Læsetid: 4 min.

De glemte bøgers kirkegård

Generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, har nu nået den alder, hvor de sætter sig på magten
Debat
10. januar 2008
Bøgerne er på vej ud af bibliotekerne, og snart kan børn ikke læse længere, men tegnaflæse og tegnproducere. Model

Bøgerne er på vej ud af bibliotekerne, og snart kan børn ikke læse længere, men tegnaflæse og tegnproducere. Model

Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?

De vil hellere lave noget andet end det, de er ansat eller uddannet til. DR-chefer vil hellere være kommercielle end arbejde for public service. Om de så fik en halv milliard kroner mere til at lappe på byggerodet ude på Amager, ville de ikke producere et program om bøger eller ændre den redaktionelle prioritering på TV-avisen kl. 18.30. Står valget mellem dokumentarzonen på P1 eller Update på Nettet - så vælger de det sidste. Står valget mellem en vejrbåd på havnen eller en korrespondentpost i Moskva, vælger de vejrbåden, fordi TV2 har en vejrhave.

Bibliotekarer vil hellere lave alt muligt andet end formidle bøger, som de mener fylder alt for meget på hylderne. Bøger tager pladsen op for musik, spil og videoer. De er også kedelige at se på, især hvis de er mere end et par år gamle.

Disse mennesker søgte af en eller anden ubegribelig årsag ind på biblioteksskolen, men vil helst omdanne biblioteker til væresteder for unge. Den nye leder af hovedbiblioteket i København, Pernille Schaltz, spørger indigneret, om det virkelig kan være meningen, at en bog, der ikke har været udlånt i tre år, skal stå og fylde op på hylden. Hele tre år! Har man da hørt magen.

Dygtige bogmennesker som Johannes Riis og Mette Winge har selvfølgelig protesteret, men der er nok ikke mange, der hører efter. For vi ligger, som vi har redt. Hvem er vi? Vi er alle os, der er født et sted mellem 1935 og 1950, og som har været med til at forme det nuværende samfund. Nu er generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, nået den alder, hvor de begynder at sætte sig på magtens stole, og vi høster frugterne af vore anstrengelser.

Tintin eller Tolstoj

Det er os, der omdannede folkeskolen fra et lærested til et værested, hvor grundtanken var, at hvis ikke alle kan lære det, skal ingen lære det. Jeg forstår godt, at den 35-årige Pernille Schaltz har den holdning, at bøger ikke skal have en særstilling på bibliotekerne. Hun gik i skole i en tid, hvor bøger blev erstattet af fotokopier, og lærere fortalte hende, at det var ét fedt, om man læste Tintin eller Tolstoj. Det er bare tekster alt sammen, og hvad synes du selv, at vi skal læse?

Det er os, der har udformet den bibliotekslov, som sidestiller bøger med andet materiale. Dermed har vi glemt, at bibliotek betyder bogsamling, men det er helt naturligt for de nye generationer på magtens stole i DR eller på et bibliotek at mene, at et kulturprogram eller et bibliotek skal være en blanding af en Fonabutik, en Blockbustervideoforretning, en internetcafé og en boghandel, der mellem papirvarer udbyder de 15-20 mest aktuelle bøger. Vi har selv lært dem det. De er rundet af samme uddannelsessystem. Vi har besluttet at nedprioritere litteraturformidlingen i folkeskolen såvel som på biblioteksskolen, der åbenbart af sparehensyn har besluttet at lukke - ja tænk bare - skolens bibliotek ifølge et læserbrev her i Information.

Det er os, der har skabt rammerne for kommunerne, så de kan bruge bloktilskud, som de får af staten, til alt andet end til indkøb af bøger. Der var engang, da dele af bloktilskuddet var øremærket til indkøb af bøger, men sådan er det ikke længere. Og det hedder ikke længere en bogkonto, men en materialekonto. For det er lige meget, om man køber en dvd med en munter film, et playstation-spil eller en digtsamling. Vi har skabt et samfund, hvor kommunerne det sidste år har lukket over 100 biblioteker og beskåret allerede beskårne materialekonti med hård hånd.

Tegnaflæsere

Kulturministeriet synes, det er en fantastisk god udvikling med alle de nye medier og samspillet mellem dem. Man har ikke været gladere siden Jytte Hildens berygtede Pixi-betænkninger. Kulturminister Brian Mikkelsen har skrevet et begejstret forord til en ny publikation fra hans ministerium, der hedder Bogen i et nyt medielandskab.

I den slår man bl.a. fast, at bibliotekaren skal omdannes til en mediator. For som rektor for Danmarks Biblioteksskole siger i det gyselige gyserskrift, så er det ikke afgørende, at børn skal lære at læse. "Det afgørende er, at de bliver drevne tegnaflæsere og tegnproducenter i mange forskellige mediemæssige sammenhænge."

En anden professor siger, at det opsøgende bibliotek sætter fortællingen i centrum - ikke bogen. Og publikationens mest begejstrede afsnit handler da også om det nordjyske landsbibliotek, om hvilket det jublende hedder, at "det er lykkedes at skabe det (næsten) bogløse børnebibliotek, hvor 90 procent af bøgerne er sendt i depot, og 75 procent af materialekontoen øremærkes til andre materialer end bøger."

Sejren er vor! Om 25 år, når nutidens børn sætter sig i magtens stole, vil udviklingen være fuldbragt, og bøgerne endegyldigt mobbet ud af bibliotekerne.

