Kommentar

Glemmer du, så husker jeg ...

De familier, som har mistet i en krig, der blev indledt på et fejlagtigt grundlag, kan med rette spørge, om vi som journalister gjorde vores pligt. Og vi bør i hvert fald nu gøre alt for at forhindre at glemslens slør får lov at lægge sig over den form for skandale
1. februar 2008

Aldrig har vi læst, hørt og set så mange nyheder. Problemet for borgerne er at finde substansen i nyhedsstrømmen, når alt skal være så kort, og der sjældent gives tid og plads for journalisten til at holde fast og for alvor stille spørgsmålstegn ved magthavernes udsagn.

Da Irak-krigen blev indledt havde de fleste en fornemmelse af, at det skete på et fejlagtigt grundlag. Den antagelse blev bekræftet, da der ikke blev fundet masse-ødelæggelsesvåben af de invaderende styrker og heller ikke tegn på den påståede forbindelse til al-Qaeda.

Men magthaverne kunne jo have været i god tro, inden de begyndte krigen. Derfor er det vigtigt at sammenholde de udsagn, som ledte op til invasionen med den viden, som politikerne rent faktisk havde, da de afleverede dem til offentligheden.

Topscoreren

Det er netop det, som Charles Lewis, en af veteranerne inden for den gravende journalistik, har sat sig for. Sammen med Mark Reading-Smith har han for Center for Public Integrity undersøgt alt, hvad der blev sagt af de øverste inden for Bush-administrationen. Og fundet ud af at Bush selv, Dick Cheney, Condoleeza Rice, Colin Powell, Donald Rumsfeld og Paul Wolfowitz i tiden efter oktober 2001 kom med mindst 935 falske udsagn - altså udsagn hvor de talte mod bedre vidende, hvis de havde sat sig ind i de oplysninger, som de amerikanske efterretningsfolk sad inde med. Og det må man trods alt formode.

Præsidenten selv er topscorer på dette lyvebarometer. Han kom med 232 falske udsagn om masseødelæggelsesvåben og 28 om Saddam Husseins forbindelse til al -Qaeda, kulminerende op til invasionen den 20. marts 2003.

Fhv. udenrigsminister Colin Powell, der stadig i modsætning til Bush betragtes som en hædersmand, kommer ind på andenpladsen med 244 forkerte påstande, mens Dick Cheney kun står for 48. Hvilket blot bekræfter, at vicepræsidenten først og fremmest er den stærke mand i baggrunden, der forholdsvis sjældent holder taler og næsten aldrig giver interviews. Til gengæld er det som regel med ord, som ikke er til at misforstå: Som f. eks. i en tale til krigsveteraner den 26. august 2002, kort før Kongressen skulle stemme om krigen:

"Lad mig sige det helt klart, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben. Det er uden for al tvivl, at han anskaffer dem til at bruge imod vores venner, allierede og os selv." CIA's chef George Tenet lyttede ifølge rapporten med undren til denne skråsikre udmelding, som slet ikke var underbygget gennem de indsamlede oplysninger.

Den 5. februar 2003 var det Powell, som skulle levere ammunitionen til at skaffe tilslutning i FN's Sikkerhedsråd til USA's ønske om at invadere uden at vente på våbeninspektørernes endelige undersøgelser og konklusioner. Med al sin oparbejdede troværdighed som indsats hævdede han, at påvisningen af masseødelæggelsesvåben og forbindelse til al-Qaeda ikke bare byggede på solid intelligence, men også på direkte udsagn fra to personer. Denne person, Curveball, betragtede efterretningstjenesten som helt utroværdig, og den anden, al-Libi, havde ægypterne torteret til at mene hvad som helst.

Demokratisk instrument

I USA har der været flere undersøgelser af efterretningstjenesternes præstationer op til 11. september 2001 og invasionen i Irak. Og der er i den anledning blevet gennemført en række reformer.

Der har derimod ikke været nogen officiel undersøgelse af den måde, som politikerne orienterede vælgerne på, og hvad der foregik i Det Hvide Hus.

Sammen med Bob Woodwards bøger om beslutningsprocessen er denne sidste rapport - og den database, som er etableret undervejs - et vigtigt demokratisk instrument.

Herhjemme har et folketingsflertal forhindret en undersøgelse af noget som helst vedrørende beslutninger om at gå med i krigen. Og det forstår man selvfølgelig godt, fordi retorikken var helt den samme det meste ad vejen.

Heldigvis har journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet, sat sig for at systematisere sit ihærdige dokumentationsarbejde vedrørende beslutningsprocessen i en kommende bog.

