Kronik

13 år til deadline

Hvis ikke den klima-kommission, der nu bliver nedsat, går konstruktivt til værks og hurtigt fremlægger alternative løsninger for nedtrapningen af CO2-udslippet de kommende 13 år, har vi bare fået endnu en syltekrukke. Sporene fra Velfærds- og Infrastrukturkommissionen skræmmer
Når der skal bygges en bro som Øresundsbroen her, får ingeniører til opgave at fortælle politikerne, hvordan de på forskellige måder kan nå målet og til hvilken pris. Samme spørgsmål bliver ikke stillet, når det drejer sig om ombygningen af vores energisystemer.

Når der skal bygges en bro som Øresundsbroen her, får ingeniører til opgave at fortælle politikerne, hvordan de på forskellige måder kan nå målet og til hvilken pris. Samme spørgsmål bliver ikke stillet, når det drejer sig om ombygningen af vores energisystemer.

Hilde Lillejord

1. februar 2008

Nu nedsætter regeringen en kommission, der skal undersøge, hvordan vi på længere sigt bliver fri for de fossile brændsler. Men det bliver vi, uanset hvor mange kommissioner, der arbejder med sagen. Vores forbrug af olie og gas bliver i de kommende årtier tvunget ned under det faldende loft over den globale produktion af disse brændsler.

I 2075, som Connie Hedegaard forestiller sig som tidshorisont, er olie- og gastiden forlængst forbi, og hvis der til den tid bruges kul, er det måske i små bål, hvorved de overlevende mennesker prøver at holde sig varme på en ødelagt klode. Det kan være meget underholdende at fantasere 70 år frem i det ukendte (som fra 1938 til nu), men det må ikke forflygtige det politiske ansvar for den enorme opgave, der skal løses i det kommende årti.

Her og nu handler det om, at vi ved en ihærdig konstruktiv indsats i det kommende årti skal give vores bidrag til en hurtig nedtrapning af CO2-udslippet og samtidig indrette vores transportinfrastruktur og transportvaner på faldende olietilførsler. Hvordan verden ser ud om 20 år, har vi ingen anelse om. Men det er temmelig sikkert, at hvis ikke vi og alle dens andre velstående beboere nu går i gang med at løse opgaven, så bliver den ikke skøn.

Indhente det forsømte

Vi starter ikke på bar bund. Scenarier, der nøje beskrev muligheder for og fordele ved at nedtrappe det fossile brændselsforbrug, er gentagne gange blevet lagt på bordet - i 1983 og senere i 1980'erne og i 1990'erne. Hvis vi i de sidste 13 år - fra 1995 - havde fortsat og forstærket den udvikling, der blev sat i gang i slutningen af 1980'erne for at nedbringe vores forbrug af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet, så kunne vores CO2-udslip i dag have været 30-40 pct. mindre end i 1990. Og vi ville som foregangsland have været i en overordentligt stærk økonomisk position. Uden nogen kommission til at vise vej.

Nu skal vi på kort tid indhente det forsømte under faretruende vilkår med udsigt til økonomisk recession i de vestlige økonomier og forskydning af det verdensøkonomiske tyngdepunkt til Kina og Indien, forstærket af oliepriser, der svinger på et stadigt højere niveau. Vi skal i løbet af de næste 13 år - frem til 2020 - nedbringe vores CO2-udslip med 30 eller 40 pct. Og væksten i transport og andet har gjort opgaven sværere at løse, end den var for 13 år siden.

Æble-pærevælling

I denne situation ville man forvente, at Folketingets politikere var stærkt optaget af at vurdere de praktiske muligheder for at opfylde de CO2-nedtrapningsmålsætninger, de selv og EU nu fremlægger.

Men det er de ikke.

Uanset at opfyldelsen af en given målsætning inden for et kort åremål indebærer, at der gennemføres omfattende, velkoordinerede investeringsprogrammer på mange forskellige indsatsområder, er det den fremherskende opfattelse, at dette mega-problem kan løses ved at opstille en målsætning for CO2-nedtrapningen og for den andel af energiforbruget, der skal dækkes af vedvarende energi (VE).

Det er klart, at der skal være en CO2-målsætning. Det er opgavespecifikationen. Men at specificere opgavens løsning ved en VE-procent er for at sige det mildt ikke rationelt.

Et lille hovedregningsstykke: Et el-forbrug på 100 (enheden er her ligegyldig) dækkes af 80 fra kulfyrede værker og 20 fra vindkraft. VE-procenten er 20. El-forbruget stiger til 120, kulfyrede værker dækker stadig 80, men vindkraften fordobles til 40. VE-procenten er vokset til 30, men CO2-udslippet er uændret. Det kan være, at stigningen i el-forbruget til dels skyldes, at der bruges mere el til transport.

