Kommentar

Demokrati og terrorisme

Udviklingen skal ikke lukke munden på nogen - hverken på debatredaktør Blüdnikow eller andre
Debat
19. januar 2008

I anledning af Peter Øvig Knudsens Blekingegadebande-bøger interviewes debatredaktør Bent Blüdnikow i Information 16. januar. En af Blüdnikows centrale udtalelser lyder: "Efter min opfattelse var Blekingegadebanden udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen."

Sådan en fed floskel kan man trække på smilebåndet ad. Man kan også vælge at tage det som en invitation, reflektere, tænke tilbage. Har Blüdnikow ret? Har han sagt noget nyt? Nej, Blüdnikow har sagt og skrevet det tidligere. Skrevet det mange gange, for doven er manden jo ikke. Men måske har han ikke helt styr på sine kilder.

Har andre sagt det før ham? Ja, det er ikke ualmindeligt at drage 'venstrefløjen' til ansvar for terrorisme. At forfølge anderledestænkende og argumentere med 'det er jo jeres slags der gør sådan.' Vi kan jo kalde det heksejagt, nedbrydelse af demokratiet, fordummelse.

Umiddelbart sender Blüdnikow mig 30 år tilbage. I Vesttyskland gennemførte RAF (Baader-Meinhof m. fl.) en række terroraktioner, som udløste mange angreb på den vesttyske venstrefløj. De angribende brugte betegnelsen 'sympatisør-sumpen' om de mennesker, der ikke straks sluttede op om kravet om, at rettigheder skulle begrænses og beskæres. Ikke kun venstreintellektuelle, men også borgerlige og konservative så sig presset sammen i 'sumpen'. Sympatisører!

I efteråret 1977 bortførte RAF arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer som gidsel. Dagligt trykte aviserne fotografier af den gidselholdte, politikere udstødte sproglige lunser til medierne, og disse hidsede tyskerne op. Maskinpistolbevæbnede betjente patruljerede gaderne - jeg oplevede dem i Frankfurt. Stadig mere vanvittige anklager blev rettet mod forfattere som Heinrich Böll, Günther Grass og Sigfried Lenz og forskere som Jürgen Habermas og Oskar Negt. Ethvert ord der begyndte med 'social-' kunne udløse fråde, raseri, mistænkeliggørelse.

I stedet for at bøje nakken valgte Böll, forlagsredaktøren Freimut Duve og plakatkunstneren Klaus Staeck at invitere nogle af de fremtrædende udskregne til at skrive et brev om demokrati og terrorisme. De ville træde op mod angstens klima, de ville ikke bare forsvare deres personlige integritet, men også sociale og politiske institutioner, der i Vesttyskland var under heftig politisk og ideologisk beskydning.

På trods af deres forskellige politiske anskuelser og samfundsmæssige positioner havde brevskriverne fundet sammen om forsvaret for den liberale retsstats ideer. Forfatterne var altså ikke enige om alt - dette skriver jeg for god ordens skyld. Brevene udkom i november 1977 som Briefe zur Verteidigung der Republik' på Rowohlt.

Svag venstrefløj

Ifølge Blüdnikow spillede Information i 70'erne en meget ulykkelig rolle, fordi avisen ikke blev 'bolværk mod totalitarismen.' Men faktisk var Information først til at præsentere den tyske brevsamling! Det skete i et stort interview (5. november 1977) med Klaus Staeck, der ud over at være plakatkunstner og medredaktør af bogen også er jurist. Det var et stærkt forsvar for retsstaten - ikke for totalitarismen.

Og den tyske brevbog blev oversat ekspres, forsynet med et ekstra forord underskrevet af redaktionen af den danske udgave: Flemming Arentoft, Jørgen Carlsen, Ole Eistrup, Maja Føgh, Paul Marcus Gazan, Asger Jepsen, Mihail Larsen, Frands Mortensen, Kristian Berg Nielsen, Niels Åge Nielsen, Jette Rytke, Hans-Jørgen Schanz, Peter Sperling, Carsten Vengsgaard og Mikael Witte. Bogen udkom på det indflydelsesrige venstrefløjsforlag Modtryk i januar 1978 under titlen Demokrati og terrorisme.

I forordet skrev vi om RAF bl.a: "Kampmetoden var lige så simpel, som den var forkert: terror, der som formål havde at afsløre den vesttyske stats imperialistiske karakter for derigennem at åbne befolkningens øjne for de eksisterende undertrykkelsesforhold og få dem til at vende sig mod dem.

Den by-guerilla-position, som RAF indtog, var ikke resultatet af sindsyge menneskers tankeprocesser. Men både den teoretiske position og terrorens eskalering var et resultat af og måtte føre til en stadig stigende isolation for RAF's medlemmer.

I denne situation var venstrefløjen i sit udgangspunkt for svag til at etablere et politisk miljø, der kunne danne basis for en konstruktiv proces. Marxismen, den socialistiske utopi, ja selve arbejderbevægelsen var der blevet gjort grundigt op med i den vesttyske stats opbygningsfase. Studenterne var dem, som gav socialismen indhold på ny, men de var afskåret historisk som institutionelt fra den arbejdende befolkning. Denne isolering måtte brydes. Brydes kunne den kun gennem en udvikling af 'folkets' egen kamp, nemlig basisaktiviteter overalt, hvor de er mulige. At vælge denne udvej var så langt den mest krævende - opgaven antog næsten uoverskuelige dimensioner.

RAF-gruppen trak den anden vej. De valgte den individuelle kamp i alverdens undertrykte folks navn; og blev derved fødselshjælpere for den vesttyske stats åbne repression mod de demokratisk og progressivt sindede dele af befolkningen. En repression, som liberale i dag finder er ved at gå over gevind." (side 10)

Det er 30 år siden, vi udgav bogen i en slags sympati med den tyske befolkning og for at tage ved lære af den. I forordet beskrev vi også, at afdemokratiseringen i Vesttyskland paradoksalt nok foregik i retsstatens navn. At den havde til formål at udgrænse og kriminalisere oppositionelle kræfter - og at udviklingen også kunne ses herhjemme.

