Kommentar

Teknologier som vi behøver i den næste revolution

For at bevare lederrollen indenfor den teknologiske udvikling bør Europa tredoble beløbet til forskning og udvikling inden for tre år
12. december 2007

Verden omkring os er under hastig forandring. For ikke ret længe siden ville forudsigelser om en oliepris på over 90 dollar pr. tønde (sammenlignet med prisen på 40 dollar i foråret 2005) eller det, at den legendariske Nordvestpassage i det arktiske hav skulle erklæres 'fuldt ud sejlbar', være blevet mødt med stor skepsis. Begge dele blev virkelighed i år.

Faktisk er forsyningssikkerheden og klimaforandringerne blandt det nye århundredes største udfordringer. Det skønnes, at de fornødne investeringer i begge udfordringer beløber sig til billioner af euro, og om de økonomiske følger kan være positive eller negative afhængig af, hvilke valg vi træffer.

Europas valg er velkendte. EU har knæsat sammenhængende mål inden for vedvarende energi, energieffektivitet og emissionsreduktioner frem til 2020. Hermed er en afgørende milepæl sat på vejen til en bæredygtig fremtid. Men det er ikke nok. Tiden er kommet, hvor Europa må finde den bedste vej til at indfri forpligtelserne. Det betyder både en omfattende teknologivurdering og en langsigtet vision for omlægningen af det nuværende energisystem. Vi har behov for en køreplan til det mål der af Europa-Parlamentet blev kaldt intet mindre end en 'Ny industriel revolution'. Ligesom de tidligere industrielle revolutioner vil den blive drevet frem af teknologiske fremskridt.

I visionen forvandles Europas sikkerheds- og konkurrenceevne-dilemma på grund af stigende energipriser til en chance for økonomisk aktivitet og jobskabelse, alt imens miljøets behov respekteres fuldt ud. I energispørgsmål findes der ingen vises sten. Ingen enkeltteknologier kan alene love miljøvenlige, sikre og konkurrencedygtige fremtidsudsigter. Dette forhold sammen med de nye løsninger på 20-års horisonten kræver, at der investeres mere i tilgængelige, rene teknologier og en fleksibel køreplan.

Energieffektivitet har højeste prioritet. Den største, økonomisk tilgængelige energireserve ligger i energispildet. En fordobling af målet for energieffektiviteten i 2020 frem til 2050 vil blive muliggjort, hvis man omsætter de nødvendige teknologiske tiltag i nye byggevedtægter, standarder for hårde hvidevarer, kraftvarmeanlæg, industriens maskinpark og hybridbiler. En anden prioritet er en fremskyndet markedsføring af eksisterende forsyningsteknologier som vindmølleparker, vandkraft, førstegenerations biobrændstoffer og biomasse. En afgørende størrelse er sikringen af incitamenter og markedsvilkår, som øger den nuværende investeringsgrad i energisektoren. Herved fremskyndes en fuldstændig udnyttelse af teknologierne.

En målrettet forsknings- og udviklingsindsats i teknologier med det største anerkendte potentiale som havvindmølleparker, solenergi, anden generations biobrændstoffer og biomasse, bølgekraft, udskillelse af kulstof, kernefusion og brint er også af kritisk betydning. Og så er en radikal ændring påkrævet i netværksinfrastrukturen. Det kræver bedre forbindelser mellem landene, rigelig lagerkapacitet og højmoderne højspændingsnet. IT-revolutionen anvendt på højspændingsnettene vil muliggøre et lignende paradigmeskift, som da internettet trådte ind i kommunikationens verden. Opbygningen af et åbent, flervejs-netværk, hvor energiproduktion og transport styres i realtid, er et eksempel.

Mål og mangler

Europa er allerede i gang med investeringerne på alle disse områder og råder over betydelige aktiver til at fungere som spydspids for forandringer. Den væsentligste svaghed har hidtil været den manglende integration mellem de forskellige initiativer og et svagt forbindelsesled mellem forskning, udvikling og erhvervslivet. Det portugisiske formandskab og Europa-Kommissionen vil fremlægge en køreplan for at afhjælpe disse mangler. Den teknologiske udvikling skal opmuntres til at matche de politiske målsætninger, og de nødvendige midler må stilles til rådighed for indsatsen.

