Kommentar

Højrefløjens historiske fortrængninger

Højrefløjens historieskrivning er ikke blot fuld af fortrængninger, tilsløringer og hykleri, den er også utrolig enkel, primitiv i sine forklaringsforsøg
23. januar 2008

Interviewet i Information den 16. januar med Bent Blüdnikow er meget oplysende for forståelsen af den nutidige højrefløjes tankegang. I højrefløjens ideologiske univers er historien en historie om kampen mellem de onde og de gode. Alt gik i grunden godt i verden, indtil nogle onde mennesker udpønsede nogle skadelige ideer (: oplysningsideerne, socialismen etc.), så gik det galt. Men ved slutningen af det 20. århundrede var der blevet rettet op på alt dette. De gode vandt, og de onde tabte.

Fortrængt og grundigt glemt er det europæiske højres århundredgamle kamp mod demokrati og omvendt den socialdemokratiske arbejderbevægelses lange kamp for demokrati og menneskerettigheder. Fortrængt er højrefløjens sympati for og mange steder samarbejde med fascismen i en kritisk periode af Europas historie. Men højrefløjens historieskrivning er ikke blot fuld af fortrængninger, tilsløringer og hykleri, den er også utrolig enkel, primitiv i sine forklaringsforsøg.

Fluidum af ondskab

Fra Edmund Burke til Hayek har højrefløjens teoretikere været monomant optaget af ideernes rolle. Store samfundsmæssige udviklinger, stats- og nationsdannelser, demokratiseringsprocesserne, udviklingen af politiske massebevægelser og revolutioner forklares alene ud fra ideers rolle. I Blüdnikows og de øvrige højrefløjs ideologers koncept udgør 'socialismen'/'kommunismen' (der anlægges meget betegnende her ikke nogen sondring) et fritsvævende fluidum af ondskab, der snart slår ned i ét land, snart i et andet. I stedet for analyser af komplekse forløb og hele spillet mellem historisk strukturelle forhold og aktørers valg og handlinger på flere niveauer får vi en simpel fortælling om kampen mellem onde og gode ideer. Blüdnikow og meningsfæller har herunder også 'glemt,' at højrefløjen selv var en del af Europas udemokratiske fortid. Men det drejer sig her ikke blot om dårlig hukommelse, dårlig samfundsanalyse og dårlig historieskrivning.

Hele grundkonceptet om onde, skadelige ideer fører alt for let over i intolerance, dæmonisering og heksejagt. Forestillingen om onde tanker, afvigelser, tankeforbrydelser og kætteri, kravet om bekendelser, afsværgelse og anger, har historien igennem igen og igen ført til forfølgelser af religiøse, etniske, nationale og politiske mindretal. Og netop mindretal. Historisk har heksejagter med særlig nidkærhed været rettet mod afvigere og anderledes tænkende, mod mindretal med forholdsvis ringe indflydelse. Ingen kan påstå, at huguenotterne i 1500-tallets Frankrig, katolikkerne i 1600-tallets England, jøderne i 1920'ernes Tyskland, de venstreorienterede i 1950'ernes USA eller systemkritikerne i Sovjetunionen og Østeuropa var magtfulde gruppe, hvis blotte eksistens truede den dominerende sociale og politiske orden. Og det er helt til grin at påstå, at venstreorienterede i dagens Vesteuropa har en enorm indflydelse. Men netop af samme grund er de særligt eksponerede, lige som indvandrere, flygtninge, arbejdsløse og narkomaner.

Rehabiliteringen

I en række europæiske lande føres der i disse år en veritabel klapjagt mod venstreorienterede, samtidig med at højreautoritære og højrepopulistiske strømninger og opfattelser bliver mere og mere rehabiliterede og stuerene, i nogle lande endda løftet helt op til del i regeringsmagten (Italien under Berlusconi, Østrig), eller som herhjemme forfremmet til fast støtteparti for en borgerlig-'liberal' regering. Generelt er rummet for afvigende meninger og alsidig debat blevet utroligt indskrænket gennem de senere år. Det er i den situation, en type som Blüdnikow, der ligefrem praler af sin forfølgelse af anderledes tænkende, er skudt frem.

