Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
18. januar 2008

Mindre ministerstyring

Bertel Haarder, undervisningsminister (V), Kbh.

Information har kritiseret mig for at have øget ministerstyringen af Evalueringsinstituttet. Sandheden er modsat: Den kritiserede lovgivning mindsker ministerstyringen af evalueringerne på folkeskoleområdet. Tidligere skulle Evalueringsinstituttets planer for evalueringer på folkeskoleområdet godkendes af undervisningsministeren. Det skal de ikke længere, fordi det nu er det uafhængige formandskab for rådet, der fastsætter, hvilke evalueringer der skal gennemføres på folkeskoleområdet.

Skolerådet kan sammenlignes med forskningsrådene, som også er udpeget af ministeren, men i øvrigt helt uafhængige af denne. Jeg var utroligt omhyggelig med at udpege et skoleråds-formandskab, der kunne accepteres af alle, og som ikke kan beskyldes for at gå regeringens og skoleforligspartiernes ærinde.

Langt den største del af Danmarks pædagogiske forskning foregår helt uden for Skolerådets rækkevidde bl.a. de 226 pædagogiske forskere på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Derfor er det svært at forstå, at det skulle være et "overgreb", at Skolerådet ikke skulle være medbestemmende over fire millioner af de i alt 49 mio. kr., som Evalueringsinstituttet budgetterer med at skulle anvende 2008.

Hvis ministre, der nedsætter rådgivende udvalg, 'rådgiver sig selv', så har alle ministre til alle tider rådgivet sig selv. Så kan Information hver eneste dag lave forsider med nuværende og tidligere ministre, der rådgiver eller har rådgivet sig selv.

Danskprøve 3 er nyttig

Gitte Lillelund Bech, MF (V), Indfødsretsordfører, Kbh.

For at få dansk statsborgerskab stiller vi krav om, at ansøgerne skal have bestået en danskprøve, nemlig danskprøve 3. Danskprøve 3 svarer til et danskniveau som 8. klasse i folkeskolen - og er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse. I Venstre lægger vi vægt på, at man for at få dansk statsborgerskab har aflagt prøve på, at man kan tale dansk, og at man har kendskab til vores lands kultur og historie. Derved markerer vi, at de, der får dansk statsborgerskab, har gjort en særlig indsats for at nå deres mål. Og mennesker, der har alvorlige vanskeligheder ved at kunne klare de kriterier, der giver umiddelbar adgang til dansk statsborgerskab, kan fortsat søge om dispensation fra reglerne. Danskprøve 3 er nyttig, og skulle man have vanskeligheder ved den skriftlige del, er det et spørgsmål om at være så meget bedre til den mundtlige del. For det er den samlede prøve, der skal bestås. Jeg mener ikke, at det er for meget at forlange, at man samlet set kan dansk på folkeskoleniveauet, når man skal være dansk statsborger.

Blüdnikows moral

Morten Thing, København

Jeg har i en anmeldelse af Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden i Social kritik nr. 111 citeret en længere mail, som Bent Blüdnikow har skrevet til ledelsen af Danmarks Radio. Det fremgår heraf, at han ikke undser sig for at lyve, som det passer ham, for bedre at kunne true DR til at give ham sendetid. Ikke særligt bemærkelsesværdigt gennemskuede DR-ledelsen hans løgne.

Jeg har i samme artikel skrevet, at Bent Blüdnikow i sin bog om de østeuropæiske jøder lyver om kilder og snyder sine læsere. Han har simpelthen ikke gjort sit arbejde seriøst. Jeg har tilbudt ham, at jeg gerne vil dokumentere dette i hans avis, hvis han skaffer mig plads. Dette tilbud har han ikke taget imod. Jeg forstår på interviewet med ham i Information den 16. januar, at han mener at bedømmelsen 'en dårlig og doven historiker' skulle være en politisk motiveret dom. Det er langt fra tilfældet.

Som i tilfældet med hans mail kan løgnen og snyderiet dokumenteres. Det er kort sagt et objektivt forhold. Man kan derfor undre sig over med hvilken ret, han kan føle sig moralsk kaldet til at sætte sig til doms over andre.

