Kommentar

Højrefløjens historiske fortrængninger

Højrefløjens historieskrivning er ikke blot fuld af fortrængninger, tilsløringer og hykleri, den er også utrolig enkel, primitiv i sine forklaringsforsøg
23. januar 2008

Interviewet i Information den 16. januar med Bent Blüdnikow er meget oplysende for forståelsen af den nutidige højrefløjes tankegang. I højrefløjens ideologiske univers er historien en historie om kampen mellem de onde og de gode. Alt gik i grunden godt i verden, indtil nogle onde mennesker udpønsede nogle skadelige ideer (: oplysningsideerne, socialismen etc.), så gik det galt. Men ved slutningen af det 20. århundrede var der blevet rettet op på alt dette. De gode vandt, og de onde tabte.

Fortrængt og grundigt glemt er det europæiske højres århundredgamle kamp mod demokrati og omvendt den socialdemokratiske arbejderbevægelses lange kamp for demokrati og menneskerettigheder. Fortrængt er højrefløjens sympati for og mange steder samarbejde med fascismen i en kritisk periode af Europas historie. Men højrefløjens historieskrivning er ikke blot fuld af fortrængninger, tilsløringer og hykleri, den er også utrolig enkel, primitiv i sine forklaringsforsøg.

Fluidum af ondskab

Fra Edmund Burke til Hayek har højrefløjens teoretikere været monomant optaget af ideernes rolle. Store samfundsmæssige udviklinger, stats- og nationsdannelser, demokratiseringsprocesserne, udviklingen af politiske massebevægelser og revolutioner forklares alene ud fra ideers rolle. I Blüdnikows og de øvrige højrefløjs ideologers koncept udgør 'socialismen'/'kommunismen' (der anlægges meget betegnende her ikke nogen sondring) et fritsvævende fluidum af ondskab, der snart slår ned i ét land, snart i et andet. I stedet for analyser af komplekse forløb og hele spillet mellem historisk strukturelle forhold og aktørers valg og handlinger på flere niveauer får vi en simpel fortælling om kampen mellem onde og gode ideer. Blüdnikow og meningsfæller har herunder også 'glemt,' at højrefløjen selv var en del af Europas udemokratiske fortid. Men det drejer sig her ikke blot om dårlig hukommelse, dårlig samfundsanalyse og dårlig historieskrivning.

Hele grundkonceptet om onde, skadelige ideer fører alt for let over i intolerance, dæmonisering og heksejagt. Forestillingen om onde tanker, afvigelser, tankeforbrydelser og kætteri, kravet om bekendelser, afsværgelse og anger, har historien igennem igen og igen ført til forfølgelser af religiøse, etniske, nationale og politiske mindretal. Og netop mindretal. Historisk har heksejagter med særlig nidkærhed været rettet mod afvigere og anderledes tænkende, mod mindretal med forholdsvis ringe indflydelse. Ingen kan påstå, at huguenotterne i 1500-tallets Frankrig, katolikkerne i 1600-tallets England, jøderne i 1920'ernes Tyskland, de venstreorienterede i 1950'ernes USA eller systemkritikerne i Sovjetunionen og Østeuropa var magtfulde gruppe, hvis blotte eksistens truede den dominerende sociale og politiske orden. Og det er helt til grin at påstå, at venstreorienterede i dagens Vesteuropa har en enorm indflydelse. Men netop af samme grund er de særligt eksponerede, lige som indvandrere, flygtninge, arbejdsløse og narkomaner.

Rehabiliteringen

I en række europæiske lande føres der i disse år en veritabel klapjagt mod venstreorienterede, samtidig med at højreautoritære og højrepopulistiske strømninger og opfattelser bliver mere og mere rehabiliterede og stuerene, i nogle lande endda løftet helt op til del i regeringsmagten (Italien under Berlusconi, Østrig), eller som herhjemme forfremmet til fast støtteparti for en borgerlig-'liberal' regering. Generelt er rummet for afvigende meninger og alsidig debat blevet utroligt indskrænket gennem de senere år. Det er i den situation, en type som Blüdnikow, der ligefrem praler af sin forfølgelse af anderledes tænkende, er skudt frem.

Det er så utroligt nemt - og risikofrit - at kaste sig over de svage. Det giver ambitiøse politikere, selvretfærdige ideologer og forsmåede genier mulighed for at promovere sig, og det afleder opmærksomheden fra andre og mere væsentlige problemer. Blüdnikow har gjort karriere som ideolog og politisk præst for den nye politiske korrekthed. Han er en af tidens magthavere. Man bør i den forbindelse betænke, at truslen mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance, altid kommer fra magthavere, ikke fra svage minoriteter.

Curt Sørensen, professor emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo højre har meget på samvittigheden, men er det ikke lige det visse dele af venstrefløjen også har ? Står der så ikke 1-1. Forresten er det vel partiet Venstre der i sin tid , med en smule hjælp fra socialdemokratiet , fik knæsat parlamentarismen i vort lille land. Siden har Venstre bevæget sig stærkt til højre, men det har alle partier jo snart sagt. Hvem går ind for samfundseje af produktionsmidlerne mere ? Ikke socialdemokraterne , ikke SF og vel dårligt nok Enhedslisten. Men der var engang for 30-35 år siden hvor der var andre boller på suppen. Hvorfor er det så tabubelagt at tale om det ? Jyllandspostens fascination af stærke mænd i 30'erne hives frem ved enhver lejlighed og KU's fascination af de samme ligeså. Hvorfor er det SÅ slemt at kigge lidt på, hvad de nulevende så sig blinde på for en god generation siden. Vi/ de er for de flestes vedkommende levende endnu og kan jo forklare og forsvare sig. I øvrigt har forfølgelsen af huguenotter har vel ligeså meget med Blüdnikows højrefløj at gøre som venstrefløjen har med mordet på armenierne at gøre.

"Man bør i den forbindelse betænke, at truslen mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance, altid kommer fra magthavere"

Åhh ja, det er rigtigt. Nazisterne var jo ikke en trussel mod demokrati og frihed. Det blev de først lang tid efter de havde overtaget magten. Det samme kommunisterne i rusland.

"Det er så utroligt nemt - og risikofrit - at kaste sig over de svage"
Det er jo ikke det den oprindelige artikel handlede om. Den handler om at folk må tage et opgør med deres egen fortid.
Det er jo toppen af et plat argument. Må vi så heller ikke kritisere nazister, eller al-queda fordi de er de svage.
Den stærke og magtfulde er åbenbart pr. definition en modbydelig en med slette motiver, hvorimod den svage altid har den moralske ret.¨

Curt Sørensen til dato, aldrig demonstreret en evne til at forholde sig kritisk til hans egen fortid og egne holdninger. Mudderkastning er han til gengææld verdensmester i.