Det er så utroligt nemt - og risikofrit - at kaste sig over de svage. Det giver ambitiøse politikere, selvretfærdige ideologer og forsmåede genier mulighed for at promovere sig, og det afleder opmærksomheden fra andre og mere væsentlige problemer. Blüdnikow har gjort karriere som ideolog og politisk præst for den nye politiske korrekthed. Han er en af tidens magthavere. Man bør i den forbindelse betænke, at truslen mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance, altid kommer fra magthavere, ikke fra svage minoriteter.

Curt Sørensen, professor emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en rigtig god kommentar Curt

Nu har jeg læst debatten lidt igennem, og det jeg hæfter mig mest ved er de sure opstød der kommer fra højreideologer. I finder små steder og sætninger hvor kan kritisere Curts kommentar på en meget overfladisk og intetsigende måde. Hvad kommentaren handler om er videnskabsteoretiske funderinger. Ved at opstille de mest almindelige spilleregler for god videnskab, kommer højrefløjens historieskrivning hurtigt til kort. Det er netop dette Curt så fornemt fremstiller.

Desuden mindes jeg et sted hvor Curt bliver omtalt, vedrørende ikke at have "gjort" op med egne forestillinger og egen fortid. Det er netop dette punkt Curt skriver om i kommentaren. Skal han nu også forfølges, fordi han var og er venstreorienteret? Tilsyneladende. Curt har ikke noget at gøre op med, idet han altid har stået for en pluralistisk værdirelativistisk tilgang til videnskaberne.

Hej Ristinge,

Jeg havde skam prøvet at "google" lidt mht. meningsmålinger og valgresultater fra bla. 70'erne, men fandt ikke umiddelbart nogle klare brugbare informationer. Det var skam derfor jeg spurgte.

Men iøvrigt tak for et udførligt og lærerigt svar... :)

Thomas du kan finde dem i Danmarks statesik, formentlig også på deres webside. Det der vil slå dig er at venstrefløjen til venstre for socialdemokaraterne i miningsmålinger og valgresultater er en smule stærkere idaf, grundet på SFs størrelse, men at Socialdemokratiet er betydeligt svækket..

Må jeg så lige minde om, at den enste gang i skandinavisn fredstidshistorie siden 1900 hvor nogen med held forsøgte sig med intimidering mord på en demokratisk valgt politiker er mordet på - Oluf Palme.

Dette mord var sanktioneret af - højreskstremister - og der er meget der tyder på at disse også var dybt involeveret og at attentatet var meget nøje planlagt og udført.

Det er ikke mindst tankevækkende at man efterfølgende gjorde sit yderste for at kaste skylden for mordet over på en bestemt - indvandrergruppe.

Det er sådan n oget der burde få folk til at tænke sig om

Stig,

Lige netop hvad historieundervisning angår, så er det da vist den borgerlige fløj, der går ind for en styrkelse af faget.

En af de "bedste" - dvs. stemningsfulde og intense - demonstrationer i venstrefløjens storhedstid fandt sted allerede i sensommeren 1968, da højrefløjen allieret med venstrefløjen samledes foran Sovjetunionens Ambassade efter broderfolkenes håndsrækning til den socialistiske ven Tjekkoslovakiet, der var udsat for et fascistisk kupforsøg iværksat af spioner betalt af USA og revanchisterne i Vesttyskland (i Vesten kaldet invasionen, men af DKP i 1970'erne sidestillet med den såkaldte opstand i Ungarn i 1956, som, docerede DKP'erne, i grunden næsten ikke havde fundet sted).

Foran Sovjetunionens Ambassade, der faktisk var i reel fare for at blive udsat for alvorligt hærværk, fraterniserede "de langhårede" med og uden chillum med højrekræfterne fra Demokratisk Alliance og tidsskriftet Reflex. Hvem der brillerede med deres fravær var hele det borgerlige og socialdemokratiske Danmark; der var så til gengæld nogle af dem, der mødte op til en i forvejen aftalt fodboldlandskamp i Idrætsparken, 30.000 til en venskabskamp mod en østnation var usædvanligt, og jublede over modstandernes 3-0 sejr.