Men hvis trafikmængderne er steget, er det ikke sikkert, at olieforbruget er blevet tilsvarende formindsket. Noget går op og andet går ned, og man kan ikke med fornuften i behold hævde, at VE-summen af de kalorimetriske værdier af så forskellige VE-bidrag som vindkraft, varmt vand fra solfangere og halmballer i én æble-pærevælling er et relevant mål for noget som helst.

Det er et alvorligt problem, at Energistyrelsen og rådgivende ingeniører indordner sig under politikeres og økonomers konventionelle, simplistiske begrebsapparat, der hører til i den fossile tidsalder, idet de helt ukritisk præsenterer æble-pærevællingen i energistatistikker og fremskrivninger og i de forslag til energiplaner, de fremlægger for politikerne. Det har påviselige negative konsekvenser for udformningen af konstruktive, målrettede strategier.

Det er ikke så ligetil at beregne, hvor meget en given indsats på ét område vil kunne bidrage til målopfyldelsen, for det afhænger af, hvad der samtidigt gøres på de andre områder.

Et simpelt eksempel: Udbyttet af varmebesparelser i huse i områder, der forsynes med fjernvarme fra kraftvarmeværker, afhænger af el-forbruget og vindkraftudbygningen. For hvis el-forbruget er stort, og der ikke er meget vindkraft, så bliver der masser af fjernvarme fra kraftvarmeværkernes kølevand, når værkerne skal dække en stor del af et stort el-forbrug. Og så er der ikke nogen fordel ved at spare på varmen. Og for Danmark giver en bevidstløs udbygning af vindkraften ikke de store fordele. Udbygningen giver bare mere el-eksport fra Danmark, hvis den ikke ledsages af investeringer i varmepumper i kraftvarmeværker, så forholdet mellem værkernes el- og varmeproduktion kan reguleres, og i anlæg, der tjener til at udnytte elektrisk kraft i transportmidler.

De rigtige spørgsmål

Når der skal bygges en fast forbindelse fra kyst til kyst, får ingeniører til opgave at undersøge de tekniske muligheder og de tilhørende økonomiske og miljømæssige konsekvenser: Højbro, lavbro med klap, buebro, hængebro, stagbro eller en tunnel. Politikerne skal jo kende mulighederne for at kunne træffe et valg.

Det spørgsmål, ingeniørerne skal besvare er ganske klart: Fortæl os, hvordan vi på forskellige måder kan nå målet, og lad os vide, om den ene løsning tegner til at blive meget dyrere ende den anden.

Man skulle tro, at dette spørgsmål blev stillet, når det drejer sig om ombygningen af vores energisystemer. Med krav om veldokumenterede forståelige svar fra Energistyrelsen, eller hvem regering og Folketing forlader sig på som faglige rådgivere.

Men spørgsmålet er ikke blevet stillet af regering eller Folketing. Det blev imidlertid stillet af Information, der anmodede Greenpeace med mig som faglig konsulent om at udarbejde et scenarie, der viser, hvordan nedtrapning af CO2-udslippet med 40 pct. i forhold til 1990-udslippet i praksis ville kunne opnås i 2020.

Svaret blev givet i rapporten Nedtrapning af CO2-udslippet, der kan findes på Informations og Greenpeaces hjemmesider. I kurver og tabeller, der i forståelig form viser de relevante talstørrelser, fremstiller den et udviklingsforløb, der under de angivne forudsætninger om vækst i bygningsarealer, el-apparatbestande, transportmængder m.m. fører til opfyldelse af målet. Og den belyser de samfundsøkonomiske fordele ved at fremskynde CO2-nedtrapningen.

Det fremgår klart, at man ikke opnår nogen relevant information ved at lægge bidragene fra vind, solvarme, biobrændsler m.m. sammen til en VE-sum. Og man efterlades ikke i tvivl om, at der skal handles meget hurtigt og ihærdigt, hvis de nødvendige investeringer skal gennemføres i tide.

Knæfald

Rapporten blev Informations forsidehistorie tirsdag d. 22. januar. To dage efter blev forsiden indtaget af en anden rapport, Danish Green House Gas Reduction Scenarios for 2020 and 2050. Den er udarbejdet til Miljøstyrelsen/Energistyrelsen af konsulentfirmaet ea-energianalyse og Risø, og den fik medieopmærksomhed, fordi den ifølge Information var blevet syltet af regeringen.