Lasse Schmidt, jeg er født sarkastiske og er helt igennem en dum skid uden evne til at føle medlidenhed med mennesker der sulter ved siden af en fyldt madskål :o))

Com-on, Curt Sørensen er en floskelspreder, det er eksalteret tomgang, uden risiko. Forestil dig han var religiøs til fingerspidserne, så ville Krarup ligne en søndagsskoleelev. Forestil dig han var nazist, "Hynkel" and Gøring watch-up for the competition (jeg holder meget af Chapplins karrikatur).

Ulrik Høstblomst

Genialt Sørensen

Og "søren" sørger for dagens bedste applus ved at dokumentere din kommentars rigtighed på det ypperligste

En tak til "søren" for at agere nyttig idiot i denne anskuelsesundervisning

Du kunne ikke have gjort det bedre selv om du havde anstrengt dig

Ulrik, jeg bukker og takker. Sørensen er ved slutningen, jeg er lige startet. Bliv ikke hængende for længe Ulrik, du gror fast i fortiden, hehehe...;-))

Ulrik Høstblomst

*S* det er heldigvis aldrig for sent at lære af sin erfaringer søren

jeg har prøvet det selv - *S* selv om det kan gøre en lille smule ondt er det nok klogt nok at gi´ tvivlen rum ind i mellem....

"Hvilken umådelig kontrast mellem den velargumenterede og saglige professor og så alle de hysteriske skrigehalse fra Den Danske Forening og Det danske Parti."

Hvori består det velargumenterede og saglige?
Er det sammenligningen mellem venstreorienterede og flygtninge, arbejdsløse og narkomaner?
Eller den "veritabel klapjagt mod venstreorienterede"?

Eller måske flg. udtalelse: "Generelt er rummet for afvigende meninger og alsidig debat blevet utroligt indskrænket gennem de senere år."
Det stik modsatte er jo tilfældet, men "professoren" er vel blot bitter over at han og ligesindede ikke længere har monopol på at bestemme hvad der er acceptable debat-emner.

Blüdnikow har det undertiden med at forsimple tingene, det har Curt Sørensen ret i, men derudover er det en så enøjet, fejlagtig og dårligt skrevet artikel, at kun særdeles uvidende mennesker som Ulrik og Per Thomsen kan forventes at juble over den.
Dog skuffer det, at hr. Ristinge hopper med på vognen, så unuanceret plejer du ikke at være! Prøv igen.

Torben
Det gør jeg fordi dette indlæg skildrer virkeligheden og de brede bevægelser korrekt.

Den ekstreme venstrefløj var aldig andet en hysterisk minoritet. Den virkelige og brede venstrrebevægelse var en bevægelse for udvidelse af demokratiet - og en bevægelse som har fejet hen over Verden og Europa i over 150 år og sat dagsordenen over for en højrebevægelse som gang på gang var en virkelig trussel mod demokrati og frihed. Men også en højrebevægelse som måtte give ind lidt efter lidt - i det mindste indtil nu

At der hele tiden har været en lille minoritet på den yderste venstrefløj - eller rette folk som påstod de var til venstre - som var anidemokrater - ændrer ikke ved helheden.

De enste gange dansk demokrati og frihed har været truet de sidste 170 år var det hvergang fra højresiden det skete - og det var reelle trusler ikke bare lidt råben og skrigen ude i krogen fra en håndfuld sovjet, kina og polpot tosser

den meget kritiserede bevægelse fra 1965 til 80 var først og fremmest en bevægelse som søgte at udvide demokratiet, gøre op med racisme og homophobi og undertrykkelse af enhver art

det jeg kritiserede hos mine egne var at man ikke altid tog til strækkelig afstand fra de mest yderligegående elementer på vores egen side

Ristinge,

indlægget skildrer jo netop ikke virkeligheden.

Venstrefløjen i Europa er ikke udsat for nogen klapjagt.

Rummet for afvigende meninger og alsidig debat har aldrig været større end det er i disse år. Hvem hindrer eks en ekstremist som Per Thomsen i at ytre sig?
Til gengæld ville jeg selv og andre have haft mere end svært ved at komme igennem med mine holdninger til bla. det multikulturelle samfund for bare 10 år siden.
Det har heldigvis ændret sig, til stor ærgelse for Thomsen og ligesindede.

Selvfølgelig skal man ikke kalde hele den gamle venstrefløj for ekstremistisk, langt fra, men jeg synes at du undervurderer den ekstreme del af venstrefløjens indflydelse, især som meningsdannere.

I det hele taget skal man kigge på venstrefløjen for at finde reelle kilder til ekstremistisk uro i de sidste 50 år i DK og sådan er det jo som bekendt stadig.

Moller:

"... uvidende mennesker som Ulrik og Per Thomsen kan forventes at juble over den. Dog skuffer det, at hr. Ristinge hopper med på vognen, så unuanceret plejer du ikke at være! Prøv igen"

Overlærer Moller uddeler semesterets karakterbøger. Det bliver sikkert taget alvorligt af Mollers kammerater i Den Danske Forening, men nok ellers ikke af andre.

I den forbindelse skal jeg takke Moller mange gange for at blive benyttet som hans foretrukne eksempel på det rigtig rigtig slemme. Meget større ros kan men vel egentlig ikke få...

Det er da klart, at Curt Sørensen er sur, når ingen læser hans klassiker fra 1976: "Marxismen og den sociale orden: spørgsmålet om forklaringen på og ændringen af den sociale orden og det politisk-taktiske element i den marxistiske teoriudvikling."

Den er kun på 665 sider og er et konsekvent opgør med "højrefløjens" primitive historiesyn, idet den ikke indeholder nogen ideer!

Så kører Thomsen, som sædvanligt, på med Den Danske Forening og hvad har vi ellers. Det virker blot til at demonstrere mandens barnagtighed og totale mangel på indsigt og brugbare argumenter.

Du er ikke intelligent nok til at jeg gider spilde mere tid på dig, Thomsen, det er ekstremistiske mennesker sjældent.....

Det står trist til på AU, når Curt Sørensen kan blive professor emeritus. AU må åbenbart mangle kvalificerede kandidater.

"onde mennesker udpønsede nogle skadelige ideer (: oplysningsideerne, socialismen etc.)"
- Skal vi lige slå fast at oplysningstanken var den liberal tankes fødested og er centralt placeret i selvopfattelsen på den borgerlige fløj.