Det er sidste chance. Vi andre må gå på bibliotekerne og hente de gode bøger ud og gemme dem på De Glemte Bøgers Kirkegård. Hvad det er for en størrelse, kan man læse i den fremragende roman Vindens Skygge, der er skrevet af Carlos Ruiz Zafón. Men skynd dig, hvis du vil låne den. Den udkom på spansk helt tilbage i 2001 og på dansk for fire år siden, så den kan have overskredet datoen for sidste udlånsdag for at blive fjernet og lagt i depot sammen med de andre glemte bøger, der engang udgjorde en kulturnations let tilgængelige hukommelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Som medlem af den omtalte generation, synes jeg selvfølgelig at det er kedeligt at bøgerne på bibliotekerne bliver skiftet ud med videofilm, musik, computerspil, og internetadgang.

Jeg ville ønske at det ikke var en udskiftning, men en tilføjelse, og at bøgerne ikke skulle vige pladsen, for en flok pc'er, men pc'er, musikken, dvd'erne blev et yderligt tilbud.

Jeg forstår heller ikke nul-sums-logikken, der skulle retfærdiggøre at man er nødtil at begrænse antallet af bøger, pga. nye medier, eller en lav udlånsrate.

På den anden side, forstår jeg godt hvorfor bøgerne er ved at forsvinde i sin trykte papirform.
Fremtiden er ikke analog, men digital. Og derfor burde der være masser plads til endnu flere "bøger" på de danske biblioteker.
ettaller og nuller fylder jo ganske lidt, sådan rent fysisk.

Jeg håber at den igangværende digitalisering af bibliotekers bogdepoter verden over, kan være med til at gøre udbuddet, og vanen at fordybe sig i en tekst større.

og i forhold til fjolleskolen, er den lige på sømmet.

Løsningen er vil at digitallisere bøgerne og gøre dem tilgængelige online.

Jeg er født i begyndelsen af 70erne og jeg vil sgu have rigtige bøger af papir med en forside og en bagside og sort skrift på hvidt papir. Jeg vil have rigtige bøger jeg kan holde i hånden og beglo på hylderne og gøre uventede opdagelser og fund. Jeg vil ha' hyldemetre af bøger, som jeg kan tage ud og bladre i, læse en eller to linjer i og så gå videre. Biblioteket skal ikke være en videoudlejning eller legetøjsbutik eller en gratis Fona-forretning.

Må jeg ikke komme med surt opstød ;) mod alle de her vrisne, sure gamle mænd som åbenbart ikke vil forstå, at verden anderledes ud en dengang de voksede op i 1950erne i mormors kolonihavehus...

Man har fra politisk side vedtaget at bibliotekerne skam ikke kun skal være en bogopbevaringssal for hedengangne bøger, men også være et kulturelt tilbud til folket, hvor man også kan låne f.eks. spil, videofilm og dvd-film mv.
Og man har også vedtaget, at biblioteket skal være et sted hvor folk uden internet-adgang kan lære at bruge biblioteket eller lære at bruge internettet eller kunne sidde og bruge biblioteket som studieplads mv. Sådan fungerer min bys nye bibliotek i hvert fald. Og bøgerne er der jo skam stadigvæk.

Og jeg er faktisk glad for at jeg gå ned på biblioteket og låne en lovlig kopi af f.eks. Krøniken mv. på dvd eller låne opera-film eller diverse spil. Et moderne bibliotek må nødvendigvis også inkludere alle de digitale medier, der kommer i fremtiden, og som er her nu - ligesom bibliotekerne må være frontrunners ifht. at lære børn uden komputer og adgang til de her digitale medier som f.eks. internet hvordan disse bruges.

Det er der der hedder demokratisering af viden, data og information - noget som sure vrisne over 50 år gamle mænd intet fatter af ;)

/Karsten

Eftersom tidens eneste gyldige diskurs er økonomi og konkurrenceevne, må argumentationen nødvendigvis se ud som følger: Bibliotekerne skal selvfølgelig specialisere sig i dét, som ingen andre kan. (Hvilket DR også burde gøre.) Det er generelt sådan, man overlever og bevarer sin eksistensberettigelse i en økonomi. For bibliotekernes vedkommende vil det sige, at de skal udlåne bøger og skabe gode rammer for formidling af både faglitteratur og fiktion. Desuden skal de have "lager-funktion", så man kan finde gamle ting - det behøver ikke alt sammen at stå på hylderne, men med databasemuligheder på nettet bør det kunne bestilles og fremskaffes inden for max 24 timer.

Accepterer man ikke den økonomiske diskurs men foretrækker en kulturel, etisk, kunstnerisk, akademisk - eller hvad man nu skal kalde det - synsvinkel, så er resultatet (i dette tilfælde) stort set sjovt nok det samme.

Da videofilmene kom frem, frygtede alle, at biograferne ville dø ud. Det skete som bekendt ikke, for biograferne specialiserede sig i dét, som hjemmebiografen ikke kan. Bogen kan noget, som intet andet medie kan, og derfor forsvinder den heller ikke. Bibliotekerne kan noget, som ingen andre kan, og deres opgave må være at finde ud af, hvad dét er, i en tid med så mange elektroniske tilbud.

At folk født efter 1970 (eller måske i virkeligheden 1965?) fjumrer rundt i det, dét har Leif Davidsen fuldstændigt ret i. Men det var også UTÅLELIGT at gå i skole i 70'erne, hvis man havde et minimum af hjerneceller mellem ørerne.

