Kommentar

En aften i Deadline

Godt, at jeg slap for Gretelise Holm og hendes hårdnakkede overfladiskhed
19. januar 2008

Onsdag 9.januar sad jeg om formiddagen i intercitytoget til Sønderborg, da jeg blev ringet op af Adam Holm fra DR's Deadline. Dav, sagde jeg. Dav, svarede han og fortsatte: Jeg vil spørge, om du ikke vil komme ind i Deadline for at diskutere kongehuset.

I aften kan jeg ikke, og i morgen er jeg kommet ret sent hjem fra Sønderjylland, så det kan jeg ikke, svarede jeg. Jamen det er også først fredag 11.januar, sagde han, så det er ikke noget problem.

Nej, det ændrer sagen, indrømmede jeg, men hvem skal jeg diskutere med? Med Sørine Gotfredsen, teolog og skribent, som i Berlingske Tidende har fremsat en kritik af kronprinseparret i forbindelse med et stort interview i Berlingske, fortalte Adam Holm. Jeg så godt hendes indlæg, svarede jeg, og jeg har også i al korthed drøftet sagen med hende i søndags efter hendes gudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke, og hun er en klog og begavet pige, som jeg godt vil tale med, selv om jeg ikke er enig med hende i dette spørgsmål.

Dagen efter ringede Adam Holm igen. Der er kommet kludder i det, sagde han, for en af mine medarbejdere har uden mit vidende ringet til Gretelise Holm og inviteret hende i Deadline. Hun har skrevet et indlæg i Politiken mod kongehuset, og nu ser det ud til, at hun bliver deltager i debatten. Javel, svarede jeg, det er jeres afgørelse, men jeg har for min del ikke ringeste lyst til at diskutere med Gretelise Holm. Hun er banalt kulturradikal, med alle de velkendte fraser og fordomme, så jeg trækker mig gerne. Selv om jeg har ondt af Sørine Gotfredsen.

Derved blev det. Om jeg skulle diskutere med Gretelise Holm eller om Sørine Gotfredsen skulle have den tvivlsomme fornøjelse, stod hen i det uvisse, og da jeg torsdag aften 10.januar ikke havde hørt nærmere fra Adam Holm, gik jeg ud fra, at det blev Gretelise Holm og Sørine Godfredsen.

Men fredag eftermiddag, da jeg til fods var på vej hjem fra Christiansborg, ringede en medarbejder på Deadline og sagde, at de jo altså regnede med at se mig i DR i aften. Nå, svarede jeg, jeg troede, det var blevet aflyst. Men hvem skal jeg tale med? Med Sørine Gotfredsen, sagde han. Glimrende, svarede jeg, hun er værd at tale med.

Og det var hun. Vi var ikke enige i Deadline, for efter min mening havde Sørine Gotfredsen ikke sans for, at kongehusets betydning ligger ikke i, hvad det siger, men i, hvad det er. Kongehuset repræsenterer kontinuiteten og sammenhængen i Danmark, og derfor kan dets betydning ikke skattes højt nok. Mens Sørine Gotfredsen forholdt sig æstetisk til kongehuset og krævede særlige ytringer og manifestationer.

Det drøftede vi i al saglighed, og efter udsendelsen fulgtes vi ud af DR-bygningen og tog venligt afsked med hinanden. Hun er virkelig en begavet, lødig pige.

Stor var derfor min forbavselse, da jeg i Information 17.januar så et hvæsende indlæg af Gretelise Holm, hvor hun fortalte læserne, at "derfor sagde jeg nej til Søren Krarup."

Det kommer bag på mig, at hun har haft noget som helst at skulle have sagt. Men det anede mig, at det var den forsmåedes krampagtige forsøg på at trøste sig selv og pudse på sin retfærdighed.

Og da jeg havde læst, hvad hun skrev, sagde jeg til mig selv: Gud ske tak og lov, at jeg slap for at skulle bruge tid på hende. En sådan underlødighed i det saglige, en sådan uvidenhed og mangel på sans for den problematik, der var Deadlines anliggende, forekom mig mere end fældende. Godt, at jeg slap for Gretelise Holm og hendes hårdnakkede overfladiskhed!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor nøjes Søren Krarup ikke bare med at skrive "Øv bøv det ka du sæøl være!" Så blev der måske plads til et par seriøse artikler i stedet.