Det er som om udgrænsningen fortsætter - selvfølgelig med op- og nedture - og at vore dages anti-terror-lovgivning kan bidrage til denne proces mod anderledestænkende, -talende og -skrivende. Derfor er kritik fortsat afgørende, og vigtigt er at bevare menneskeligheden.

Udviklingen skal ikke lukke munden på nogen - hverken på debatredaktør Blüdnikow eller andre.

Mikael Witte er kunstner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Witte har ret i at 'det tyske efterår' ikke var nogen let tid.
Menman må efterfølgende konkludere at det tyske demokrati overlevede og lever i bedste velgående.
Det samme kan man ikke sige om den retorik der præger indledningen til den bog Witte omtaler. Der blev taget entydigt afstand fra RAF terroristiske vold, ommend også antydet at udgangspunktet var det samme, men 'de' valgte en anden vej. Så inden i den utvetydige afstandstagen findes samtidig en lige så stærk konfrontatorisk holdning til det borgerlig kapitalistiske samfund.
Og alt andet lige er det nok det som Blüdnikov også hentyder til.

Vi er nogle stykker som har levet i den periode, hvor ventsrefløjen støttede disse terrororganisationer.

Når man ikke indtil nu har beskæftiget sig nævneværdigt med denne epoke er grunden, at alt for mange indflydelserige vil blive ubehageligt berørte.

De vil simpelt hen blive så bemøjede, at de vil give alt, for ike at stå tll regnskab for deres idioti.

Godt vi har nogle, der tør sige sandheden.

Var der ikke en journalist - Willemoes - der måtte forlade Information, fordi han havde "fingrene for langt nede i kagedåsen".

En evig skændsel for den gamle modstandsavis!

Blüdnikow er faghistoriker fra KU, og det gør sagen forholdsvis enkel. Når det er hans opfattelse, at " Blekingegadebanden [var] udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen", så må han vise den forskning hvorpå en sådan opfattelse solidt og uigendriveligt kan bygges.

Kan han ikke det - behøver han naturligvis ikke ændre opfattelse (vi har jo trosfrihed) - men så er vi ovre i afdelingen for våde vare og religionsudøvelse, og bør vise Blüdnikow den rimelige respekt fremover at forstår ham som et lægeligt eller teologisk anliggende ...

Ja men det kan han jo netop ikke Møller - hanm havde vanskelighder nok med det i Weekendavisen for 10-15 års siden

Der var sympatilommer på venstrefløjen helt sikkert. Jeg mødte flere i min tid. Men den slags folk var ikke at finde i ledelserne på noget venstrefløjsparti af betydning. At på stå som øglen her gør at 'venstrefløjen støttede disse terrororganisationer' har intet med virkeligheden at gøre.

Der var bestemt folk med mange mærkelige og ekstreme synspunkter - jeg synes ikke altid at vi andre var gode nok til at tage afstand fra sådanne, men når vi gjorde, som i tilfældet ovenfor, så blev det såmen knapt bemærket, fDet var jo ikke så dårligt at kunne bruge sådan noget mod partier som VS, og ikke mindst SF og selv S.

Helt enig, Ristinge. Jeg har tænkt på hvordan det kan hænge sammen med ham Blüdnikow. Som du selv er inde på, så bærer det jo præg af han at han var udenfor og ikke indenfor.

Og jeg tror det måske er en forklaring. Blüdnikow rendte i sin ungdom måske rundt med typer som Hans Hetler og "slog sig løs" i den lille CIA-finansierede enklave af ældre højreorinterede cerutrygende grosserere i Gentofte og Vangede son dengang udgjorde Efterretningstjenestens paramilitære civile bolværk mod den kommunistiske magtovertagelse.

Det var kiksede typer. Med scooterstøvler og forkert hår, som aldrig fik noget fisse.

Under alle omstændigheder er det som om, at Blüdnikow efter murens fald vil have hævn for sin f. eks. forspildte ungdom. Så kan vi jo glædes over det med alderen virker til han har fået det bedre, selvom det vist endnu ikke er for godt ...

Jakob, det skal nok passe, at "terrorromantik og støtte til "vesntreorienterede" antiidemokrater er stadig fast inventar blandt nogle folk, der definerer sig som progressive, fordi de er imod amerikansk imperialisme", men det beviser på ingen måde Blütnikows påstand om, at
Blekingegadebanden udsprang af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen.

Skulle det have været tilfældet havde vi haft 10.000 Gotfred Appel'er og 1.000 Blekingegadebander.

Sagt på en anden måde, så siger Blütnikow at rosen skød frem af en muld der var særligt velegnet til at frembringe den slags roser. Den frembragte dog kun een, men myriader af alle slags andre planter - hvoraf ingen havde lighed med rosen. Sagen er, at Blütnikow har misforstået muldens beskaffenhed, og du spilder tiden med at prøve at forsvarer ham ...

Blütnikow er ude i personligt og den historiske venstrefløj uvedkommende opgør med noget der formentlig må tilskrives ulykkelig ungdom og indre dæmoner. Han har bogstavelig talt mistet jordforbindelsen ...

Ulrik Høstblomst

Claus

Det er ikke Jakobs egens skyld -- det er driftsbetinget lidt som savlen ...

Frådende forsvar for højreekstreme og højradikale standpunkter er jo ikke nogen nyhed præcis når vi ser på tidligere "venstreorienterede" der har taget hele turen

Såvel i Danmark som i Tyskland og Frankrig etc har vi op gennem de seneste årtier set folk der bekendte sig til socialisme og/eller venstreorienterede synspunkter i det hele taget -- tage hele rutcheturen ned og ende med at splashe i den brune sump -- uden at de egentlig selv synes der er sket nogle radikale forandringer med dem selv og deres livssyn

Karen Jespersen er jo et strålende eksempel

Ralf Pittelkow ?

