Kommentar

Kosovo behøver et historisk kompromis

Man bør evne at se Kosovo i et længere historisk perspektiv og ikke vælge den periode, som passer bedst til den konklusion, som a priori ønskes underbygget
2. januar 2008

Det er med interesse, jeg læser Karsten Fledelius' balancerede artikel i Information 15. december om at forelægge Kosovos juridiske status for Den internationale domstol (ICJ) i Haag og hans kommentarer til min kronikk 13. december. Pladsmæssige grunde gjorde mig kategorisk i min påstand om, at "Kosovo ikke er unikt."

Denne påstand kan måske ses på som modstykket til den kategoriske diplomatfrase "Kosovo vil ikke skabe præsedens," som jeg ikke mener bliver sandere, selv om den gentages mange gange. Et selvstændigt Kosovo kan åbne 'Pandoras æske' og få uforudsigelige konsekvenser for frosne konflikter i Europa og Kaukasus.

Serbiens president Boris Tadic' forslag om at forelægge Kosovo' juridiske status for ICJ er interessant, men ikke uden risiko for sagens upartiske behandling. NATO-landene har nemlig, ved at bombe Jugoslavien i 1999, hævet sig over folkeretten og selv udråbt sig til at være det folkeretslige samfunds lovgiver, udøver og dommer og dermed ignoreret den 200 år gamle magtfordelingstradition, som er fundamentet for det vestlige demokrati.

En dom i forhold til Kosovos status vil næppe forblive upåvirket af pres fra stormagterne, som deltog i bombningen. ICJ afviste Jugoslaviens sag mod NATO-landene for bombningen i 1999.

Kosovos tilhørsforhold bør ikke kunne bestrides på trods af de mange navneændringer, som Fledelius nævner, men kan gerne afprøves. Kosovo var fra 1912-13 til i dag en del af Serbien, uafhængig af hvilken statsdannelse Serbien var en del af. I Titos Jugoslavien var Vojvodina en autonom region, mens Kosovo oprindeligt 'kun' var et autonomt område. Den omstridte grundlov fra 1974 øgede Kosovos selvstyre og skriftfæstede Titos politik om, at et stærkt Jugoslavien var et svagt Serbien; men der var ikke tale om at gøre Kosovo til republik.

Vilkår værre end før

De, der hævder, at de nationale grænsers ukrænkelighed må vejes mod brud på menneskerettighederne under Milosevic, bør evne at se Kosovo i et længere historisk perspektiv og ikke vælge den periode, som passer bedst til den konklusion, som a priori ønskes underbygget. De sidste 100 år har serberne og albanerne på forskellige tidspunkter haft magtovertaget og undertrykket hverandre i Kosovo.

Kosovos autonomi blev reduceret af Milosevic, men blev ikke 'ophævet.' Provinsens flersprogethed og minoritetsrettigheder blev opretholdt, men kosovoalbanerne boykottede Serbiens institutioner og satte sig selv uden for disse rettigheder. I dag udtrykker kosovoserberne deres modstand mod Kosovos uafhængighed på samme måde. De vilkår, som Kosovos serbere har levet under fra 1999 til i dag, er værre end den diskriminering, som kosovoalbanerne blev udsat for under Milosevic og frem til UCK's væbnede oprør i marts 1998. Vestlige menneskerettighedsforkæmpere og intellektuelle har været skammelig tavse om forholdene for Kosovos serbere og for en million andre serbiske flygtninger fra de jugoslaviske borgerkrigene.

Ikke et kompromis

Partene i Kosovo må hjælpes frem til et kompromis, men Kosovos uafhængighed er ikke et kompromis. Det demokratiske Serbien tilbyder et historisk kompromis. Sådanne indrømmelser burde det autoritære Serbien være kommet med i 1990'erne. Hvis Serbien må 'betale' for Milosevic' styre i Kosovo i 90'erne, bør også USA kunne få regningen for sine krige. Loven og menneskerettighederne må omfatte alle, også serberne i enklaverne i Kosovo. Desværre er humanitære argumenter ofte et dårligt kamufleret instrument for stormagternes egne geostrategiske manøvrer. International lov og orden er sejerherrernes justits og den stærkestes ret.

Øyvind Hvenekilde Seim er historiker og Balkan- og Øst-Europa-analytiker

Serie

Seneste artikler

  • Æresbegreber stopper Kosovo-domme

    7. juli 2008
    Ingen vil vidne i sagerne efter det blodige etniske opgør i 2004, hvor snesevis af serbere blev dræbt, og hundredevis af serbiske huse og flere ortodokse kirker blev sat i brand
  • Brug for ægte ledere

    22. marts 2008
    SEJDI HALILI er en gammel mand i det nordlige Albanien, far til otte sønner. Han har en gåsehuds-smuk historie at fortælle
  • Voldsomme uroligheder i Nordkosovo styres fra Beograd

    18. marts 2008
    I går satte det serbiske mindretal i byen Mitrovica ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater, efter at det besatte domhus i byen var blevet ryddet af de internationale styrker. Ifølge kilder fra både Serbien og Kosovo koordinerer den serbiske regering urolighederne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"De vilkår, som Kosovos serbere har levet under fra 1999 til i dag, er værre end den diskriminering, som kosovoalbanerne blev udsat for under Milosevic og frem til UCK's væbnede oprør i marts 1998."

