Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
1. februar 2008

CIA og Grønland

Niels I. Meyer, Hørsholm

De danske skatteborgere betaler i dyre domme for politiets og forsvarets efterretningstjenester. Hvis disse tjenester ikke er helt inkompetente, må de have været vidende om deres CIA-kollegers lyssky fangetransporter.

Hvis de har haft denne viden, må den være gået videre i hvert fald til statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Hvis de tre ministre har fået disse oplysninger, har de anført af statsministeren vildledt Folketinget og den danske befolkning og bør tage konsekvensen heraf. For statsministerens vedkommende vil det ikke være første gang.

Hvis regeringen fortsat modsætter sig en uvildig undersøgelse af disse forhold, vil det bestyrke mistanken om, at ovenstående scenarie er en korrekt gengivelse af virkeligheden.

CIA flyvninger for dummies

Claus Bentow, København K

To forhold springer i øjnene som pinagtige, grænsende til det stupide, i forbindelse med debatten om CIA's lyssky flyvninger.

Den første er, at terrorister som f.eks. den nu forsvundne Abu Talal kan få asyl i Danmark. Til trods for at Ægypten har krævet Abu Talal udleveret, så mener man åbenbart at man frit kan hærge og myrde løs i udlandet for derefter at finde helle og en hjælpsom base i Danmark for propagandering af drab på politiske modstandere, og hvem der i øvrigt måtte stå i vejen. Straffrit naturligvis og med familiesammenføring.

Det andet er, at vi med vanlig europæisk berøringsangst og virkelighedsflugt, lukker øjnene og beder til, at vores sikkerhedspolitiske trusler forsvinder - hvis bare vi gør os ubemærkede og ikke fornærmer nogen. Igen må farmand Amerika rage kastanierne ud af ilden for os, alt imens Europa står på sidelinjen, hændervridende og med tudefjæs på.

Så tak til USA for at tage truslen alvorligt og at have mandsmodet til at handle efter deres overbevisninger, så at verden kan forblive et trygt sted.

Umulig opgave

Allan Levin, København NV

Ved at tage historiekasketten på burde det være let at indse, at det er en umulig opgave at tæmme Afghanistan. Det lykkedes ikke for det zaristiske Rusland eller det kommunistiske Sovjet eller for det hedengangne britiske imperium. Hvorfor skulle det så lykkes for USA ?

Landets egen befolkning mænd kvinder og børn skal ved eksemplets styrke bekæmpe patriarkalsk vold og formørket religiøs fundamentalisme.

Universiteterne skal overholde reglerne

Martin Henriksen, uddannelsesordfører for DF

Jeg må indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg læste Information i mandags. Avisen kunne oplyse, at nogle universiteter tilsyneladende fastholder den ellers afskaffede gruppeeksamen. Jeg finder det bekymrende, hvis universiteterne fortolker reglerne så frit, at de studerende reelt går til gruppeeksamen i stedet for en individuel eksamination og bedømmelse. Universiteterne skal naturligvis overholde reglerne - og der er i forvejen mulighed for at søge dispensation fra reglen om individuel eksamination, hvis man på nogle uddannelser har vægtige begrundelser for at eksaminere i grupper.

Derfor har jeg nu bedt videnskabsminister Helge Sander (V) om at redegøre for universiteternes eksamensformer for at få klarlagt, om nogle universiteter omgår reglerne, og jeg vil samtidig bede undervisningsminister Bertel Haarder om at undersøge, om noget lignende foregår på hans område. Vi må holde fast i, at eksamensbeviset er individuelt og derfor skal afspejle den enkelte elevs evner og præstationer. Det kan ikke nytte noget, hvis de studerende oplever, at andre eksaminanders præstationer får indflydelse på ens eget eksamensbevis.

Urimelig kritik af S

Henning Tjørnehøj, Birkerød

Information så i sin leder den 29. januar de tyske socialdemokraters sejr i delstaten Hessen som et udtryk for, at SPD ikke som S i Danmark "har forsøgt at smigre højrefløjens vælgere". Der tænkes formentlig på, at S efter valget i november 2001 gav sin støtte til en regulering af indvandringen fra tredjelande, og at man fortsatte den skattestops-politik, som i praksis også blev gennemført af Nyrup-regeringerne.