Ustandseligt måtte man takke nej til de utallige tilbud om en enkeltbillet til Sovjetunionen og gentage remsen om forestillingen om den mulige ikke-autoritære socialisme. Det er på tide, at Gress, Blüdnikow, Rose, Pittelkow og alle de andre drevet af personlige hævnmotiver vågner op og indrømmer, hvordan den egentlige virkelighed, som vi kender og kendte den, tog sig ud.

Ulrik Høstblomst

Ristinge

Der er ingen af os der ved hvad fanden det var der skete da Palme fik en kugle i Stockholm i feb 86 ...

Det kunne sagtens e ud somom det var et nøre orkestreret højrefløjsattentat men det kunne også sagtens se ud somom det var en ensom ulv som f. eks Christer Petterson der i en amfetamintåge fik øje på ham og Lisbet Palme på vej ud af en bif og spontant tog chancen og nailede ham ??

Jeg er ikke sikker på at vi nogensinde får det fulde svar på hem og hvilke motiver der lå bag det drab

Deer er mange uvisse og tågede punkter der hver i sær kan pege mange steder hen og svensk politi har brugt nærmest uaende ressourcer på at forsøge at løfte en flig der kunne pege i ret ning af en opklaring uden held.

Det er lidt enklere med WTC attentatet for der kender vi gerningsmændene men der er på samme måde masser af dunkle punkter og sammenfald af intereresser motiver og omstændigheder der gør den handling uklar.

Jeg er heller ikke sikker på at vi nogensinde får et svar på 9-11 ..

Begge handlinger er konkrete historiske facts med konkrete historiske konsekvenser men meget diffuse handlingsforløb og meget tågede opklaringsforløb der på sin vis kaster endnu mere mystik over gerningen end selve attentaterne...

Når opklaringsforløbene bliver så mudrede udfordrer de og underminerer de vores tillid til restsystemet og retfærdigheden---

Men det nytter ikke at gætte uden at kunne påvise dokumentere

Såvel i WTC som i Palme attentatet...

En ting er sikkert alting er IKKE "bare" lige sådan som de ser ud ved første øjekast og der er langt flere interesser på spil end vi har fået indblik i via de offiecielle forklaringer..

og så langt understøtter de manglende og tågede officielle forklaringer en hel underskov af konspirationsteorier..

Længe længe endnu ------

Ulrik
Det er ikke gætværk at der var adskillige der fejrede begivenheden, men du har bestemt ret i at der ikke er fældende beviser for hvem det var, kun en del indicationer

Desværre bliver diskussionen af Curt Sørensens læserbrev ødelagt af, for at sige det mildt, nogle meget meget svage argumenter fra det ekstreme højre.

Men lad dem nu bare skabe sig, det er ikke værd at bruge et sekund på deres barnlige niveau. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Der imod har Per Vad en fin pointe om det ekstreme højres fyrtårne. Deres fællesnævner er nemlig en opdragelse i en eller anden stalinistisk organisation. Lone Külmann har haft et indlæg om samme emne.

Vi kunne lave en kanon over de mest kendte højrefløjsfolk, der er startet i en stalinistisk organisation. Her må vi gerne medtage Karen Jespersen, hun var ekstrem autoritær i VS. Jeg vil gerne have professor Niels Pisa Egelund med i kanonen, han er gammel KAPer. Den ekstremt højreorienterede Carsten Ringsmose har været en af chefideologerne bag Tvind. Den gang havde han ikke fløjlshandsker på.

I anledning af Curt Sørensen læserbrev kunne vi lave en kanon over liberalismens forbrydelser.