Bludnikow.?

Peter Wivel ?

Lone Nørgård?

Horst Mahler ?

etc etc etc..

at Jakob udviser samme typologi er altså ikke just nogen nævneværdig nyhed selv om det fremstår nærmest "patologisk" ........ .... indrømmet det er wierd at iagttage udefra ... ....... og man kan godt blive nysgerrig på hvordan de mon egentlig har det indeni ?? Der er sandsynligvis ikke nogle svar på det spørgsmål som er dækkende .... Churchill sagde engang noget om "konservative" -- at de aldrig blev gode konservative som ældre -- hvis ikke de havde haft progressive/kommunistiske sysnpunkter som unge...

Han havde antageligvis fat i noget af det samme udviklingsmønster..??

Men der er næppe ret meget andet at gøre end at ryste på hovedet af det.

Og så imødegå deres vås der hvor det tilsyneladende giver mening hvis man da orker det ---- og så ellers blot droppe resten --- og se på det som udtryk for en tilstand der rammer bredt som de næppe selv er herrer over...

Det skræmmende er når det bliver en tendens

Når der er nok af dem til at de kan tage fat på at tvinge en medieret dagsorden i retning af deres virkelighedsopfattelse og gøre det til noget påstået alment og generelt forekommende og på den måde gøre tendenser der er individuelle til mainstreambetragtninger sådan at de får Orwellske "nysprog" omskrivninger af virkeligheeden til at fremstå som "sande" fordi de passer ind i deres egne verdensbilleder alt efter hvor langt fremdskredne deres individuelle tilstande nu er .......

Lasse Schmidt

Amen

Lad nu være at være så morgensur, Jakob. Hans Hetler var en kikset karl, på knallert med en grå mejerikasse på bagagebæreren. Den slags har ikke givet noget i nyere historisk tid ...

Jeg skrev vist ikke, at Bent Blütnikow rent faktisk havde tilbragt sin ungdom der, men at jeg forestillede mig det. Det er selvfølgeligt også udtryk for et vist niveau.

Men tilbage til sagen. Alle dine lange udgydelser har ikke meget med sagen at gøre. Du hoppe hele tiden udenom.

Blütnikow (eller dig for den sags skyld) har ikke leveret det ringeste bevis for at den historiske venstrefløj fra 1960-75 var en muld der var særligt velegnet til at frembringe en blomst som Blekingegadebanden, og det skylder i ...

Michael Skaarup

nu mangler vi bare jakob schmidt rasmussens historie, om hans optræden i ungdomshuset, og hans tidligere medlemskab af SFU, der bliver koblet sammen med hvor lang ude alle folk fra vestrefløjen er, når der var nogen, som truede Øvig, fordi han skrev en bog om blekingegadebanden,,,

Jakob, er heldigvis imellemtiden blevet frelst for venstre socialisme, ved sit medlemskab af scientology.......

Men jeg elsker ham stadig....

fred, frihed, og medmenneskelighed

Jeg tvivler i øvrigt på, at Blüdnikow fik kendskab til indholdet af Z-file før under efterforskningen mange år senere.

Hvad Marx skrev om jøder havde han fra Luther. "Jødernes Løgne" er europæisk folkelærdom, og er iøvrigt udgivet på dansk tre gange. To gange af nazispartiet og senest af Søren Krarup.

Forestillingen om kapitalismen som inkarneret i jøden, er hverken Marx' eller Hitlers, men det er rigtigt at vi i Blekingegadebanden, Annegrethe Holmsgaard, Kit Brogaard (eller var det Broholm?) har et par kedelige eksempler, på noget der er sjældent på venstrefløjen, men hyppigere forekommende blandt kristne og på højrefløjen. (I 70'erne tog en del unge fra venstrefløjen faktisk til Israel og arbejde i Kibutz for at støtte arbejderpartiet og den kollektive bevægelse, men det er åbenbart glemt nu).

Det har bare ikke meget med sagen at gøre. Blütnikow (eller dig for den sags skyld) har ikke leveret det ringeste bevis for at den historiske venstrefløj fra 1960-75 var en muld der var særligt velegnet til at frembringe en blomst som Blekingegadebanden.

Øhle: "Vi er nogle stykker som har levet i den periode, hvor ventsrefløjen støttede disse terrororganisationer" Endnu en af Øhles udokumenterede og injurierende uforskammetheder. Jeg tror, jeg er nogenlunde jævnaldrende med hr. Øhle, men vi har vist ikke levet i den samme verden.

Og når man ser Jacob S-R's utallige alenlange indlæg fulde af injurier og uden nogen form for substans, bliver man sandelig glad for computerens scroll-knap.

Det er efterhånden voldsomt belastende for enhver debat, at man skal spilde så meget tid på at gendrive oplagte urimeligheder, såsom at "alle venstreorienterede støttede Pol Pot og Stalin" eller "hvis man er imod tørklædeforbud, går man ind for terror (og sikkert også klitorisomskæring)".

Tænk hvis vi en gang imellem kunne diskutere VIRKELIGE problemer m.h.t såvel socialisme som indvandring i stedet for disse til døden trættende pseudodebatter ...

.. som jeg nu selv emdmu en gang har bidraget til. Suk ...

Problemet med Bjüdnikov, Dorte, er netop, at han forsøger at gøre sit eget snævre billede af venstrefløjen til hele sandheden. At han, som bl.a. Morten Thing har påvist, derudover er en sløset og uvederhæftig faghistoriker, gør ikke sagen bedre - eller sagt ligeud: han taler ofte mod bedre vidende, er kort sagt på visse punkter fuld af løgn.