Det var da noget af det mest latterlige vrøvl jeg længe har læst!
Serberne har det godt i KosovA, og det er deres egen skyld, at de ikke kan være en del af samfundet - Da de ikke selv vil være det. Serberne nyder godt af at være en minoritet, og har serbiske skoler, tv, radio, aviser osv. Det havde albanerne IKKE! De blev fyret fordi de var albanere, de blev tortureret fordi de var albanere, de blev fængslet fordi de var albanere, de blev slået ihjel og massakreret fordi de var albanere. At du (Øjvind Hvenekilde Seim) uddannet historiker, og Balkan analytiker, som en forholdsvis seriøs avis (Information) spørger til råds kan være så uvidende og fyldt med serbisk propaganda og skræmmehistorier, er under al kritik. Du viser en utrolig uvidenhed om tingenes gang på Balkan, og du burde faktisk flove dig!

Det eneste kompromis der er tilbage, er selvstændighed - Det er albanernes kompromis - Nu tænker du "hvordan kan det være kompromis?"

Jo, det skal jeg sige dig. Albanerne kunne kræve meget mere i hele Balkan som er blevet ulovligt taget fra dem, men de kræver kun KosovA. De kunne kræve Chameria, som grækerne annekterede, og slog flere hundredetusinde albanere ihjel, og fordrev 1 million. De kunne kræve hele nordvest Makedonien, sydøst Serbien og det sydlige Montenegro. Og kræve, at lave en stat som blev kaldt det forenede Albanien, men det gør de ikke. De kræver KosovA!

Og det skal de nok få, og jeg velkommer dem -Velkommen til verdens yngste stat - KosovA!!!

"Albanerne kunne kræve meget mere i hele Balkan som er blevet ulovligt taget fra dem, men de kræver kun KosovA. De kunne kræve Chameria, som grækerne annekterede, og slog flere hundredetusinde albanere ihjel, og fordrev 1 million. De kunne kræve hele nordvest Makedonien, sydøst Serbien og det sydlige Montenegro. Og kræve, at lave en stat som blev kaldt det forenede Albanien, men det gør de ikke. De kræver KosovA!"

Kunne det egentlig udtrykkes tydeligere, at vulgærnationalismen trives på begge siuder, og at der er brug for et historisk kompromis?

"Albanerne kunne kræve meget mere i hele Balkan som er blevet ulovligt taget fra dem, men de kræver kun KosovA...."

Does it mean that you would accordingly support other nations/ ethnic groups/ minorities/ et cetera in their wish to obtain independence? Would you like to make a list?

Don't bother though. They've all been waiting for Kosovo's "independence": Abkhazians & Ossetins in Georgia; Armenians in Nagorno-Karabakh; Russians in Pridnestrovie; Basque in Spain; Serbs and Croats in Bosnia; don't forget to give Vilnius back to Belarus and Istambul to the Greeks... And I think that it's high-time for Armenians to claim all the lands from Palestine to the Caspian Sea, for they used to live there some 1st century B.C.!

Don't you see how absurd it can be?! World history can give you loads of facts to prove absolutely ANY point of view. The problem is that these facts are often used to back up dubious political interests or interests of dubiuos politicians...

Tak til Hr. Hvenekilde Seim for en god artikel. Det er nemlig en Pandoras æske, der er blevt åbnet. Man skulle ellers tro, at FN havde lært noget af Israel/Palæstina-konflikten, men det er åbenbart ikke tlfældet. Håbet om en "neutral" behandling ved en international domstol kan Serbien efter min mening godt opgive.

Lauritzen du behøver ikke gå så langt væk, du kan starte med at fortælle mig hvori forskellen på Danmarks problem med Slesvig Holsten - ikke mindst sydslesvig er - sammenlignet med Kosovo - består. Ud over at vi er protestanter på begge sider af grænsen og at Fog Rasmussen ikke er nogen Milosovic - har jeg meget svært ved at se at der er nogen forskel overhovedet.

Du kunne så tænke lidt over hvordan vi løste problemet og så prøve at overføre det på situationen i Balkan.

Virkeligfheden er at de problemer Balkan har har vi overalt i verden, og der er ikke nogen anden og bedre måde end at trække grænserne efter folkeafstemninger.

Eller du hører måske også til dem der vil befri Sydslesvig?

Hr. Ristinge, forskellen burde være temmelig indlysende. DK accepterede en folkeafstemning i Sydslesvig som grundlag for nationalitetstilhørsforholdet, men det gør Serbien ikke. Serbien er af det internationale samfund med våbenmagt blevet tvunget til accepten. Det åbner naturligvis døren for andre minoriteter inden for nationale statsgrænser, derfor anerkender f.eks. Spanien eller Rumænien heller ikke landet, da de frygter, at deres egne minoriteter vil påberåbe sig den samme ret.