1. Verdenskrig.
2. Verdenskrig.
Kapitalisternes interesse i KZ- lejrene.
Udplyndringen af de internerede jøder.
Kapitalisternes sponsorering af nazismen.
Opiumskrigene i Kina.
Vietnam.
Bourundi/ Rhuanda.
Congo.
Børskrakket i 1929.
Algier.
Palæstina.
Chile.
Guatamala.
Argentina.
Invasionen af Sovjet i 1920.
Den spanske Borgerkrig.
Udplyndringen af Afrika.
Udplyndringen af Indien.
Forureningen.
Plyndringen af naturresourcerne i Latinamerika.
Den stigende fattigdom.
Afmonteringen af de sociale goder.
90.000 børn i Danmark under fattigdomsgrænsen.
Den asociale formuefordelingen.
At de rigeste modtager flest offentlige midler.
De fransk - tyske krige 1800 tallet.

Fortsæt selv kanonen og lav andre kanoner, vi skal have en ny moral.

Fremad men aldrig glemme.

Bombningen af Tripoli i 1986. Reagan gjorde det uden krigsærklæring!
Bomben på Roms hovedbanegård 1980. Der var flere andre i Italien.
Gentagne tilfælde af vold og drab rettet mod indvandrere i den østlige del af Tyskland, op igennem 1990 erne.
Grenada, Reagan engang i firserne.
Mussolini, Abbesinien 1935 - 36.
Både Hitler og Mussolini, havde en fortid inden for autoritære, socialistiske partier!!!

Derer sikkert mange flere.

Liberalismens forbrydelser som en kanon. Hele denne ping/pong om at de andre var værre fører sgu da ingen steder hen. Før Sovjetunionen fandtes var der ingen stater der kaldte sig socialistiske. Så alene af den grund kan man jo ikke stikke ældre forbrydelser i næsen på socialisterne, men at kalde dem liberalistiske er da også noget vrøvl. FX påstanden om at den fransk/tyske krig 1870/71 skulle være et liberalistisk opgør. En fransk kejser mod en dybt reaktionær preussisk ministerpræsident, Bismarck, som et liberalististisk opgør er vist så langt ude, at selv de mest uvidende må sige stop.
Ligesom der i borgerlige kredse var fascination af stærke mænd, autoritære systemer og hurtige afgørelse, så var der jo også den samme tro på benhårde metoder i socialistiske kredse.
Jeg mener ikke man skal piske sig selv og gå bodsvandring, men det ville da være fornuftigt, for at komme videre, at vi måske ikke hele tiden skulle fortælle at alle de andre er racister, xeniphober andet lort.
Hvis et bedre samfund baseret på socialistiske grundideer skal have en chance, så er det på tide at lade være med at køre hadekoret i stilling til enhver tid. Det er da foruroligende at det gamle fascistiske Spanien alt andet lige har haft en god demokratisk udvikling, selvom der ved gud er mange problemer i landet, mens de fleste gamle østlande med en såkaldt socialistisk baggrund kører ad helvede til med stærke nationalistiske for ikke at ige nazistiske tendenser. Demokrati er ikke selvfølge, men en lang proces, som også forgår i det enkelte menneske.
Hvis det ny venstre skal have mulighed for at slå rod, så er det ikke ved hele tiden at fortælle de andre at de er idioter. Det har vi højrefløjen til.

Du har til dels ret,en liste over liberalimens forbrydelser, fjerner måske det egentlige mål.
Men sådan en liste er god at have, gemt, til ping pong, så kan der henvises til den, istedet for det evindelige: Hvem var/er værst. Evindelige lange citater, osv..
Desværre havner vi tit der, pga. dårlig diskutionskultur.

Tak for opsangen JPH

Gert Hjembæk og Bjørn Mertz,

før i kaster jer over en "kanon over liberalismens forbrydelser", burde i måske lige sætte jer ind i hvad liberalisme egentlig er, for det har i tydeligvis ingen anelse om. Det er faktisk decideret pinligt!

Der er naturligvis forskellige definitioner inden for liberalismen, men se eks. definitionen fra wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme

Bo Klindt Poulsen

Torben Moller,

før du kaster dig over at kritisere venstrefløjen og dens "forbrydelser", burde du måske lige sætte dig ind i hvad socialisme egentlig er, for det har du (i lighed med så mange af de andre højrefløjsere) tydeligvis ingen anelse om. Det er faktisk decideret pinligt!