Da jeg startede på litteraturvidenskab i 1998 fandt jeg til min store overraskelse ud af, at instituttet egentlig var mere interesseret i kultur end i litteratur, og kultur var defineret som massekultur, dvs. reklamer og pop ("modernitetens kulturfænomner"). Og de studerende brokkede sig ikke, men var glade for ikke at skulle læse så mange gamle bøger. På litteraturvidenskab, forstås. Det eneste de var lidt kede af, var fremmedsprogene, men det er vel også luget ud nu. Velkommen til det postlitterære samfund

Dansk kultur har nu i årtier været terroriseret af den såkaldte Generation X født i starten af 1960'erne med deres morbide nostalgi efter Jullerup Færgeby, Vinterbyøster, Grease, Saturday Night Fever, Povl Kjøller, Ole Erling og knallertkørsel i vestfynske landsbymiljøer. Så hellere en mindre TV-fascineret generation, der var ung i 1980'erne, da TV med rette blev opfattet som borgerlighedens symbol, og der skete mange nye ting i Berln og Århus.

Kære Leif Davidsen!
Tak for en (som sædvanlig) fremragende artikel! Det er som om at der er en mere og mere fremherskende tendens til enten eller, og man kunne jo lige så godt sige både og. Og til Hansen: Du har helt ret, og man kan jo osse undre sig over den mækelige ting, at man hellere vil høre kopibands frem for originale og spændende bands. Man vil åbenbart holde fast i sin teen-age/ungdoms opfattelse af verden, i stedet for at erkende og acceptere livets forskellige faser, osse den sidste...

Filmen 'Faranheit 451' foregår i et totalitært og bogløst samfund, hvor enkelte overlevende bogelskere går rundt i naturen og fortæller/erindrer klassikerne. Grunden til skønlitterære bøger er forbudte, skyldes deres farlighed. Læsning kan få folk til at tænke, føle eller måske endda gøre oprør mod den diktatoriske stat.
Bibliotekerne vil nu satse mere på brød og DVD end muligheden for at gennemsøge hylderne,læse lidt af en hidtil ukendt (måske oldgammel og 'yt') forfatter og opdage noget, så vidt jeg forstår.

Få timer før jeg læste om dette nye tiltag, havde jeg undret mig, mens jeg ventede kort på Kbhs. Hovedbibliotek: Ved en pc i forhallen stod en person og browsede gennem billeder af en "Britney Spears" type.

Tjah, folk skal på nettet - -

Pudsigt nok er der også en bog, skrevet af Ray Bradbury, som hedder næsten det samme, nemlig Fahrenheit 451 (1951) - titlen er angiveligt den temperatur hvorved bøger (papir) brænder.
Bibliotekerne står måske kun til at redde ved at indse at mediateket har overtaget positionen; i givet fald skal biblioteket måske reddes ved at blive skilt ud fra mediateket.

I 1990 spiste jeg frokost med en, som nu er professor i litteratur (nej, ikke på litteraturvidenskab), og han fortalte at hans studerende, søde, flittige og ordentlige folk, som faktisk var ganske interesserede, men dog ikke kunne drømme om at købe en bog selv, uden for pensum. De skulle jo have råd til cd/lp'er.

Med al respekt for de nye medier, som oftest er både fortrinlige og berigende på ny måde, men erstatte bogen kan de ikke. Kun fortrænge den. Det er lige som med popmusik: ikke én blandt flere muligheder, men en gøgeunge. Deraf måske tendensen til det totalitære - eller i hvert fald tankeløse.

Problemet med at ville bruge biblioteksrummet til at præsentere de digitale medier er, at disse er på vej ud i deres fysiske form. CDen er døende, og lur mig om ikke DVD'en og CD-ROMen er på vej i samme retning.Fremtiden ligger i adgang hjemmefra til disse ressourcer, ikke i at "præsentere" dem et bestemt fysisk sted.
Bøger derimod kræver et fysisk rum til opbevaring og præsentation. Efter min mening skal bibliotekerne stadig primært være for bøgerne, netop fordi de andre medier i stadig mindre grad vil have en fysisk form

Det er både karakteristisk og beskæmmende for den aktuelle debat om bibliotekernes udlånstilbud, at de fleste, der blander sig i debatten, har ingen som helst idé om, hvad der rent faktisk foregår af nytænkning og demokratisk vigtig formidling på de danske folkebiblioteker.

Størstedelen af denne nytænkning omhandler som bekendt et forøget indkøb og udlån af ikke-litterære medietyper som fx film og computerspil, men herved lever folkebibliotekerne ikke bare op til den ligestilling af medier, der har hjemmel i bibliotekslovgivningen, men de praktiserer samtidig en nødvendig og lånerrettet indsats for at promovere andre kunstneriske og kritiske udtryksformer end den traditionelle bogs ditto.

Selve debatten om medietyper er for alvor et punkt, hvor kritikere, som fx Leif Davidsen, demonstrerer en logik, der er vanskelig at parre med den faktiske bibliotekshistorie. På denne måde fremføres en logik, der hævder bogens absolutte forrang over andre og mere moderne medietyper, men kære Leif: Der fandtes altså store biblioteker med enorme samlinger af information langt før Guthenbergs udvikling af den moderne bogtrykkerkunst. Følger man denne traditionsbestemte logik, kunne man dermed lige så godt hævde papyrusrullernes og de sumeriske kileskrifttavlers forrang over bøgerne på nutidens folkebiblioteker.

Kritikere af det moderne danske folkebibliotek burde således være langt mere optagede af at fastholde netop den demokratisk vigtige indsats for at gøre både information og dermed de forskelligartede udlånstilbud tilgængelige for alle borgere, som disse folkebiblioteker allerede praktiserer.

