Læsetid: 2 min.

Kære Claus Hjort - angående dit angreb på dagpengereglerne

Prisen for samfundet, hvis man ændrer i dagpengereglerne, vil være, at man kraftigt nedbarberer en stor del af kulturlivet - selvfølgelig bortset fra den allermest kommercielle del af det
9. januar 2008

Kære Claus Hjorth Frederiksen,

I anledning af dit 'angreb' på systemet med supplerende dagpenge sidder jeg med en følelse af, at du ikke har den store indsigt i arbejdsvilkårene for bl.a. musikere, og jeg vil derfor gerne oplyse dig lidt om disse, samt stille dig et spørgsmål om min fremtidige beskæftigelse.

Min personlige baggrund er 20 år som professionel musiker samt en fem-årig musik-læreruddannelse fra musikkonservatoriet. Jeg ernærer mig ved dels at spille 'løse' koncerter på spillesteder, festivaler, caféer osv, dels har jeg indimellem lidt længerevarende engagementer som turnéer, teaterforestillinger og skolekoncertrækker. Derudover underviser jeg i en fast deltidsstilling på en musikskole samt som løst tilknyttet timelærer på musikkonservatoriet. Og endelig modtager jeg supplerende dagpenge i de perioder, hvor der ikke er nogle spillejobs. I alt modtog jeg sidste år 22.000 kr i supplerende dagpenge (ivrigt ca. det samme beløb jeg betalte i arbejdsmarkedsbidrag).

Du har et billede af, at vi, der indimellem modtager supplerende dagpenge, gør det, fordi vi ikke gider arbejde på fuld tid, men i stedet nyder et behageligt liv, hvor vi arbejder mindre end andre borgere.

Det rene vås

Denne påstand er det rene vås; der er da ikke noget, jeg hellere ville end at kunne kræve minimum seks måneders fuldtidsbeskæftigelse, når et spillested henvender sig for at få levende musik en aften, eller en musikskole gerne vil have en lærer til at undervise deres tre baselever time om ugen, men sådan er virkeligheden jo ikke skruet sammen. Hvis arbejdsgiverne skulle ansætte musikere og musiklærere på fuld tid, ville et musiksted jo have det samme band til at spille hver aften, og musikskolen have den samme lærer til at undervise i alle instrumenter...

Jeg synes, du overser, at der er visse brancher, hvor der simpelthen ikke findes faste fuldtidsjobs, samt at vi i Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne forholdsvist let kan op og nedjustere arbejdsstyrken med løs- og deltids-ansættelser - til gengæld har lønmodtagerne en tryghed i form af dagpengesystemet. Og hvis lønmodtagernes vilkår bliver forringet, må man også kunne stille større krav om beskæftigelsesgrad til arbejdsgiverne.

Da det kun er 10-15pct. af min årsindtægt der udgøres af dagpengene, ville jeg kunne klare mig uden økonomisk hjælp, men det ville være svært at undvære trygheden i at kunne vide sig sikker på, at man har en vis minimums-indkomst, også i de 'stille' måneder.

At fjerne muligheden for supplerende dagpenge er et angreb på og en underminering af de brancher, der er afhængige af løs- og deltids-arbejdere, og vil betyde at kun de allerbedst lønnede musikere, skuespillere, billedkunstnere, forfattere osv vil kunne have en anstændig årsindtægt. Resten vil så enten skulle skifte branche, eller hutle sig igennem uden økonomisk tryghed.

Prisen for samfundet vil være at man kraftigt nedbarberer en stor del af kulturlivet - selvfølgelig bortset fra den allermest kommercielle del af det. Gevinsten for samfundet vil være, at man får besat nogle få ubesatte stillinger, samt sparer lidt understøttelse til de der vælger at droppe a-kassen.

Så mit spørgsmål er som følger: Mener du virkelig at jeg skal sige mine jobs op, droppe min branche og min uddannelse, for i stedet at tage et ufaglært fuldtidsjob - som måske endda ikke findes om to-tre år?