Der er naturligvis forskellige definitioner inden for socialismen, men se eks. definitionen fra wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialisme

Haha, Bo Klindt Poulsen,

det er da et sødt lille forsøg på at fange mig i at gøre det samme som jeg kritiserer Gert Hjembæk og Bjørn Mertz for at gøre.

Problemet er bare at jeg ikke har nævnt socialisme med så meget som et ord og som udgangspunkt blot har kritiseret Curt Sørensens artikel, fordi jeg mener den er dårligt skrevet og kommer med latterlige sammenligninger.

Det er vist ved at være over din sengetid, Bo....

Kim Vibe: "Lige netop hvad historieundervisning angår, så er det da vist den borgerlige fløj, der går ind for en styrkelse af faget."

Jo, tak. Men faget videnskabelige fundament kildelæsning og kildekritk er så vidt jeg har forstået nedprioriteret.

Heldigvis holder historiefaglærerne (uanset politisk observans) nok ikke fra fx at fortælle eleverne at wikipedia-opslag ikke er et tilstrækkeligt troværdigt kildegrundlag.

Mere kritisk er det, at vi har en faghistoriker Blüdnikov som på andet årti fører sin offentlige vendetta på grundlag af en dokumenteret lemfældig omgang med sine kilder.

Gert Hjembæk,

Om venstre og højre i det 20 århundrede

For debattens skyld er der et par historiske ting der set med mine øjne bør sættes lidt i det rette lys. Desværre har mit fag, historiefaget, været nedprioriteret af begge sider af dansk politik i over 30 år nu.

Hitler var aldrig på noget tidspunkt medlem af noget venstreorienteret parti, Mussolini derimod, var socialist/socialdemokrat før han blev fascistleder. Men han var således ikke medlem af noget særlig 'autoritært parti' før han selv var med til at skabe et.

Begrebet 'socialisme' havde vundet fodfæste selv i visse højrekredse i denne periode. Det var i form af at anskue nationen som 'et hjem' for alle 'værdige' borgere. Der var derfor ikke udtryk for venstrefløjsideologi men derimod en gryende erkendelse på den yderste højrefløj at velfærdsstaten var uomgængelig og en dybtfølt frygt for venstrefløjens gryende sejr.

Du vil af og til møde folk der påstår at national-socialister var en slags venstreorienterede, og disse vil så henvise til begrebet 'socialisme'
Det er vigtigt at forstå at de tyske fascister ikke på noget tidspunkt var venstreorienterede eller havde deres udgangspunkt på venstrefløjen. Det betyder ikke at der ikke var enkelte der sprang fra venstre til højre i perioden, det har der altid været.

Fascisme og national-socialisme var fra start til slut - højrebevægelser som søgte at imødegå den radikale demokratiske fordring fra venstre som truede med at gøre proletariatet (det besiddelsesløse flertal) til de nye magthavere i samfundet. De svarede derfor igen på denne truslen/udfordring fra venstre ved at proklamerede en autoritært styret national velfærdsstat renset for uønskede individer.

Det er i det lys man skal forstå begrebet 'national-socialisme' - det var fra start til slut et antidemokratisk autoritært højreorienteret svar på hvad dele af borgerskabet opfattede som en uundgåelig udvikling hvor demokrati ville føre til venstrefløjens totale sejr. Det var denne sejr mange på højrefløjen fik for vane at beskrive som 'pøbelvælde'. forstået derhen at proletariatet ville komme til magten hvis demokratiet blev virkeliggjort.

At endog meget store dele af højrefløjen i første halvdel af det 20ende århundrede var grebet af en generel frygt for at demokratiet ville medføre pøpelvælde er uden for enhver saglig diskussion. Men hvordan vi fortolker denne frygt er selvsagt noget der kan debatteres frit og burde debatteres i åbenhed. Men højrefløjen har istedet ladet som om dette aldrig fandt sted, og det er måske den væsentligste pointe i Curts indlæg.