Hej Christian

Vi vil stadig have bøger og masser af dem, tak! Medierne skal ikke ligestilles, det blir for meget med al den ligestilling. Biblioteket skal ikke være demokratisk, men monarkistisk: bogen skal herske og så kan de andre "kunstneriske og kritiske udtryksformer" tage til takke med et kælderlokale eller et lille rum i forhallen.

"nytænkning og demokratisk vigtig formidling" - jeg gruer, når jeg tænker over, hvad disse dydige og tomme plusord rent faktisk dækker over!

mvh

PS: vi vil ikke have mere information - vi vil ha' oplysning og dannelse

Opgaven ligger først og fremmest i uddannelsessystemet. Ingen går forudsætningsløs ind på et bibliotek for at spille computer og kommer ud med Henrik Nordbrandt. Jeg tilhører generationen, der gik i skole i 80'erne og her læste Iben Melbye og Tine Bryld i stedet for Holberg og Öehlenschläger (af uransagelige årsager mente man disse forfattere var mere relevante for os). Men: Den lige vej til boglig dannelse er at læse historisk set betydningsfulde bøger. Det er kun skolen, der kan gennemtrumfe dette, og kun hvis den har en liste over betydningsfulde værker at forholde sig til. En sådan liste hedder en kanon, hvad enten Informations læsere kan lide betegnelsen eller ej. Bibliotekerne må gøre som de finder bedst, det vigtige er at fastholde læsekulturen og dens indhold, altså de betydningsfulde værker.

Men hvorfor bliver man kun dannet ved læsning i en bog Er der nogen indholdsmæssig forskel på en lydbog oplæst af ex. forfatteren bag bogværket. Er det ikke en yderligere dimension til selve værket? Er Carl Nielsen ikke dannelse? For hvis dit og Leif Davidsens udsagn skal efterleves mister vi hele grundlaget for kulturformidling i bibliotekerne. Ift. lyrikken er internettet blevet et væsentligt medie idet meget publiceres her. Forlagene vil jo ikke trykke dem mere for de synes ikke det er god nok forretning. (og kom nu ikke med argumentet om at hvis bibliotekerne købte dem,så ville der ikke være noget problem...) Internettet byder også på litteratursiden.dk der er bibliotekernes skønlitterære netmagasin og som er et strålende formidlingsværktøj og betyder at der er stor kommunikation mellem forfatterne og læserne. Og rent faktisk betyder litteraturformidling, til grupper der normalt ikke kommer på biblioteket. En del fordi de køber litteraturen selv. Det er katastrofalt at definere bogen som den eneste tilgang eller medie til litteratur og kulturelt fatalt hvis vi underkender værdien af andre medier. Tilsammen udgør det jo vores kulturhistorie. Hvis biblioteket udelukkende skal være et bogtempel kan vi lige så godt dreje nøglen om - det er ganske enkelt for ensidigt et fokus. At du selv debatterere på en digital platform som netop denne debatside er jo et tydeligt eksempel at medierne er konvergent og supplerer hinanden. Dit indlæg er jo ikke mindre validt eller af ringere kvalitet fordi du har skrevet det på en digital platform end på et stykke papir. Det er ikke bogen der er ved at dø - det er biblioteket der uddør, hvis vi ikke får lov til at forandre os.

I en mediekonvergent verden, hvor "traditionelle" og "nye" medier spiller sammen , forekommer det vigtigt, at vi bevæger os ud over en modsætningstænkning mellem bogen og de andre medier. Bibliotekernes formidling skal give adgang til ypperlig intellektuel og oplevelsesmæssig kvalitet inden for alle medieudtryk, men formidlingen kan ikke fornys ved at man erstatter bogsamlinger med andre typer "samlinger". Det drejer sig i stedet om at udvikle en "didaktik", der bevidst formidler oplevelser og viden ud fra mediernes mange intelligenser. Vi befinder os aktuelt midt i en digital (og intellektuel) revolution, som vi begynder at se konturerne af. Ved hjælp af bøger og andre medier udvikler brugerne en lang række "literacies", fx digitale kompetencer, som bibliotekerne også må arbejde på, at alle brugere får mulighed for at udvikle. Man har fx længe talt om funktionel analfabetisme, men et "digital divide" i befolkningen er et ligeså stort problem. I lyset af Web 2.0 deltagerkulturerne bliver der behov for, at bibliotekerne både inden for de traditionelle og de digitale medier udvikler en "didaktik", der bl.a. kunne være baseret på følgende træk:

- At bevæge sig fra formidling af "materialer" til facilitering af processer
- At promovere brugernes udvikling af "literacies"
- At interessere sig for digital dannelse - defineret som en dannelsesplatform, hvor alle medier er relevante
- At tænke digitale medier ind i et kulturelt/socialt frem for et udelukkende teknisk paradigme.

Bogen er ikke truet, men også dette medie skal i lyset af Web 2.0 deltagerkulturerne formidles som sociale processer.

Hjælp - jeg, årgang 1972, forstår ikke bibliotekarernes smarte nysprog. Jeg har nok læst så mange af de der gamle, støvede bøger, at jeg ikke kan konvergeres til den nye digitale dannelse.
"The media is the message", hedder det vist.

Så jeg tror bare jeg fortsætter med at være asocial i min lejlighed og læse indbundne bøger af en "ypperlig intellektuel og oplevelsesmæssig kvalitet" - jeg håber i det mindste, at boghandlerne overlever.