"Hele grundkonceptet om onde, skadelige ideer fører alt for let over i intolerance, dæmonisering og heksejagt. Forestillingen om onde tanker, afvigelser, tankeforbrydelser og kætteri, kravet om bekendelser, afsværgelse og anger, har historien igennem igen og igen ført til forfølgelser af religiøse, etniske, nationale og politiske mindretal."
- Jeg tror de utallige ofre for kommunismen i hele verden er enige. Hvordan kan det være at de eneste regimer i verden, der sende folk på sindssygeanstalter for at have den forkert holdning, fandtes i den socialistiske østblok? Det er tåbeligt at påstå at det kun er højrefløjen der dæmonisere sine modstandere.

"huguenotterne i 1500-tallets Frankrig, katolikkerne i 1600-tallets England, jøderne i 1920'ernes Tyskland, de venstreorienterede i 1950'ernes USA eller systemkritikerne i Sovjetunionen og Østeuropa var magtfulde gruppe"
Her sammenligner du, Curt Sørensen, mindretal der blev fængslet, tortureret og slået ihjel af staten med en lille gruppe venstreorienterede i 1950'ernes USA, der blev chikaneret af myndighederne, i beskeden grad. Det er jo til grin, som at høre Brian Mikkelsen historier om hans gymnasietid.

Jeg har kun et spørgsmål til Curt Sørensen:
Hvor mange flakser rødvin måtte du betale AU for at få din titel? Det må være i omegnen af EU's årlige produktion, men det da rart at vide at man stadig kan købe sig til titler i dagens Danmark.

Tillykke til Jeppe Brogård, for nu endegyldigt at have nået Per Thomsens lave, lave niveau.

Hvor er i dog let gennemskuelige med jeres evindelige "den danske forening" osv. og hvor er det dog ynkeligt.

Har i ikke intellekt til at bidrage med noget fornuftigt til debatten, burde i pakke jeres små opstød sammen og forføje jer, det er sgu ved at være trættende...

"Blüdnikow har gjort karriere som ideolog og politisk præst for den nye politiske korrekthed. Han er en af tidens magthavere. Man bør i den forbindelse betænke, at truslen mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance, altid kommer fra magthavere, ikke fra svage minoriteter."

Dette citat indeholder så foruroligende megen sandhed.

Højrefløjens værdikamp udgår jo netop ikke kun fra regeringen selv, men uddelegeres i vid udstrækning - og klogt - til journalister og historikere, der skal forestille at være uafhængige. Folk som Blüdnikow og flere andre mediefolk har i de seneste to årtier udgjort og udgør en politisk elite udenfor Borgens mure, der besidder en magt, hvis betydning for den til enhver tid herskende diskurs og dominerende 'mode-holdninger', dårligt kan overdrives. I den henseende ER Blüdnikow en af tidens magthavere, derom hersker ingen tvivl.

Ligesom Erik Meyer Carlsen lykkedes med at føre et årelangt forsvar for Dansk Fokepartis uhumske udlændingepolitik (endda så succesfuldt, at størstedelen af det politiske spektre har gouteret denne og alle fra centrumvenstrepolitikere til den samlede borgerlige presse uden videre medvirker til at reproducerer selvsamme), har Blüdnkow for tiden succes med at føre en af højrefløjens og VC-regeringens andre liderlige srømme ud i virkeligheden: at få stigmatiseret alle, der ikke køber deres markedsforgudende nyliberalisme. Og udstillet ethvert alternativ - uanset graden af alternativitet - som nyttige idioter for uansvarlige, ufrie og autoritære samfundsmodeller - ja helst for totalitære og fascistoide despoter og regimer, der forlængst er faldet og ingen kan tage seriøst. M.a.o. en total udrensning og ensretning, så vi alle skal blive 'politisk korrekte' (læs: røvsyge nationalistiske friværdifundamentalister, eller i det mindste holde kæft og stiltiende samtykke)

Den reelle fare for demokratiet i Danmark er således hverken "venstrefascisme" eller islamisme. Og den er såmænd heller ikke fremtidig som en lurende fare, der i værste fald kan ramme os. Nej, den er aktuel og har ramt os. Højrefløjen med den nyliberale Bushist Anders Fogh og hans tro væbnerinde, fascisten Pia Kjærsgaard, i toppen, understøttet af et frelst og nyideologisk højre i den offentlige debat, lykkes dagligt med at bedrive heksejagt på progressive, på de anderledes, de fremmede, på mindretal. Solidariteten med naboen hér såvel som med medverdensborgeren i fjerne lande står for fald og istedet dyrkes den af højrefløjen forgudede 'individualisme' (læs: egoisme). Venstrefløjens projekt fremstilles fint tråd med det neokonservative tankegodt, vi importerer i disse år, som det onde. Enhver tidligere eller nuværende vision om et virkeligt humanistisk demokrati skal for guds skyld obstrueres med alle midler af højreeliten.

Curt Sørensen har i dén grad ret i at demokratiet er i krise, som han skriver i sin kronik "Socialismen er demokratisk, realistisk og aktuel" i information d. 18/10 2007:

"Men det er ikke blot blot socialismen, der er i krise. Det samme er, som påpeget af bl.a. den norske magtudredning og konstateret af selv liberale og konservative iagttagere fra Benjamin Barber, og George Soros til John Gray, det bestående politiske demokrati. Det undergraves mere og mere af en fuldstændig løssluppen kapitalisme og den dominerende neo-liberalistiske markedsfundamentalisme. Samtidig er selve den sociale solidaritet alvorligt svækket af den fremadskridende atomisering, den altomfattende kommercialisering og opløsningen af alle hidtidige værdier. Det er kapitalismen, ikke indvandrerne, der borteroderer den sociale solidaritet."

http://information.dk/146542

Tak til Curt Sørensen for et par gode indlæg i en debat, der for tiden ellers overvejende er domineret af en sort dagsorden og - helt korrekt Curt - en meget slem blindhed for bjælken i eget øje.

Hmmm det må være en "ny" tekst der står øverst på siden, kommentarene nedenunder tyder på at jeg lige har læst en anden tekst end den der "skældes" ud på.
Måske er det min iq eller mit politiske ståsted som forhindrer mig i at forstå teksten kan medføre SÅ stor hidsighed og indignation..
Som jeg læser artiklen beskriver den jo bare i store træk den udvikling der har været og stadig pågår i europa. Der er intet nyt, læs blot aviserne.
De svage forfølges, ja selvfølgeligt gør de det.. man skulle da være slemt dum hvis man var efter de "stærke" grupper i samfundet. Ikke nok med at det virker ubegavet, man risikerer osse at få tæsk !!
Det MÅ da være nærmest en definition at det er de svage der forfølges... *?
Og hvem kan argumenterer imod at jøderne var svage i 1930'erne, de kristne i 0030'erne, osv.
Det må ligeledes være svært at forklare at flygtninge, narkomaner eller arbejdsløse ikke er svage grupper.