Den gravende journalistik kan gå ud på med nærmest politiagtige metoder at afsløre skandaler i det offentlige og i det private erhvervsliv. Men det er lige så vigtigt at bruge kræfterne på at efterprøve validiteten af den massive politiske propaganda, der bringes i anvendelse, når store beslutninger skal træffes. En god journalist er en, der ikke glemmer, hvad der er blevet sagt.

De familier, som har mistet i en krig, der blev indledt på et fejlagtigt grundlag, kan med rette spørge, om vi som journalister gjorde vores pligt. Og vi bør i hvert fald nu gøre alt for at forhindre at glemslens slør får lov at lægge sig over den form for skandale, der både koster menneskeliv og skaber demokratisk underskud samt kynisme hos vælgerne.

Serie

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

VKO, der stemte for invasionen af Irak, er en bande kriminelle, krigsforbrydere. Hele banden står til Rigsretssag og Krigsforbryderdomstol i Haag. Invasionen og besættelsen af Afghanistan er lige så vanvittig og kriminel. Blackwater myrder jo stadig ustraffet løs i begge lande. Hvad med USA´s brug af Hvidt Fosfor mod civilbefolkningen i Fallujah og USA´s brug af uran-våben i begge lande. De udsendte besættere er ligeså kriminelle, som de politikere, der bestemte det. Man behøver altså ikke følge en ulovlig ordre !

Godt sagt Jørgen Flindt Pedersen. Vi har alle en klar forpligtelse til at huske alle løgnene, og på et givet tidspunkt rejse kravet om en tilbundsgående undersøgelse af VK regeringens magtmisbrug, som førte Danmark med i en brutal besættelseskrig, hvor civilbefolkningen efterfølgende lider som aldrig før.

Soeheila:

"Er det 1. februar?? Mit ur siger stadig 31. januar."

Var det så ikke en idé, hvis du kontaktede en urmager, frem for at henvende dig til dette forum?

Ja, det er meget vigtigt at vi (via bla journalister) bliver holdt "til ilden" mht det der blev sagt og gjort af vores politikere.
Os der var og er personligt involverede(ikke kun dem der var afsted) har krav på og brug for, at nogen forfølger virkeligheden/sandheden som den var og er.
Alle disse år og de tab som er ofret er ikke ligegyldige.

Kosovo-krigen var ifølge de borgerlige medier - man kunne líge så godt skrive: medierne - en kæmpesucces - Kosovo-krigen var der dog også kritik af, men: "Nu kan alle se, at det var rigtigt " (Anders Fogh Rasmussen).

Det samme kan medierne nemt få Irak-krigen til at blive f.eks. med følgende argumenter (og nu bliver det sarkastisk:)

Vi slap af med Saddam!
Vore soldater "gjorde en forskel" i Basra!
Hele den muslimske verden har nu valget mellem at sige jak til vort tilbud om demokrati og kvinderettigheder- eller ... (face the consequences?)

jak = ja tak

- læg mærke til "tak" - de skal også vise taknemmelighed, ud over at tage sig sammen, hvilket det ifølge Pia Kjærsgaard kniber gevaldigt med. Og så skal de vist også (sarkasmen fortsætter) afvikle deres religion til fordel for Kristendommen eller måske antage Anders Foghs frimurerreligion - Demokratiet, hvis profet er Ytringsfriheden. Der er et kolossalt projekt; hvis "professor" Samuel Huntingdon, forfatter til drejebogen "Clash of Civilizations" stadig er i live, bedes han forklare, hvordan eksperimentet bedst udføres, og i hvor stor udstrækning, det kræver regulære erobringskrige.

Jeg er fuldstændig enig med Jørgen Flint Pedersen.

Selvransagelse har regeringen altid tid til, men undersøgelser er der ikke noget at komme efter. Jeg syntes retoriken lyder meget hult.

Til alle jer der proklamerer at den danske regering er skyldig i magtmisbrug vedr Irak-invasionen.

Forklar mig venligst hvordan en beslutning der har flertal i det danske folketing kan defineres som magtmisbrug?

Der er dog ingen tvivl om den amerikanske admnistration har løjet og manipuleret med oplysninger, for at få verdenssamfundets accept til en militær intervention i Irak.

Men jeg har svært ved at se hvordan danske regering har ført befolkningen bag lyset.

I et demokrati bestemmer flertallet, og det må man vel acceptere indtil vi opfinder en mere fornuftig styreform.

Så når VKO regeringen er blevet genvalgt efter Irak-invasionen kan man vel drage den slutning at flertallet af befolkninge egentlig ikke er så utilfreds med hvordan regeringen har håndteret hele Irak affæren.

Befolkningen har ingen - ABER ABSOLUT INGEN - forudsætninger for at bedømme baggrundene for at foretage den folkeretsstridige væbnede invasion i Irak for at finde masseødelæggelsesvåbnene.