Joakim Øster er musiker og musiklærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Kristensen

Hver gang Claus Hjort Frederiksen (CHF) dukker frem på tv-skærmen, stiger mit blodtryk voldsomt. Det må være sundhedsskadeligt. Ikke desto mindre lytter jeg til hvad han siger, om ikke andet så fordi jeg fascineres af, hvor meget uintelligent vrøvl der kan komme ud af et åbentlyst intelligent menneskes mund.

Seneste skud fra CHF er jagten på mennesker der modtager supplerende dagpenge. Jeg er sikker på, at CHF kan fremlægge "facts & figures" der dokumenterer, at denne gruppe mennesker er et meget stort problem for samfundet. Jeg er også sikker på, at CHF kan fremlægge "facts & figures" der sandsynliggør, at en indskrænkning i muligheden for supplerende dagpenge giver X antal nye mennesker i arbejde. Når alt kommer til alt, så er talmagi jo den siddende regerings varemærke.

Men der er bare langt fra skrivebordene og tallens magiske evner på papir til den virkelige verden. Ja, der er givetvis nogen der udnytter systemet med supplerende dagpenge. Kan det overhovedet undgåes? Pointen er, at det er absolut et meget lille mindretal der udnytter det system. Langt den største del af dagpengemodtagerne vil gerne have fuldtidsjob, men kan ikke få det. Alligevel skal alle straffes ens ved at retten til supplerende dagpenge indskrænkes.

CHF hævder, at Danmark har 60.000 ubesatte stillinger. Det var det tal han brugte i Nyhederne den 5. januar 2008. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange af de 60.000 stillinger er reelle jobs og hvor mange af dem er ren fantasi og "hype". For nogle år siden var det ganske almindeligt at virksomheder annoncerede jobs der ikke fandtes. En virksomhed der har ledige stillinger signalerer fremgang og udvikling. Jobannoncer var, med andre ord, blot blevet endnu et redskab i virksomhedernes markedsføring. Annoncering i de store jobbaser på nettet koster ikke ret meget set i forhold til "gammeldags" papirannoncer og bare fordi man søger efter folk, behøver man jo ikke at ansætte nogen. Jeg er ret sikker på, at en del af de 60.000 stillinger kun eksisterer oveni hovedet på virksomhedsledere der ikke vil stå tilbage for deres kolleger der (også) råber på arbejdskraft.

Selvfølgelig er der områder hvor der mangler arbejdskraft. I betragtning af de løn- og personaleforhold som offentligt ansatte tilbydes, er det vel ikke så mærkeligt at arbejdskraft ikke lige frem vælter ind på disse områder. Vil der virkeligt komme flere sygeplejersker eller SOSU-hjælpere i fuldtidsstillinger ved at afskaffe supplerende dagpenge? Næppe.

Dele af den offentlige sektor er baseret på deltidsarbejde. Universiteterne benytter sig, fra år til år, i stadigt højere grad af eksterne lektorer, altså undervisere der kun er ansat på kortvarige eller deltidskontrakter. Det er en god økonomisk fidus. For universiteterne altså. De slipper langt billigere om ved at have eksterne lektorer fremfor fastansatte lektorer. Men selv lektorer er jo også mennesker der skal leve, så supplerende dagpenge kan være med til at få tingene til at hænge sammen. Men sådan skal det ikke være længere. De må finde noget mere arbejde. Enhver der har prøvet at jonglere to jobs (mindst) og et familieliv må have himmelvendte øjne, for det kan umuligt være let.

CHF påstår, at hans stramning af dagpengereglerne også er en løftet pegefinger til arbejdsgiverne om at oprette fuldtidsstillinger. Min påstand er, at arbejdsgiverne er fløjtende ligeglade med hvorvidt en deltidsansat kan få supplerende dagpenge eller finde yderligere et deltidsjob. Der er ikke økonomi i at se mennesker som andet end ressourcer der skal bruges billigst muligt.