Husk på at man ikke får ret af at fremføre sine synspunkter igen og igen. Hvis man vil overbevise andre om et synspunkt skal man sq da ikke starte med at svine dem til.. Jeg ved at det er en taktik som har været brugt mange gange i historien, men ligeså mange gange har den spillet fallit. Os eller Dem filosofien er ikke særligt befordrende for en konstruktiv debat og benyttes som regel af de som ikke ser et formål i at tale med andre, men som mener at DE alene har ret. Fx den katolske kirke gennem århundreder, og hvordan synes vi liiiige det går.
Puha nu fik jeg skrevet alt for meget, men jeg måtte slippe lidt luft ud ;-)

Lad bare være med at svine mig til, jeg ved godt hvem der mener jeg er en nar.... og det er ok.

Ja, hvor mange flasker rødvin har Curt Sørensen mon købt sin professor emiritus titel for?

Den var da sød, Søren Nørbak ;-)

Torben møller
- Jeg er født i 50erne og jeg kan forsikre dig for at det samfund jeg oplevede med mine barneøjne var det mest snævre og smålige og meningsmæssigt indskrænkede samfund man kan forestille sig. Det var næsten lige så ensrettet, konformt og uniformeret som det vi senere så i Kina. Det eneste lys på himlen var toner fra sorte amerikanske kvarterer og deres musikere, samt rock og roll som varslede et kulturelt oprør som dybest set var venstreorienteret til benet, omend mange fulgte med uden at opdage det.

Jeg kan godt på et plan forstå at nogen mennesker i det miljø følte sig tiltrukket af kommunisterne og drømme om Kina. Det kan jeg forstå også selvom jeg på et andet plan ikke accepterede deres naib´vitet, dårskab, uforstand og slet ikke deres mangel på repekt for pluralistisk demokrati.

Jeg kan forsikre dig for at hovedgrunden til at vi har mere frihed og respekt for anderledes tænkende, udseende farvede, homosexuelle, og anderledes levende mennesker - først og fremmest skyldes perioden 1965 til 75.

1968 har i mine øjne altid været det tidspunkt hvor studenterdrenge og piger fra Hellerup endelig fandt ud af hvad vi i nørrrebro og nordvestkvarterernes lejekaserner opdagede allerede i omkring 1964, så det gider jeg ikke en gang nævne.

At der så ud af alt dette også kommer ekstremisme er sådan et naturligt tipen over i eufori som der akltid sker i yderpunkterne af enhver stor bevægelse. Men de forblev i mindretal. Nogle af os der var i VS og SF var i mine øjne for tolerandte over for antidemokariste ytringer. Vi burde i højere grad have sagt fra. Men vi kunne også tillade os at være tolerante for de mennesker der kom med dem var en ligegyldig parentes ude på overdrevet.

Jeg valgte SF fordi jeg synes man var en kende for tolerant i VS til min smag, men det ændrede ikke ved at folk som Wilhjelm og Sigsgaard gjorde et fantastisk stykke arbejde som i sin essens sigtede mod en udvidelse af bredde og demokrati - og bedring af retssikkerhed.

I samme periode oplevede vi at alle liberaltsinde personer der nærmede sig magten i USA blev myrdet af hvad der for os at se hvar højreekstremistiske kkomplotter. At antidemokratiske højreekstrimistiske kræfter glædede sig højlydt er en kendsgerning - det er også overordentligt sansynligt at ssådanne velorganiserede kræfter rent faktisk stod bag (det samme gælder i øvrigt mordet på Palme hvor vi også hørte om adskillige glædesytringer fra de højreekstremister som i disse dage nærmest er blevet fredet).
Jeg personlig mener at den desillusionering der fulgte i kølvandet på mordene i USA sammen med Vietnamkrigen var de to ting der mere end noget andet skabte denne radikalisering i perioden og også fik den til at tippe lidt i yderkanterne. Og så kom Chile og lignende kup mod demokratisk valgte regeringer - højre ekstremisme og højreekstremistisk politik var derfor en væsentlig faktor bag den radikalisering som nu kritiseres.

Men hvis jeg så nøgternt ser ned over Danmarks historien, så kan jeg konstatere, at uanset at heller ikke jeg nogen sinde var en fan af antidemokratisk venstreekstremisme - så nåede denne aldrig på noget tidspunkt en styrke så man kan tale om den som en reel fare for demokratiet i Danmark. Derimod kan jeg med lethed påvise endog flere perioder i Danmarks nyere historie hvor vore egne hjemmegroede højreekstremister udgjorde en reel fare for de demokratiske institutioner som var under dannelse.

Det er virkeligheden - det andet er fis.

Hvad angår multukultur så var jeg selv i tvivl i fler år. Det var de borgerlige med erhvervslivet i ryggen der pressede for at få det der hed gæstearbejdere til landet. Venstrefløjen og fagbevægelsen var imod. Ikke af racistiske årsager men fordi men frygtede løntrykkeri. Jwg var ikke ene om at være i tvivl. Jeg husker en kort samtale jeg havde med Ebba Strange, som dengang var retspolitisk ordførert for SF, hun var mere end tvivlende overfor ideen om at Danmark skulle være multikulturelt. og det var omkring 1987, men hun var ikke forberedt på spørgsmålet det var tydeligvis stadig nyt for hende. Så det der med at du ikke kunne tale om sådan noget i 1970erne er fuldkommen nonsens, du ville sikkert have hørt self Ralf Pittelkow modsætte sig ideen medens han var VSer. det blev ikke debatteret dengang og var derfor ikke et spørgsmål der kunne skille nogen. Ikke mindst fordi EF(EU modstanden allerede i 1970erne havde et element af fremmedfrygt gemt i sig - og det også på venstrefløjen. EU modtsnden var altid en gang slet skjult nationalisme og fort Danmark også på store dele af venstrefløjen i Danmark.

Hvad angår mulitikultur kom jeg først over min tvivlsperiode i 1993 og har siden været tiltagende grad tilhænger, mere end det, det er i mine øjne uundgåelig udvikling. Jeg var på ingen måde et særsyn, SF og S og store dele aaf venstrefløjen havde ikke taget stilling til dette spørgsmål meget tidligere end omkring 1990. Det var ikke reelt på dagsordenen før omkring dette tidspunkt.