Hvad jeg godt kan forstå, bl.a. fordi den regner med, at råolieprisen i 2025 vil være mellem 35 og 75 dollar/tønde, hvilket indebærer forudsætningen om en vedvarende økonomisk recession i de vestlige økonomier, sådan at CO2-nedtrapningen kommer helt af sig selv.

Det er også et problem, at rapporten ikke beskæftiger sig med udviklingsforløbet frem til 2020, men kun med en vision for, hvordan energisystemet kan være sammensat i 2020. Det giver stor frihed til at skrue på forskellige parametre, så resultatet bliver som ønsket, fordi det ikke kræves, at beregningsmodellen skal kunne reproducere energisystemets funktion i udgangspunktet 2007.

At de sammenfattede resultater præsenteres i form af æbler-og-pærer-lægge-sammen-stykker er et uprofessionelt knæfald for den ovenfor beskrevne konventionelle fossile tankegang. Det samme gælder for Ingeniørforeningens Energiplan 2030.

Hvis ikke den kommission af de ypperste, der nu bliver nedsat, går professionelt og konstruktivt til værks og på et metodisk velfunderet grundlag hurtigt fremlægger sammenfattende analyser og beskrivelser af alternative løsningsmuligheder for de kommende 13 år, så har vi bare fået endnu en syltekrukke. Sporene fra Velfærdskommissionen og Infrastrukturkommissionen skræmmer.

Klaus Illum er M.Sc.ph.d og har analysefirmaet ECO Consult

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er om vi har 13 år.
Et internationalt forskerteam peger i nye undersøgelser på at jordens klima kan tippe ud af den nuværende ligevægt inden for en kortere årrække end vi bryder os om. Sådanne ændringer af klimaet kan vise sig at være ireversible.
Forskerne opstiller ni klimasystemer der kan blive ændret for en meget lang tid:
Isfri Nordpol 10 år
reduceret indlandsis i Grønland 300 år
Kolaps af havstømme i Atlanten 300 år
Kolaps af den Vestanaktiske havis 300 år
Øget hyppighed af El Nino 100 år
Kolaps af den Indiske sommermonsum 1 år
Forstyrelse af den Vestafrikansk monsum/øget nedbør i Sahara 10år
Skovdød i Amazonas 50 år
Skovdød i Borale skove 50 år

Læs selv:
http://www.sciencedaily.com/releases/2008/02/080204172224.htm

I miljødebatten bliver resource-knaphed og miljø-svineri hele tiden blandet sammen. således også i denne artikel. Man får det indtryk, at når der tales om miljø-svineri menes der i virkeligheden resorce-knaphed, og vice versa. Man får også det indtryk, at befolkningen skal "forskånes" for de dystre fremtidsudsigter med knaphed på resourcer og derfor kommer debatten i stedet til at handle om miljø-svineri. Men i virkeligheden bliver man som læser og/eller TV-kigger blot forvirret. Ønsker man en sober debat, kunne det være rart om man ikke kunne holde de to ting lidt adskilte, eller i det mindte præcisere hvad det er man taler om. Og i det omfang de to ting har noget med hinanden at gøre (hvilket de nok har et eller andet sted), så prøv at præcisere hvad og hvordan.

Det ville være interessant, om Information kunne vise en mindre ensidig dækning af klimadebatten.

Det er tydeligt at avisen har taget skyklapperne på, prædikanten Al Gore i hånden og ukritisk hoppet ombord på galejen for klimahysteri.

Der er mange, mange forskere som er lodret uenige i den efterhånden yderst tvivlsomme CO2-teori.
100 anerkendte forskere har i et åbent brev til FNs generalsekretær advaret mod at iværksætte enormt bekostelige foranstaltninger til at mindske menneskets udslip af CO2, når dennes sammenhæng med den globale opvarmning er meget usikker og virkningerne af disse foranstaltninger vil være næsten umålelige.

Den danske forsker Henrik Svensmarks teori om den kosmiske strålings indvirkning på jordens klima er særdeles overbevisende og ifølge den har vi menneskers gøren og laden uendeligt lille indvirkning på jordens klima og noget kunne tyde på at vi inden for de næste 50 år rent faktisk kan være på vej mod en ny istid.
Samme resultat er russiske forskere kommet frem til.