Jeg synes, at det er afskyeligt at betragte den jagt på arbejdskraft der udfolder sig i øjeblikket med CHF i spidsen. Det virker mere og mere som om, at vi alle skal være små arbejdsbier. Vi har fa.... galeme bare at yde 125% HELE tiden for samfundets skyld. Det er som om, at det er blevet forbudt at være menneske med andre krav/ønsker end bare at være et tandhjul i samfundets maskineri. Enhver der har prøvet at blive rodet ind i de offentliges systemer, der formodes at skulle hjælpe samfundets svage, vil vide at "hjælpen" udelukkende handler om at presse, true eller tvinge mennesker tilbage til arbejdsmarkedet, uanset hvilken situation de måtte befinde sig i.

Vores statsminister, Anders Fogh Rasmussen, påstår at "vi har aldrig haft det så godt". Det er muligvis rigtigt hvis det måles i penge, fladskærme og firhjulstrækkere. Hvis vi lige skrotter det merkantile udsyn og ser på mennesker, så er sandheden vist en anden. På intet andet tidspunkt er så mange danskere som nu afhængige af "lykkepiller" for at klare hverdagen. På intet andet tidspunkt er der så mange, relativt unge mennesker, der brænder ud og må førtidspensioneres (eller det der er værre). Ja, materielt set er vi rige, menneskeligt set er vi ludfattige og på vej mod bankerot. Efter min mening vil forslag som det seneste fra CHF blot forstærke dette.

For at undgå misforståelser: Jeg er ikke selv dagpengemodtager, jeg modtager ingen hjælp fra offentlig side overhovedet. Jeg er ikke en del af hverken det offentlige system eller det private arbejdsmarked som arbejdstager eller arbejdsgiver.

Når du beskriver at de 22.000 kr. svarer til dit arbejdsmarkedsbidrag tjener du i omegnen af 275.000 kr. før skat om året. Et løntilskud på 22.000 kr. i supplerende dagpenge løfter dig op på ca. 312.000 kr.

Du sætter selv ord på problematikken: Tryghed. Men i realiteten har du en indkomst, der sikrer dig "daglidagens fornødenheder" selvom den ikke er så høj som en kandidatuddannelse muligvis berettiger i det offentlige.

Men den problemstilling du præsenterer her, har nærmest modsat effekt på mig. For groft sagt er der jo nogen der skal aflevere 22.000 kr. til den offentlige kasse for at du kan hæve dit personlige tryghedsniveau.

Ydermere er det svært at se at kunsten lider skade; det lyder som en automatisk retorik-pistol.

Med en bruttoindkomst på ca. 23.000 kr. om måneden må et godt budget kunne forudse årets gang og skabe den tryghed du behøver.

Der er masser af private erhvervsdrivende der dagligt står til ansvar for at matche udgifter og indtægter, og selvom vi har et velfærdssamfund, holder vi jo ikke op med at være underlagt økonomiske spilleregler, hvor der skal næring til tæring.

med venlig hilsen
Lennart

Er denne forringelse af dagpenge ikke i modstrid med regeringens løfter samt i modstrid med alle regeringens festtaler både i udlandet og herhjemme om det fleksibel dansk arbejdsmarked,
Derudover vil mange andre grupper udover kunstrene blive ramt af strammere suplerendedagpengeregler.
Fx kan fiskeindustrien, håndværkere der må stoppe arbejdet p.g.a. vintren mv nævnes. For ikke at tale om alle de deltidsstillinger i det offentlige inden for pædagoger osv.

Claus Hjort Frederiksen er både uvidende og fordomsfuld.
Omkring supplerende dagpenge er det et faktum at kommuner i vid omfang kun ansætter personale i deltidsstillinger.
Indenfor det meget omtalte Sosu-område er der en meget væsentlig andel af stillingerne der er deltids stillinger. det samme gælder indenfor daginstitutionsområdet og skolernes SFO'er, vikarerne osv osv.
Masser af andre områder indenfor kulturen er allerede blevet nævnt, men Hjort Frederiksen er nok ude i en helt anden mission; nemlig et angreb på dagpengesystemet.

Senest har Hjort frederiksen så vist at han heller intet kender til tjenestemandsområdet. Claus hjort vil fjerne aldersdiskriminationen mod ældre ved at få 70 års pensioneringen ophævet.
Som begrundelse nævnes bla at sygeplejersker, lærere og Lokomotivførere da skal kunne fortsætte længere endnu hvis de ønsker det.