Kære Pernille,

Kan du forsvare en udtalelse som denne:

”Spørgsmålet er så, hvordan pengene bruges, for skal vi så bare købe, hvad folk vil have? Min indre handelsmand siger, at det skal vi i nogen grad, for vi er jo til for borgernes skyld, og vi måles også på blandt andet udlånstallene.”

Pernille Schaltz i Politiken.

Er det nytænkning og vision? Er det litteraturformidling at indkøbe flere eksemplarer af de mest populære titler?

Mit lokale bibliotek har f.eks. en hel hylde med stendøde Dan Brown bøger som allerede er yesterdays news.

Jeg forstår slet ikke argumentet, at fordi bibliotekerne begynder at indkøbe andre og nyere medier, at det så skulle betyde bogens død? Er det ikke at blande to forskellige problematikker sammen? Bogen har nogle klare fordele i f.h.t. f.eks. digitale medier eller lydbøger, nemlig at de er så enkle, at man f.eks. kan tage en bog i lommen og hive den op hvor man nu står og går og læse i den. Og den kræver heller ikke strøm eller en batterioplader. Derfor er bogen genial, og det kan en ændret indkøbspolitik hos bibliotekerne ikke lave om på. Leif Davidsen glemmer også sådan noget som Harry Potter-fænomenet eller Stieg Larsson.

Biblioteker forgår - men bøger består! Så enkelt er det.
Med venlig hilsen fra de glemte bøgers endnu bestående bibliotek i Slesvig.

Det er lidt trættende at skulle blive ved med at høre på ellers oplyste debattører, der som nu Davidsen og Engelbrecht kaster sig ud i det evindelige forsvar for Bogen - som man må forstå skal skrives med stort B og udtales med den rette blanding af andagt og patos mens man slår korsets tegn. Litteratur, som formidler dybere indsigt, jo - men prøv at stable dig op og sig, langsomt og tydeligt, med samme andægtige stemmeføring: Ko-ge-bo-gen... Nej, vel? Sandheden er jo, at du kan finde masser af dårlige eller i bedste fald ligegyldige bøger såvel som avis-, ugeblads- og tidsskriftsartikler og radio- og tv-programmer. Der publiceres også masser af vås på nettet, nøjagtig lige som der udgives dårlig eller ligegyldig musik, dårlige eller ligegyldige film og males dårlige eller ligegyldige billeder.

Ved at gøre biblioteksdebatten til en krig mellem medierne får Davidsen samtidig beskrevet Thelonious Monk, Per Nørgård, Oum Kalsoum, The Beatles og syngende tibetanske munke som - en Fona-forretning! Helt ærlig...

Der sker i disse år voldsomme forandringer i mediebilledet, og i modsætning til hvad man fx da cd'en kom i 80'erne var bange for på musikområdet, betyder udviklingen større demokratisering, dvs. mere og mere, også af den såkaldt smalle kunst, bliver tilgængelig for flere og flere. Det skal vi være glade for. Det behøver fx ikke længere at være en underskudsforretning at udgive den berømte smalle digtsamling. Bibliotekerne skal selvfølgelig finde og spille deres rolle i denne demokratisering. Bogtemplerne, hvor man i timevis kan fortabe sig mellem reolerne, har altid kun eksisteret i de store byer, men ikke nødvendigvis i mindre centrale bydele og forstæder, ikke på landet. Nu kan du, ligegyldigt hvor du bor, lære dig at "græsse" i en database og få leveret det du har brug for eller synes ser spændende ud på dit nærmeste bibliotek. "Bibliotek.dk" har mere end 100.000 besøg om ugen. Databaser og hjemmesider udvikles hele tiden og udvides med bedre præsentation af både litteratur og musik osv. Der er et kæmpe fokus på formidling.

Det er sin sag at navigere bibliotekerne igennem de her forandringstider (med kommunalreform oven i), og der gives ingen lette løsninger. Det er i hvert fald ikke vejen frem, heller ikke set fra et litteraturformidlingssysnspunkt, at gøre bibliotekerne til en slags museer - eller mausoleer - for Bo-gen...

Der sker i disse år voldsomme forandringer i mediebilledet, og i modsætning til hvad man fx da cd'en kom i 80'erne var bange for på musikområdet, betyder udviklingen større demokratisering, dvs. mere og mere, også af den såkaldt smalle kunst, bliver tilgængelig for flere og flere.

Er du sikker på det, Povl? Er man interesseret i udvalgte værker af Stockhausen eller Morton Feldman er man henvist til vinylplader fra depotbiblioteket.

Udmeldingen om særstatus til bestsellerne betyder vel bare mere Nephew, Kim Larsen etc. på bibliotekerne? Materiale som formidler sig selv og ikke kræver en indsats fra bibliotekaren.

At dømme ud fra denne tråd skal bog-folket ikke regne med støtte fra bibliotekarerne, som ligger på maven for det, de tror er tidsånden. Underligt, at de overhovedet har valgt at blive bibliotekarer.

Det er dog frygteligt, som jeg igen og igen er enig med Klaus Kristiansen! Bare det ikke bliver en vane ...

Jeg vil i øvrigt gerne tilslutte mig, at det er helt o.k. med musik og nye medier på bibliotekerne, det skal bare ikke ske på bekostning af bøgerne. Hvis politikere og bibliotekarer vil udvide udbuddet, må de også sørge for at få udvidet bevillingerne. Så enkelt er det.

På nuværende tidspunkt minder bibliotekspolitikken mest af alt om DR, hvor man beskærer Orientering for at få råd til Melodi Grandprix.

Lennard Grahn

Jeg synes at vi kun skal have lovbøger samt verdens religionernes hovedtekster på bibliotekerne.

