Kommentar

Brug den handelspolitiske opposition

S, SF og R må bryde den handelspolitiske alliance med regeringen og DF, så det bliver muligt for befolkningen at se forskel på borgerlig-liberalistisk handelspolitik og centrum-venstre ditto
Debat
21. januar 2008

Både på lederplads og i en kronik fra tre u-landaktivister har Information fint beskrevet det helt uacceptable forløb og resultat af de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og en række af verdens fattigste lande (EPA'erne). Ved at true de tidligere europæiske kolonier med at fratage dem deres toldfrihed lykkedes det EU at tvinge landene til at acceptere frihandelsaftaler, der åbner deres markeder på vid gab for europæiske varer og dermed truer med at sende dem endnu dybere ned i underudvikling og fattigdom.

Den danske regering har et klart medansvar for situationen, fordi den stemte for den EU- forordning, der ville fratage de genstridige lande deres toldfrihed.

Desværre har de øvrige partier i folketinget, herunder SF, S og R også et medansvar for den danske regerings svigt.

Uhellig alliance

Allerede i januar 2007 så vi i Enhedslisten, hvor det bar hen i forhandlingerne om EPA'erne. Vi indkaldte derfor til en forespørgselsdebat i Folketinget. Forud for forespørgslen kontaktede vi de 'u-landsvenlige' partier i folketinget: S, SF og R. Vi foreslog partierne at lave en vedtagelse, der pålagde regeringen at arbejde for, at de fattige lande blev tilbudt handelsaftaler, som ikke krævede 'gensidighed' i markedsåbninger. Sagt med andre ord: EU skulle åbne sine markeder, mens alle de fattige lande, også dem der ikke tilhører den aller fattigste gruppe, fortsat skulle have lov at beskytte deres.

Desværre er der i Folketinget en kedelig tradition for en uhellig handelspolitisk alliance mellem alle folketingets partier bort set fra Enhedslisten. Hver gang vi skal diskutere frihandelsaftaler, ender det med, at alle partier fra SF til DF stemmer for regeringens handelspolitiske linje. De partier, der ellers på f.eks. på spørgsmålet om ulandsbistand adskiller sig klart fra regeringen og DF, forbrødres med regeringen, når det gælder handelspolitikken over for u-landene. Det er et mærkeligt fænomen al den stund, at konsekvenserne af handelspolitikken er langt mere afgørende for u-landene end u-landsbistanden. Selv nok så meget bistand kan ikke rette op de skader, som påtvungen frihandel skaber i de fattige lande.

Den uhellige alliance fik desværre lov at gentage sig i debatten om EPA'erne. Enhedslistens ordfører fik læst og påskrevet fra de øvrige partier om at opgive sortsynet og stole på, at EU arbejdede for et ulandsvenligt resultat. SF's Steen Gade mente ikke, at Enhedslistens ordfører skulle "tage sorgerne på forskud." Partierne stemte derfor for regeringens vedtagelse, som ikke indeholdt kravet om at u-landene fortsat skulle kunne beskytte deres markeder.

EU tromler

Et år efter kan vi desværre konstatere, at det gik præcis, som Enhedslisten sagde. EU tromlede u-landene, og den danske regering gjorde intet for at sikre, at u-landene blev tilbudt aftaler uden gensidighed i markedsåbninger, på trods af at sådanne muligheder findes indenfor WTO-reglerne.

På den baggrund bør centrum-venstre-partierne, sammen med Enhedslisten nu rejse et højlydt krav overfor regeringen om, at Danmark skal arbejde for. at forhandlingerne genåbnes, og at alle u-landene hurtigst muligt tilbydes alternative handelsaftaler uden krav om at de åbner deres markeder.

Og belært af EU's kynisme i EPA-forhandlingerne bør partierne til venstre for regeringen fremover indtage en langt mere kritisk holdning til EU's frihandelsaftaler. Det gælder ikke mindst de kommende forhandlinger med ASEAN-landene og Indien.

Kort sagt: S, SF og R må bryde den handelspolitiske alliance med regeringen og DF, så det bliver muligt for befolkningen at se forskel på borgerlig-liberalistisk handelspolitik og centrum-venstre ditto.

Frank Aaen er MF for Enhedslisten, og Pelle Dragsted er International sekretær i Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I den nuværende økonomiske verdenssituation

http://www.guardian.co.uk/cartoons/stevebell/0,,1944506,00.html

er det nok et spørgsmål om det holder med en "centrum-venstre" illusion til.

Ikke mindst når man tager den tiltagende klimakrise

http://www.guardian.co.uk/cartoons/stevebell/0,,1935747,00.html

i betragtning er det nok et spørgsmål om det holder med flere bemærkninger til dagsordenen i Folketinget.

I længden må nok virkeligheden behandles i et sprog der står i et realistisk forhold til dens karakter. Man kan ikke behandle den største klimakrisen på de sidste 55 millioner år, som om det drejede sig om bemærkninger til loven om ændring af loven om fiskefartøjers indregistrering af 1930.

Medlemskab af Folketinget kan udvikle sig til et ophold på Tøjhusmuseet.

Det ser ud som om, at Frank Aaen er meget enig med DF, og så undrer jeg mig egentlig lidt over, hvorfor han ikke bare ser at få gennemført sin politik i stedet for at skrive om den i avisen.

Er det noget med, at han skal have offentlighedens tilladelse til at forhandle med DF...? - Ok, den giver jeg så, Frank må godt snakke med Pia, bare det ikke er for længe, og der hele tiden er andre, som kan holde øje med dem. :-)