Men kære Claus Hjort, lokomotivførere har ikke en tvungen pensionering på 70 år, den er på 65 år. Det er den pga de helbredsmæssige og sikkerhedsmæssige regler som skal sikre togdriften og ikke mindst passagerene mod katastrofale ulykker.

Desværre, Lennart Kampmann, spiller klaveret ikke helt på den måde! Hvis man vil kunne komme i betragtning til fulde dagpenge i en arbejdsløshedssituation, er man nødt til at have stået til rådighed for heltidsstillinger, dvs. have modtaget supplerende dagpenge og derved dokumenteret, at man virkelig godt vil arbejde.
Ellers beregnes dagpengene som et gennemsnit af de timer, man har arbejdet de seneste 14 måneder - uanset hvor meget man har tjent i de pgl. timer.

@ Steffen Gliese

Måske skal jeg præcisere pointen: Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at få supplerende dagpenge med en årsindtægt omkring 275.000 kr.
Et godt budget og lidt økonomisk sans vil gøre underværker.

Prøv at foreholde en folkepensionist uden ratepension eller anden tillægsydelse, denne problemstilling, for så er jeg overbevist om at du vil blive belært om at ungdommen har det for let!

Jeg kender udemærket hvordan dagpengesystemet fungerer. Men ok, det er jo ikke altid sjovt at diskutere, når virkeligheden inddrages.

med venlig hilsen
Lennart

Det er jo ikke sikkert, at man alle år tjener 275.000, Lennart Kampmann, og så kan man have brug for sin understøttelse. Men hov, man har ikke arbejdet fuld tid, så har man sør'me ikke optjent timer nok til fuld understøttelse.
Det er problemstillingen.

@ Steffen Gliese

Kan du bare for debattens skyld måske lokkes til at sige hvilken indtjening der skal til for at supplerende dagpenge er overflødige?

200.000 kr.?
250.000 kr.?
300.000 kr.?
500.000 kr.?

med venlig hilsen
Lennart

Jeg kommer til at tænke på hende, der møder hver morgen klokken to. Hende der gør rent til klokken ni.

Jeg er sikker på, hun føler glæde ved den solidaritet, hun udviser, når hun hvert år afleverer en månedsløn til en mand, der i forvejen tjener 275.000 kr.

Han skal vel have tryghed - han skal vel ikke bare være en arbejdsbi - der er vel andet og mere i tilværelsen?

Er det virkelig for meget at forlange, når nu han kræver en månedsløn af hende, at han også følger de samme regler som alle andre - nemlig stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Det mener jeg ærligt talt ikke. Heller ikke selvom han er musiklærer.

Lennard Grahn

Supplerende understøttelse må vel betyde at man står til rådighed "supplerende" altså at man er beskæftiget noget af tiden i faste aftaler og derfor kun kan tage mere arbejde deltids?...

Nåh nej -..det er lønmodtager venlig logik og retfærdighed , den dropper vi lige - her er en ny tanke:

Folk der står op efter kl 6.30 og ikke arbejder minimum 70 timer om ugen (enten ved landbruget, forsvaret, politiet eller som selvstændige) er:

NASSERØVE
KOMMUNISTER
SVAGPISSERE

Og så har vi jo ikke snakket om at mange deltidsansatte ikke optjener pension, får løn på helligdage etc, etc, etc, etc, etc, etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,etc, etc, etc,

men hvis de nu også har dårlig samvittighed over at være nogle

NASSERØVE

så holder de nok deres kæft.

Lennard Grahn

PS: Kunstnere og musikere er pr. definition

NASSERØVE

så det er bare endnu værre hvis de også er på supplerende a-kasse.