Det er dog modbydeligt kulturradikalt, at Gretelise Holm skal have præcis lige så meget at skulle have sagt, med hensyn til hvem hun vil debattere offentligt med, som selveste Søren Krarup, der jo står Gud betydeligt nærmere. Føj for pokker! Man forstår pastorens himmelske vrede.

Jeg kan ikke finde noget som helst interessant i Søren Krarups indlæg.

Ville debatredaktøren eventuelt have den godhed at udpege de guldkorn, som fik ham til at bringe dette opstød?

Jo, måske kunne jeg alligevel finde noget interessant. Nemlig, at Krarup er modstander af demokrati. Kongehuset, som han hylder, er jo hævet over demokratiet.

Men det kommer jo ikke ligefrem bag på en, at han har den indstilling.

Jeg tror ikke redaktøren har bragt indlægget af venlighed overfor Søren Krarup. Tværtimod.

F. eks. omtaler Krarup jo Winkel Holm eller Sørine Gotfredsen (eller hvem af disse "Dolly'er" det nu er) som "en fornuftig pige".

At Krarup overhovedet kan taget ordet "fornuft" i sin pen, er jo grotesk al den stund, at han bekender sig til "tryllevæsner" i luften, som han tilmed mener at kunne komme i forbindelse med gennem bøn og åbenbaring.

Det levner ikke megen plads til fornuften, og det er vel for at vise Krarups inflatoriske kraft på fornuften, at indlægget er bragt, hvis det da ikke bare skyldes, at en eller anden anoncør for vandsenge, økologiske andefødder eller treking i Nepal i sidste øjeblik trak sin anonce tilbage ...

Mor Danmarks pattende skørteholder, stats embedsmanden, tjeneren, guds forlængede arm her på jorden, pastoren, taler om det sammenhængende, en sammenhængningskraft, hvis den er der, som du jo giver udtryk for, hvorfor så alle de bekymringer vi har hørt på de sidste 30år, alt er jo guds vilje, Vi Margrethe den anden af guds nåde,og den dur, for at i kan være i mit rige, skal i være ligeså bevidstløse og tomhjernede som et barn. fra den diskontinu`lige hetero`doks.

Urkraft.
For os ser det ud som at tyngdekraften har skilt sig ud i forhold til elektromagnetisme, de svage og stærke kernekræfter.

Nu så jeg ikke selv udsendelsen, men min holdning er altså helt klart den, at Kongehuset bør finde sig en medie-strategi rimeligt hurtigt. Og helst en strategi der går ud på at f.eks. Kronprinsparret (og gerne også regentparret)
tager en lille smule del i folkets liv og levned end det er tilfældet.

Interviewet med Kronprinsparret i Berligske Tidende tyder på at noget er ved at ske på dette område, ligesom noget tyder på, at Kronprinsparret vil være regentpar på deres helt egen måde. Og det kan godt være svært at svare på. hvordan det så vil blive, da det jo nemt kan komme til at blive opfattet som en,omend indirekte kritik, af hvordan Dronningen og Prinsgemalen styrer butikken Kongehuset.

Hvis man f.eks. kigger på det norske og det svenske Kongehus, ja så står Kong Harald altså og bliver interviewet af norsk TV om norske langrendsløberes chancer ved VM (tror jeg det var). Den tidligere svenske statsminister stod på samme podie ved fejringen af Konungens hinsidans 60-års fødselsdag. Både det norske Kronprinspar og den svenske Kronprinsesse deltager i offentlige talkshows mv. - bl.a. var Kronprinsesse Victoria (af Sverige) inde og diskutere miljøpolitik med Al Gore. Det ville man aldrig se i dagens Danmark...

Til gengæld synes det som om der er ved at komme små sprækker ifht. hvad de kongelige kan beskæftige sig med. Kronprinsen har givet dovne danskere en opsang, Kronprinsessen interesserer sig for socialt udsatte børn, og da Kronprinsen blev spurgt om Danmarks militære tilstedeværelse iAfghanistan, tøvede han først lidt, men svarede på spørgsmålet.

Til gengæld er det rent idioti af Kongehuset at udelukke Ole Henriksen (ham fra Hollywood) fordo han offentligt har udtalt sig om Kronprinsesse Marys hud. Det virker som et levn fra enevældens dage, hvor Kongehuset bare kunne skalte og valte med folk efter forgodtbefindende. Det går altså ikke i et moderne samfund i dag. Og det må Kongehuset altså snart til at indse - ellers kan vi nemlig hurtigt få afskaffet det...