Ytringsfrihed betyder, at folk kan sige, hvad de vil, ikke at alle andre behøver at lytte til det.

Hej Dorte, - Jeg mener i kke at Blütnikow ikke må sige noget. Tværtimod, men det jeg mener er, at når Blünikow siger: - Venstrefløjen var et befængt blomsterbed, og var kvintessensen af den næring Blekingegadebanden skulle bruge for at blive til det den nu blev, så må der dokumentation, dvs. kilder til.

Man kan ikke som faguddannet historiker fra KU sidde og udtale sig i den blå luft. Så bliver det til noget andet. Et - jeg tror det var sådan.

Blütnikow må sige hvad han vil. Men du må må forstå der er en forskel på at sige min hustru er mig utro, og jeg tror min hustru er mig utro. Det første henviser til noget virkeligt uden for mig selv, mens det andet henviser til noget inde i mit hoved.

Mit problem med Blütnikow er, at jeg ikke kan finde ud af om det er historikeren Blütnikow der taler, og det man skal diskuterer med ham er kilde, og det svært med virkeligheden forenelige i hans påstand, eller om det det Blütnikow henviser til med sin udtalelse er trosforestillinger hos ham selv (eller i værste fald hallucinasioner - derfor det med det teologiske eller lægelige).

Når du taler om at høre historien fra to sider, så går du automatisk ud fra det er historikkeren Blütnikow, der taler, men hvor ved du egentlig det fra?

Hvad med Bent Jensens bog "Stalinismens fascination"? Jeg har den til gode, har nogen læst den?

Den er skrevet i begyndelsen af 1980erne og jeg kan forestille mig, at det må have krævet en del mod og mandshjerte at skrive sådan en bog på det tidspunkt. Han er i hvert fald - det kan jeg selv bevidne fra min studietid på KU i 90erne - blevet voldsomt bagtalt i universitetsmiljøet.

Mit kendskab til Bent Jensen stammer fra sporadisk læsning af JP og hans optrædender i radio og tv.
Her har han altid virket ret sober, men også alvorlig indigneret over venstrefløjens holdning til Sovjetunionen.
Og her mener jeg ikke bare det mindretal, der bakkede 100% op om "ondskabens imperium", men i lige så høj grad det store mindretal/lille flertal, der behandlede Sovjet alt for nænsomt, forklarede og undskyldte og skyndte sig at sige at henlede opmærksomheden på misforholdene i USA.

Per Vadmand:

"Det er efterhånden voldsomt belastende for enhver debat, at man skal spilde så meget tid på at gendrive oplagte urimeligheder, såsom at "alle venstreorienterede støttede Pol Pot og Stalin" eller "hvis man er imod tørklædeforbud, går man ind for terror (og sikkert også klitorisomskæring)".

Det er opløftende at se, at du langt om længe er ved at få styr på anatomien, Vadmand...

Dorte: "Hvis du mener at Blüdnikow giver et for snævert syn på venstrefløjen, så vis mig og andre et andet og bredere. Brug argumenter på at vise mig og andre den bredere venstrefløj, som du hævder den e"

Jeg har faktisk stort set ikke bestilt andet, siden jeg begyndte at skrive her. Og hvad angår beskyldningerne mod Blüdnikow for uvederhæftighed, blev de nydeligt dokumenteret af Morten Thing her i avisen forleden, så det ser jeg ingen grund til at gentage.

Klaus K: (om Bent Jensen):"Her har han altid virket ret sober, men også alvorlig indigneret over venstrefløjens holdning til Sovjetunionen."

- du mener vel "den holdning til Sovjetunionen, han pådutter venstrefløjen." Én gang til for prins knud: Jeg kender INGEN på den brede venstrefløj fra dengang - selv ikke langt ind i de troende DKP'eres rækker - der ikke syntes, at Sovjets indmarch i Tjekkoslovakiet var noget forbandet svineri. Og når Bent Jensen påstår, at vi allesammen beundrede Sovjet, er DET til gengæld noget forbabdet svineri.

Per Thomsen: Til gengæld er det ikke særligt opløftende, at du bliver ved med at køre i samme rille. Hak hak hak - sæt en ny plade på, please.

helt ærligt, Vadmand!

Jeg prøvede ellers at nuancere debatten til ikke kun at handle om den lille del af venstrefløjen, der aktivt beundrede Sovjet, Kina, Albanien osv., men til også at omfatte dem, der ikke fandt det nødvendigt at kritisere pågældende lande eller på anden måde opførte sig apologetisk og i stedet monomant stirrede sig blinde på USA.'s fortrædeligheder.

Men det var måske for subtilt ...

"Nogle debattører påstår, at Blüdnikow ikke har bevist, at stemningen i dele af venstrefløjen var en frodig grobund for voldelige venstreekstremister", skriver Jakob.

I venligste fald må det betegnes som et plat manipulationsforsøg fra Jakobs side. Det Blütnikow kritiseres for er, ikke at have bevist sin egen påstand, og den har altså et andet indhold end Jakobs forvanskning af den.

Blütnikow skriver nemlig, at Blekingegadebanden udsprang af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen.

Det burde ikke være muligt at misforstå, hvad Bütnikow skriver. Det der støder og er komplet udokumenteret er naturligvis "bred almindelighed på venstrefløjen".

Vi taler om venstrefløjen i perioden fra 1960-75. Den går fra et stykke ind i Socialdemokratiet (og et hjørne af de radikale) over SF, VS, DKP til en byge af klubber, studiekredse og småpartier og mere eller mindre faste grupper.

Ved folketingsvalgene opnår man ca. 20% af stemmerne, og det er altså i denne gruppe, at der er de brede og almindelige tanker som Blekingegadebanden med, må man forstå, en naturlovs nødvendighed opstår af.