Lennart Kampmann
Det kan godt være du har svært ved at forstå det, men dagpenge har intet med ens indtægt at gøre, du kan tjene millioner og stadig på dagpenge hvis du bliver fyret. Dagpengereglerne kan kun én ting: Tælle timer, har du ikke timer nok er du ikke fuldtids, og du kan ikke få fuld understøttelse hvis du bliver arbejdsløs. Den eneste måde du kan dokumentere timer nok som daglejer er ved at hente supplerende dagpenge for de timer du ikke er i arbejde.
Det gælder for alle løsarbejdere, musikkere, undervisere, vikaransatte eller hvor kan nu bruger daglejere.
Jeg kan kun opfatte din fokusering på beløbsstørelse, derhen at du ikke mener at folk med høje lønninger skal kunne forsikre sig mod arbejdsløhed.
Eller er det kun kunstnere der ikke skal have denne ret?

Lennard jer opratter dine indlæg som ironiske, dog uden de er morsomme!

Problemet er vel i virkeligheden to-delt: første del af problemet vedrører den nu meget tidlige tvangsindsats, hvor folk allerede en måned efter deres registrerede arbejdsløshed sættes i sving med aktivering og overvåget jobsøgning. Den burde ikke være et problem for folk med kortvarig ledighed mellem jobs, såsom skuespillere.
Den anden del af problemet er supplerende dagpenge i længere tid, fordi der ikke er timer nok i jobbene. Her er løsningen mere besværlig, og i sidste ende kan den vel kun løses med højere aflønning, som muliggør en egentlig afståen af supplerende dagpenge.
Mht. egentlige arbejdsløshedsperioder kan man vel kun sige, at folk må sørge for at blive aktiverede indenfor deres fag, det kan de selv gøre meget til, og måske også a-kasser og fagforeninger kunne være behjælpelige her. Måske kan vi ligefrem få de store arrangementer, der ellers alt for sjældent er støttekroner nok til at gennemføre...
Man må så lave nogle gode solidariske aftaler om, at man efter en periode indenfor faget på dagpenge kompenseres med et rigtigt engagement på fuld løn; men iøvrigt må den 'privatisering', der er sket med institutioner, der nu er selvejende vel betyde, at aktivering skal ske på samme vilkår som for private arbejdsgivere, altså med et tilskud, som virksomheden efter forhandling så skal lægge løn oveni.
Der er, hvis man vil, måske ligefrem bedre muligheder for at styrke kulturlivet, hvis vi bare står sammen om at bruge reglerne fornuftigt.

Lennard Grahn

jeg er hverken ironisk eller morsom, jeg er en

NASSERØV

(åh, hvis bare mine to arbejdsgivere gad give mig et fuldtidsjob, så jeg slap for at være en dagpenge nasserøv, men de siger jo de ikke har råd...)

Så slap jeg for at bruge mit NASSERØVSLIV på at:

-arbejde om aftenen
-ikke optjene pension
-ikke få betalt på hellligdage
-bruge 24 måneder på at optjene dagpengeretten
-håbe jeg ikke bliver fyret, for man sidder jo lidt løsere som freelance
-
-
-
-
-
-
-

Morsom? nej der er ike noget morsomt her....

@ Lennard Glahn

Jeg forstår ikke offerrollen du her fremviser!

Pointen er at hvis man formår at tjene 275.000 kr. om året, så mener jeg man burde have evnen til at tilrettelægge sin økonomi på en struktureret måde. Og hvis man så er klar over at man inden for ens fag kan forvente perioder med ledighed, kan man jo planlægge og lægge lidt til side.

Det er tilladt at forsøge at forsørge sig selv og ikke automatisk skubbe ansvaret over på alle andre.

Jeg kan ikke sige det bedre en Thomas Henriksen gør i sin post. Hvor er det solidariske med den ufaglærte rengøringsassistent?

med venlig hilsen
Lennart

Man kan ikke få supplerende dagpenge hvis man arbejder over 30 timer om ugen. Og det er jeg sikker på at Lennard Grahn i visse perioder arbejder over 30 timer om ugen, efter hvad han har fortalt os. Han har så sikkert nogle perioder hvor han går arbejdsløs og oppebærer fulde dagpenge for de uger. Og nogen gange har han så sikkert måske kun 15 timer om ugen, også kan kan få suppleret op med dagpenge for de resterende 22 timer om ugen.