Men multikultur betyder ikke, og bør aldrig betyde, at vi skal skære i vores frihedsrettigheder for at tilpasse os etniske mindretal. Vi må ikke sælge ud af vores frihed - men hov? Hvem er det der for tiden sælger ud af gamle hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder og er godt igeng med at indføre et permanent overvågningssamfund???? Ikke engang da nasisterne stod for døren lavede man permanent lovgivning der indskrænkede vores frihed således om man gør nu flere steder i verden, man lavede unddtagelseslove - nu laver man permanente lovindgreb----???

Men tilbarge til multikultur. så betyder det at vi skal respekltere etniske mindretal men ogsåm at vi skal kræve den samme respekt af dem. Jeg er enig med dem der siger at vi somme tider har været lidt for tolerante. Jeg mener man skal kræve og forlange respekt for frisind af alle der vil leve i vort samfund.

Ristinge:

"Men tilbarge til multikultur. så betyder det at vi skal respekltere etniske mindretal men ogsåm at vi skal kræve den samme respekt af dem. Jeg er enig med dem der siger at vi somme tider har været lidt for tolerante. Jeg mener man skal kræve og forlange respekt for frisind af alle der vil leve i vort samfund. "

Curt Sørensen:

"Man bør i den forbindelse betænke, at truslen mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance, altid kommer fra magthavere, ikke fra svage minoriteter. "

Det er naturligvis professoren, der har ret.

Søren skriver:
"Curt Sørensen udlever atter engang sin sygelige angst, eller sygelige vrede, også kaldet xenofobi, over andre holdninger end hans egne. I hele hans indlæg er der intet sobert og gennemdiskuteret."

Hvordan kan man tage, det du skriver alvorligt, når du ikke engang ved hvad xenofobi betyder?

At svage minoriteter ikke er en trussel mod noget som helst er selvindlysende. Men minoriteter der har stærke venner uden for landet kan være særdeles farlige, FX tyskere i Sudeterland i Tjekkoslovakiet i 30'erne, englænderne i Irland i hundrevisaf år, hvide i Sydafrika, serbere i Kosova, russere i Tetjenien, etc. Venstrefløjen var aldrig stor i antal i 60erne og 70'erne, men den sad i høj grad på meningsdannelsen på undervisningsanstalterne. Her var der nogle gange boykot af undervisere, der forekom studenterne borgerlige, en boykot der både kunne være fysisk og stærkt ydmygende. En metode de fleste helst vil glemme nu. Hvad galt er der ved at gøre op med det ? også selv om det gør ondt. Langt de fleste er jo blevet artige demokrater, ja nærmest socialdemokrater, hvis de da ikke er gået helt til højre. Det er sådan set tankevækkende, at der tilsyneladende er mange som uden større besvær vender på en tallerken. Kunne det ikke tænkes at det skyldes en forkærlighed for det autoritære, den evige sandhed og det enøjede synspunkt.
I øvrigt forekommer det mig at mange indlæg her og andre steder på bloggen mere minder om personlige opgør, hilsner og almindeligt privat sludder. Hvad med at skrive sammen i stedet for ?

Peter Wivel og den øvrige højrefløj - var det forresten ikke Wivel, der stod vagt, mens Finn Ejnar Madsen bemægtigede sig den kommunistiske Rektor Mogens Fogs talerstol? - har en tendens til at se venstrefløjens ekcesser som udtryk for ondskab, dumhed eller forfængelighed, jf. Peter Wivels bog om Baader-Meinhof. i hvilken han svælger i terroristernes priviligerede overklassebaggrund på diskoteker, i modebutikker, i personlige intriger, hashrygning og seksualitet, trangen til at promovore sig selv og overgå de andre - toppet af milliardæren og litteraturmagnaten Feltrinellis selvmordshappening under forsøg på at mørklægge Milano.

Enhver inddragelse, af, skal vi kaldet det, Skæbnen, enhver større historisk sammenhæng er mørklagt for Wivel, der slutter sig til Eriksen, Stjernfelt og George W. Bush i et TV-serieagtig korstog mod Ondskaben og de brådne kar i bedste Morten Korch-stil.

Ristinge,

det var en længere omgang og vel egentligt ikke altsammen lige relevant i forhold til artiklen.

Men for at kommentere et par ting:
Jeg har aldrig sagt at den ekstreme venstrefløj var en direkte trussel mod demokratiet, blot at man ikke bør undervurdere dens betydning som meningsdannere, noget jens peter hansen også er inde på i sit indlæg.

De sidste 50 år har det udelukkende været ekstreme venstrefløjsgrupper som var villige til at bruge vold som samfundsændrende middel. At der så i 30'erne og tidligere var grupperinger på højrefløjen der gjorde det samme er en anden sag.

Du indrømmer selv at spørgsmålet om et multikulturelt samfund ikke blev debatteret i 1970'erne, men mener åbenbart alligevel at man sagtens kunne diskutere det. Hvorfor gjorde man det så ikke?
Du mener at det bare ikke var et emne dengang.
Tja, eller også gav man det ikke lov til at være et emne, præcis som det stadig er tilfældet i Sverige.
Her diskuteres det multikulturelle samfund ikke, men det betyder ikke at størstedelen af svenskerne omfavner det med glæde og ikke ser grund til at diskutere det...tværtimod. De får bare ikke lov.

Du nævner så at dele af venstrefløjen var skeptiske, men det var jo ikke over for det multikulturelle samfund som sådan, det var udelukkende af frygt for at de mange indvandrere skulle presse lønnen ned.

Hør her Møller - der var ingen der så meget som havde hørt ordet multikultur eller tænkt på at det kunne være relavant. Første gang jeg hørte det var omkring 1986. Hvorfor skulle man debattere noget der ikke var relevant, eller ingen endnu havde opdaget var relevant?

Begrebet kom fra USA og første gang jeg hørte det var det en australsk akademiker på besøg som skrev en report der var kritisk over for Danmark gundet vores manglende forståelse for multikultur og ekstreme etnocentrisme. David Reling skrev en leder om det i information der støttede hendes kritik. og det var i 1986-87 eller der omkring og da jeg slyudrede med enkelte MFere var det ret tydeligt at de ikke havde tænkt den tanke.