Indbundet i grå kardus.

Så slipper vi for alt det moderne pjat!

Der er for mig ingen tvivl om, at hvis man på bibliotekerne havde sat sig ned og sagt: "Vi vil ikke være med til noget nyt, hvis vi ikke får flere penge" - som nogle af de foregående talere synes at mene man skulle have gjort, og som en betragtelig del af min egen generation og dén lige før vitterlig også ofte er tilbøjelig til - så havde vi i dag stået med nogle døde bogmausoleer i stedet for levende folkebiblioteker. Der var ingen, der ville sende pengene, venner. Og slet ikke, hvis benyttelsen bare faldt og faldt.

Sådan kan man godt mene, samtidig med at man går ind for høj prioritering af public service og formidling af de ikke så letkøbte meninger og de kulturelle frembringelser, der ikke sælger sig selv, såvel i DR som i biblioteksvæsenet.

Og Davidsen skal ikke kalde al den spændende musik, vi finder frem til og i nogle tilfælde får importeret fra udlandet fordi der ikke er dansk distribution, for en Fona-forretning... Jeg synes sgu, det er et fint lille stykke praktisk kulturpolitik...

At en bibliotekar overhovedet kan bruge udtrykket "døde bogmausoleer" tyder på erhvervsmæssig fejlplacering.

Jeg kan kun give Christian og Povl ret i at det er beskæmmende, at folk der ellers umiddelbart virker ganske oplyste straks kaster sig ud i denne debat uden overhovedet at sætte sig ind i hvilke diskussioner og tiltag der foregår i forhold til det her på bibliotekerne.

I virker mest af alt som en flok forkælede børn der skal have biblioteket på absolut jeres måde, ellers dur det slet ikke, og bibliotekerne synker i grus.

Lad mig minde jer om, at der findes andre brugere af biblioteket end aldrende mænd født 1935-50.
Folkebiblioteket blev født som en del af et oplysnings/dannelsesprojekt og selvom man efterhånden bruger nogen andre ord for det, skulle det meget gerne stadigvæk være en del af formålet. Dette betyder at biblioteket skal være for hele befolkningen og ikke kun de føromtalte mænd.

Personligt er jeg hulens glad for bøger - de fylder 10 af min lille hybels 20 kvm., ligesom der konstant står mellem 1 og 3 hyldemeter af bøger lånt på biblioteket.
Jeg har således også lidt andagt i stemmen når jeg taler om Bogen, ligesom de fleste af skribenterne herinde.
Det der imidlertid adskiller mig fra de andre skribenter er, at jeg ikke prøver at projicere min egen glæde for et medie over på andre.
Jeg håber hverken det er kønnet eller alderen der fører til en så ensidig forstokkelse, da jeg helst ikke vil ende som en der ikke kan se andres behov.

Leif Davidsen mener vitterligt, at bogen er vigtigere end fortællingen. Det er dog noget af det mest skadelige for kulturudviklingen - Man sætter et medie forud for fortællingen! For bogen er jo bare et medie, ganske vist et meget holdbart et, men dog bare et medie.

Prøv at tænk på hvilke implikationer det har:

For det første må det betyde, at der ikke har fundet nogen kulturel udvikling sted før bogen blev opfundet. Ligeledes bliver den blinde eller ordblinde ikke udviklet i samme grad som os der kan læse, og barnet der får læst godnathistorie gør det kun for at blive præsenteret for Bogen.

Helt ærligt; stop jeres klynkeri og indse at der kan være flere måder at indoptage verden på.
Bogen er en af dem, andre medier for fortællingen er musik, skuespil, kunst og film (samt almindelig menneskelig kontakt).

Så lad dog være med at lade dette være en diskussion om bogen versus andre medier men i stedet en diskussion om kvaliteten (som er en ganske nødvendig diskussion) og formidlingen af mangfoldigheden af medier, så vi kan få hele befolkningen med i projekt bibliotek.

Og så kan i bare tage det roligt - bogen skal nok overleve på biblioteket.
Måske bliver vi nødt til at gå ned i kælderen, eller blive kørt ud til et fjernlager i busser, men jeg skal nok være der med jer og støve rundt i lange gange efter spændende og interessante gamle bøger, for det skal der jo også være plads til på biblioteket. Hov, nej; ved nærmere eftertanke vil jeg hellere være med til at udvikle et levende og spændende folkebibliotek der rummer alle.

Jon, du skriver:

"Leif Davidsen mener vitterligt, at bogen er vigtigere end fortællingen. Det er dog noget af det mest skadelige for kulturudviklingen - Man sætter et medie forud for fortællingen! For bogen er jo bare et medie, ganske vist et meget holdbart et, men dog bare et medie."

Der er ikke noget, der "bare" er et medie. "The media is the message", som gamle McLuhan sagde.
"Romeo og Julie" på film og som bog er to vidt forskellige ting, og du har sikkert en fornemmelse af, hvad jeg foretrækker.

mvh
En kulturkonservativ, årgang 1972

Hvem siger, "bogen er vigtigere end fortællingen"? Problemet opstår først, når "fortællingen" er computerspil som "Duke Nukem version 117" og andre "when in doubt, wipe them out"-blodorgier.

Ligesom "bogen" ikke er noget i sig selv, er "fortællingen" det heller ikke. Det er et spørgsmål om kvalitet. Og til visse bibliotekarers oplysning kan jeg fortælle, at "nyhed" i sig selv ikke er et kriterium for kvalitet.