Det er klart at man ikke kan leve et liv på supplerende dagpenge hele livet. Det er også klart at meningen med supplerende dagpenge var og er, at de skulle bruges til at indsluse folk på arbejdsmarkedet, ikke at folk skulle hænge fast på supplerende dagpenge i årevis.

Derfor er det efter min mening, fuldstændigt utilstedeligt at f.eks. social og sundheds-assistenterne ikke får tilbudt fuldtids-stillinger, mem må nøjes med stillinger på 28 timer om ugen f.eks. Hvis Claus Hjort virkelig ville det her uvæsen til livs, så tog han en snak med Lars Løkke (finansministeren), og overtalte ham til at sørge for, at der var flere penge til f.eks. sygehusene og plejehjemme mv. så alle ansatte kunne få 37 timer om ugen, da det jo åbenbart er det der er brug for p.t.

/Karsten

Lennard Grahn

Nej, Lennard Grahn har siden afslutningen af sin syv-årige uddannelse som billedkunstner IKKE modtaget dagpenge da man dengang ikke automatisk var a-kasse berettiget ved det at man ikke fik en akademisk grad (det er siden ændret)

Lennard Grahn var på dagpenge i 80'erne men efter forgæves forsøg på at få sagsbehandlere til at forstå at hans daglige arbejde med billedkunst holdt ham rigeligt beskæftiget (han kom jo bla. ind på en uddannelse...) besluttede han at han ikke længere gad blive rubriceret som NASSERØV fordi han modtpg dagpenge og har (heldigvis) holdt sig ude af systemet siden.

Da han langt om længe fandt et forbund der ville have ham - Teknisk Landsforbund , brugte han 24 måneder på at optjene fuld dagpenge ret - han havde jo kun i alt to og tyve timers arbejde om ugen

En forsikring mod arbejdsløshed var jo nok en meget god ide da han jo havde en ikke fast ansættelse på en uddannelses institution (læs evt. Informations egne artikler om denne "daglejere i det offentlige" problematik...)

I dag er han fuldtidsforsikret, håber at han aldrig får brug for sin RET TIL DAGPENGE ("rettigheder" gud - har man det?...) og nu kommer det store spørgsmål:

Er dagpenge ikke en FORSIKRING MOD ARBEJDSLØSHED som man OGSÅ SELV BETALER TIL over sit KONTiNGENT?

Jeg har aldrig tidligere hørt om en forsikringsordnng hvor man skal rubriceres som NASSERØV når man skal til at bruge den service man betaler for....

Heldigvis flytter de fleste unge kunst talenter til Berlin og London for at undgå at spilde tid på neo-liberalt bonderøvs snæversyn så problemet med NASSERØVE er jo snart overstået, så kan resten af Danmark få Kongehuset og Vild med Dans i fred og nyde friværdien uden alle de kunstner NASSERØVE.

Puh-hah!

NASSERØVE.

@ Lennard Glahn

Det handler jo ikke kun om at være beskæftiget, man skal jo også i det lange løb kunne leve af det man laver.

Fint nok at man kan lave kunst, men fortæl en fuldtidsarbejdende alenemor at du ikke kan får dagpenge fordi du havde travlt med at lave kunst.

Picasso måtte brænde nogle af sine værker for at holde varmen. Ægte kunstner, eller hva?