De er indvendt meget mod Blütnikows påstand - mest hovedrysten - for der kan ikke opstilles tanker som der kan siges at have været bred enighed om på venstrefløjen i denne periode, bortset fra en modstand mod Vietnamkrigen og kolonialisme og et krav om nedrustning.

Men disse paroler rakte langt ind i de borgerliges egne rækker, og nogen bred enighed om hvordan de skulle realiseres var der ikke på venstrefløjen, tværtimod.

Det værste ved dig Jakob, er - at du er en skurk. Du ved udemærket godt at Blütnikow taler om hele venstrefløjen. Ligesom Anders Fogh gjorde i aftes i forbindelse med overrækkelsen af Cavlingprisen til Øvig Knudsen for Blekingegadebanden I og II.

Det nytter ikke du forsøger at rede dine helte, ved at manipulere deres udsagn. Blütnikow taler ikke om "en del af venstrefløjen", havde han bare gjort det, ville der næppe have været så megen debat.

Ingen vil bestride, at Blekingegadebanden var en del af venstrefløjen, men at sympatien for den skulle have rakt så langt uden for gruppen selv, at den kunne omfatte hele venstrefløjen er en påstand som man - hvis man er i lige så godt humør som Witte - kun kan grine ad.

Sagen rummer dog også et mere alvorligt vinkler, og du misser dine heltes egentlige pointe. For det er vigtigt for dem - og det egentlige formål - at få tørret Blekingegadebanden af på den samlede venstrefløj og dermed det moralske medansvar for mordet på en ung politimand.

Lykkes det, kan venstrefløjen nemlig (i deres våde drømme) gøres moralsk ansvarlige for alt, fra manglende tørmælk i Angola til KGB og Stassis hærgen, planøkonomiske umuligheder, standretsager og det Nordkoreanske atomvåbenprogram.

Det er i hvert fald det, man gerne vil bilde de kommende generationer ind, så de kan lære, at sand moralsk overlegenhed udspringer fra Bermudatrekenten mellem Jyllandspostens bagland, præstegården i Seem og Julius Børgesens Dansk Front.

Men for ingen skal være i tvivl. Jeg medvirker gerne til at historien skrives op og ned og ud og ind, hvis bare kilderne er i orden. Det er de ikke i Blütnikows tilfælde. Og hvad skal man mene om folk der fortæller historier uden kilder (og ikke vil vedgå at det er teologi eller skønlitteratur) andet end at det er en sag for læger?

Klaus Kristiansen, dit forsøg på at "nuancere debatten" er jo blot en gentagelse af påstandene om "venstrefløjens samlede skyld" med andre ord.

Det, Bent Jensen og konsorter gør, er netop at ignorere den brede kritik af netop de totalitære systemer i BÅDE øst og vest,(og her taler jeg ikke om USA, men om fx Chile, Spnien mm), som faktisk foregik livligt på langt den største del af venstrefløjen som ikke "stiltiende undlod at kritisere" noget som helst.

Det, højrefløjen havde - og stadig har - ondt i røven over, var, at vi OGSÅ tillod os at kritisere USA (der i parentes bemærket dengang lededes af en dybt korrupt præsident, der endte med at måtte gå af, før han blev gået). For jer, der ikke kan huske det, var det faktisk en periode, hvor selv kritik af Nixon nærmest blev betragtet som landsforræderi af folk som Erhard Jakobsen - I ved, ham der sammenlignede Soweto-ghettoen i Sydafrika med Ølstykke.

Ligesom nu med Camre, Krarup & co var retorikken på højrefløjen dengang så skinger, at vi på den anden "fløj" (ja, jeg siger "vi", skønt jeg dengang som nu var socialdemokrat, men sådan følte vi os altså - som venstrefløj) måske somme tider også smurte lidt tykt på. Men at vi ikke skulle have kritiseret Sovjet? Ren historieforfalskning.

Jakob Schmidt-Rasmussen: "I kunne lige så godt påstå, at det er islamofobi at konstatere, at nogle islamistiske miljøer er grobund for religiøs terrorisme. Men det gør mange af Jer jo også konsekvent. I er blinde ..."

Jeg havde egentlig besluttet at ignorere dig, men det her er altså for plat. Ingen her benægter, at visse islamistiske miljøer er grobund for terrorisme -det er vel nærmest den gængse definition på islamisme. Men vi er altså nogle, der er så formastelige at mene, at din og andres sætten lighedstegn mellem islamisme og islam i det hele taget, også er en del af samme grobund på grund af jeres stigmatisering af en hel religion.

Og det er min faste overbevisning, at hver gang I fremsætte rudsagn som: "Muslimer kan ikke integreres" og "Islam er en lovrelgion, der ikke kan leve sammen med andre religioner", gnider de fanatiske islamister sig i hænderne og siger til andre muslimer: "Dér kan I selv se - det er jo det, VI altid har sagt."

Så hvem der er hvis nyttige idioter, bliver vi to vist aldrig eige om, Jakob.

Vadmand skriver:

"Og det er min faste overbevisning, at hver gang I fremsætte rudsagn som: "Muslimer kan ikke integreres" og "Islam er en lovrelgion, der ikke kan leve sammen med andre religioner", gnider de fanatiske islamister sig i hænderne og siger til andre muslimer: "Dér kan I selv se - det er jo det, VI altid har sagt."

Igen synes jeg, at det er den gamle historie om, at man skyder på budbringeren. Det er da ikke os, der peger på problemet, der har skabt det!

Der er nogle reelle, unikke problemer i islam, der gør denne tro vanskeligt kompatibel med demokrati, modernitet og sekularisering. Disse problemer går ikke væk, bare folk som Jacob og jeg lader være med at påpege dem.

(Al magt til sufismen!!)

"Det var et stærkt forsvar for retsstaten - ikke for totalitarismen."