Nej forskellen er Lauritzen at Serbien aldrig ville acceptere at Kosovo blev delt med en forlkeafstemning. Det gjorde Danskerne i øvrigt heller ikke, vi accepterede det fordi det blev os tilbudt ved freden i 1864 og hen ad vejen fandt vi ideen retfærdig men tyskerne (eller prøjserne) 'glemte' løftet. Læs din Danmarkshistorie. Der er ingen forskel, på alle afgørende punkter er situationen den samme.

Hr. Ristinge, jeg troede egentlig, at de var historiker. Sydslesvig blev tysk efter en afstemning i 1920. En folkeafstemning, som DK accepterede. Ideen om en folkeafstemning tidligere blev strøget i fredstraktaten i 1879.

Ja jeg er historiker og du har så åbenbart ikke fod på historien her. Den afstemning i 1920 blevet lovet sønderjyderne af preussen after nederlaget og som en del af fredsforhandlingerne. Men så glemte de det, præsist som jeg skriver ovenfor. Den folkeafstemning var oprindeligt tyskernes ide, det var bestemt ikke vores ide. En folkeafstemning afholdt i perioden mewllem 1850 og 1864 ville nemlig ikke have givet os hele Slesvig til Dannevirke kære Lautrizen, og det var det det danske folk og deres politikere ville ha. Man indlemmede derfor Sydslesvig i danmark med en forfatningsændring som konbgen (der var tysk af fødsel og anset for tysksindet - ikke kunne sige nej til - trod det at manden vidste bedre)

Det var den handling der gav Prøjserne og Østrigerne den undskyldning til at gå ind i Slesvig Holsten for at befri deres tysksprogede venner. Du skulle ta ved lejlighed og læse dette her Lauritzen, det er faktisk en lærerig historie.

Vi havde jo vundet krigen i 48-50 og folk var overmodige og glemte at den krig bare var en borgerkrig, og ikke det samme som at stå over for den samlede prøjsiske og Østrigste militærmaskine. Tænk, danskerne mente virkelig de sagtens kunne banke de der tyskere, det var før Anders And syndromet satte ind og det Radikale parti begyndte at spøre om 'det kunne nytte'

.Jo Lauritzen, den folkeafstemning var ikke en dansk ide, det var en tysk ide! Men fra 1864 til 1920 voksede ideen og fik fodfæste i Danmark, Og efter første verdenskrig kunne man så anmode om at den folkeafstemn ing man engang var lovet også blev afholdt. Det var sådan det var kære Lauritzen, der er ikke noget gloværdigt i det, andet end at da først den afstamning havde fastlagt grænsen, så holdt skiftende danske regeringer fast. Gud være lovet fulgte man ikke visse medlemmer af det konservative og Venstre som gerne ville have en ny folkeeafstemning efter 2 verdenskrig vor store dele af sydslesvig (ja endog dela af Holsten har jeghørt) var lune på tanken on at blive danske.

Men jo - den afstemning blev hold fordi Bismark lovede os den, det var det hele, vi strøg ikke tanken om en folkeafstemning vi overtog den bare, desuden var det den eneste fornuftige måde det kunne gøres på. Men hvis ikke det var fordi at vi i perioden 1850-64 opførte os nøjagtigt lige så tåbeligt som Serberne i forhold til Kosovo, så havde grænsen idag ligget syd for Flesborg. ved valget i 1870 var der i Flensborg og flere sogne sydpå stadig et stort flertal for danskheden, og Bismark var indstillet på at give os det tilbud, men nej, vi ville have også de tysksindede områder, helt ned til Dannavirke og med Schleswig by

Vi danskere skulle ikke have noget af folke

Jeg orker ikke mere, enten må du eller Wikipedia omskrive deres version, for de stemmer ikke overens. Krigen 48 endte uden løsning på problemet. Efter dansk annektering fulgte krigen 64 og Pragerfreden, hvor en folkeafstemning blev fastlagt. Den blev i 79 strøget i traktaten. Versailletraktaten efter 1.Verdenskrig var det, der fastlagde at spørgsmålet skulle afgøres ved folkeafstemning. Hvis du er uenig i det, så må du for min skyld skrive din egen danmarkshistorie, og hvad du skriver: "den folkeafstemning var ikke en dansk ide, det var en tysk ide! Men fra 1864 til 1920 voksede ideen og fik fodfæste i Danmark, Og efter første verdenskrig kunne man så anmode om at den folkeafstemn ing man engang var lovet også blev afholdt." er historisk forkert.

Der er ikke nogen modsætning melem det jeg skriver og det der står i det leksikon, blot er det der står i leksikonet stærkt forkortet Lautrizen, og når Versailletraktaten pludselig kommer op med ideen er det efter dansk press, det danske press var født af at det var blevet lovet af Tyskerne.

Den afgørende poiunte er imidlertid, at der skulle en tabt krig til før vi indså at Alesvig måtte deles efter sprog. Indtil 64 ville vi ha det hele, nøjagtig lige som serberne og af præsist samme grund. Vi arbejdee også med planer om at fordanske området når det var blevet vores 'igen'..

parallelerne er derfor slående