med venlig hilsen
Lennart

Ja, Lennart Kampmann, og Asger Jorn døde af sygdomme, han havde pådraget sig, mens han var ung og fattig - og det er meningen med systemet i dag, at vi skal undgå den slags skæbner for folk!
Om kunstnere og videnskabsmænd kan leve af det, de laver, bestemmes af finansloven og politikerne, sådan som de altid har været, og sådan som det borgerlige samfund naturligt er forpligtet til at opretholde det til gengæld for at få landet foræret.
Situationen er jo ikke meget forskellig fra problemerne med at undervise ualmindeligt godt begavede børn, hvorfor det let bliver et problem med sådanne i politikeres og administratorers øjne, hvor det ubetinget burde være en gave.
Det værste ved forslaget om at afskaffe eller begrænse supplerende dagpenge er dog, at vi ikke længere har flexicurity-systemet, som vi er berømte for! For der er jo ingen fleksibilitet tilbage.
Mange jobs i dette land var bedre udført, da man ikke insisterede på fulde arbejdsuger, postbudene f.eks., hvor alle kunne være sikre på at få deres MORGENpost.
Nu er vi ved at have givet arbejdsgivere offentlige og private hals- og håndsret over landets borgere, det er ikke rimeligt - mere rimeligt var det, at folk, der tjener en hulens masse penge, ikke fordi de arbejder 25 timer i døgnet, men fordi de befinder sig i en særlig gunstig stilling i en organisation, fik et lønloft eller en ekstraordinær høj beskatning af de sidste tjente kroner. At hive kassedamen frem som den, der betaler for kunstnernes 'lediggang' (en helt forkert opfattelse, da kunstnere - og videnskabsmænd - egentlig aldrig holder fri), er uartigt, da det jo er de væsentligt bedre aflagte, der lægger mest i skat - og som får fornøjelsen af kunsten.

Lennard Grahn

"man skal jo også i det lange løb kunne leve af det man laver."

Jeg er helt enig! lad os i samme omgang få fjernet:

-landbrugsstøtten (specielt den store fra EU)
-iværksætter ydelser
-eksportstøtten ti Dansk Industri

og hvad der ellers gives af støtte - man skal sgu' da kunne KLARE SIG SELV

ellers er man en

NASSERØV

Og alenemoren vil jeg hellere fortælle at den koncernchef i Maersk der arbejder dobbelt så mange timer om ugen end hende ikke får det dobbelte i løn - Han får det tyve dobbelte...

Arbejde-løn-tid-penge-samfund

interessante størrelser ikk?

Lennard Grahn

"...pas på Kvik- det er en kunstner, det er en NASSERØV!"

(Kvik vender ryggen til godbiden og grisehandler Larsen smiler)

@ Lennard Glahn

Principielt er jeg da helt med på at fjerne landbrugsstøtte, iværksætterstøtte og eksportstøtte. Det er skjult skattefinansiering. Om der kan samles enighed på det politiske plan er en anden sag.

Du virker lidt låst i din rolle som kunstner og selvudråbt nasserøv - er der noget du har brug for at tale med nogen om? (Der er for eksempel ingen grund til at råbe (bruge versaler) )

med venlig hilsen
Lennart

@ Steffen Gliese

Nå, er du her endnu? Kan du så ikke svare på de poster du ikke gad at kommentere, før jeg skal bruge mere tid på at svare dig?

Noget for noget, yde for at nyde...

med venlig hilsen
Lennart

Lennard Grahn

Jeg råber fordi jeg er vred (det er en "følelse" check evt. wikipedia) og jeg er vred fordi jeg spilder tid på neo-liberale smartasses der spiller fedt spil i kommentar forums som dette.

@ Lennard Glahn

Vi bestemmer jo selv hvad vi vil spilde vores tid på. Det er jo også hovedpunktet i liberalismen. Det har ingen af os brug for en folkekommisær til at hjælpe os med.

Det er jo ikke sådan at anti-liberalister har patent på følelser og vær-god-mod-andre-holdninger.

med venlig hilsen
Lennart

Iøvrigt har jeg da altid været af den opfattelse, at folk bestemmer sig for et arbejde, de interesserer sig for, subsidiært giver nogle afledte værdier, som andet arbejde ikke giver. Men jeg tager måske fejl?
Og jeg tager måske også fejl, når jeg tror, at de ultraliberale aldrig selv ville tage de jobs, de ønsker at tvinge kunstnerne til. Men nogen får bedre løn efter fortjeneste end andre.

@ Steffen Gliese

Prøv at sætte ideologien lidt til side og tænk over om ikke det handler om at være en initiativrig person, der selv forsøger at komme "fremad" i tilværelsen. Altså en der i en arbejdsløshedssituation tager et midlertidigt job, for ikke at gå i stå, eller stå uden indtægt. Modsætningen til det er at vente på samfundets hand-out, at nøjes med dagpenge.
Jeg siger ikke at dagpenge er et onde, for der kan være kortere perioder, hvor man ikke kan oppebære en indtægt. Men dagpenge er jo en hjælp til at komme videre, ikke til at etablere sig permanent på samfundets bekostning.