- skriver Mikael Witte om bogen Demokrati og terrorisme, som han anfører som bevis på at venstreorienterede intellektuelle først i Tyskland og efterfølgende i Danmark med Information som mediator på forkant tog afstand fra terror som den blev begået af RAF i deres "brevsamling", udgivet i Danmark på forlaget Modtryk.

Mikael Witte citerer en passage fra den danske udgivelses forord, som han selv i sin tid var med til at skrive. Denne passage mener han giver et godt indtryk af hvad deres egentlige ærinde var. De venstreorienterede intellektuelle var optagede af at forsvare og kæmpe for de grundlovssikrede rettigheder og institutioner som udgør demokratiets basis og disse er truet, ikke mindst fordi socialdemokratiet særligt i Tyskland men også i Danmark, giver indrømmelser til højrefløjen for at få indflydelse, men dermed svigter de oppositionelle kræfter. Det er denne situation som bevirkede RAFs opståen som bogens forfattere og deres danske ligesindede ganske vist tager afstand fra, men som de faktisk regner for et MINDRE onde end den politiske højredrejning. Tysklands magtfulde højrekræfter - som SPD indgik i en koalitionsregering sammen med i 1966 - undergraver det demokratiske samfund og de dertilhørende frihedsrettigheder, mener de venstreorienterede intellektuelle i bogen Demokrati og terrorisme. Og det er denne situation som er farligere end selve terrorismen, hvis bekæmpelse bruges som påskud til yderligere indskrænkelse af frihedsrettigheder:

"Denne synsmåde har ikke ført til, at forfatterne forsvarer terrorismen. Tværtimod. De afviser den; men mener samtidig, at terrorbekæmpelsen nu har antaget former, der snart - om ikke allerede - vil vise sig at være en større og alvorligere fare for det borgerlige demokrati og de grundlovssikrede rettigheder end selve terrorismen." (Demokrati og terrorisme, p. 8)

Eller som der står på bagsiden:

"Forfatterne går åbent imod terrorismen som politisk strategi. De betragter terroristerne som kriminelle. Men samtidig råber de vagt i gevær overfor den politiske højredrejning, der idag i forbundsrepublikken er en større fare for det borgerlige demokrati og de grundlovssikrede rettigheder end terrorismen."

Altså, skal de venstreorienterede vælge her i 1978 mellem højredrejning og terrorisme (som bemærkelsesværdigt nok altid underforstås som venstreorienteret på dette tidspunkt), vælger de terrorisme som det mindste onde. Det svarer vel til at se igennem fingre med terrorisme hvis man mener at formålet er det rette? I hvert fald ligner det et delvist forsvar, som venstrefløjen ikke rigtigt synes at ville stå ved i dag. Man spørger jo sig selv hvorfor Mikael Witte ikke citerer de her anførte passager fra bogen. Mikael Witte og de andre venstreorienterede intellektuelle stiller ikke sig selv spørgsmålet om ikke også terrorismen er et angreb mod demokratiet og dets frihedsrettigheder. De går tilsyneladende ud fra at det er et forsvar for demokratiet eller i hvert fald et forsøg på at bekæmpe højrefascisme og kan ikke se at terrorisme i sig selv er et udtryk for fascisme.

Jeg husker ikke bogen, men det jeg i dag får ud af M. B.'s "bagsidecitat" er, at terrorisme skal bekæmpes (som al anden kriminalitet, med alle lovlige midler), og det er statens opgave. Kriminalitet er en trussel mod enhver stat og det samfund den understøtter.

En anden trussel som Witte og Co. ser mod staten (og dermed det frie og demokratiske samfund den skal understøtte) er - højredrejningen. Det forfatterne taler om er "forbundsstaten" dvs. det gamle Vesttyskland. Det man skal huske på, er at man efter 2. verdenskrig - både det ny Vesttyskland, de allierede og Sovjet, garanterede at nazismen aldrig igen ville genopstå på tysk grund (det gælder f. s. v. stadig).

Alligevel kunne man i det tyske samfund i 60.erne og 70'erne se tidligere SS-officerer sidde i høje stillinger i industri, bank og finansverdenen, og på en regering, der i samarbejde med - og dybt afhænnige af - USA i store træk kun videreførte Hitlers udenrigspolitik. På en måde var det som Tyskland slet ikke var blevet afnazificeret.

Hovedet på sømmet var indførslen af et "beskæftigelsesforbud" iflg. hvilket man kunne nægtes tilladelse til at søge arbejde i det offentlige for helt lovlig politisk akvivitet som f. eks. stemme på et socialistisk eller kommunistisk parti. For tyske akademikere til centre for midten var det selvsagt en latent trussel om at få taget brødet ud af munden, midt om natten.

Det er denne fare forfatterne taler om. Polariseringen i det daværende Vesttyskland i 70'erne. Den var af en karakter yngre generationer i dag vanskeligt kan forestille sig, og væsensforskellige fra hvad der var tilstanden i København i 70érne.Tro mig.

Bortset fra det "historiske".
Er der virkelig også i f.eks. nutidens Danmark en "forfølgelse af anderledestænkende"? I givet fald, hvordan? Er "dårlig omtale" det samme som "forfølgelse"? Savner vi ikke at få at vide hvad præcist forfølgelsen går ud på i nutiden. En hviderussisk redaktør fik netop en dom på tre år for at publicere nogle tegninger. Er der noget tilsvarende i Danmark? Nogle der grundet deres politiske eller religiøse holdninger har problemer? 3 år eller 3 dage, timer eller minutter?

Claus Møller

Det tyske demokrati var under angreb, særligt i '77. Det forsvarede sig, for grundloven definerer Tyskland som "eine wehrhafte Demokratie".
Er det "højredrejning"?

Og hvordan i alverden kan du mene, at forbundsrepublikken videreførte Hitlers udenrigspolitik?

