Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
19. januar 2008

Ingen politisk skoleforskning

Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut

Niels Chr. Sauer kommenterer under overskriften 'Politisk styret skoleforskning' i Information 17. januar EVA's undersøgelse af elevplaner. Sauers beskrivelse af vores undersøgelse er ikke i overensstemmelse med realiteterne:

EVA har gennemført en undersøgelse af seks skolers arbejde med elevplaner. Undersøgelsen belyser forskellige centrale problemstillinger og udfordringer i arbejdet med elevplaner. Skolerne er udvalgt, fordi de har arbejdet med elevplaner på forskellig måde - nogle af dem i længere tid end andre. Der er således ikke, som Sauer skriver, tale om specielt 'elevplansbegejstrede' skoler. Men om skoler der har nogle erfaringer - gode og mindre gode - med at arbejde med elevplaner. Undersøgelsen omfatter interview med lærere, ledere og forældre samt en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 600 forældre. Det er en casebaseret undersøgelse, som bliver fulgt op af en ny i 2008.

Derudover vil jeg gerne understrege, at nok er EVA's evalueringer på grundskoleområdet rekvirerede, men det er konklusionerne altså ikke! Formandskabet og EVA drøfter i fællesskab, hvilke evalueringer der skal gennemføres. Men derefter ser Formandskabet først den færdige rapport. Det er altså fortsat EVA der har ansvaret for metode og konklusioner, og vi står helt og fuldt inde for kvaliteten af undersøgelsen af elevplaner.

Giver man sig tid til at læse rapporten, vil man også kunne se, at undersøgelsen langt fra tegner et rosenrødt billede af skolernes arbejde med elevplaner.

Holm/Krarup

Preben Hammer Jensen, Skælskør

Gretelise Holm spørger i Information 17. januar, om vi andre synes, det var ok at trække sig fra en DR2 Deadline debat, da den anden deltager pludseligt og ubegrundet var udskiftet med Søren Krarup. Og ja, det var det bestemt. Det er tilladt ikke at gide bruge tid på noget, der ikke ville blive en dialog men spild af luft og sangstemme.

Holm/Krarup II

Kurt Lindy, Gundsømagle

På den ene side forstår jeg godt, at journalist og forfatter Gretelise Holm ikke vil debattere kongehuset med Søren Krarup på DR 2 Deadline. Det vil være tidsspilde siger hun.Fair nok. På den anden side derimod, så siger hun dermed nej til en af mulighederne for en videre udbredelse af det interessante synspunkt, hun har, nemlig at arveligt monarki er en krænkelse af menneskerettighederne, og som hun siger ikke mindst de kongeliges.

Jeg er enig i det synspunkt og har egenligt ondt af Frederik, Marie,Mary og hvem, de nu ellers er. Det er for mig at se en umenneskelig tilværelse de har.

Så af de grunde synes jeg, at Gretelise Holm skulle have deltaget i debatten med Søren Krarup( ikke mindst for de kongeliges skyld).

Kongehuset

Hans Thomassen, Korsør

I fortsættelse af Gretelise Holms klumme l7. januar i anledning af Krarups og Godtfredsens 'diskussion' om kongehusets status:

At de ikke er så uenige, bør ikke undre Gretelise Holm. Monarken er jo det eneste grundlovssikrede medlem af folkekirken, den nuværende oven i købet praktiserende, i modsætning til undersåtterne, der kun kommer juleaften. Man saver jo ikke?

Til Godtfredsens trøst kan skridtet fra indskrænket monarki til indskrænket monark da ikke siges at være stort - tilhængerne taget i betragtning.

Egentlig bør det heller ikke undre, at DR indbyder de to teologer, der ikke har noget væsentligt at snakke om. Det er DRs svar på Rullemarie. Gør et kontroversielt emne ufarligt. Skulle DR eventuelt sætte Kapitalisme og Klassekamp til diskussion , vil jeg foreslå Møller og Clausen (Mac og Mads) som deltagere

Afghanistan

Poul Dahl, tidl. chef Jægerkorpset, Kjellerup

Med det seneste angreb mod et luksushotel i hjertet af Af-ghanistans hovedstad, demonstrerede Taleban, at de på trods af koalitionsstyrkernes massive tilstedeværelse kan slå til, hvor det passer dem, og når det passer dem.

En situation der med al tydelighed viser, at det faktisk går rigtig skidt i vores fælles bestræbelserne på at vinde 'krigen' i Afghanistan.

Ikke underligt, at både den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, og vores egen forsvarsminister, Søren Gade, er bekymret og frustreret, men når det i den situation er svært at finde en god forklaring på den manglende succes, kan man jo altid forsøge sig med at give alle de andre skylden.

Robert Gates udtrykker derfor bekymring over, at 'de andre' udsender militærrådgivere og styrker, der ikke er forberedte godt nok til at gennemføre 'oprørsbekæmpelsesoperationer', og Søren Gade er bekymret over, at 'de andre' ikke er villige til at sætte ind også der, hvor det gør ondt.

NATO's generalsekretær forsøger at bevare sammenholdet med at udtrykke sin anerkendelse af NATO-styrkernes 'bedrifter' i Afghanistan.

