Læserbrev

Hvad kunsten kan

Debat
4. januar 2008
Hvem forudså i 1910-erne, at Marcel Duchamps sære og i samtiden stort set ukendte readymades en dag ville blive afgørende for vores forståelse af, hvad kunst også kan?

Hvem forudså i 1910-erne, at Marcel Duchamps sære og i samtiden stort set ukendte readymades en dag ville blive afgørende for vores forståelse af, hvad kunst også kan?

Duchamps -Fountain-

Det er tankevækkende, at en kunstdebat, der opererer med udtryk som plattenslageri og fupbarok, kan opstå i 2008. Men det er ikke desto mindre resultatet af Peter Nielsens leder fra 29.-30. december. PN gør sig ellers umage, vil jeg mene, med at påpege mulighederne i kunsten i dag. Og det er synd og skam, at en væsentlig debat om kunstens og kunstnernes muligheder ender i et negativt overkill, som bl.a. det Christian Schmidt-Rasmussen CS-Rlægger for dagen.

Alt er tilladt, og alt er muligt, siger vi om kunsten i dag. Det er på tide at tage den udbredte idé på ordet! Jeg ønsker en saglig og konstruktiv debat og vil derfor oprigtigt opfordre CS-R til at genoverveje sine argumenter. At behandle andre kunstnere sådan fører ikke til noget større og bedre. Alle kunstnere skal have den plads, de behøver, og den imødekommenhed de fortjener. Du mister ikke noget som kunstner, CS-R, ved at tillade mangfoldighed, kun lidt position og magt, og det er vel i orden?

I min bog Sorte billeder plæderer jeg for en kunstscene, hvor der er plads til alle mulige forskellige strategier og kunstbegreber på samme tid. Bogen tager afsæt i en gruppe kunstnere, der som samlet fænomen er negligeret af kunsthistorieskrivningen. Men mit ærinde er ikke at rehabilitere nogle kunstnere, der har mødt modstand, fordi de har bevæget sig udenom de herskende trends, og heller ikke at kritisere nogle andre kunstnere, der nyder faglig anerkendelse. Tværtimod ønsker jeg med bogen at gøre opmærksom på, at der er plads til begge positioner og alle mulige nuancer ind i mellem. Det betyder i realiteten blot, at det er nødvendigt at forholde sig til de forskellige traditioner, som kunstnere arbejder ud fra.

Det giver ingen mening at bedømme al nutidskunst ud fra de samme parametre. Man må anvende forskellige kriterier for at kunne anerkende og få udbytte af de kunstformer, som nulevende kunstnere arbejder med. Hvis ens forventninger er fastlåste, ser man det samme, ligegyldigt hvorhen man ser.

Hvem tør forudsige hvordan den tankevækkende, givende, udfordrende, bevægende kunst næste gang vil tage form? Hvem forudså i 1910'erne, at Marcel Duchamps sære og i samtiden stort set ukendte readymades en dag ville blive afgørende for vores forståelse af, hvad kunst også kan? Og før ham en lang liste med Van Gogh, Turner, Goya, Caravaggio, Giotto etc. Vær dog lidt mere åbne og nysgerrige over for kunstens muligheder. Når vi endelig historisk set er nået et sted hen, hvor samfundet giver mulighed for reel kunstnerisk frihed, er det paradoksalt at ville begrænse eksperimenterne med kunsten.

I stedet for at undertrykke det, der afviger fra ens egen smag og forventninger, handler det mere end nogensinde om at være modtagelig overfor kunstens mangeartede udtryksformer og lade dem komme til orde. Kun på den måde kan vi opdage, hvad kunst egentlig er, og hvad den kan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er tankevækkende, at en kunstdebat, der opererer med udtryk som plattenslageri og fupbarok, kan opstå i 2008"

- Tankevækkende fordi samtidskunsteren intet begreb kender til der er opstået i fælles ånd, alt samtidskunsteren kender er et ego på størrelse med universet.

mvh

Tak Merete,
Tak fordi du rokker lidt ved den meget provinsielle tilgang til kunst som hersker her i kongeriget. Man kunne fristes til at sammenligne de holdninger som fx. Christian Schmidt-Rasmussen giver udtryk for, med det formørkede smalsyn som præsterne i Dansk Folkeparti indimellem formidler.

Så derfor er dejligt at der er nogen som tør mene noget andet, jeg håber også at den åbenhed du plæderer for vil sprede sig til andre kunstformidlere i branchen. Hvis vi er heldige, vil det holdningsskred du har sat i gang, gøre den betydeligt mere interessant og overraskende at gå på kunstudstilling fremover!

Og tak for det!

Glæder mig i øvrigt til at læse din bog.