Læsetid: 5 min.

Wellness kompenserer for tabet af livsindhold

Wellness-bølgen viser, hvordan man lade sig skylle de sidste meter fra pensionen til graven
7. december 2007

For et stykke tid siden deltog jeg i en konference på et hotel med speciale i wellness. Overalt så man plakater med smukke modeller af den ikke helt unge årgang - moden camembert - som hengav sig til et intenst velvære. Det var især kvinder, som med vådt og velfriseret hår nød det hede vand, de krydrede dufte eller de hårede mandehænder, som masserede deres rygge og flanker, mens en blottet barm dydigt var begravet i tyk frotté.

De nød livet med en indre intensitet, hvis modstykke var tab af den ydre verden. De havde sagt farvel til vennerne og arbejdet og flød på en bølge af delikate fornemmelser.

Al opmærksomhed har en inderside og en yderside. Bevidstheden har et om, så det er en elementær livskunst at skelne mellem de to sider, som har hver deres principper. Ydersiden er fyldt med ting med en vis varighed, mens indersiden består af flygtige fornemmelser. Selv om jeg aldrig vil påstå, at den ydre verden er urokkelig stabil, er den dog mere stabil end de sanseindtryk, som giver adgang til den.

Hvad har det med wellness at gøre? Ikke så lidt. Også et liv er delt mellem opmærksomhed mod verden og mod én selv. Frithiof Brandt satte sagen på spidsen ved at påstå, at vi alle begår den ufattelige proportionsforvrængning at dele verden i to lige store dele, hvoraf den ene del er os selv. Et liv handler om noget, hvad enten det er en stor sag eller blot at få en familie og et arbejde til at hænge sammen. På et tidspunkt mister arbejdet sin fremtid og familien begrænses: Forholdet er som det er, børnene er væk Og hvad så?

Rige tabere

Her er wellness-bølgen et forslag til, hvordan man kan kompensere for tabet af sit livsprojekt eller lade sig skylle de sidste meter fra pension til grav. Man kan opgive verden, som ikke længere siger så meget, og dyrke sig selv. De fleste på konferencehotellet var 60+, og interessen for eget helbred, nydelse, stemning og fittness stærkt udtalt.

Som i det virkelige liv er der en udtalt modsætning mellem de smukke modeller på plakaterne og de mindre smukke mennesker i bassinet. Ikke alle lever op til forbillederne, selv om de gør hvad de kan. Der er en ukuelig charme over en tung dame, som med tre tykke folder ned over maven, heftige lår svulmende af løst fedt, fødder kulsorte af åreknuder, og en kavalergang med plads til lidt af hvert baglæns stavrer de fire trin ned i vandet for til sidst at lade stå til med et plask, som ville gøre hvalen Valborg misundelig. Hun viste stor civil courage ved at optræde i bikini. Også gamle mænd jogger energisk og skrutryggede rundt omkring hotellet eller piner sig i fittness-centrets blanke torturredskater.

Stemningen er lige så øde som i Emil Årestrups landsbykirke, om end det er andre guder, som dyrkes her. Jeg ved ikke, om det kun er mig, som fornemmer et mismod midt i den megen luksus. Rødvinen drejes energisk rundt i glasset, men øjnene er tomme. Selv om hotellet ikke er for fattigrøve, er det befolket med rige tabere, som har mistet livet og vil genfange det som nydelse. De hengiver sig så godt de kan til deres fornemmelser med god mad, smuk udsigt til floden, tjenere, som vimser rundt og fjerner tallerkenen, før den sidste bid er spist op.

Nyedelse og forbrug

Er det min puritanisme, som spiller mig et puds? Jeg har intet mod at mennesker nyder livet. Belønningen for aktivitet er passivitet. Men der er forskel på at gøre sine fornemmelser til gud og at bruge en uges tid på at lade batterierne op, så man med ny energi kan kaste sig over sine livsprojekter. At dyrke fornemmelser for deres egen skyld bidrager kun minimalt til en bedre verden. For en calvinist som mig er der noget fordærvet ved det passive Paradis. Nok blegner alle ting i lyset af døden. Men inden da er der forskel på at dyrke den indre og den ydre verden.

Selv om der nydes med lukkede øjne, hviler de blide stemninger på et kontant fundament af kroner og ører. Nydelse er forbrug. Hvis det vigtigste livsprojekt er at pleje ego, omgangskreds, garderobe og bopæl, er der ikke er meget andet end private fornemmelser at hengive sig til, når disse ting slipper deres bånd til arbejdets og familiens pligter. Wellness-fænomenet, som så let allierer sig med det åndelige, er ikke en modsætning, men en tvillingebror til materialismen. Det udtømmer sig i en række kostbare konsumritualer.