Hvis man bruger FNs klimamodeller til at kigge bagud i tid, skulle man tro at den varme periode i jordens klima for ca 1000 år siden aldrig fandt sted og det samme gælder for den lille istid for omkring 400 år siden, da modellerne ikke viser større udslag i de perioder.
Ifølge de samme modeller skulle jordens klima være steget 0,2-0,3 grader i de sidste 10 år. Dette er ikke sket, temperauren har været konstant i denne periode.
Altså må FNs klimamodeller være ufuldstændige og mangelfulde.

Teorien om CO2-opvarmningen er efterhånden så politiseret, at det er svært at tage den alvorligt.
Tag bare fredspris-helten Al Gore, som har rejst kloden rundt og holdt utallige foredrag...naturligvis for et mindre beløb, ca 150.000 dollars pr stk.Hans berømte/berygtede film har flere faktuelle fejl og overdrivelser.
Samtidig skal man ikke glemme at manden har et firma, der tjener sine penge på vedvarende energi!

Dommedagsscenarier gavner ingen og bidrager blot til et hidtil uset, globalt hysteri.
Inden for et par årtier vil man se tilbage på disse års debat som værende det glade vanvid og udtryk for lemming-mentalitet.

Der er nok at tage fat på, Information, hvis i altså tør gå imod den populistiske strømning!

Torben Møller efterlyser "mindre ensidig dækning af klimadebatten." Ville han mon også kræve, at "National Geographic" for "balancens" skyld skulle bringe atrikler af folk, der tror, jorden er flad?

Det er et faktum, at en del af jordens klimaændringer er menneskaskabte. Diskussionen handler ikke om, hvor vidt de er det, men om, hvorvidt - og hvordan - man kan begrænse dem.

Faktafornægtelse a la Møller og L0mborg er spild af tid.

Per Vadmand,

du symboliserer på smukkeste vis alt det, der er galt med klimadebatten i disse år.

Jeg behøver egentlig ikke sige mere, men jeg kan alligevel ikke lade være med at more mig over flg. udtalelse:
"Torben Møller efterlyser "mindre ensidig dækning af klimadebatten." Ville han mon også kræve, at "National Geographic" for "balancens" skyld skulle bringe atrikler af folk, der tror, jorden er flad?"

Ja Vadmand, det ville jeg. Hvis disse folk havde rimeligt belæg for at komme med påstanden, vel at mærke!

Jeg mener jo netop at man bør være åben over for alle teorier og ikke på forhånd udelukke de forskere, hvis arbejde man ikke mener er politisk korrekt og som derfor ignoreres på hånlig og arrogant vis.

Du, derimod, er mere sammenlignelig med middelalderens præsteskab, der for alt i verden ikke ønskede konkurrence til den verdensopfattelse, de nu engang havde bestemt sig for var den rette...

Møller: "Hvis disse folk havde rimeligt belæg for at komme med påstanden, vel at mærke!"

Der er ingen seriøse forskere, der afvise den menneskeskabte andel af klimaændringerne.

Bjarne F. Nielsen

På følsomme knæ bekender jeg mig herved til opfattelsen i FN's
klimapanel (IPCC), for satan da:

Der er "90 %" sandsynlighed for, at vor CO2-udledning er årsag
til klimaforandringer.

Et overvældende antal forskere, omkring 2.500, har ved underskrift
tilsluttet sig panelets opfattelse. Henrik Svensmark er mig bekendt
den eneste seriøse forsker, som bidrager med forskningsresultater,
der sår tvivl om Klimapanelets konklusion. Og derfor er Svensmark
næppe medunderskriver.

Det er stærkt vejledende. Google eventuelt på "IPCC".

Per Vadmand:

"Det er et faktum, at en del af jordens klimaændringer er menne-
skeskabte. Diskussionen handler ikke om, hvor vidt de er det, men
om, hvorvidt - og hvordan - man kan begrænse dem."

Og:

"Der er ingen seriøse forskere, der afvise den menneskeskabte
andel af klimaændringerne"

Klar tale, og gid mange andre, som jeg, ville opnået den vad-
mandske visdom.

Jan H. Hansen har også løftet humøret ved at efterlyse større
præcision, når en holdningen ofte mangler angivelse af, hvad der
henføres til. Forbrug og forurening og politisk fløjkamp kaldes ofte
uden nervøs skelnen "miljø-svineri.". Forståelse tabes eller
umuliggøres.

Bjarne F. Nielsen

Er klimaændringer:

- natur- eller menneskeskabte?

- er ændringer i solaktiviteten årsagen eller vor voksende udledning
af CO2?

- har Svensmark eller FN's klimapanel (IPCC) ret?