Så det der med at venstrefløjen promoverede det i 70erne har intet med virkeligheden at gøre. Men det er rigtigt at venstrefløjen efter at have sagt nej til ideen om fremmedarbejdere lagde sig fast på en kurs om at man skal behandle fremmede ordentligt. Det er der så også enkelte der kammer over i, så de næsten var villige til at accepterer pigers omskæring. Men sådan er der jo altid nogen der tipper over.

Debatniveauet på disse sider er ind imellem chokerende lavt, i betragtning af hvilken avis vi taler om. Tør man antage at en del af deltagerne aldrig åbner papir-udgaven?

Når det er sagt - Sørensens indlæg er udmærket ramt, omend spidsformuleret ud i det politiske snarere end det akademiske. Det ville være interessant, og bestemt tiltrængt, en dag at se højrefløjen tage det "opgør med fortiden" som den konstant kalder på fra modparten. Men så længe den er etableret solidt på den politiske og økonomiske magt, som tilfældet har været i ihvertfald et årti, så er det indlysende at det krav aldrig vil blive mødt. Overhovedet at rejse det er temmelig tabubelagt i den offentlige diskurs.

En medvirkende årsag hertil er naturligvis at "opgøret med fortiden" for højrefløjens vedkommende i vid udstrækning også ville være et "opgør med nutiden", jvf. Irak-krig, menneskerettighedskrænkelser mod asylansøgere, Lomborgs klimaskepsis, osv.

En anden årsag er at højrefløjen historisk, og aktuelt, ikke har tradition for kritik, i ordets mere akademiske betydning. Og selvransagelse forudsætter altså den type refleksion, analyse og spørgsmål som kritik indbefatter. Det får vi ikke fra den kant.

Frej,

Vi hverken kan eller vil tage afstand fra vores nutidige politik. Om vi senere skal gøre det, vil historien vise.

Politik er jo netop, gøre det, man TROR, er det bedste i situationen. Kun fremtiden kan afgøre, om det så var rigtigt.

Hvad er det iøvrigt, vi skal tage et opgør med i fortiden? Nazismen? Jeg kan ikke forestille mig noget i verden, der er taget et større opgør med end den.

Jacob Schmidt-Rasmussen, jeg sagde svage, ikke små minoriteter. Små minoriteter kan være særdeles stærke. Men svage minoriteter kan da ikke være stærke, så ville de jo ikke være svage, vel?
Jeg synes også der fokuseres for meget på antallet af tilhængere og ikke på indflydelsen. I halvfjerdserne satte venstrefløjen dagsordenen på de fleste undervisningsinstitutioner og i det offentlige rum. Det gjorde vi på godt og ondt. Frigørelsen af sæder og skikke som alle i dag hylder stammer fra den periode og blev ikke profileret af midten eller højrefløjen. Det er såmænd også en del af Pia Kjærsgaards selvforståelse, selv om mange rynkede på næsen dengang.
Men den elitære og sekteriske marxisme som bevægelserne udartede til var begyndelsen til enden på den brede opbakning. Den norske forfatter Dag Solstad har skrevet en glimrende bog,om hvor latterlig nogle højtbegavede universitetsuddannede kunne ende i venstrefløjssekterisme. Titlen er meget lang: Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land. Den udkom 1983 og er tankevækkende, men især utrolig grinagtig. Humor på vestrefløjen for engangs skyld. Og selvironi så det basker.
De dumheder der er begået behøver vi ikke at forsvare, men skjule dem er for dumt. Og lad så det demokratiske, frisindede og åbne venstre få ørenlyd. Selvkritisk og uden floskler.

Kære Curt Sørensen tak for et udemærket læserbrev.

Det er i disse ulvetider desværre sjældent man finder nogen, der tør udtale sig mod de borgerlige forbrydelser. Jeg er desværre helt enig i din analyse om, at det borgerlige Danmark lider af en kollektiv historie fortrængning.

Jeg synes det er et interessant fænomen, at se hvordan højrefløjen mere og mere smelter sammen med det radikale højre. Man kan bare tage den håndfuld indlæg som kommer fra personer, der vil kalde sig liberalister og se deres argumentationsform og ordvalg. Så er der ikke så langt fra Jonni Hansen og hans kumpaner. Når man læser Jonnis indlæg om hans had til demokratiet, så er de ikke langt fra Søren Pind og hans udtalelser om lovlig valgt medlemmer af Folketinget.

Jeg synes også at kunne fornemme en del indlæg som vil legalisere folkemord begået af kapitalismen, fordi Sovjet var noget lort. Det er en syg moral, det er en syg tankegang.

Det er netop her vi har en opgave. Vi skal have en værdikamp mod grådighed, griskhed og amoral. Det gælder selvfølgelig også i vores egne rækker. Fagforeningspamperne skal smides på lossepladsen. Men det gælder også for grådige Henning Dyremose og alle de andre direktører der nasser på samfundet. Lad Curt Sørensens indlæg blive et af de første skridt i den nye kulturkamp mod den asociale liberalisme. Vi vil have en smuk verden, hvor der er plads til alle og mennesket er mere værd end profit.

Go on Curt.

De antydninger flere fremsætter om hetz og forfølgelse bør følges op med eksempler.
Nogle gange bliver man måske omtalt mindre pænt, og det kan selvfølgelig være ubehageligt (måske undertiden rimeligt?)
Er det reelt eller proportionsforvridning når fængsling, mord mm. er ganske udbredt i ret store dele af verden?
Selv som "minoritet" eller svag" kan man da i øvrigt ikke altid få ret.

Curt Sørensen for president!
Bent Blúdnikow er jo bare en ren ideologisk højre-kværulant. På tide at nogen satte ham på plads og han fik sin egen medicin og smage.

hvis det ikke er ideer, men "strukturelle forhold", der driver historien, så har marxismen som ide altså heller ikke haft nogen betydning?

Ulrik Høstblomst

Klaus næeh ikke som andet en værktøj til at blive bevidst om strukturerne

Undrer det dig at vi ikke ophøjer Marx til en guddom ?

Det gør vi ikke fordi vi tror mere på strukturer end på ideer..

Den var vanskelig ..... hva ?

Mærkværdigt så mange kommentarer herinde der omhandler at højrefløjen skal tage et opgør med sin egen fortid.

Fint, det ville være tiltrængt, men lad nu være med altid at blande alting sammen. Den nærværende debat omhandler venstrefløjen og de holdninger der gjorde sig gældende i blandt andet 70'erne, og udspringer jo blandt andet af Blekingegadebande bøgerne.
Så må folk, inklusiv curt sørensen og dalager, jo forholde sig til dette, og så kan vi diskutere højrefløjen, klimapolitik, Putins regime og prostitution en anden dag.
Forhold jer nu i stedet til den kritik der er blevet rejst, f.eks. om hvorfor Information havde sorge-rand ved Mao's død, hvorfor så mange læsere var så vrede over informations artikler og afsløringer om blekingegade banden osv.