Jeg har da selv varetaget en række forskellige jobs, som nogle måske ikke ville indlade sig på, og det er mit valg. Jeg har også i en periode været på dagpenge, efter endt uddannelse. Det er jeg da glad for kunne lade sig gøre. Men målet med min uddannelse var jo netop ikke en karriere på dagpenge.

Arbejde er en interessant størrelse, for det er jo en blanding af lyst og nød, der afgør at vi skal yde noget for at opretholde et bestemt materielt niveau. Hvis man kun vil basere livet på lyst, vil man ofte blive indhentet af den barske virkelighed; at nogle ting kan man ikke unddrage sig i længden.

med venlig hilsen
Lennart

Ja, Lennart Kampmann, men vi kan heldigvis også vælge at anlægge et materielt niveau, der tillader os at kunne afsætte rigtig meget tid til det, vi er uddannet i, men som samfundet det til trods ikke vil bruge penge på.

Jeg har i min efterhånden mangeårige karriere arbejdet et utal af steder indenfor mit fag, og det har jeg sat en ære i. Der er ikke så meget andet, jeg kan, ikke så meget andet, der interesserer mig - og derfor har jeg ganske kontinuerligt arbejdet dels på dagpenge, dels i fast ansættelse, dels i vikariater. Jeg lever med, at nogle politikere beslutter, hvordan mine ansættelsesvilkår skal være, år for år.

Jeg støtter Lennard Grahn 100%, for det der finder sted i det danske samfund for tiden er en udtalt hetz og diskrimination mod forskellige minoritetsgrupper.

Hej Thomas Henriksen, og I andre der kommenterer mit indlæg.
Når jeg nævner mit arbejdsmarkedsbidrag - og dermed min årsindkomst - er det for at vise at jeg forrige år efter nogle måneder med ringe indtægt (og supplerende dagpenge), endte med at have en fin årsindkomst, så jeg altså kom til at betale ligeså meget i arbejdsmarkedsbidrag som jeg fik i understøttelse.
Dermed kan den enlige mor til 11 børn, der står op to timer før hun går i seng og arbejder i 16 timer hver dag (inkl søndag) ånde lettet op; jeg endte med selv at financiere mine dagpenge!
Pointen med trygheden er at jeg som freelancer jo ikke aner hvor høj en årsindtægt jeg ender med at have, men dagpengesystemet er skruet sådan sammen at man som musiker regner sin indkomst om til timer, så hvis jeg én dag tjener 4.000 kr. ikke får dagpenge hele den næste uge, osv.
Og Lennart Kampmann, hvis du mener at jeg ikke burde modtage dagpenge i en måned uden indtægt, fordi jeg bør have en forventning om senere på året at tjene penge nok, hvordan hænger det så sammen med at du som nyuddannet modtog dagpenge? Havde du ikke en forventning om at få et arbejde, og burde du ikke have lånt penge, som du senere kunne have betalt tilbage, så DU ikke skulle have taget brødet ud af munden på de sultne flygtninge børn?
Nej, spøg til side, jeg synes bare debatten kører lidt af sporet.
Den reelle situation er desværre at de borgerlige politiker virker uoplyste og snæversynede, hvilket de seneste tiltag vidner om; først beskærer man man "Levende Musik I skolen" ordningen fra 3,3 til 1,0 mio, hvilket berøver 50.000 skolebørn en koncertoplevelse, dernæst får man ondt i røven over at Danmarks allerstørste 266 kunstnere, som Per Kirkeby, Anne Linnet og Claus Rifbjerg får årlige tilskud på 14000 kroner. Men der er råd til skattelettelser for 10 mia, og livsvarige ministerpensioner.
Man må da lade regeringen at de sender nogle klare signaler:
1) Børn har (på trods af at al hjerneforskning beviser det modsatte) ikke godt af at høre levende musik; næ, de skal terpe paratviden.
2) At være musiker er ikke et rigtigt arbejde, så hold op med det!