Hverken Margrethe Vestager eller Villy Søvndal ønskede under den seneste valgkamp udlændingepolitikken ført tilbage til før valget i 2001. Men de ønsker som S, at indvandrere og asylansøgere behandles ordentligt, og at starthjælpen f.eks. bliver afskaffet. De afviste også begge at øge skattetrykket. Ligesom S ønsker de et mere forenklet og socialt retfærdigt skattesystem.

Det fremgik i øvrigt af lederen, at SPD vandt i Hessen ved at kritisere en tidlig skole-deling af børnene, ved at kræve mindsteløn og ved at støtte indførelsen af vedvarende energi. Men det er jo synspunkter, som helt og fuldt deles af det danske S. Det forekommer derfor lidt svært at forstå beundringen af SPD-sejren, og hvorfor skal S hænges ud for en udlændinge- og skatte-politik, der også har R's og SF's støtte?

Drop menings-fællesskabet

Kai Dalsgaard, Ulfborg:

I avisen 29 januar blev jeg ret så overrasket over, at den såkaldt uafhængige avis så tydeligt markerede sin holdning til udenrigspolitiske begivenheder allerede i de vejledende overskrifter. Jeg har hidtil haft den forventning, at det var lederne, der markerede holdninger, mens overskrifter var neutrale.

Allerede på forsiden står der med rød understregning at "USA har mistet tålmodigheden med Pakistan". Herved tegnes et billede af den tålmodige person, der endelig har følt sig tvunget til at gribe ind over for den uvorne. Derved menneskeliggøres krigsmaskinen. En militær forståelse viser sig også ved underskriften "Nøglen til succes i krigen mod terror", altså igen en militær løsning fremfor en humanitær indsats. På side syv følges forsideartiklen op med overskriften "USA vil nu gribe om nældens rod" hvor USA ses som den gode gartner, og at gribe om nældens rod forstås som en militær opgave.

Selv om Informations journalist sammen med andre udvalgte journalister blev inviteret og betalt af Forsvarets efterretningstjeneste til at rapportere fra krigszonen betyder det ikke, at man skal dele synspunkter i avisernes overskrifter. At være imbedded betyder ikke meningsfællesskab.

Socialisme i Sovjetunionen?

Ole Thorbek, Værløse

Under henvisning til at DKP i slutningen af 80'erne blev splittet i to grupper, konstaterer Pelle Dragsted fra Enhedslisten 30. januar, at venstrefløjen har gjort op med de tvivlsomme sider af sin historie. Men at DKP - mens det stalinistiske system bryder sammen - deler sig op i mini-maxi-stalinister er da ikke udtryk for et venstrefløjs-opgør. Hvis DKP havde foretaget et gennemgribende og veldokumenteret opgør med stalinismen inden systemsammenbruddet, havde det forekommet helt anderledes troværdigt. Et opgør der gjorde det klart, at systemet i bl.a. Sovjetunionen intet havde med socialisme at gøre, men at ledelsen i Sovjetunionen og i de kommunistiske partier tværtimod bekæmpede forsøg på at udvikle socialisme.

Når Dragsted i samme åndedrag efterlyser et opgør med forbrydelser i den vestlige verden - hvad der i anden sammenhæng kan være rimeligt nok - er det udtryk for en helt klassisk DKP-manøvre: Lad os snakke om noget andet. Dragsted skriver i den forbindelse, at disse forbrydelser i deres brutalitet 'ikke lader de socialistiske stater noget tilbage.' Så var Sovjetunionen altså alligevel i Dragsteds optik en socialistisk stat. Dybere stak selvopgøret altså ikke.

Bedst ikke at vide noget

Peter Hansen, København NV

I Radioavisen kl. otte dagen efter visningen af dokumentarfilmen om Danmarks medvirken i CIA's ulovlige fangetransporter til torturfængsler, udtalte terrorekspert fra Syddansk Universitet Lars Erslev Andersen med vanlig videnskabelig pondus, at det, for ikke at skade samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste, kunne være "bedst ikke at vide noget".

Synspunktet er horribelt. Og viser tillige, hvordan historien gentager sig. For ca. 65 år siden fandtes der også videnskabsmænd, der mente, at det var bedst ikke at vide noget om de tyske koncentrationslejre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bentows indlæg er et tydeligt eksempel på det, jeg har nævnt andetsteds i netspalterne, nemlig, at "så længe det kun går ud over terrorister, så pyt med menneskerettighederne."

Man fristes til at citere Steffen Brandt: "Men gi mig lige et praj, når vinden vender en dag."