Det forekommer mig, at du reproducerer terroristernes paranoide myte om den latent fascistiske forbundsrepublik -

Sandheden er - efter min mening - at forbundsrepublikken er en succeshistorie, det første velfungerende demokrati i tysk historie, men det var åbenbart ikke godt nok for de venstreradikale.

Respekt til Helmuth Schmidt!!

Dette er en ørkesløs debat.

I dag er resterne af venstrefløjen fusioneret i Enhedslisten, og SF ligner mest hvad Socialdemokratiet var engang. Den såkaldte 'venstrefløj' var dengang 117 forskellige grupper. Den mangfoldighed, der var dengang, er ikke til at få øje på i dag, men derfor eksisterede den alligevel - dengang.

At betragte 'venstrefløjen' som en homogeniseret sump af sympatisører, er det rene nonsens. Men dette bliver nok mere tydeligt, hvis vi bruger samme optik på 'højrefløjen'. I så fald ville man fx ikke kunne skelne mellem DF og Kristendemokraterne. Og Jonni Hansens udgydelser ville blive betragtet som fælles tankegods...

Witte siger meget rimeligt, men er som sædvanlig på "venstrefløjen" i dag fuld af selvcensur og taktikkeri, samt hukommelsestab. Han læser for meget aviser.

Klaus Staecks glimrende plakat om RAF fra dengang viser fascisten Franz Josef StrauSS utkledd som grafittisprayer, der til den velkendte RAF-murparolen "Holger der Kampf geht weiter" tilføjer: "biss zum Endsieg der CDU/CSU" - altså vil Staeck med plakaten vise, at RAF egentlig tjener fascismens interesser med sie aktioner. Hvilket også passer udmærket med det vi nu ved, at RAF fik støtte og beskyttelse i det stalinistiske Østtyskland, som jo også under hånden havde særdeles gode forbindelser med StrauSS via sin STASI-agent Golodkowski, som hørte til StrauSS' nærmeste venner. Det stalinistiske regimet hadede jo den udogmatiske venstrefløj på samme måde som Blüdnikow og andre højreisraelske og bushistiske propagadaagenter nu. StrauSS og co. havde også sine egne terrorister som "Wehrsportgruppe Hoffmann" der med financiel støtte fra StrauSS stod bag det blodige fascistattentatet mod Münchens ølfest en uge før valget i oktober 1980 - bayersk politi lod gruppen undslippe til Østrig i en tank(!) væbnet til tænderne kort efter attentatet som blev begået af en af dens medlemmer.

RAF osv. var på samme måde som teatergruppen "Al Qaida", de tjetjenske terrorister osv. nu selvfølgelig dybt infiltreret af diverse statslige efteretningsvæsener som brugte dem i sit rådne spil. Sådan har det været helt siden zarens politiagent Azev i flere årtier ledede den største nihilistiske terrororganisation og stod som hovedmand bag mange vellykkede attentater mod zarens ministre osv. Da han blev afsløret fik han straks hjælp af Ochranaen, zarens hemmelige politi, som jo også var forfatterne af "Zions Vises Protokoller", den berømte historieforfalskningen. Manden der affyrede skuddet i Sarajevo 1914 havde hemmelig støtte af fascistiske grupper i Serbiens militær og bag dem sandsynligvis blant ledende prøjsiske militarister og den tyske militærindustri som ville have krig.

Israels hemmelige politi har nu en "arab impersonation unit", CIA har helt sikkert det samme, og vi ved at FSB/KGB-agenter aktivt har taget del i flere tjetjenske terroranslag, f.eks. det i teateret i Moskva. Terroristerne i Spanien 11.4.04 fik sprængstoffer med hjælp fra spanske politiagenter, og så er der jo hele den mystiske affære omkring 11. september osv. som mildest talt langtfra er oppklaret.

"Ju mer rädsla som härvid kan produceras, desto större uppslutning bakom
Massadas nutida befälhavare. Palestinska terrordåd och antisemitisk
propaganda spelar dem naturligtvis rakt i händerna och de ägnar sig
följaktligen bekymmerslöst åt att stimulera bådadera."

http://www.rosenberg.se/2007-11-09-rosenberg-sv.pdf?d=578&a=711354

"Al Qaida" blev skabt i firserne med CIAs aktive bistand, og bruges nu også som et instrument for at sikre det pakistanske militærdiktatur ved mord på politikere. Oven i dette ved vi at CIA og FBI har haft fingrene dybt nede i adskillige politiske mord ikke mindst i USAs nyere historie, i Italien (Moro), Sverige (Palme) osv. osv.

"I am convinced, based on my own experience, that fascism will come to America in the name of national security" (Jim Garrison 1967)

"Our country is now geared to an arms economy bred in an artificually induced psychosis of war hysteria and an incessant propaganda of fear."
(General Douglas MacArthur)

"Political language. . . is designed to make lies sound truthful and murder respectable, and to give an appearance of solidity to pure wind." (George Orwell)

Synspunktet om at Atlantpagten, Nato og USA viderefører Hitlers udenrigspolitik er tildels af russisk oprindelse. Efter "Den store fædrelandskrig" (russernes navn for 2. verdenskrig), der efter traditionel rusisk opfattelse handlede om, at man var blevet angrebet, trængt tilbage (og hvad man fortav: med en god portion amerikanske våben) fra og med slaget ved Kursk hvade måtte tilkæmpe sig fædrelandet tomme for tomme mand for mand, så opfattede man Hitlers krig som en - på østfronten - krig mod kommunismen.

Helt ud i den blå luft var det selvfølgeligt heller ikke. Alle rekvisioner i Det 3. Rige, - uanset om det drejede sig om 200 par uldsokker eller hakkede æsler til gullashkanonen, var fortrykt slutparolen "Kammerater, husk kommunismen er fjenden!".