Med mindre sporadisk læsning af "MetroXPress" og "24 Timer" skulle give de nødvendige kvalifkationer (de udkom ganske vist ikke dengang, men regeringens fjernsynskanal, TV 2, viste sine veloplagte nyhedsudsendelser).

Derfor betyder en stemme på et parti eller en invasionstilhænger i regering hhv. Folketinget ikke noget som helst, for den stemmende person har stadig intet begreb om, hvad der foregår, og har ikke skygge af chance for at danne sig sin egen objektive, ikke-forudfattede mening om Saddam Husseins evt. beholdning af masseødelæggelsesvåben og bedømme, hvilke forholdsregler der i den anledning bør træffes - selv om personen måske, af ren og skær mental selvopholdelsesdrift, vil bilde sig selv det ind og forarget fastslå, at han/hun naturligvis kan tænke selv. Det er muligt, men det hjælper ikke.

Casper J.

Regeringen har begået magtmisbrug, i og med at den har fordrejet efterretningsrapporter, så de passede ind i Regeringens kram.

Ved at gøre dette har Regeringen løjet for såvel befolkningen som resten af Folketinget, der ikke havde chance for at se de reelle informationer og tage stilling på baggrund af dem. At nogle har stemt for noget, som var bygget på en løgn, gør ikke beslutningen demokratisk.

Lasse Scmidt

"Regeringen har begået magtmisbrug, i og med at den har fordrejet efterretningsrapporter, så de passede ind i Regeringens kram.

Ved at gøre dette har Regeringen løjet for såvel befolkningen som resten af Folketinget, der ikke havde chance for at se de reelle informationer og tage stilling på baggrund af dem. At nogle har stemt for noget, som var bygget på en løgn, gør ikke beslutningen demokratisk."

Hvilke efterretningsrapporter mener du præcist?

Hvis du hentyder til de rapporter Frank grevil offentliggjorde, så viste rapporterne at Saddam sandsynligvis ikke havde masseødelæggelsesvåben i dag, men at han havde haft dem før i tiden og at han ikke havde redegjort for våbenes lokation.

Jeg kan ikke se hvordan DK har manipuleret med efterretningsrapporter da vi ikke har vores egne agenter på jorden i Irak.
DK, ligesom resten af verden, har måtte tage USA´s ord for at USA´s efterretninger før krigen var korrekte.
Det har så senere vist sig at USA selv har produceret fejlagtige reftterretninger.

Casper J,

Jeg vil henvise til Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær, der har samlet et imponerende materiale omkring fordrejningerne.

Men et enkelt eksempel kan jeg da godt give dig: "Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved". Sæt selv afsender på citatet. Og forklar mig dernæst, om det er en løgn eller ej.

Casper J:

"DK, ligesom resten af verden, har måtte tage USA´s ord for at USA´s efterretninger før krigen var korrekte."

De danske myndigheder beslutter da selv, om de vil tro på en notorisk løgnagtig kilde, som de amerikanske myndigheder har vist sig at være det seneste halve århundrede.

I øvrigt har amerikaneren jo ret i, at mange europæiske regeringer har lagt en strategi, hvor de bevidst forsøger at få ubehagelige ting oplyst, sådan at man altid bagefter kan påberåbe sig, at man ingenting vidste. Det gælder eksempelvis de famøse fangeretransporter med fly i europæisk luftrum.

"Til alle jer der proklamerer at den danske regering er skyldig i magtmisbrug vedr Irak-invasionen.

Forklar mig venligst hvordan en beslutning der har flertal i det danske folketing kan defineres som magtmisbrug?" -Casper J.

“Efter at Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendelsen af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med FN-pagten.” -Karnov.

Østre landsret har dog besluttet at den danske befolkning ikke har retlig interesse i at vide, om grundloven er brudt i forbindelse med Irak krigen.

Der er altså ikke noget at komme efter.

Lasse Scmidt.

"Men et enkelt eksempel kan jeg da godt give dig: "Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved". Sæt selv afsender på citatet. Og forklar mig dernæst, om det er en løgn"

Jeg ved godt det er en ukorrekt udtalelse.

Da Colin Powel sad i foran FN´s sikkerhedsråd og fremlagde USA´s, fejlagtige, beviser for Saddams masseødeægelsesvåben på det fine power point show som vi nok alle husker, så vil jeg da gerne indrømme at jeg kunne ikke forudsige ej hellere tro at USA kunne finde på at sidde og lyve verdenssamfundet direkte op i ansigtet, når man vidste at hvis det var løgn så ville sandheden jo komme frem hvis Irak blev invaderet.......