At man evt. mener at de onde på højrefløjen er meget værre, betyder jo ikke at man ikke kan eller skal tage et opgør med sin egen fortid. Det er da for plat bare at råbe idiot og det-kan-du-selv-være efter modparten.

Ulrik Høstblomst

Kasper ?????

Læser du avisen baglæns eller ???

Har du læst Curt Sørensens ord ??

Kan du se den handler om højrefløjen ??

Undrer det dig stadig at debatten her handler om højrefløjen

Så skulle du evt lige læse avisartiklen forfra

Man kunne have den forestilling at det ville bringe klarhed i din betragtning om hvorfor vi mon snakker højrefløj i den her debat og hvorfor det kun lige er dig der finder det mærkværdigt ???

Ulrik Høstblomst

Klaus ??

Falsk bevidsthed ---

Hvorfor skulle en bevidsthed om tilstedeværelse af strukturer der har afgørende betydning for samfundsudvikling og for ens egen sociale væren føre til falsk bevidsthed ??

Bortset fra at jeg kunne forestille mig at du mener en "klasse"bevidsthed i den traditionelle Marxistiske ånd ville være falsk fordi klasseskellene er blevet langt mere diffuse efter vi som samfund er rådt ud af industrialismen og ind i en mere neo-liberalistisk domineret vidensøkonomi ??

Jeg kan da også godt gribe mig selv i at synes det var meget nemmere at udpege klassefjenden i de "gode" gamle dage

Men der er ingen der kan skrue tiden tilbage og der er næppe heller ret mange der ville have fordel af det hvis det endelig var muligt

Men at bevidsthed om strukturer der har afgørende indflydelse på den verden man er sat i deterministisk skulle ende i "falsk bevidsthed" må du altså forklare mig og andre læsere ??

hej Ulrik

du fejllæser; jeg skev, at fraværet af et skarpslebent strukturbevidstgørelsesinstrument fører til falsk bevidsthed.

lad fremtidens løsen være: fred mellem folkeslag - kamp mellem klasser! Når først vi har defineret dem (klasserne, altså)

Nå, nu vil jeg drikke mig en sval Star-pilsner -:)

Kim Vibe: "Hvad er det iøvrigt, vi skal tage et opgør med i fortiden? Nazismen? Jeg kan ikke forestille mig noget i verden, der er taget et større opgør med end den."

Ja, det opgør er efterhånden taget. Den borgerlige fløj har delvist skrevet anden verdenskrig ud af gymnasiernes historieundervisning ved ikke at tage den med i fagets kanon. Hvilket blot er et af de redskaber de på nærmest sovjetrussisk vis prøver at diktere fælles uniform national bevidsthed for de opvoksende generationer med.

Jens Peter Hansen nævner Dag Solstads fortælling om gymnasielærer Pedersen. Denne beretning om livet i en maoistisk sekt er også filmatiseret i en lidt ujævn norsk komedie. Det er faktisk muligt at finde den mellem overfloden af Hollywood-mainstream hos Blockbuster.

Tak til Curt Sørensen for en skarp artikel som man jo kun kan hygge sig over. Nok mest set i lyset af den noget skingre ideologiske kamp mod venstrefløjen som bla. Blüdnikow og co. har ført på det seneste. Deri har den sin berettigelse.

Også en tak til Ristinge for et fantastisk indlæg (det lange der) og for i det hele taget for at bringe proportionerne frem i lyset. Det var yderst interessant for en venstreorienteret som mig der brugte 70'erne på at lege med rangle og 80'erne på at gå i folkeskole at høre en så autentisk beskrivelse af venstrefløjens bedrifter fra 50'erne og frem fra en der var der. Jeg var endnu ikke startet i gymnasiet da muren faldt og min politiske bevidsthed vågnede nok først engang i midt-90'erne.

Derfor må jeg tilstå at jeg har været noget måbende overfor Blüdnikow's og co.'s anklager om venstrefløjen's tilsyneladende udbredte/generelle støtte til eller seen gennem fingrene med de overgreb der blev begået af de totalitære kommunistiske styrer i øst. Jeg er selv opvokset i et venstreorienteret hjem og kan nu kun huske at der blev taget endda meget kraftigt afstand herfra.

Men er der nogen (evt. Ristinge) der har en ide om de konkrete proportioner? Altså hvor stor en del af venstrefløjen der eksempelvis i 70'erne bakkede op om Sovjet? Taler vi om 1 ud af 1000 eller 1 ud af 4? Ja jeg spørger fordi jeg simpelthen ikke er gammel nok til at have nogen reel fornemmelse af dette.

I den forbindelse kunne vi så ikke få nogen af "Sovjet, Kina og Pol Pot -tosserne" (for nu at citere Ristinge) fra ventrefløjen til en gang for alle at sige UNDSKYLD for deres tåbelige naivitet så vi kan komme videre og nok mest for at vi andre venstreorienterede ikke skal høre på mere ligegyldigt pjat herom fra typer som Blüdnikow. :)

Det bliver nok svært, Thomas, for mange (de fleste?) af dem, der i 70'erne dyrkede Pol Pot og Stalin og det slæng, har faktisk taget turen over på højrefløjen, hvor de nu som en flok afvænnede rygere sidder og råber så højt, de kan for at overdøve ethvert spørgsmål om, hvad DE egentlig lavede dengang (Pittelkow, Wivel, Bent Jensen etc.)

Thomas

Hvor mange og hvor stor indflydelsen var er sådan set relatiovt let overskuet, for du kan studere meningsmålinger og valgresultater fra den periode. Gør deu det vil du se at den eneste årsa der var til at venstresiden var stor var Socialdemokratiet og SF størelse, herefter havde du DKP og VS.

DKP var i virkeligheden aldrig ret meget mere end en understøttet frivillig forlængelse af aktiviteter på den Sovjettiske Ambasade og Mosvas udenrigspolitiske kontorer. Men der var da enkeltre sypatiske tybe imellem. Men generelt var DKPknapt repræsenteret og uden for reel indflydelse andetr end i fagbevægelsen og så ved demonstrationer hvor de formåede at se ud som mere end de var.