Jeg er tilbøjelig til at give både den amerikanske forsvarsminister og vores egen Søren Gade ret. Man er ikke godt nok forberedt til at gennemføre 'oprørsbekæmpelsesoperationer' (guerillakrig), og hvis det alligevel undtagelsesvis skulle være tilfældet, er man ikke villig til at gøre det, en sådan krig kræver, hvis den skal vindes.

Statoil-annonce

John Jørgensen, Rønde

Tak for en flot abonnentbetalt annonce 16. januar side 19. Selvfølgelig skal Statoil have lov til at svare på kritik, men mindre ku' vel gøre det. Især når Statoil mener, at 120 kilo co2-reduktion per år er værd at skrive om.

Nye rapporter fortæller at DK nok er førende i verden, med et udslip pr indbygger over 30 tons pr år. De nye valgløfter fra de folkevalgte forsvandt lige så stille efter valgdagen. Tilbage sidder vi med endnu en lang næse. Og et klima der går amok. Kommunerne køber gladelig regnskovstræ, uanset oprindelse, og energibesparelser i de offentlige bygninger kommer nok engang. Hvor er I, Helle, Margrete og Villy?

Blair som præsident?

Jakob Erle, Nyt Europa, Brabrand

Nicolas Sarkozy skal som Frankrigs førstemand stå i spidsen for det franske EU-formandskab i anden halvdel af 2008. Sarkozy er derfor ved at støbe kugler. Og meget tyder på, at det sker til fordel for Tony Blair, der virker interesseret i at blive den første præsident for Det europæiske Råd.

Tony Blair har derfor på klingende fransk optrådt for medlemmer af UMP, Sarkozy's centrum-højreorienterede parti. Her sagde Blair bl.a.: "Europa er ikke er spørgsmål om venstre eller højre, men et spørgsmål om fortid eller fremtid, styrke eller svaghed."

Ærlig talt. Det er for let- købt. Hvis Blair vil være præsident i EU, bør han opsøge sine venner (?) i det europæiske socialdemokrati, PES, og bede dem køre ham i stilling. Ikke til posten som præsident for Det europæiske Råd, men til posten som præsident for Europa-Kommissionen.

Det ville betyde, at Blair i sidste ende skulle have sit mandat og sin EU-toppost via de europæiske vælgere, som jo sammensætter det Europa-Parlament, der fremover har afgørende indflydelse på valget af præsidenten for Kommissionen. Blair foretrækker åbenlyst vejen via Sarkozy.

Autoritetsfigur

Bent Meier Sørensen, lektor i filosofi, Kbh.

Som svar på mit essay om 'generation 68' spørger Bo Jensen 11. januar, hvordan de "fornyende, ikke-patriarkalske autoritetsfigurer," jeg hævdede, kirken kunne tilbyde, hvis den tog ved lære af '68, mon kunne se ud.

Teologisk set mener jeg, at der altid må findes en 'kirke', der er i et permanent kritisk opgør med den institutionaliserede kirke. F.eks. betød den såkaldte befrielsesteologi fra Latinamerika, at lokale katolikker gik aktivt ind i kampen for de fattige, hvilket gav problemer med Vatikanet og endnu større problemer med Reagan-administrationen. Mange blev myrdet.

I en mindre dramatisk dansk kontekst er det et problem med hensyn til folkekirkens omdømme, at Krarup og Langballe ofte opfattes som dens repræsentanter. De repræsenterer en forsvindende minoritet, men får ofte uimodsagt adgang til at markedsføre deres ønskekirke: det irrelevante, reaktionære patriarkat.

At mere liberale præster (hvoraf et stort flertal er kvinder) er ved at overtage folkekirken kan, hvis man undgår at reducere kirken til omsorg og service, bidrage til helt at afvikle den straffende, arkaiske Gudfader-figur, som enkelte svage sjæle stadig mener at behøve. Dermed banes vejen for solidariske autoritetsfigurer, der styrker menneskets skabende handlekraft både i den enkeltes liv men også politisk og globalt. Vores største nuværende fristelse består i afbrændingen af kloden, og det kræver med sikkerhed nye autoritetsressourcer at fri os fra den.

For alvor at se en fuldstændig realisering af fornyende, ikke-patriarkalske autoritetsfigurer er imidlertid nok noget som kirken såvel som resten af samfundet stadig har til gode. Som et bestandigt evangelisk håb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Direktøren for Danmarks Evalueringsinstitut Agi Csonka er ude og forsvare sit institut, hvilket er forståeligt.
Men set ude fra sidelinien har Niels Chr. Sauer ikke kritiseret insitutet for politisk forskning. I mine øjne var kritiken rettet mod Bertel Haarder.

Det man kan kritiserer EVA for er, at de ikke vil sende rapporterne ud til interesseorganisationerne før udgivelsen. Så det ikke KUN er Bertel Haarder, der kender indholdet og derved kan sætte dagsordnen.

Ligeledes er Bertel Haarders håndplukkede Skoleråds bestyrelse og deres beføjelser til at bestemme hvilke emner, der skal forskes i mine øjne ikke særlig demokratisk og smager meget af smagsdommeri. Men det er vel ikke EVA´s ansvar.
Derudover har EVA vel heller ikke noget med den undersøgelse at gøre, som Rambøl Management har lavet for Undervisningsministeriet. Til brug i overenskomstforhandlingerne, men som Haarder omtaler som uafhængig forskning.