Sædcellen og ægcellen er i deres elementære tilstand diskontinuerte væsner, men de forener sig, og som følge heraf etableres en kontinuitet mellem dem for at danne et nyt væsen med udgangspunkt i de adskilte væsners død og forsvinden. Det nye væsen er selv diskontinuert, men det bærer i sig overgangen til kontinuiteten, sammensmeltningen af de to særskilte væsner.

Karsten, jeg må tilstå, at jeg er bedøvende ligeglad med, hvad kongehusets medlemmer foretager sig, og hvordan de gør det. En totalt ligegyldig diskussion, efter min mening - eftersom hele grundlaget er forkert.

Det væsentlige er, at vi slet ikke skal have et kongehus. Sådan en institution er en absurditet i et moderne, demokratisk samfund.

Vi er diskontinuerte væsner, individer, der dør isoleret i et uforståligt eventyr, men vi længes tilbage mod den tabte kontinuitet. vi har svært ved at udholde den situation, der nagler os fast til den tilfældige, forgænglige individualitet, som vi udgør. Samtidig med at vi fulde af angst begærer dette forgængeliges varighed, er vi besatn af tanken om en oprindelig kontiuitet, der atter forbinder os med den almene væren.
Erstatningen af to individers vedvarende diskontinuitet med en vidunderlig kontinuitet.
Besiddelsen af den elskede betyder ikke døden, men døden indgår i denne stræben efter besiddelsen. Hvis den elskede ikke kan besidde den elskede, vil han undertiden tænke på at slå hende ihel frem for at miste hende. I andre tilfælde ønsker han sin egen død. Det der er på spil, er følensen af en mulig kontinuitet, som skimtes i den elskede, den elskede er den eneste i denne verden, der kan virkeliggøre det, som vores grænser forbyder, to væsners fulde sammenblanding, to diskontinuerte væsners kontinuitet.
Vi lider under vor isolation i den diskontinuerte individualitet,
hvis du besad den elskede, ville dette hjerte, som kvæles af ensomhed, sammen med den elskedes danne èt eneste hjerte.

Det er jo weekend så pyt da med at give kongehuset et par minutter, når det nu ikke er nogen der vil diskutere klima og fiskeri.

Jeg er helt enig med Hans Jørgen i, at Karsten - dette ellers tilsyndeladende så fornuftige menneske - her er direkte på vej ud på herrens mark. Hvad der foregår i og omkring kongehuset er ganske enkelt uden for diskussion mellem fornuftige mennesker. For præmissen for en sådan diskussion er jo - kongehuset.

Det findes noget i dagens Danmark som er mere unødvendigt end kongehuset, men det er ikke ret meget, den siddende regering er dog et godt eksempel. Og så er der uden for enhver tvivl mere indhold i dronningens nytårstaler end i statsministerens (den siddende)

Men man kan da altid more sig over det der foregår i og omkring dronningen. F.eks. er hendes nytårskure hyldende morsomme og se på, og helt sikkert forfærdelige at deltage i, og netop det forfærdelige for deltagerne er en formildende omstændighed ved de kure. Det er morsomt uden for kategori, at se de mange dukke op i deres mystiske påklædninger, for at ære monarken og al hendes væsen.

Dette understreget fører mig frem til det følgende: Pyt med dronningen og hendes familie og de millioner de modtager. I sammenligning med så meget andet der besluttes i Folketinget, hører det til i småtingsafdelingen.

Nej det værste er når vi alm. mennesker bliver sådan lidt royale, dvs. får en mening om kongehusets gøre og laden - for derfra og til at give kongehuset gode råd er der ikke langt, og så er fanden løs.

For når borgerne giver gode råd til kongen, så kan han få den opfattelse, at borgerne støtter hans institution. Og sidst men ikke mindst er rådet til kongen om at "han kommer mere ud til folket" rystende.

For hvad pokker skal han lave herude? Måske blive medlem af hjemmeværnet?

Men man må indrømme, at Krarups indlæg om ikke andet bidrager stærkt til forståelsen af, at fornuftige mennesker ikke orker at diskutere med ham.

Ja, Krarups indlæg er afslørende. Den mand er da forfærdelig.