Efter pinsom selvransagelse vedkendes atter opfattelsen i FN's
klimapanel:

Der er "90 %" sandsynlighed for, at vor CO2-udledning er årsag
til klimaforandringer.

Rapporten gør opmærksom på - med mine ord - at den høje grad
af sandsynlig er tæt ved fuldkommen vished for Klimapanelet. Fuld
vished er forbeholdt guder, men videnskab er menneskets værk
med foreløbige konklusioner og visheder.

Et overvældende antal forskere, omkring 2.500, har ved underskrift
tilsluttet sig Panelets opfattelse.

Det er stærk vejledning. Google eventuelt på "IPCC".

Henrik Svensmark, astrofysiker, er mig bekendt eneste seriøse
forsker eller videnskabeligt vildledte, som bidrager med forsknings-
resultater, der publiceres internationalt og sår tvivl om Panelets
konklusion. Og derfor næppe er medunderskriver.

Svensmark er undtagelsen med resultater, som peger på den mulig-
hed, at ændringer i solaktiviteten - altså naturen - kan betyde mere,
end det Kimapanelet antager. Fagkredse og tidsskriftredaktører af-
viser dette.

For måske 2 uger siden bragte dansk TV en nær 60 minutter lang
udsendelse, hvor Svensmark forklarede sin teori og med tillæg af
egne og nyere forskningsresultater. Udsendelsen bør genudsendes,
så alle kan danne sig en mening om, hvorfor fagkredse afviser sol-
aktivitetens store betydning for klimaændringerne. For mig er solakti-
viteten som betydende årsag blevet tidsspilde i klimadebatten.

----

Der er således overvældende enighed blandt klimaforskere om,
at menneskets afbrænding af især kul, olie og gas med CO2-
udledning er årsag til klimaændringerne op gennem forrige århund-
rede og indtil videre. Med "90 %" sandsynlighed i følge Panelets
2007-rapport.

I andre fora på www, nationalt som internationalt, er synet nærmest
omvendt. Årsagen fordeles som 90 % natur og 10 % menneske.
Det er ofte selvsamme fora, som mener, CIA og Mossad stod bag
911-massakren, og at de bemandende månelandinger var iscensæt-
telser. Beklageligt at måtte skrive det, men sådan er tilstandene, når
alt politiseres til det uhylige og groteske.

Rart og opmuntrende at se, at læserkredsen på Information af-
spejler konklusionerne i FN's klimapanel anderledes rimeligt.

Jeg er nok enig med Torben Møller i, at det kunne være interessant, hvis Information kunne formidle en debat mellem de to lejre af forskere, så vi fik en bedre chance for at vurdere argumenterne overfor hinanden.

Jeg må indrømme, at jeg personligt også tvivler en hel del på, at den globale opvarmning primært skyldes menneskeskabt CO2-udledning.

Men hvori, ud over i utilfredsstillet arkademisk interesse, ligger den dybere betydning egentlig af denne halvdårlige afklaring..?

For mig betyder den endnu ikke en disse i praksis.
Jeg ønsker kun, at man øger indsatsen der, hvor jeg i forvejen alligevel mener, at det giver god mening.

Tempoet kan selvfølgelig altid diskuteres.
Men når vi ikke ved, om vi har god tid eller travlt, hvad har vi så..?
Så har vi travlt, men det havde vi jo også i forvejen.
Forskellen er, at vi nu får travlt med at skabe bæredygtighed, og det er i mine øjne noget af det allerbedste, som man kan have travlt med.

Derfor mener jeg ikke, at det bør have nogen videre betydning i praksis, om vi med 95% sandsynlighed kan fastslå, at den globale opvarmning skyldes 10% menneske og 90% sol eller omvendt.

Hvem tør tage chancen med formentlig mindst den halve menneskehed som indsats og vente kun for at få lov til at svine med kul og olie i 50 år mere...??

Det er jo heller ikke forbudt at tænke lidt på vore efterkommere og lade en tvivl komme dem tilgode.
Skulle det lunefulde univers senere byde os en ny istid, så vil de kommende generationer nok også være glade for, at vi ikke har brugt alt olien, før de blev født.

Der er også en meget stærk nationaløkonomisk sikkerhed i at være selvforsynende med vedvarende energi. Det skal man heller ikke være blind for.
(Og indtil jeg er modbevist, vil jeg også påstå, at vindmøller giver læ og beskytter os mod storme.)

Jeg tror ikke på, at vi kan regne med, at EU opstiller de rigtige krav i tide.
Artiklen siger, at det kan blive en syltekrukke, og det er jeg enig i.
Samtidig er det en sovepude, fordi alle lande føler at have deres på det tørre, når bare de opfylder EU's krav.
(Se f.eks. vores egen energiminister, der har brugt tid på at forsøge at lempe EU's krav i stedet for at bruge tiden på at finde vindmøllepladser.)