Slanger i paradiset

Når man har mere fortid end fremtid, kan øjeblikket friste. Men kan interessen for fremtiden holdes varm? Bertrand Russell hævdede, at når karrieren er ved at være slut, er det vigtigt at finde en stor sag, som kan opsuge og opsluge én. Hans løsning var fredsbevægelsen. Andre fra de hårde brancher, hvor man tidligt bliver gammel - teoretisk fysik og skak - har fundet andre græsgange. Niels Bohr og Garri Kasparov fandt politikken som et felt, hvor deres talenter kunne komme til deres ret, selv om menuen ikke længere stod på topydelser dér, hvor de havde fejret deres største triumfer.

Der er gode ting at sige om politik - den har en fælles sag, den nyder almindelig bevågenhed, og den holder fremtiden åben, selv når det ikke længere er ens egen fremtid.

Også her er der dog slanger i paradiset. Det gælder stadig, at bevidstheden har både en inderog en yderside. Narcissisten, som er mest optaget af indersiden, har en vigtig opgave i at overbevise verden om, at han handler for sagens skyld. Hans lykke tørrer ud, hvis han ikke er en succes i andres øjne. Men hvem gider bakke op om én, der kun har sig selv for øje?

Engagement og velvære

Så wellness-princippet dukker op, når Peter Mygind begejstret fortæller om sit engagement for børn i Afrika og kommer for skade at tilføje, at det giver ham sådan en god fornemmelse. Man tænker uvilkårligt, at hvis manden får kærestesorg og ikke længere har en god fornemmelse, så vil hans engagement formentlig ophøre. Samme tanke dukker op, når man hører, at citgaretgiganten Philip Morris bruger 75 mio. dollard på social ansvarlighed, men 100 mio på at fortælle om sin godhed. Heller ikke her er der grund til at formode, at engagementet kan overleve en kuldslået beregning af, om det betaler sig.

Så hvad er wellness? Det er en inderside, som har tabt sin yderside eller gemmer sig bag en yderside, der næppe formår at skjule pjalterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

For mere end 2500 år siden advarede Buddha mod at give sig i sansernes vold!

”Belønnin for aktivitet er passivitet” Dette gælder muligvis ikke for bevidstheden i sig selv – og wellness kan muligvis medvirke til at skabe en så tilpas afspænding, at bevidstheden bliver frisat og evt. nærmer sig apperceptionen – men denne apperception bør nok søges i mere gunstige miljøer end hvad wellnesscentre kan tilbyde.

"Så hvad er wellness? Det er en inderside, som har tabt sin yderside eller gemmer sig bag en yderside, der næppe formår at skjule pjalterne."

Hvad behar?

"Wellness", som obenbart er et låneord fra engelsk, forekommer mig som et ret sjældent ord for en englænder som mig, og når det bruges har et ret banal betydning. Jeg har læst ovenstående artikel, og må indrømme, at jeg forstå ikke en kæft af hvad et betyder i denn sammenhæng. Kan I ikke komme med en dansk afløsningsord for det, som evt. kan gøre det klarere for en englænder, som trods alt forstår dansk!

Til Patrick Jehu:

"Wellness" er blot det engelske ord for "velvære" - hvad den pågældende journalist kunne have forvisset sig om ved at bruge to minutter på at slå op i en engelsk-dansk ordbog!

Dette er endnu et slående og sørgeligt eksempel på den helt overflødige afvikling af gode og hævdvundne danske ord og begreber til fordel for tilsvarende engelsk-amerikanske - dikteret af intet andet end misforstået "smartness" og sproglige og kulturelle mindreværdskomplekser.

Lignende eksempler er nævnt i flæng "sale" for "udsalg", "joke" for "vittighed, vits, spøg, skæmt", "gamble" for "satse, spille højt spil", "matche" for "modsvare, passe til", "single" for "enlig", "alene(-)" og "fair" for "rimelig, retfærdighed".

Endnu et eksempel:

Ole Steffensen søsatte for en måneds tid siden udtrykket "aprilsjoke" i fjernsynet!

Det gode, gamle danske "aprilsnar" syntes åbenbart lidt for "untrendy".

Ser danske journalister det mon som deres opgave at ud- eller afvikle modersmålet?