Europa har brugt færre offentlige midler på forskning og udvikling end USA og Japan, 2,1 milliarder euro sammenlignet med respektive 2,5 og 3,0 milliarder i 2005. For at bevare lederrollen inden for den teknologiske udvikling, bør Europa tredoble beløbet inden for tre år og derved sikre at indsatsen fordeles mere ligeligt blandt de mest lovende teknologier.

Ved at vise vejen til en ny industriel revolution, som bygger på en mere effektiv udnyttelse af energien, vedvarende energi, avanceret kraftvarme og åbne energisystemer vil Europa kunne leve op til udfordringerne fra forsyningssikkerheden og klimaændringerne og på bæredygtig vis opfylde løfterne fra Lissabon-dagsordenen.

Thomas Edison beviste, at teknologi kan forbedre tingene. Han sagde: "Hvis vi alle gjorde alt det, vi kan gøre, så ville vi i bogstaveligste forstand overraske os selv." Europa har nu fået en stor mulighed for at overraske verden med en energibaseret teknologisk revolution. Den må vi ikke lade gå fra os.

Manuel Antonio Gomes de Almeida de Pinho er økonomi- og innovationsminister i Portugal, og Andris Piebalgs er EU's energikommissær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg havde et indlæg i Vejle Amts Folkeblad om vi i metropolen Vejle skulle have et universitet for forskning i vedvarende energi, dette er kun blevet mødt med tavshed på tros af man ved der bliver brug for mange ansatte med uddannelse inde for den vedvarende energi sektor de kommende år.

Angående de investeringer der skal foretages så er virkeligheden jo en stor del af pengene kommer jo ind igen, og Danmark har jo ikke sat penge til på vores Vindmøller og de offentlige midler der blev brugt på industrien med billige låne muligheder er tværtimod er pengene kommet ind igen med et ret stort overskud.

Men jeg undres og fatter ikke hvorfor vores opsætninger af vindmøller i Danmark er gået i stå og udviklingen ikke er blevet fremmet mere for jeg helt overbevist at prisen på produktion af Vindmøller vil og havde været meget mindre i dag. Og det vil jo bare være til glæde for Danmark men helle verdens samfundet.

Men ellers et initiativ som i kan skrive under på for få sat flere Vindmøller op i Danmark, og det er at overskuddet fra gassen og olien i Nordsøen bliver brugt på opsættelse af vindmøller.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Mvh

Ralph Sylvestersen

En eklatant opremsning af de næste fix for den videre færd i dødsdromen - med en henvisning til Lissabon-dagsordenen.

Og ikke at forglemme, den evindelige henvisning til lederrollen i forhold til USA og Japan...

vores civilasation balancere på en knivs æg.

Ud over klima problemet som der udgør et reelt og konkret problem så er det ofte et overset faktum at eu som område er dybt afhængelig af importeret energi. vi europæere er faktisk langt mere afhængelige af mellemøstens olie end amrikanerne er dette faktum glemmes ofte af os EU borgere.

Ud over EU´s nordlige region med Danmark norge sverige finland nordtyskland der PT er netto energi exportør. Så er hele resten af EU defakto 100% afhængelig af importeret olie kul og naturgas og uran til at dække hele deres energi forbrug.

Region nord har et lille overskud der bliver mindre for hvert år om max 10 år der er hele eu inklusiv region nord som område totalt afhængelige af importeret energi.

mellemøsten bliver derfor politisk stadigt mere betænt som tiden går oliefelterne og den infrastruktur som der er omkring olie indvindingen udgør stadigt større teror mål for teror organisationer som al quida. det er relativt billigt at udføre teror imod olie infrastrukturen. Få kg velplaseret plastisk sprængstof kan lamme produktionen i flere månder op til år,det kan forhindre en stor del af af den samlede globale olie mængte fra at nå verdens markedet. som tiden går bliver verdens olie produktionen samlet i dette nære og politisk betænte området.

Desvære udgør denne teror riciko en reel stor trudsel for vores velfærd da vores samfund er dybt afhængelig af den forsile energi som vi for fra mellemøsten . Det udgør en langt større trudsel mod vores vestlige civiliasation end de angreb der var 911 og i mod madrid mm,

Hele vores civilisations og samfunds evne til at producere velfærd afhænger af vores evne til at løsrive os fra afhængelighed af mellemøsten´s olie og ruslands gas.