Men sådan hænger verden altså ikke sammen. Den globale opvarmning er bedøvende ligeglad med, hvad man vedtager i EU.
Og med den store usikkerhed i beregninger sammenholdt med de grufulde konsekvenser, der er udsigt til, så vil jeg nok anbefale alle lande, at de bare ser at få fingeren ud.
Ikke kun næsten ligeså langt ud, som EU siger, men HELT ud..!
Og det gælder ikke mindst Danmark, som vi gerne vil være stolte af.

Man skal bare være sikker på, at lægge indsatsen, hvor man med størst sikkerhed ved, at det er bæredygtigt.
Det vil sige, at der primært skal fremstilles vindmøller og solfangere frem for biobrændsel.
Danmark passer bedst til vindmøller og har masser af erfaring, så det er bare med at komme igang i et eksponentielt voksende tempo.!

Jakob, lad mig stille dig et par spørgsmål:
1. Er du uenig i, at der uanset årsagen faktisk er sket en global opvarmning gennem de sidste 20-30 år?

2. Er du uenig i, at hvis denne udvikling fortsætter, kan det få meget alvorlige følger for især en række tredjeverdenslande?

Hvis du ikke er uenig i disse to ting, mon du så ikke også vil give mig ret i, at uanset hvor stor eller lille procent af denne udvikling, der er menneskaskabt, ville det være en god idé at sætte nogle ting i gang, der kunne mindske følgerne af denne udvikling af klimaet?

Og hvis vi mod forventling skulle være enige også så langt, kan du måske endda gå med til, at den evindelige diskussion om, hvorvidt den notoriske opvarmning mest skyldes solpletter eller co2-udledning, er en afsporing af debatten, som i værste fald kan føre til, at alt bare uantastet får lov at køre sin skæve gang, indtil Maldiverne er forsvundet og Bangla Desh er en havbugt?

Bjarne F. Nielsen

Per Vadmand har til Jacob stillet dig nogle yderst relevante og
konkrete spørgsmål, som er ledsaget af oplysninger og kon-
klusioner, som jeg fuldt ud støtter.

Jeg afventer afgrænsede svar fra Jacob.

Med venlig hilsen

Per Vadmand, her får du mit svar, som jeg håber samtidig er afgrænset nok til Bjarne Brønager:

1: Nej.

2: Nej.

Jo, til at det er fornuftigt at sætte gang i svulstige vindmølleplaner uanset årsagen til global opvarmning..!

Men jeg er ikke tilhænger af en tabuisering af videnskabelige emner.
Jeg mener, at det er et skråplan, som kan give voldsomt bagslag senere, blandt andet fordi det som helhed kan gå ud over videnskabens troværdighed.
Der er også risiko for, at det kan føre til en forblindelse, som betyder, at vi overser nogle flere vigtige virkemidler i kampen, og det vil selvsagt ikke være godt.

Jakob: Kort sagt, du er enig i, at det er ved at gå ad helvede til rent klimatisk, men ikke i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at standse det.

Så fik vi dét på det rene.

For resten: Der er ikke tale om "tabuisering af videnskabelige emner", men om at de fleste efterhånden mener, at der ikke er grund - eller tid - til at bskæftige sig med vitterlig jorden er flad-agtigt Lomborg-vås.

Per Vadmand, nu vender det jo altså sådan, at man ikke kan bevise en videnskabelig sandhed med en afstemning.
Det behøver heller ikke at være dem, der råber højest og kommer først med et resultat, der har ret.

Jeg ved ikke, om du har set filmen ("Klimamysteriet") med Svensmark, men den har været sendt på TV2 for nylig, og jeg må sige, at jeg var ikke imponeret af de argumenter, som han mødte fra andre forskere i filmen.
De kan selvfølgelig have klippet de gode argumenter væk, men de tilbageværende virkede ærlig talt temmelig "bøvede".

Derfor tror jeg, at den film måske vil overbevise mange fejlagtigt, og også derfor mener jeg, at der stadig er brug for en åben og kritisk debat.
Trolden er i forvejen ude af æsken, om jeg så må sige.

Men det er ok med mig, for yderligere analyse og indsigt kan kun føre til, at vi bliver bedre til at imødegå problemerne. Og problemerne kan meget vel være langt større, hvis Svensmark har mest ret.