Nazismens ekstreme raceteorier havde ikke mange tilhængere i Danmark og det øvrige Norden, men fra de tidlige tiår af det 20 århundrede og indtil anden verdenskrigs afslutning, var der en endog meget stor frygt for at demokratiet ville føre til proletariatets, læs pøblens, diktatur i form af socialdemokratiets og venstrefløjens totale sejr ved stemmeboksen. Der var derfor især i det konservative parti stærke gruppe der drømte om at indføre fascisme i Danmark og hvis ikke afskaffe så i det mindste begrænse demokrati til de besiddende og uddannede klasser. Nogen mente at kongen burde være fører i dette nye diktatur, andre var meget betaget af udviklingen i Italien og Tyskland. Det var folk fra denne højrebevægelse der stod bag det der kaldes Påskekrisen i 1920 hvor kongen afskedigede en flertalsregering af socialdemokrater og radikale og forsøgte at udpege en borgerlig mindretalsregering. Truslen om folkestrejke gjorde en ende på den drøm - men mange på højrefløjen blev yderligere radikaliseret af den oplevelse og mente at fascisme var fremtiden og at demokratiet skulle stoppes.

Imodsætning til den yderliggående antidemokratiske venstrefløj i perioden 1968 til 1975, så var de antidemokratiske kræfter faktisk vel repræsenteret i det danske ting i 30erne. Curt Sørens indlæg er derfor ret præcist leveret. Du kan i folketingstidende og i borgerlige aviser i 20erne og 30erne læse endog meget stærkt nedsættende ytringer om demokrati fra flere borgerlige konservative politikere og hyldest tilkendegivelser og beundringer for nyordningen i Tyskland og Italien. Så nedsættende var mange borgerlige korifæer i deres ytringer om demokrati at du ikke ville have troet det muligt. Det er på den baggrund at du skal forstå også konservative kulturpersonligheder som digterpræsten Kaj Munk og de udtalelser han kom med især før 1940. Det er bl.a. det som ingen i den borgerlige lejr nogen sinde har gjort op med, hvorfor Curt rammer endog meget præcist i sin noget kortfattede betragtninger ovenfor. Det var en tilsvaredne mistro til demokrati der senere fik borgerlige politikere til at omtale Sydafrika og kuppet og diktaturet i Chile som noget positivt. Munk var betaget af netop de fascistiske element i nazismen, race-elementet, kunne han ikke lide, og grunden til denne betagelse var netop denne omsiggribende frygt på højrefløjen for at demokrati ville fører til venstrefløjens totale sejr og dermed til ’pøpelvælde’.

Det var i øvrigt det Karl Marx uheldigvis betegnede som ’proletariatets styre’ eller ’diktatur’ - men som i virkeligheden ikke havde en døjt med diktatur at gøre - det der mentes var flertals-styre – en ide om at det fattige besiddelsesløse flertal – ville rejse sig og tage og bruge magten til at skabe sig en radikal demokratisk velfærdsstat hvor ikke kun politik var demokratisk også økonomien blev demokratiseret.

Søren Nørbak og Toben Moller I er fantastiske. Jeg takker jer for, at I to gutter er så fine eksempler på, at afstanden melle partiet Venstre og det yderste højre er væk. Jeg takker jer for at bevise, at det aldrig før har været så vigtigt at gøre op med Venstre og De Konservatives tætte forbindelser med Hitler venlige kredse. At I samtidigt bekræfter min teori om, at man absolut er blotte for hjerneaktivitet, hvis man støttet de omtalte partier, gør ingen skade.

I skal også have en stor tak for I samtidigt giver eksempler på , hvor perverteret det yderste højre er. I skal også have en rigtig stor tak for, at der kan sættes en psykiatrisk diagnose på jer.

@ Bjørn Mertz:

Med dit indlæg giver du et udmærket eksempel på, hvad R H Ristinge mener, når han taler om hvorledes historiefaget har været på retur igennem mange år.

Derudover er dit indlæg ikke værd at kommentere, men står som et trist eksempel på at selv en større pædagogisk indsats ikke altid vil være nok.

Prøv at opsøge et kursus i argumentationsteknik for begyndere. Held og lykke.