. EU er defakto i deltager i krigen om de sidste naturresurser på jorden. Derfor bør vores indsats afspejle dette faktum. Vælger vi at deltage aktivt i kampen om de sidste natur resurser med militære midler. Så har vi undeskrevet vores egen dødsdom som civilisation.

Vi har mistorstået krigen imod teror. krigen imod teror er krigen for at afvikle vores afhængelighed af de forsile brændstoffer.

Se på de forsile brændstoffer som en mønt, hvor den ene side udgør co2 udledningen mens anden side udgør de forsile resursernes naturlige begrænsninger. begge sider af mønten kan totalt ødelægge vores civilisation og fremtidige velfærd.

Kun ved at afvikle vores afhængelighed af de forsile resurser er det muligt løse begge problemer på engang.

Jeg er helt enig med debat oplæggerne Manuel Antonio Gomes de Almeida de Pinho er økonomi- og innovationsminister i Portugal, og Andris Piebalgs er EU's energikommissær.

Afviklingen af vores forsile afhængelighed, udgør også en stor chance for vores samfund fremtidige vægsts potintiale. Vi skal finde løsningerne i fælleskab i hele eu.

Dette betyder at vi bliver nødtil at styre markdet for markdet er ikke selv istand til at finde de retteløsniger før det er forsent hviklet betyder kaos og anaki når forsynings linjerne bryder sammen pga teror angreb imod vores energi forsynings linjer.

Vi er i krig derfor bør logikken være en krigs logik. modstanderen er vores egen afhængelighed af de forsile energi kilder ikke islamiske terorister.

Markeds fundementalisme udgør sammen med islamisk fundementalisme en dødelig coktail imod vores civlisation, for markdes fundementalisterne efterlader vores markder og forsyningslinjer blottet totalt åbent for terorangreb mod vores energi forsynings linjer. Dette kan ha vital fatal koncekvens imod vores samfunds evne til at producere velfærd.

Vi er politisk nødtil at styre og begrænse markdet i den rigtige retning med coktail af politiske krav om energi effektivitet og brændstof valg og afgifter . For at styre markdet i rette retning.

Det er glædeligt at kunne se at det politiske lederskab i eu, er i stand til at træffe sådanne beslutninger.

Danmark meget pænt med når det gælder flotte ord, Desvære ligger handlingen i nogen afstand fra de ellers så flotte ord.

Som PT netto exportør af olie og naturgas er det også en svær debat at tage med sin befokning. Det er et svært budskab at sælge. Men faktum er at vi Danskere vi er også i krig imod vores egen afhængelighed af de forsile brændstoffer.

Jeg kan stort set kun give Martin Sørensen ret, men jeg undres meget over Dansk Folkeparti der er så meget imod Islam, og dog forsætter med at føre en energi politik der øger indtjeningen på olie, til udbredelse af Islam over alt på kloden.

Jeg tror også som Martin at olie produktion vil være det mål som terroristerne vil udse sig, da det netop vil have en meget større effekt og ramme helle vestens økonomi og i den forbindelse kan jeg kun opføre debattøre her til at skrive under på, at overskuddet for vores olie og gas i Nordsøen bliver brugt på Vindmøller og vedvarende energie.

Der er ikke et emne der mere vigtigt for for at kunne løse fattigdoms problemer rundt om i verden er energi endnu engang nødvendigt samt er den vedvarende energi meget mere demokratisk i det det noget alle lande i verden selv kan producerede og ikke som nu ved olien.

Hvor grådige kapitalister sider og udnytter fattige mennesker på alt or høje olie priser, og når vi giver en ged i julegave til de fattige i Afrika, så skal man gøre sig bevist om der er Afrikaner, der ikke engang er penge til petrolium til deres lamper.

Så jeg må endnu engang bede mine landsmænd om skrive på denne underskrift indsamling, for mener vi noget med menneskerettigheder og demokrati og fattigdoms bekæmpelse forudsætter det også at fattige lande har mulighed for billige og vedvarende energi.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Mvh

En udmærket artikel, som tager lidt mere fat på de tekniske problematikker, end Informations artikler ellers har for vane, og det hilser jeg velkommen.
Information er selvfølgelig ikke et ingeniørblad, men jeg kunne godt gå ind for, at der blev afsat en fast side til miljøtekonlogisk udvikling, i hvert fald indtil den globale opvarmning er kommet under kontrol.