Fra synspunkt var det naturligt at se USA's interventioner i Korea, Cuba, Veitnam og Sydamerika som krig mod kommunismen, og dermed som en videreførsel af Hitlers udenrigspolitik. I ammerikansk indenrigspolitik lagde man heller ikke ligefrem skjul på, at "kommunismen var fjenden".

Nej, jeg reproducerer sådanset ikke "terroristernes paranoide myte om den latent fascistiske forbundsrepublik". Witte og Co. gør det, og det er den de hentyder til som "højredrejningen" . Desværre mener jeg, at de havde mere ret end godt var, og tiden efter genforeningen viser at fascismen er lyslevende i Tyskland den dag i dag.

Ulrik Høstblomst

Jakob ??

Det er ikke helt gået op for dig endnu at der ikke er ret mange andre end Jakob der deler virkelighed med dig.... vel ?

Uanset hvor meget du påstår ahistoricitet og skinger højrehetz om det ene eller andet .RAF tørklædeklædte kvinder Christiania Islam er det mest Jakob du er enig med

Uanset du selv er i stand til at køre en løbende debat her på Inf helt alene er det stadig Jakob du er mest enig med

Det nytter ikke at du velkomner os til din virkelighed for vi ønsker ikke at dele dit livssyn og verdensbillede med dig

Mads Dam: "At betragte 'venstrefløjen' som en homogeniseret sump af sympatisører, er det rene nonsens. Men dette bliver nok mere tydeligt, hvis vi bruger samme optik på 'højrefløjen'. I så fald ville man fx ikke kunne skelne mellem DF og Kristendemokraterne. Og Jonni Hansens udgydelser ville blive betragtet som fælles tankegods..."

Nok de klogeste ord, der er sagt i den debat. Bortset fra, at hvis man bruger Bent Jensen og co's optik med omvendt fortegn, vile Naser Khader og Poul Nyrup høre med til "højrefløjen". Per Stig Møller har skam også været udråbt til venstrefløjssympatisør.

Ulrik Høstblomst

Jakob

Heldigvis holder du ikke op med at forundre mig

Du er en meget sammensat natur og ind i mellem er vi ikke helt uenige selv om vi andre gange er grundlæggende uenige

Jeg lover dig at blive ved med at læse det du skriver samt at forholde mig til det også selv det ikke nødvendigvis er positiv response du får.

Som du kan se er jeg ikke entydigt låst fast i en fordomsfuld fordømmelse af din person på trods af at du gentagne gange har forsøgt at placere dig i en bås der set fra mit udgangspunkt er yderligtgående reaktionær.

Men som det er tilfældet med f. eks Kim Vibe indrømmer jeg gerne at jeg også lærer af at udveksle meninger med mine modstandere.

Jeg synes personligt at drabet på Aldo Moro var fejt og politisk forkert... men jeg er jo heller ikke opvokset i Italien og kender kun til italienske tilstande fra mine venners fortællinger og det jeg kan læse i pressen høre i radioen..

Jeg tror jeg har det på samme måde med drabet på Aldo Moro som drabet på Palme - det var forkasteligt som politisk handling men ikke noget nævneværdigt demokratisk tab.

Og nu du er derhenne gad jeg da godt høre bevis for at CIA og svenske stay behind grupper også stod bag eksekveringen af Palme ?? det ville passe fortrinligt ind i mit verdensbillede..

Det demokratiske USA har helt sikkert en historisk berettigelse

Historisk - for deres nyere historie er ikke meget værd at hænge i juletræet

Jeg synes det er fint du påpeger at den demokratiske fernis NATO fører sig frem med er få My tynd ....... det perspektiverer og forklarer jo så også den aktuelle indsats i Afghanistan på en meget formålsrationel måde --- så tak for det

Ulrik

Jeg hygger mig også med at debatere med dig, ristinge og Per Vadman, når han ellers gider.

Der er dog nogen på strengene, der er nærmest umulige at få en fornuftig samtale med.

Ulrik Høstblomst

enig Kim -

Og så længe vi bare diskuterer slås vi jo heldigvis ikke - *S*

Det var det der med at jeg indrømmede at jeg lærer noget der trickede dig ?

Men det gør jeg faktisk Kim - hele tiden ----- heldigvis

Hvis man først stiver så meget at hele verden passer ind i ens egne sterotyper og fobier er det slut - så er der kun komposten forude

My opinion - ----

Så vi ses på barrikaderne min ven ------ *S*

et stykke tid endnu i det mindste ---

ja, det er altid vigtigt, at være åben overfor andre meninger, ellers udvikler man sig sgu aldrig. Vi har jo alle en sær tendens til at omgive os med folk, der deler vore meninger i hverdagen, og så er det da forfriskende at få prøvet sit snæversyn af i et større forum.

Af og til forekommer det endda, at jeg må indrømme, at verden ikke helt så ud, som jeg havde forestillet mig hjemme i lænestolen.

Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at ud over at man kan lære af at diskutere med velformulerede folk, man er dybt uenig med, kan det også være sundt at blive mindet om, at der findes folk derude, som man simpelthen ikke kan trænge ind til, for som Kim Vibe skrev, omgås vi jo hver især mest folk, der i det mindste ikke er alt for langt væk fra, hvad vi selv står for.

I den henseende har jeg i øvrigt haft meget glæde af i perioder at være ude som domsmand og valgtilforordnet, fordi man her møder folk, der er udpeget fra alle politiske partier, og som man fandeme er pisket til at lave et ordentligt stykke arbejde sammen med. Der er for resten af samme grund, at jeg trods overvejende pacifistiske tilbøjeligheder er varm tilhænger af almindelig værnepligt. hvor det samme forhold gør sig gældende.

Men nu kom jeg vist lidt langt væk fra emnet ... hvad var det egentlig, denne tråd handlede om?

Med Bylden i kog må jeg ud og Ørle, et udsagn fra pøblen ! Må vi også ytre os ?

http://chomsky.info/articles/20080101.htm