Men det viste sig åbenbart at USA kunne slippe afsted med det.

Det jeg vil frem til er at, danske politikere ikke bevidst har løjet hvis de reélt har troet på USA´s ukorrekte efterretninger, og derefter viderbragt disse oplysninger for det danske folketing.

Hvordan ved vi at Anders Fogh havde gennemskuet USA´s ukorrekte eftterretninger men alligevel valgte at viderbringe ukorrekte oplysninger til det danske folk?

Kunne man ikke tænke sig at regeringen troede på USA? er det så usandsynligt? har i tænk på dette før i kræver en rigsretsag?

Casper J,

Du har da en psykologisk pointe der. Jowda, for at kunne begå store forbrydelser er det helt afgørende at tro fuldt og fast på sin sag. Men det er da ganske almindeligt menneskeligt. Det duer bare ikke som juridisk og moralsk forsvar. Bare fordi man er god til at bilde sig selv noget ind - ved at vælge og vrage sine data efter ideologisk forgodtbefindende - gør det ikke til et videnskabeligt underbyggeligt faktum.

Tænk på løgner Rasmussens fyring for at lyve for folk og parlament da han var almindelig minister (og det var jo bare om nogle få kroners penge). Han sagde dertil at han nu ikke var enig i at han havde løjet. Og mente/følte det selvfølgelig "ærligt".

Jojo, de løj, Casper, undtagen inde i deres egne hoveder.

Casper J.:

”Da Colin Powel sad i foran FN´s sikkerhedsråd og fremlagde USA´s, fejlagtige, beviser for Saddams masseødeægelsesvåben på det fine power point show som vi nok alle husker, så vil jeg da gerne indrømme at jeg kunne ikke forudsige ej hellere tro at USA kunne finde på at sidde og lyve verdenssamfundet direkte op i ansigtet, når man vidste at hvis det var løgn så ville sandheden jo komme frem hvis Irak blev invaderet.......”

Casper J. glemmer den tyske udenrigsministers kommentar til Powels let gennemskuelige løgnehistorier. Han sagde henvendt til Powel citeret frit efter hukommelsen: I am sorry, but I am simply not convinced!”. Franskmændene kunne som bekendt også sagtens gennemskue at Powel havde en meget tynd sag, og det var jo derfor, at USA måtte opgive at FNs godkendelse af sit imperialistiske og militaristiske eventyr.

Stater som Danmark der fulgte USA ud i katastrofen havde naturligvis kunnet drage de samme konklusioner som tyskerne og franskmændene, hvis de havde ønsket det. Den danske regering har hele tiden sørget for at være ”bevidst uvidende” for ikke at kunne stilles til ansvar for alle de forbrydelser man efterhånden har gjort sig medskyldig i.

Når vi ad åre får en regering, der iværksætter en undersøgelse af Danmarks deltagelse i Irak-krigen, skal der også bores i Hr. Møllers rolle i beslutningerne truffet af et snævert flertal bestående af de tre partier han støtter med to-cifrede millionbeløb.

Tusind tak til Jørgen Flindt Pedersen.

Artiklen vækker virkelig håb hos mig. Det er med stor glæde, jeg har læst den. Desuden ser jeg i den grad frem til at læse Bo Elkjærs bog.

Casper J.

Enhver der fulgte med i de internationale medier og forsøgte at sætte sig ind i hvad der foregik, vidste at det var løgn hvad Colin Powel fremlagde.

Selv foer jeg i blækhuset, til både de inderigske og udenrigske beslutningstagere. Desværre forgæves.

Den israelske invasion af Libanon i 1982 førte et blodigt
spor op langs kysten, til et langvarigt bombardement af
Beirut og til den kristne milits massakre i de palæstinen-
siske flygtningelejre Sabra og Chatila.

Mens israelske soldater i to døgn vendte ryggen til og intet
så, og heller ikke hørte de knirrende maskinpistoler inde
i lejrene. Bødlerne fik arbejdsro.

Danmarks Radio og den udsendte journalist Jørgen Flindt
Pedersen var med til at dokumentere uhyrlighederne for
omverdenen.

Pressedækningen blev for mig et vendepunkt i synes på kon-
flikten mellem Israel og Palæstina. Fra at være pro-israelsk
til i det mindste at forsøge at se lidelser på begge sider
af konfliktens parter.

Artiklen i Information har uventet og velkomment givet mig
mulighed for at takke Jørgen Flindt Pedersen for denne
øjenåbner. Tak.

Med venlig hilsen.

Casper J: "Forklar mig venligst hvordan en beslutning der har flertal i det danske folketing kan defineres som magtmisbrug?"

Har du nogen sinde hørt om interneringen af de danske kommunister?