Så bliver jeg nødt til at fortælle Per Vadmand et par ting! Alle medier som sådan er startet som lav-kultur. Det gælder lige fra litteraturen, der startede da Homer satte sig omkrig et bål og begyndte at fortælle de andre omkringsidende om slaget ved Troja. Det var ikke finkultur, dengang. Men det er det efterfølgende blevet. Sådan er det også med alt andet, film, musik osv. Det er alt sammen startet som lav-kultur, men efterhånden som akademikerne begyndte at interessere sig for det, blev det efterhånden til fin-kultur. Og sådan, vil jeg gerne spå, kommer det også til at gå med computerspillet. For hvorfor skulle det gå anderledes med computerspil end med andre medier? Om nogle få år er computerspillet blevet "forfinet" fordi det har været igennem universitetsmøllen, man vil så begynde at efterspørge computerspil med "substans" og lignende. Men til den tid bliver det måske i orden for Per Vadmand at kunne låne spil på biblioteket? Men hvorfor kan de så ikke have dem nu?

Og til det sidste med "spørgsmål om kvalitet". Jeg deler ikke din opfattelse af hvad der er kvalitet, hvorfor skal du så fortælle mig hvad der er det rigtige kriterie for kvalitet?
Enhver ved i dag, at begynder man at skrive f.eks. en litteraturhistorie der er ti år undervejs, vil den være forældet længe inden den er udkommet. For ikke så lang tid siden hørte jeg om et teater-leksikon der lige er udkommet, og som forfatteren havde brugt 8 år på at skrive. Men i mellemtiden var der sket så meget inden for teaterverdenen, at leksikonet var forældet samtidigt med det udkom. Det var ganske enkelt ubrugeligt. Det er derfor fuldkomment tåbeligt overhovedet at begynde på sådan noget i dag? Men hvad gør man så? Jo, man opfinder et nyt medie, man laver f.eks. et Wikipedia, hvor brugerne hele tiden kan gå ind og ændre og rette, og (vigtigtst af alt) de nye ting kan komme med med det samme. Det betyder så også at hastighed bliver et nyt kvalitetskriterie, frem for f.eks. korrekthed eller nøjagtighed. Og sådan er det i dag. Og hvorfor hulen skulle bibliotekerne ikke rette sig ind efter de her forhold, hvis vi altså overhovedet ønsker at der skal være biblioteker i fremtiden. Og det går jeg ud fra, at vi alle ønsker.

Computerspil er ikke "lavkultur", der senere kan blive til "finkultur". Computerspil er en underholdningsdille ligesom yo-yo'er, smølfefigurer, barbiedukker og hønseringe. Hvis man i 50'erne ville have lokket rigtigt mange børn ind på bibliotekerne, skulle man måske have stillet hønseringe til rådighed?

Legetøj kan være nok så opdragende og udviklende, det hører ikke hjemme på et bibliotek.

Der kan være mange andre gode grunde - adgang til information etc. - til at have computere på biblioteket, men computerspil er ligesom skakspil og kort noget, der hører hjemme i ungsdomsklubber og bør betales af disses budgetter, ikke af kulturministeriets.

Iøvrigt er det noget af en påstand, at alle medier er startet som "lavkultur" - det var vist ikke almuen, der købte eller læste bøger i Middelalderen.

To "statements" er interessante i Leif Davidsens klumme.

Det første er de 3 år - altså at manglende udlån i 3 år betyder depot. For mit medieforbrug er 3 år ikke ret lang tid - det er forbandet kort. Jeg kan læse en anmeldelse det ene år, købe bogen/pladen/DVD'en/spillet det næste år - og vente endnu et år med at dykke ned i herlighederne. Ikke fordi det altid er mønsteret - men en gang imellem er der langt mellem at sadle og at ride - og det betyder sjældent noget for nydelsen.

Og hvis jeg også skulle nå på biblioteket ... så ville det nok først ske i år 4 ...

Spøg til side. Biblioteket er for mig en form for kollektiv hukommelse. De bøger (eller andre medier) jeg ikke har, men har lyst til at se, bladre i, læse, høre, spille kan jeg finde på "Biblio". Hvis jeg skal vente et par dage på at tingen bliver fundet i en kælder går det nok. Bare bogen/bladet/CD'en etc. ikke er sendt til destruktion.

Og det knytter an til punkt 2 - for Leif Davidsens beskrivelse af en generation der ikke skelner/er opdraget til ikke at skelne mellem Tintin og Tolstoj - og som konsekvens vælger det ene - Tintin - hver gang - er meget mere alvorlig.

Hvis han har ret i den påstand, så går der måske 10 år - og så bliver nogle af bøgerne (og nogle af alle de andre ting) ikke kørt på fjernlager, men til destruktion.

Jeg håber han tager fejl.

Hvad er der egentlig galt med Tintin? Jeg ville vælge Tintin OG Tolstoj.

Når du beskriver computerspil som ren underholdning er det jo også det samme som at sige det er lavkultur. På samme måde er alt andet som teater, film, litteratur og tegneserier startet som lavkultur, men kunstnerne opdagede det efterhånden og det fik status af finkultur. Men jeg mener, at det i dag er blevet kropumuligt at skelne på denne måde mellem fin- og lav-kultur. Derfor ville jeg da også spørge: Hvad er der egentligt galt med Tintin? Og hvorfor er Tolstoj finere? Og nej, du har ret, det var ikke almuen der købte bøger i middelalderen. Men dengang var litteratur så sandeligt også finkultur.
Med hensyn til computerspil, er der yderligere det at sige, at de mere og mere udvikler sig til online-spil - altså spil på nettet, hvor flere tusinde spiller sammen samtidigt. Det betyder i videre forstand, at man enten handler og arbejder sammen med andre eller arbejder i mod dem, nøjagtigt som det spil man deltager i i det virkelige liv. Dermed bliver online-spil også interessant for f.eks. sociologer, og andre akademikere, men selvfølgeligt også kunstnere. Og hvorfor skulle man ikke kunne have den slags på et bibliotek?

