Kronik

Hvad er egentlig formålet med skoler?

Skolen som lokalt, kulturelt fyrtårn er en besnærende tanke, når nu både købmanden, posthuset, politistationen og forsamlingshuset for længst er lukket; men det har vel dybest set ikke meget med skolens formål at gøre
Nogle af trækkene ved den danske folkeskole i de seks scenarier er bureaukratiet og testkravene, lærermanglen, drømmen om faglighed og drømmen om den omsorgsfulde skole.

Nogle af trækkene ved den danske folkeskole i de seks scenarier er bureaukratiet og testkravene, lærermanglen, drømmen om faglighed og drømmen om den omsorgsfulde skole.

3. januar 2008

Nu foreligger så mellemresultatet af kommunernes strukturjusteringer på skoleområdet: Hver 10. skole skal lukkes eller fungere som en underafdeling af en større naboskole. Strukturændringerne sker med henvisning til dels det faldende børnetal i de næste 10 år, dels en øget professionalisering af skolen i vidensamfundet.

I de enkelte kommuner har meldingerne om skolelukninger ganske forudsigelig affødt en storm af protester fra forældre til børn på de lukningstruede skoler. Og de steder, hvor man har valgt at bevare den lille, lokale skole f.eks. som indskolingsafsnit, kommer protesterne fra forældrene til børn på naboskolerne, som frygter, at beslutningen vil dræne ressourcerne fra deres skole.

Hvis man studerer argumenterne for og imod strukturændringerne i de enkelte kommuner, synes de dog at lide af en alvorlig mangel. Det turde være indlysende, at en diskussion og beslutning om den enkelte skoles fremtid bør tage udgangspunkt i, hvad skolens formål er - både generelt og i den konkrete, lokale sammenhæng.

Alligevel forekommer det at være alle mulige andre hensyn, som driver beslutningerne på dette område.

Ændringer i skolestrukturen begrundes som nævnt dels i driftsøkonomiske overvejelser: Færre børn kræver færre kvadratmeter, som så passende kan samles på færre matrikler, og at de tiloversblevne skolebygninger kan afhændes til andet formål. Det står imidlertid ikke klart, på hvilken måde de penge der spares og tjenes ved denne operation, skal skabe bedre skoler fremover - og hvad bedre skoler i givet fald er. Den anden begrundelse er, at skolen skal professionaliseres gennem en samling af ressourcerne. Rationalet er, at flere kolleger giver bedre lærere gennem faglig sparring og større mulighed for teamsamarbejde. Her er da noget, der ligner en skolefaglig begrundelse - men argumentationen følges ikke op af en præcisering af, hvad der skal professionaliseres, og hvordan professionaliseringen på den enkelte skole konkret skal udvikles.

Lille er ikke mål i sig selv

Fortalerne for den lille, lokale skole kæmper med argumenter om, at små enheder er tryggere for børnene, og at lokalsamfundet med skolen mister en stor del af sin identitet. Men en lille overskuelig omgangskreds er vel næppe et mål i sig selv, og trygheden er vel alt andet lige afhængig af kvaliteten af det samvær, der finder sted.

Skolen som lokalt, kulturelt fyrtårn er en besnærende tanke, når nu både købmanden, posthuset, politistationen og forsamlingshuset for længst er lukket; men det har vel dybest set ikke meget med skolens formål at gøre.

Mere interessant er det, at man flere steder påtænker at bevare nogle af de små skoler som selvstændige indskolingsenheder, hvor børnene så overflyttes til en større skole efter 4., 5. eller 6. klasse.

På den måde er vi langsomt i færd med at genopfinde en to-trins skole i stil med den mellem- og realskole, vi havde her i landet indtil 1975, og som også kendes uden for Skandinavien (f.eks. primary & secondary schools i Storbritannien og Grund- & Hauptschule i Tyskland).

Der er muligvis gode argumenter for at genindføre dette miljøskift midt i skoleforløbet, men sådanne argumenter har så vidt vides ikke været fremført i forbindelse med kommunernes strukturbeslutninger.

Igen mangler der altså en fundamental diskussion om, hvad vi vil med skolen.

I 2003 opstillede OECD seks scenarier for skolen i 2020 under overskriften: Schooling for Tomorrow.

Formålet var at initiere en diskussion om, hvordan de generelle udviklingstendenser i medlemslandene kom til udtryk i skolesystemerne. I korte træk beskrives tre retninger (status quo, reorganisering og afvikling) med hver to varianter (scenarierne kan læses på engelsk i deres helhed på http://tinyurl.com/2rfszj

Seks mulige scenarier

Første scenario 'Bureaukrati' skildrer en videreførelse af skolen i sin nuværende form, men med øget bureaukratisering, pres for ensartethed og modstand mod vidtgående forandringer. Skolerne er stærkt adskilte institutioner knyttet sammen af et komplekst administrativt system.

Politikere og medier har ofte kritiske kommentarer, men trods kritik imødegås større forandringer. Mange frygter, at alternativer til skolen ikke kan løse grundlæggende opgaver som pasning og socialisering samtidig med at de mål, der knytter sig til faglig uddannelse og afgangsbeviser opfyldes, og at der heller ikke kan skabes lige muligheder for alle.