Jeg tror ikke, at du kan finde en seriøs kommentator, der går mere ind for 100% vedvarende energi, end mig.
Og jeg går ikke engang ind for at "snyde" ved at bruge landbrugsarealer (og måske EU-landbrugsstøtte?) til at dyrke biobrændsel.

Jeg har tidligere skrevet om mobilisering og en tiårsplan for 100% selvforsyning. Et mere drastisk og ambitiøst forslag har du næppe set andre steder, og jeg kan ikke se, hvorfor mit forslag skulle ændre sig en tøddel til det mildere, selvom Svensmark måske har 100% ret.
Så vidt jeg kan se, vil det tværtimod kun fordre yderligere tiltag og måske et endnu mere rabiat tempo.

Bjarne F. Nielsen

Jacob

Til din meget gode orientering og før du igen fortaber dig i vind-
møllers læ-effekt i orkanvejr og varmetab i radiatorer:

Henrik Svensmark, astrofysiker, er mig bekendt eneste seriøse
forsker eller videnskabeligt vildledte, som bidrager med forsknings-
resultater, der publiceres internationalt og sår tvivl om konklus-
sionerne fra FN' s klimapanel.

Svensmark er undtagelsen med resultater, som peger på den mulig-
hed, at ændringer i solaktiviteten - altså naturen - kan betyde mere,
end det Kimapanelet antager. Fagkredse og tidsskriftredaktører af-
viser dette.

For måske 2 uger siden bragte dansk TV en nær 60 minutter lang
udsendelse, hvor Svensmark forklarede sin teori og med tillæg af
egne og nyere forskningsresultater. Udsendelsen bør genudsendes,
så alle kan danne sig en mening om, hvorfor fagkredse afviser sol-
aktivitetens store betydning for klimaændringerne.

Solaktiviteten som betydende årsag blevet tidsspilde i klimadebatten.

Der er overvældende enighed blandt klimaforskere om, at menneskets
afbrænding af især kul, olie og gas med CO2-udledning er årsag til
klimaændringerne op gennem forrige århundrede og indtil videre.
Med "90 %" sandsynlighed i følge Panelets 2007-rapport.

Google på "IPCC".

Jeg har har også set "Klimamystriet" om klimaet, der forsvandt.

Med venlig hilsen

Bjarne Brønager, du viger lidt udenom substansen, synes jeg.
Jeg ved godt i forvejen, at Svensmark er i mindretal.

Har du et link til den udsendelse, du omtaler... var det på DR..?

Her er links til "Klimamysteriet":
http://youtube.com/watch?v=gkgEUN_TyoA
http://youtube.com/watch?v=mWVhYbMvXBU
http://youtube.com/watch?v=q3uB3vJIq4I
http://youtube.com/watch?v=QmkhGcfKTFw
http://youtube.com/watch?v=AmrfWfAgKCs
http://youtube.com/watch?v=MCRCoKQRbuk

PS: Hvis du er bekymret for varmetabet i dine radiatorer, så kan det godt hjælpe at isolere dem. Det er faktisk en meget effektiv måde at spare energi på. - Ja, lidt pjat har vi vel lov til at have midt i alt det alvorlige. ;-)

Ganske kort: Det er min fødselsdag i dag - jeg fylder 64 - og det er første gang i mit liv, jeg har kunnet gå ud i min have og se blomstrende krokus på min fødselsdag.

Det syntes jeg bare lige, jeg sådan helt konkret ville fortælle. Så kan I selv afgøre, om I synes, det er relevant for klimadebatten.

Denne debat viser hvor godt det er lykkedes Fogh, Lomborg og olie-industrien at afspore debatten om jordens klima og CO2.
Svenmarks forskning er vidt anerkendt blandt klimaforskere. Men modsat mange her, er det også blevet bevist at ionisering fra solen ikke kan forklare de udsving vi ser i klimaet for tiden. Faktisk viser Svensmarks forskning af denne ionisering dæmper virkningen af CO2 belastningen. Om Svensmark lader sig bruge eller bliver brugt ved jeg ikke det må han selv svare for.

At efterlyse at Information skal dække "den anden side" af klimadebatten ligner den argumentation som den yderster kristne fundamentalisme i USA bruger for at tvinge skolerne til at undervise i kreationisme i stedet for evolutionsteori.

