Jamen, det kan da ikke være rigtigt - ikke en gang til.
Mens erhvervslivet visse steder har fundet ud af, hvor vigtigt det er med kvinder placeret højt i ledelsen - og oven i købet visse steder belønner de chefer, der sikrer dette tiltag - så sker det endnu engang inden for kort tid i dansk fagbevægelse, at en begavet kvindelig næstformand straks får en mandlig modkandidat, når den siddende formand meddeler, at han træder af.
Det, der gør det fuldstændig absurd, er, at det nu sker netop i en faglig organisation, HK, der i festlige taler af samme organisations mænd ofte bliver omtalt som en kvindeorganisation. Rimeligt nok, da den faktisk består af to tredjedel kvinder.
En kvindelig næstformand, der stiller op til posten som formand - selv i et kvindeforbund - betragtes af den mandlige magtelite/drengeklub tilsyneladende som en mønsterbryder. Men dem plejer man da ellers at hylde ?
Skal HK som organisation tages alvorligt og betragtes som innovativ, så bør organi-sationens kvinder (og mænd) tænke sig meget godt om. Så man ikke fravælger et kvalitetsløft ved ikke at udnytte alle ressourcer. Og så er det jo i den sidste ende også et spørgsmål om demokrati.
Og det er et svaghedstegn, hvis der igen bliver valgt en mand som forbundsformand (Kim Simonsens kvalifikationer ufortalte). Hvordan vil potentielle nye medlemmer og arbejdsgiverne for den sags skyld betragte forhandlingspotentialet hos en organisation, der i år 2008 ikke kan finde ud af at vælge en stærk, nytænkende fagforeningskvinde, der som næstformand har erklæret sig parat.
Hvad er det, der sker? Hvad er det, disse midaldrende jyske mænd kan, siden de bliver valgt til dette lands topposter; LO-formand, statsminister og nu måske også forbundsformand i landets næststørste organisation ?
Når der ikke er blevet valgt en kvinde til forbundsformand før, så er det ikke fordi, der ikke har været kvinder, der stiller op. Det har der været ved flere kongresser. Så den generelle undskyldning med at der ikke er nogen, der vil, kan ikke anvendes.
Det handler om, at kvinder og fornuftige mænd tager sig sammen og vælger en begavet, karismatisk kvinde til forbundsformand. Karin Bancsi er jo parat. Det handler om kvalitetsløft, innovation og bundlinje i det over 100 år gamle firma, men så sandelig også om organisationens ansigt udadtil.
Tanja Cederholm er seniorforsker
Godt der er kvinder, der kender deres plads, Dorte. Og vores.
Tanja Cederholm indlæg oser af at køn burde være den vigtigst kvalifikation. Det er trist når en seniorforsker mener at det først og fremmest skal være køn og derefter person kvalifikation der skal tælle når en person skal forfremmes eller ansættes i et job. Cederholm argumenterer for en ulækker form for diskrimination hvor udseende, køn, religion eller noget andet skal bestemme hvem der skal have jobbet.
Som medlem af HK-stat, ville jeg såmænd nok osse stemme på Karen Bancsi, hvis jeg var delegeret til kongressen.
Ikke fordi hun er kvinde, men fordi jeg faktisk tror at hun kan tiltrække flere unge, som jo ikke i samme udstrækning føler trang til at melde sig under de blegrøde faner.
Men Karen Bancsi's problem er bl.a. at hun har svoret socialdemokratiet troskab og huldskab, og det er mange medlemmer ikke tilfredse med, da de stemmer på mange andre partier.
Det absurde i Tanja Cederholms (TC) artikel er, at hun kalder det absurd, at en kvindelig kandidat straks får en mandlig modkandidat.
På demokratisk vis har forbundets medlemmer valgt 400 delegerede, som på kongressen på demokratisk vis har valgt en ny forbundsformand, desværre en mand, skriver TC. Kunne det tænkes, at de delegerede af et ærligt hjerte og ud fra en saglig bedømmelse har valgt den person, som de (et flertal) mener er bedst til at bestride jobbet som forbundsformand?
Hvorfor kan det ikke være et "kvalitetsløft" med en mand på posten? Hvorfor er det ikke "udnyttelse af alle resurser" at vælge en mand?
Niels Ivar Larsens (NIV) kommentar i Folk (på bagsiden) er skrevet i samme ånd som Tanja Cederholms, bare langt værre! Han tillader sig at kalde valget af den ny mandlige LO-formand for "kønsfascistisk", og at HK'erne har fulgt eksemplet fra LO ved valget af Kim Simonsen som ny forb.formand efter John Dahl. For mig er fascistisk noget med ikke-demokrati, tvang og vold, og hvis det skal være humoristisk, som kommentarerne i Folk plejer at være, så står NIV efter min mening for en sær form for humor!
Den eneste korrekte brug af ordet "kønsfascistisk" må vel i den sammenhæng være, hvis manden udelukkende er blevet valgt i kraft af sit køn. Og det tror jeg faktisk, de HK-delegerede har deres fagforening for kær til
Kan det virkelig undre nogen at det blev en mand der blev formand for LO
manden har jo mest anciennitet, og har flere hakker i sin røde fane, og det handler ikke om kvalificationer, men rendyrket kammerateri med partibogen
i orden. Det er en topstyret organisation, hvor en tillidsmand med en anden partibog aldrig kommer længere op i deres pyramideformede system, en højst at være blevet valgt ind som afdelingsformand i en eller anden afdeling.
Så uanset hvor stor en faglig kvalifikation en person har, bliver vedkommende stoppet. Og de deligerede ved afstemninger er speciel
udvalgte fanebægere. Så man kan roligt sige at det er den mest udemokratiske organisation, og stakkels den der prøver at protesterer, det er
jo ligemed at blive blacklistet. Og det er en organisation der beviseligt har
lavet fagforeningsbedrageri. Det er også stedet hvor socialdemokratiets
formand med jævne mellemrum skal stå skoleret, og sådan har det altid været. Men jeg tror nu ikke det var Elit Pios hensigter at det skulle udvikle sig
således, det var dengang hvor han fik knippelsuppe og blev forfuldt. Så set
i bakspejlet er de forfulgte blevet forfølgerne, på lige fod med jødernes triste historie. Kaldet morbus hitler syndromet.
Jeg tvivler på, at skuespilleren Elith Pio har fået knippelsuppe ret mange gange i sit liv.