Pengejøden og socialismen 1

Opfattelsen af jøderne som en global set imperialistisk og nationalt set upålidelig klasse af verdensborgere (plutokrater, globalister …), der udløser krige af økonomiske grunde, gentager sig i en del såkaldt venstreorienteredes overbevisning om, at det var MOSSAD, der stod bag terrorattentaterne den 11/9 2001. Den konspirationsterori er helt på linie med falsummet Zions vises Protokoller ...

Jens V. Pedersen, der har skrevet historiespecialet ”Dansk antisemitisme 1870 – Studier af jødefremstillingen i danske vittighedsblade”, skriver i artiklen ”Antisemitisme hjemme i stuerne” (Weekendavisen nr. 6 2008):
”En anden negativ stereotyp var fremherskende i den socialdemokratiske og socialistiske lejr. Her ligestilledes jøderne med de rige og den økonomiske magt, et billede, der vedblev at være populært i arbejderklassen.”

I middelalderen var jøderne de eneste europæere, der måtte tage renter, hvilket i realiteten gav dem monopol på at udlåne penge og betød, at jødiske kredse kontrollerede stadig større kapitalophobninger uden for adelen og de royale cirkler, der havde været samfundets voldsbaserede eliter hidtil.

Jødiske pengeudlånere BLEV altså i kraft af deres formuer det ny handelsborgerskabs essens, fordi de i kraft af deres formuer kunne få afgørende indflydelse på samfundets udvikling, uden om de gamle eliter.- Efter at universiterterne ikke primært uddanede teologer, blev jøderne med tiden også en dominerende del af uddannelsesborgerksabet i mange lande...

Jacob
Marx var modtsander af en religion og religioner og visse typer af adfærd
Det at han ikke kunne lide kristendommen gør ham ikke til ghader af alle mennesker der var født i lande hvor krisrendommen dominerede. Det at ikke brød sig om jødedommen gør ham ikke til antisemit. Det forhold at jeg er modstander af Israles politik gør muig heller ikke til antisemit.

Der synes at være noget galt med logikken og analyseapperat her Jacob. Det angreb på Marx og marxister er er i alle tilfælde aldeles usagligt.

At være antisemit er at anskue jøder som en etnicitet, og ikke bare en religion og derefter pådutte alle en bestemt adfærd og hade dem på grund af denne påståede adfæred således som nazisterne gjorde det og som der også var tadition for i de fleste kristne kirkesamfund.

Marx falder ikke ind i den kategori, hvad jo også ville være mærkeligt da han selv var etnisk jøde. Det er der stort set ingen på venstrefløjen der gør. Det er ihvertfald grupper som er meget små og isolerede og grupper jeg personligt ikke regner for venstrefløj.

@ R H Ristinge.

Du taler udenom. Det Jakob Schmidt-Rasmussen citerer er fuldstændigt korrekt. Anne Grethe Holmsgaards indlæg - og derfor også holdninger - var dengang klart udtryk for antisemitisme. Det kan hverken hun eller nogen andre løbe eller lyve sig fra.

Du har tidligere hævdet at være faghistoriker. Så burde du være i stand til at fremkomme med kilder som modsvarer de udmærkede henvisninger, som JSR har bragt. Det er du tilsyneladende ikke.

At Karl Marx var antisemit er ligeledes uimodsigeligt. Det betyder ikke at de marxistisk inspirerede socialister også var det allesammen, men det er dog tankevækkende at man, bl.a. fra Sovjettisk side gjorde et stort nummer ud af den jødiske baggrund for de socialister som var tilhængere af "Bund".
Slansky-procesen, lægeprocessene osv. Der er mange andre eksempler.

Man kan så godt påvise at antisemtismen var en del af Østeurpas kultur allerede før kommunismen. Men at den - kirkeligt funderede - antisemtisme overlevede den 'gudløse' kommunismes statskup, også selvom man fra Sovjetstyrets side ihærdigt påstod at der ikke fandtes anti-semitisme i Sovjet.

Det var - som så meget andet i den forbryderstat - løgn. I Sovjet blev jøderne også kaldt kapitalist-lakajer (helt ligesom i Tusindårsriget, hvor de 'revolutionære' SA'ere - inden de blev udrenset i 1934 - brugte dette som argument) og i U.S.A. brugte man - f.eks. Henry Ford og Charles Lindbergh - det modsatte argument, at jøderne var foregangsmænd for kommunisme og også af den grund en trussel mod Vestens værdier.