De virkelige ekstreme sysnspunkter havde enten isoleret sig selv i små lommer der kaldte sig 'partiforberedende organisationer' men som sjældent bestod af mere end får hundrede medlemmer. Eller de forsøgte at få indflydelse som fraktioner i VS. I VS nåede ingen mig åbenlyst antidemokratisk figur plads i folketinget. Men jeg kan tage fejl der var enkelte der flirtede lidt, men de tegnede ikke partiet. Den der tegnede partiet var højt begavede typer som Erik Sigsgaard og isært Preben Wilhjelm, og disse var koncentyrerede deres indsats om institutionelle frihedsrettigheder og sagde rent faktisk mange interessante ting på den konto og var derfor populære også uden for deres parti. Men indflydelse var det småt med.

Der var i størstedelen af det 20ende århundrede et dagsordensættende skær over prøgressive radikale og venbstreorienterede ideer om hvordan samfundet skulle indrettes. Dette dagsordensættende element blev sat over styr ved udløbet af århundredet, men det var et afgøre4nde element for udformning af dansk demokrati og velfærd i det 20vende århundrede.

De meget højtråbende og yderliggående antidemokratiske elementer var først og fremmest frustrerede personer der ville have paradis her og nu. De fleste af os så der var politisk aktive så dem som sådan og var derfor repressivt tolerante over for deres udskejelser og i visse situationer - som Finn Ejnar Mdsen of hans proletaiske friskole - kaldte det på lattermusklerne nå ikke det kaldte for bekømring over hvad visse forældre ville udsætte deres børn for. Givet er det at havde disse elementer haft reel indflydelse ville de have været meget skadelige, men det havde de ikke hvorfor man i reglen ignorerede dem eller tolererede deres nonsens. Der var vist enkelte kongresser i VS som havde en del slagsmål, men det var det hele. De var højtråbende, enkelte var involveret i tvivlsomme aktiviteter, men deres indflydelse var ikke andet en det.

Jeg mener at man fra den repræsentative venstrefløj til venstre for S burde have taget mere højlydt afstand fra visse grupper, Men generelt var tonen i SF at man brugte tiden på at styrke sin egen politik. 'Antikommunistiske ytringer' altså ytringer om DKP fandt men kun ville styrke de moskvatro og skade venstrefløjen, så det hold man sig fra. De øvrige og mere uforudsigeligt ekstreme ignorerede man ganske enkelt.

Der var i tilbegeblik situationer hvor man i mine øjne burde have været mere konfronterende. Men m,an der var god mening i at koncentrere sin indsats om at sælge sit eget demokratiske socialistiske budskab og prøve at skabe et flertal med Socialdemokraterne i tinget og det var det man gjorde og brugte sin tid på. VSerne havde en del interne bryderier med yderliggående på partiets ofte fremragende indsats på tinge.

Ja vi talte da ofte om at ændre samfundet i socialistisk retning og sådan, men for 90% af os var det en process der handlede om at vinde et flertal i befolkningen for mere dybtgående samfundsændringer og om at forstå det samfund vi levede i, ikke om kup og lignende farligt sludder.

Ret meget mere er der ikke at sige.

Men det er korrekt at der er folk der flirtede med de ekstreme gruppers synspunkter som siden den gang er blvet stærkt højreprienterede. Blüdnikow flirtede med trotskisterne som 'samledes' i SUF/ RSF og IS og VS. Vor senere professor Bent Jensen havde efter sigende i denne periode sympati med maoisterne som senere samledes i KAP. I begge tilfælde smågruppe med ekstrreme synspunkter som flertallet på venstyrtefløjen ikke interesserede sig sønderligt for og som ikke havde ret meget indflydelse andet end i enkelte studentermiljøer og enkelte arbejdspladser, enkelte postkontorer i KBH var hjemsted for en del frafaldne studenter af den type. Men de var meget højtråbende

Den øvrige del, os andre, havde i periode en nysgerrig kritiskhed over for hvad der skete i Kina, juguslavien , Cuba etc og forsøgte at følge med og artikler debatterede og enkelte var i periooder lidt for blåøjede. De fleste havde opgivet sovjet men mange håbede (naivt skulle det vise sig) at en eventuel demokratisering af Sovjet ville udløse noget positivt. Jeg oveverede engang en samtale med to korifæer des angående, den ene skriver jævnligt stadig på Information.

Jakob Schmidt-Rasmussen: "For alle andre end de ideologiske tågehorn på venstrefløjen, der heller ikke havde svært ved at tolerere de totalitære diktaturer, der blev etableret i Østeuropa, Kina og de endnu værre "kommunistiske" diktaturer idiverse U-lande, er det tydeligt, at vore frihedsrettigheder først og fremmest er under pres fra visse grupper af indvandrere, der ikke respekterer vores frihedsrettigheder."

Sikke dog en selvfed tåbeligt påstand! Altså hvis ikke man mener at det beskedne mindretal af (ortodokse) muslimer i Danmark er den langt største trussel mod vores frihedsrettigheder, så er man også en af dem der var positivt indstillede overfor diverse totalitære og undertrykkende kommunist-regimer.

Udover at være et grelt eksempel på falsk dikotomi, så er det jo direkte tumpet, verdensfjernt, løgnagtigt og har en sandhedværdi der svarer til: 2 + 2 = 327.

Jeg mener at det er det fremmedfjendske, islamofobiske massehysteri på højrefløjen der ikke blot er en reel trussel mod men allerede HAR indskrænket vores frihedsrettigheder betragteligt. Her er naturligvis tale om terrorloven samt udlændingeloven der hhv. betyder at døren er åbnet op for et overvågningssamfund (a la DDR) samt at man ikke længere kan gifte sig med den man elsker uden at skulle gå i eksil.

Men det betyder selvfølgelig ikke at jeg nogensinde har været positivt indstillet over for noget kommunistisk diktaturer!

Mht. Muhammed-tegningerne så har du heller ikke forstået meget. Der VAR jo netop bred opbakning til vores ytringsfrihed i Danmark. At nogle (etnniske danskere såvel som muslimer) kritiserede JP for at have trykt dem er sgu' da ikke ensbetydende med at de anfægtede deres juridiske ret til at trykke dem. Det er et spørgsmål om at de efter en årelang ulækker hetz mod muslimer har valgt at bruge DERES ytringsfrihed til at kritisere JP. Også her begår du falsk dikotomi. Det forekommer mig at du kun er i stand til at se verden i sort-hvid og derved misser samtlige nuancer?!

Alt i alt tror jeg dit indlæg gør dig fortjent til en plads på listen (sammen med verdensfjerne tosser som al Qaida-sympatisøren Bjørn Holmskjold) over personer hvis indlæg jeg blot bør springe over i fremtiden...

Sider