Jan, hvor har du fået den ide, at al kultur startede som lavkultur? Ved nærmere eftertanke forekommer det mig at være fuldkomment forkert og endda måske omvendt. Teaterstykker og folkeviser blev da først opført for konger og adelsfolk. Den klassiske musik blev opført ved hoffet og senere i de borgelige saloner. Faktisk tror jeg, at man skal helt op til "vores tid" før vi finder en kunstart, der nu er accepteret som højkultur, men som startede som lavkultur, nemlig den moderne musik, Jazz, blues, rock og rap (nogen påstår, at det er musik). Din historie om de forældede leksikon kan jeg egentlig heller ikke genkende. At alt ikke står deri (det gør der aldrig, nyt eller gammelt) gør det ikke ubrugeligt. Jeg bruger da tit mit Focus fra 60'erne.

OK, det er muligt at jeg med "al" kultur der startede som lavkultur, hovedsageligt tænker på det 20. århundrede, men det er jo også ligesom mit og vores område.

Med hensyn til min historie om det forældede teater-leksikon, kan jeg oplyse, at det var noget jeg hørte i en debat på P2, men nærmere kan jeg desværre ikke huske. Men jeg kan jo også nævne "Den store danske encyklopædi", der jo endte som en regulær katastrofe. Hele encyklopædien var aldeles forældet i samme øjeblik den var færdigudgivet. Det mest berømte eksempel er nok Gyldendals litteraturhistorie der, på et marxistisk grundlag, blev skrevet fra 1976 og godt 10 år frem til det udkom. Desværre, for gyldendals litteraturhistorie, var det ikke lige marxisme der blev diskuteret voldsomt i 1986.

Gyldendals "grønne" litteraturhistorie er da 100% aktuel som et rystende dokument over en sort periode i dansk litteraturvidenskab!

Salmonsens leksikon er også stadig brugbart, men det er fordi det er skidegodt - nå, nu kom vi vist bort fra emnet.

Ja, for lige at vende tilbage til emnet, så skriver den omtalte nye, unge, skrækkelige bibliotekschef i København i Inf's poesibog i dag:

"Bøgerne er med de sidste 50 års medieeksplosion blevet suppleret og har fået følgeskab af andre medier og er derfor i dag ikke det eneste medie, der er bærer af kultur og information. På bibliotekerne har vi et bombardement af oplevelser og viden i bøgerne og de andre medier, men vi kan se, at borgerne i stadigt stigende grad vælger bibliotekernes bøger fra. Det er forståeligt jf. det ændrede medielandskab, men også en skam. Og derfor vil jeg gerne formidle dem bedre end ved hjælp af kilometervis af reoler med bogrygge. Mine kritikere fokuserer på, hvor bøgerne står og ikke på, om de bliver læst. Det forstår jeg ikke, så hvad med et motto i retning af: 'Det afgørende er vel for pokker, at bøgerne bliver læst!'."

Kunne selv Vadmand og Kristiansen - og Davidsen - ikke, for pokker, være bare en lille smule glade for det statement? Måske har Davidsen valgt et forkert udgangspunkt for sin artikel - og måske er det hele ikke så slemt...

Hvad mig selv angår forsikrer jeg, at jeg - i den erhvervsmæssige position jeg har - ikke er i besiddelse af nøglerne til den berygtede kælder. Så jeg laver ingen ulykker - selv om jeg måske lige nu kunne blive grebet af en satanisk lyst til at bære en række tegneserier, spændingsbøger og afdankede bestsellere, hvis public service-relevans godt kunne diskuteres, derned... :-) Præcis tegneserierne ville Davidsen utvivlsomt rose mig for at bære væk...

Det er fint at læse en Bog i ny og næ, men jeg foretrækker klart at inhalere hyldekilometre af synlige Bøger, som jeg ikke anede fandtes før jeg så dem på reolen

I Deadline i morgen diskutere Leif Davidsen med Pernille Drost. Jeg håber, at Bogen vinder ...

Altså, nu er jeg selv et bogmenneske, så jeg håber så sandeligt også at bogen vinder. Men som jeg har skrevet i mine indlæg foroven, står vi i dag over for nogle problemer som jeg hverken tror Klaus Kristiansen, Leif Davidsen eller Per Vadmand, for den sags skyld, har taget med i deres overvejelser. Når det i dag stort set er umuligt at skrive, f.eks. et litteraturleksikon, fordi det er forældet inden det når at udkomme, ja så er bogen truet, men altså fra en hel anden kant. Den eneste løsning - hvis man altså skal redde bogen - vil være at inddrage elektroniske medier som computere og internet, og der kan bibliotekerne komme til at spille en vigtig rolle. Ønsker man ikke disse nymodens medier på bibliotekerne kan det let betyde bogens død.

I øvrigt er det vist ikke så sundt at inhalere bøger. Bøger skal læses, og ikke ryges. Og der er i øvrigt også rygeforbud på bibliotekerne.

Annonce

Sammen med vore partnere Ung Rejs og Craizy Daizy tilbyder vi dig EN PÅ OPLEVEREN!

Københavns Hovedbibliotek - nu med elastikspring