Jeg vil f.eks. gerne informeres mere om, hvor dygtige vi efterhånden er blevet til at gemme strøm, og hvordan vi gør på kraftværker.
Computere og mobiltelefoner har medført en stærk udviklingen indenfor batterier, og måske betyder det, at der er helt nye muligheder for at lave effektive EL-biler..?
http://www.youtube.com/watch?v=BqqtJpfZElQ&mode=related&search=

Angående artiklen og forskning, så kan jeg ikke se, hvorfor forskningen skal optrappes over tre år. Det er med at skrue op for bevillingerne NU.
Men der er efter min opfattelse ikke mere tid til, at vi kan vente på forskningsresultater. Vi må udnytte de resultater, som vi allerede har, og så gøre det bedst mulige ud fra dette. Senere forskningsresultater må bare være en glædelig overraskelse, hvis de kan bruges.

Vi har i forvejen så mange erfaringer med vindmøller, at vi kan lave et fornuftige produkter til massefremstilling, og så kan eventuelle forskningsresultater implementeres i senere modeller og i opgraderende reservedelsmoduler.

Vi kan betragte det som en krig mod global opvarmning.
Og de fleste ved nok godt, at man ikke vinder en krig ved at sidde med hænderne i skødet og ventet på den næste store opfindelse.

Jakob Schmidt-Rasmussen, tak for et godt input.

Den har da en OK ydelse, synes jeg:
http://www.enertiabike.com/content/view/15/19/

Den kører selvfølgelig på Lithiumbatterier:
http://www.enertiabike.com/content/view/12/16/
og så vidt jeg ved, kan den type batterier nemt oplades til ca. 80% kapacitet på under en halv time, og det er jo ikke meget længere tid, end det tager at tanke benzin.
Men derudover ved jeg alt for lidt om det batteri.

Er det mig, der ikke kan få øje på prisen på motorcyklen, eller har de gemt den for ikke at skræmme os væk...? ;-)

Der er desværre endnu kun meget få danske forhandlere, der sælger EL-køretøjer.

Men nu fandt jeg alligevel lidt mere, som jeg gerne vil dele med jer.

Den lithiumbatteridrevne plæneklipper, som alle parcelhusejere bare må eje:
http://www.billigmaskiner.dk/bosch_lithium_plaeneklippere_da/

Lidt om Lithium Batterier:
http://www.bosch-pt.com/li-ion/dk/da/start/index.htm
Men der står ikke et noget om, hvor nemme eller svære de er at genbruge.
Jeg blev temmelig skuffet, da jeg havde afleveret flere års omhyggeligt sorterede batterier til genbrug, men få dage efter så i TV, at vi stadig bare graver dem ned på lossepladser.
Det er altså noget, som vi skal have strammet drastisk op på, før markedet går amok og alle skal eje et batteridrevet EL-køretøj.
Man kunne måske blandt andet indføre pant på batterier, så man var mere sikker på, at de kom til genbrug.

Et link til en EL-cykel, som jeg nok mener er betalt til den pris:
http://www.cykellet.dk/
http://www.cykellet.dk/Lithium-Commuter.htm

Der er også en del EL-køretøjer i størrelsen mellem cykel og bil.
F.eks. en kinesisk økonomisk ATV med blybatterier:
http://ehongrun.en.alibaba.com/product/50346948/51581523/ATV/Electric_AT...
Den og Ellerten burde efter min mening godt kunne få lov til at køre hensynsfuldt på cykelstien, når der kun er få cyklister.
http://www.youtube.com/watch?v=v3gDuLfZvMA

Hurtigere og lidt større modeller også med blyakkumulator:
http://www.youtube.com/watch?v=E0T1itWlH7U
http://www.youtube.com/watch?v=dpRdSLaLaFs

Og så vil vi gerne have gratis vindmøllestrøm langs motorvejsnødspor og på visse vejstrækninger, så vi kan lade batterierne op på rastepladser og samtidigt med, at vi kører. :-)