Læs noget mere om emnet, Ristinge. Hvis du er interesseret er der mange bøger, der kan anbefales.

Chris

Sovjet og østeuropa er uvæsentlige når vi taler om Marx og dine udokumenterede påstande om at han skulle have været antisemit. Jeg påviste i indlægget overnfor at det ikke var tilfældet.

Hvad østeuropa og sovjet angår så kom disse systemer til verden efter en grov forvridning af Marx filosofi, de var ikke resultatet af denne filosofi. Den antisemitisme der var og stadig er i Rusland Polen etc var og er ikke på nogen måde udløst af 'marxisme' men drimod af deres kristne arv. Det er jo fra kristendommen anitisemitismen nedstammer, før kristendommen var der ingen antisemitisme.

Antisemitisme er baseret på påstande om at alle jøder er ens, at de er en race og at de har fælles adfærd. Marx delte ingen af disse opfattelser.

Det gjorde derimod ledende krisdtne teologer ikke mindst Martin Luther som var stærkt antisemittisk.

Hvad angår Holmsgaaard er citaterne hen
tet fra skrifter og artikler skrevet mange år før hun blev medlem af SF. Om citaterne er korrekte ved jeg ikke, men det er de jo nok og de indehiolder bestemtr antisemittiske undertone det er jeg enig i. Men netop derfor er de også helt uden bund i SF og jeg har deltaget i adskillige møde med Holmsgaar og har ikke indtryk af at hun idag skulle nære den slags synspunkter. Hvis det skulle være tilfældet ville det med sikkerhed give hende alvorlige problemer.

Holmsgaard hører idag til den pragmatiske fløj i SF, der er ikke skygge af ekstremist over hende.

mem antisemitisme er et produkt af din kristendom - Chris - ikke mindst den protestantiske kristendom var i fortiden rabiat i den henseende

Charles Lindbergh Chris var kendt for sine stærke nazi sympatier

hvad angår antisemitiske som produkt er der skrevet mange bøger du bør læse Chris, ikke mindst var Martin Luther flittig

Skal vi så ikke, sulpicia romana, glæde os over, at der er mindre end et år tilbage, før magten bliver taget ud af hænderne på den eneste, vi kan komme i tanker om, der ville kunne finde på at misbruge den. Men du er måske bange for, at han vil bruge den til at blive siddende? I så fald har vi et problem, men mon ikke amerikanerne selv vil vide at skride ind i påkommende tilfælde?
Demokrati er jo ikke stærkere, end hvad man gør det til. Bush kan i det mindste ikke genvælges, og der er ikke nogen kandidat, der har tænkt sig at videreføre hans kurs.

"Skal vi så ikke, sulpicia romana, glæde os over, at der er mindre end et år tilbage, før magten bliver taget ud af hænderne på den eneste, vi kan komme i tanker om, der ville kunne finde på at misbruge den. Men du er måske bange for, at han vil bruge den til at blive siddende? I så fald har vi et problem, men mon ikke amerikanerne selv vil vide at skride ind i påkommende tilfælde?
Demokrati er jo ikke stærkere, end hvad man gør det til. Bush kan i det mindste ikke genvælges, og der er ikke nogen kandidat, der har tænkt sig at videreføre hans kurs"

Er det her ikke et præmieeksempel på den fortrængning på højrefløjen som Curt Sørensen taler om. Istedet for at forholde sig til Bush's meritter, så søges det bagatelliseret med, at han er ude af det Hvide Hus om et års tid, desuden er han demokratisk valgt, så på en måde er det demokratiets skyld og lad os så ikke snakke mere om det. Desuden er det vel ikke sikkert at USA ændrer så meget kurs ved et præsidentskifte, eftersom Bush har sat en dagsorden, der er så dominerende at efterfølgende præsidenter vil få svært ved at ændre på den , om ikke andet så fordi de er nødt til at forholde sig til den opblussen af konflikter, den dagsorden har afstedkommet

Sider