Andet scenarie 'Nedsmeltning' beskriver en videreførelse af skolen, som vi kender den, men med en kritisk lærermangel, der ikke kan overvindes med konventionelle tiltag. Det skyldes en stigende gennemsnitsalder i professionen, forstærket af lav motivation hos lærerne og attraktive alternativer i andre jobs. Der er store forskelle på krisen i forskellige lokal- og fagområder. Dette fører enten til en ond spiral med tilbagevendende nedskæringer og konflikter, eller det ansporer til gennemgribende forandringer.

Tredje scenarie 'Socialcenter' omhandler en reorganisering af skolen til socialcenter med anerkendelse af skolens rolle som bolværk mod social, familiemæssig og lokal opsplitning - det handler om at bevare sammenhængskraften i samfundet. Det er en udbredt ansvarsfordeling mellem skoler, andre lokale enheder, ekspertisecentre og uddannelsesinstitutioner med høj lærerfaglighed til følge. Gavmild økonomisk støtte er nødvendig for at opfylde de store krav til kvalificerede læringsmiljøer for alle samfundsgrupper og for at sikre høj grad af anerkendelse af både lærere og skoler.

Nye kompetencer

Fjerde scenarie 'Lærende organisation' beskriver en reorganisering af skolen som et fokuseret læringsmiljø, der udstråler kvalitet, eksperimentationslyst, mangfoldighed og innovation. Informationsteknologi bruges i udbredt grad sammen med andre både traditionelle og nye læringsmedier. Skolen udvikler nye former for evaluering og kompetencemåling. Mange af skolerne kvalificerer til betegnelsen 'lærende organisation', hvilket understøtter ønsket om lige muligheder for alle, og skolerne har udstrakte forbindelser til videregående uddannelsesinstitutioner og andre organisationer.

Femte scenarie 'Netværk' redegør for en afvikling af skolen som institution, idet utilfredshed med det institutionaliserede tilbud og tilkendegivelse af forskelligartede behov fører til en opgivelse af skoler til fordel for en mangfoldighed af læringsnetværk, først og fremmest båret frem af informations- og medieteknologi. Forskellige kulturelle, religiøse og lokale stemmer fører an med socialiserings- og læringsordninger for børn, nogle af meget lokal karakter, andre med netværk over store afstande.

Klare tendenser

Sjette scenarie 'Marked' skildrer en afvikling af skolen som institution, idet allerede eksisterende kommercielle skoleinitiativer opmuntres for at skabe større variation i tilbudene. Nye leverandører stimuleres til at gå ind i læringsmarkedet med ændrede støtteordninger og reguleringsforanstaltninger. Markedsindikatorer, målinger og certificeringer erstatter læseplanerne og den direkte offentlige overvågning. Innovation og nyskabelse trives, men det gør svære omstillinger og uligheder også.

Man kan godt genkende nogle af trækkene ved den danske folkeskole i de seks scenarier: Bureaukratiet og testkravene, lærermanglen, drømmen om faglighed og drømmen om den omsorgsfulde skole.

Faktisk er det kun de sidste to scenarier, der for alvor sætter forestillingsevnen på prøve. Vi er så vant til skolen som en selvstændig institution, at vi har svært ved at forestille os andre måder at levere undervisning og oplæring på.

Formentlig kommer ingen af de seks scenarier tæt på, hvordan fremtiden for skolen vil se ud - men de forstærker og udstiller en række af de udviklingstendenser, som vi allerede ser i dag.

Derfor er de et udmærket afsæt for alle, der interesserer sig for skolen, til at gøre sig overvejelser om, hvad skolen skal udvikle sig til. De kan anspore en til igen at stille de grundlæggende spørgsmål: Med hvilket formål har vi egentlig skoler? Hvad ønsker vi, at skolen skal udvikle sig til? Det er her, diskussionen og beslutningerne skal tage deres afsæt.

Der bliver taget store beslutninger på folkeskolens vegne i disse år, og det er svært at finde op og ned i argumenterne, når alt andet end skolens formål tager opmærksomheden i debatten. Vi har brug for en mere vitaminrig og fokuseret diskussion, inden den næste PISA-undersøgelse eller kommunale budgetrunde endnu engang fuldstændigt nulstiller skoledebatten.

Niels Chr. Alstrup er partner og chefkonsulent i LOOP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Først tak for en kronik, der sætter tankerne igang.
Dernæst et lille hjertesuk over den politiske skoledebat i Folketinget. Hvor fx debatten i foråret 2005 under behandlingen og vedtagelsen af Strukturreformen . Her blev al frygt fra R, S, SF og EL om nedlæggelse af skoler og andre institutioner i ydreområderne affejet af regeringen og DF, som nonsen og manglende tillid til kommunerne.
Men desværre viser udviklingen, at R, S, SF og EL havde mere ret i udviklingen end regeringen og DF - eller snare ville være ved, da Strukturrreformens hovedformål var at fremme privat overtagelse af de offentlige opgaver.
Nu står vi med skolenedlæggelser og vejen er banet for et opdelt skolesystem med småbørnsskoler. Skal vi også tilbage til småbørnslærer, som vi havde før skoleloven i 1958.

Ligeledes er ændringen i Folkeskolens formålsparagraf skræmmende, da vægten nu er på at uddanne til erhvervslivet og ikke længere på at uddanne til selvstændig og kritisk stillingstagen.

Håber at Folketinget vil overveje deres nye skolepolitiske retning igen inden alt er blevet tolalt markedsstyret og erhvervsstyret.