Der er ingen seriøse naturvidenskablige argumenter der kan afvise at menneskelig udledning af CO2 påvirker klimaet på en måde, og i en hastighed, som ingen kender konsekvenserne af.
Geologer er begyndt at omtale den tid vi lever i som en ny geologisk tidsalder fordi mennesket dominerer alle biologiske og geologiske systemer.
Sidst jordens atmosfærre indeholdt lige så meget CO2 som nu (50 mill. år siden) påvirkede det jordens økosystemer på en måde som det tog mill. af år før der igen var fuld diversitet i de mest dominerende systemer.
Der er altså en overhængende fare for at den udvikling vi er inde i kan true vores egen eksistens, fordi vi ikke længere vil være i stand til at dyrke mad nok. Vi ved simpel hen ikke om de kornsorter som al menneskelig aktivitet er afhængig af overhoved kan trives i en anden klimasituation.
Klimadebatten handler altså ikke om føelser og nostalgi, mere regn eller varmere sommere, men om vores egen overlevelse.

Og ja, inden de mest fladpannede kommentare gentager sig selv, jeg har en naturvidenskablig uddannelse. Og Information burde måske skrue op for formidlingen af de kolde fakts.

Bjarne F. Nielsen

Jacob om varmetab i radiatorer:

"PS: Hvis du er bekymret for varmetabet i dine radiatorer, så
kan det godt hjælpe at isolere dem. Det er faktisk en meget
effektiv måde at spare energi på." Ja!

"- Ja, lidt pjat har vi vel lov til at have midt i alt det alvorlige. ;-)""

Ja! Uden pjat går det ikke, for så bliver verdens elendigheder
uudholdelige.

Jeg har fulgt dit først link. Og ser nu, at det er samme udsen-
delse, vi snakker om og med titlen Klimamysteriet. Om Henrik
Svensmarks senere forskningsresultater og problemer med pub-
licering.

Udsendelsen var produceret sammen med og for astrofysikeren
Svensmark, der pegede på ikke mindre end to årsager:

- galakserotation, som skaber klimaændringerne.

- solaktivitets-ændringer med ændringer i Jordens magnetfelt
med deraf ændringer i skydannelsen, som så også skaber
klimaændringerne.

Stigende CO2-indhold - anerkendt af Svensmark - i atmosfæren
kan så betyde mindre end FN's klimapanel antager, hævder
Svensmark.

Efter at have set Svensmarks "Klimamysteriet" er han flyttet
fra min grå observationsliste til den sorte med titlen "Videnska-
beligt vildledt med fortsat dårlig prognose og tidsspilde." Det
var ikke let. Vi er jo danskere!

Bekendelse eller tilståelse:

Der er overvældende enighed blandt klimaforskere om, at
menneskets afbrænding af kul, olie og gas med CO2-udledning
er årsag til klimaændringerne op gennem forrige århundrede og
indtil videre.

Med "90 %" sandsynlighed i følge Klimapanelets 2007-rapport.

Henrik Svensmark vurderer måske 50 %.

Med venlig hilsen

Bjarne F. Nielsen

Stig Larsen

har med nerve og styrke og indsigt summeret, klart og tydeligt:

"Der er ingen seriøse naturvidenskablige argumenter der kan
afvise at menneskelig udledning af CO2 påvirker klimaet på en
måde, og i en hastighed, som ingen kender konsekvenserne af."

----

Per Vadmand får atter ordet:

"Det er et faktum, at en del af jordens klimaændringer er menne-
skeskabte. Diskussionen handler ikke om, hvor vidt de er det, men
om, hvorvidt - og hvordan - man kan begrænse dem."

Og:

"Der er ingen seriøse forskere, der afvise den menneskeskabte
andel af klimaændringerne"

Klar tale, og gid mange andre, som jeg, ville opnået den vad-
mandske visdom.

----

Med venlig hilsen.

Bjarne F. Nielsen

Per Vadmand

har været i naturen og har ved selvsyn konstateret blomstrende
krokus i egen have på egen fødselsdag, altså den 11. februar
2008.

11. februar er enestående tidligt for Per Vadmand, der taler på
vegne af de aldersstegne med erindringer om OO-papir tibage
i midten af forrige sekel.

Personlige erfaringer er også relevante bidrag i klimadebatten.

Det burde det også være for klimaskeptikere, som end ikke
synes at kunne iagttage, hvad der er mellem egne fødder.

Skeptikerpalaver burde være et tavst, kranialt anliggende i en
sag, der ER afgjort:

Menneskets CO2-udledning er årsagen til klimaændringer
med negative følger for især fattige områder af vor Jord.

En fortsat lettelse at se, at klimadebatten er anderledes afstemt
med virkeligheden blandt læsere af Information, end det depri-
merende og forsurende ses på andre www-steder.

Med venlig hilsen.