Dav, sagde jeg. Dav, svarede han - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal betegne den slags, så jeg nøjes med at fremhæve passagen. Interessant er det i hvert fald ikke, at han sagde Dav. Måske en anelse selvoptaget som hele indlægget i øvrigt?

Hun er virkelig en begavet, lødig pige.

Det er dybt nedladende og chauvinistisk. Jeg viger ikke tilbage for at kalde det uanstændigt ud over alle grænser. Her sætter pastoren sig til dommer over et bette pigebarn, men han er dog velvillig. Han ejer ikke kapacitet til at dømme om nogen som helst.

Kongehuset repræsenterer kontinuiteten og sammenhængen i Danmark, og derfor kan dets betydning ikke skattes højt nok.

Rene floskler uden relation til virkeligheden. Kongehuset repræsenterer, ligesom Krarup, en arkaisk fortid, og er nu kun underholdning for folket, dårlig underholdning tilmed, ikke noget som helst andet.

I det hele taget afslører Søren Krarup sin stærkt patriarkalske tilgang til omverdenen ved at omtale Sørine Godtfredsen som en "pige". Hvordan mon præsten ville have det, hvis andre konsekvent omtalte ham som en "dreng". Udtrykket "pige" brugt om et voksent menneske viser, at Krarup er så fundamentalistisk i forhold til kønsroller og individuel frihed, at jeg ikke kan lade være med at tænke over, hvordan dette kan harmonere med hans indædte kamp mod beklædning, som han betragter som kvindeundertrykkende.

der er ikke noget som Krarup, der kan få de røde til at se rødt og lufte al deres anstændige vrede og indignation. Jeg forstå godt, at Gretelise H. ikke ville diskutere med ham - hun havde ikke fået et ben til jorden.

Nej Klaus K. Vi har hverken fundet de røde faner eller brosten frem. Vi er ikke i nærheden af det lyserøde felt.

For mit eget vedkommende er den gemen hovedrysten - og medlidenhed. Medlidenhed med den Søren Krarup, som samfundet ikke kan stille et relevant behandlingstilbud.

Men det er formentlig borgerlige strategi. Der er ihvert fald signifikant samvariation meddem nedskærringerne i det psykiatriske system og DF's fremgang. Er der mon også en sammenhæng?

K.Kristiansen: "Jeg forstå godt, at Gretelise H. ikke ville diskutere med ham - hun havde ikke fået et ben til jorden".

Nej for hvem kan da stå imod så saglig og begavet argumentaion som: "Kongehuset repræsenterer kontinuiteten og sammenhængen i Danmark, og derfor kan dets betydning ikke skattes højt nok".

Vorherre bevares!

Jeg tror, Klaus, at du hellere må erkende at du IKKE har fattet en brik af hvorfor Gretelise H. ikke gad at diskutere med Krarup.

Gretelise's argumentation har da betydeligt mere substans (følgende er et citat fra artiklen: Derfor sagde jeg nej til Søren Krarup):

"Det arvelige monarki krænker den allerførste paragraf i FN's menneskerettigheder om, at alle mennesker er født lige og frie. Og arveligt monarki strider mod de to mest fundamentale demokratiske principper om, at folket selv vælger sine repræsentanter, og at alle er lige for loven.

Derfor er vi nogle borgere, som har det dårligt med at være tvangsindlagt til at medvirke som undersåtter i det arvelige monarki".

Stor respekt til Gretelise, dels for hendes velberettigede kritik af kongehuset, og dels for at nægte at mødes med Krarup ud fra den begrundelse hun har givet i førnævnte artikel.

Klaus, ingen får et ben til jorden over for Søren Krarup - han er nemlig ganske argumentresistent. Derfor er han malplaceret i enhver form for sammenhæng, der kræver samtale. Enetalen er hans gebet.

Ja, han er ikke af denne verden. Må moder jord rette op på dette snart! Og må Allah kalde alle sine børn til sig også. Idel lykke venter da.

Thomas Aniss skriver

"Jeg tror, Klaus, at du hellere må erkende at du IKKE har fattet en brik af hvorfor Gretelise H. ikke gad at diskutere med Krarup."

Det er fuldstændig rigtigt, jeg forstår det ikke.
i sit indlæg skriver hun, at da hende og Krarup er uenige, er det omsonst at debatere. Og her er det, at jeg gir fortabt. Det forstår jeg simpelthen ikke.