SF's særlige EU-ansvar!

Torben Kjær, Hillerød

Statsministeren giver nu ja-partierne vetoret i forhold til de fire forbehold, som SF fik folketinget til at indgå som kontrakt med befolkningen, for at ændre et nej til Marstriktraktaten til et ja - forudsætningen for EU's udvikling incl. den ny traktat.

Statsministeren vil ikke sende denne traktat til folkeafstemning, fordi retsforbeholdet ifølge ham sikrer, at der ikke er suverænitetsafgivelse for Danmark.

Det giver SF et særligt ansvar for at sikre den kontrakt med befolkningen, der ifølge statsministeren er garanti for, at der ikke bliver tale om suverænitetsafgivelse, som altså er konsekvensen, hvis retsforbeholdet afskaffes - vi får se, om SF vil kæmpe for demokratiet og sikre retsforbeholdet som værn mod suverænitetsafgivelsen i den traktat, som vi ikke får lov at stemme om!

Liberal udvikling

Ib Jensen, Søborg

I gamle dage skulle man løbe fra Herodes til Pilatus, hvis absolut intet skulle ske. I dag skal der løbes fra Hornbech til Seem.

Nonbos nonsens

Johannes Bjerre, Fmd. livogtrafik., Esbjerg

400 mennesker blev trafikdræbt i 2007, og det er en stigning på omkring 100 trafikdrab. Hvis man aktier i denne stigning, har man blod på hænderne og bør bøje hovedet i skam.

Karsten Nonbo er formand for færdselssikkerhedskommisionen og har derfor pligt til at forebygge trafikdrab. I november 2006 var effekten af klippekortet aftaget, og antallet af trafikdrab begyndte at stige. Sagkundskaben med Nonbo i spidsen forslog derfor, at en 20 pct. overtrædelse af hastighedsgrænserne skulle medfører et klip i kørekortet. Anarkiet på vejene skulle begrænses, så trafikdrab kunne forebygges med klip og bøder.

Morgenavisen Jyllandspostens svar var klart i en leder: 'Nonbos nonsens'. Prisen, som sagkundskaben mente, at man skulle betale, var alt for høj. Nonbos ide blev kaldt uforstandig og formynderisk. Der fandtes i følge JP angiveligt intet belæg for at en lille hastighedsstigning har ført til flere trafikdræbte, og det nye redskab ville kun aktivere politikernes elskede bødemaskine.

Danmark fulgte ikke sagkundskabens råd. Man forholdt sig passivt og fravalgte ufarlige klip og bøder. Derfor fik Danmark andre tragiske omkostninger, der er betalt på uhyggelig måde- mange flere trafikdræbte.

Det anatolske nyhedsbureau

Jens Juhl Jensen, København

Det er såre beklageligt at bladets ellers så kyndige Istanbul-korrespondent forleden henviser til et såkaldt anatolsk nyhedsbureau. Et sådant eksisterer nemlig ikke. Derimod findes der i Tyrkiet et halvvejs statsligt agentur, som bærer navnet Anadolu, dvs. på engelsk Anatolia og på dansk Anatolien. Fejlen ses ret ofte i telegrammer fra Ritzau og skyldes at folkene dér ganske vist oversætter fra engelsk, men ikke behersker dette sprog i synderlig grad, og derfor opfatter the Anatolia news agency som the Anatolian news agency. Gad vidst hvad de selv ville sige til at blive kaldt for det østsjællandske nyhedsbureau og ikke mere?

Myrdet eller morder

Steen Obel, Nibe

I Charlotte Aagaards artikel 15. januar 'Hjælp, min søn vil i krig' fortæller en mor om, hvor svært det er at forlige sig med tanken om, at hendes søn kan risikere at blive slået ihjel - som frivillig soldat i Afghanistan. Jeg gad vide, om moderen har forliget sig med tanken om, at hendes søn risikerer at blive morder.

Folkets vilje

Søren Blaabjerg, Hørning

Tidens store udfordringer, f.eks. klimatruslen, lader p.t. til at være umulig at tackle med de til rådighed stående midler. De forandringer, som realistisk må anses for nødvendige, ser ud til at være politisk utopiske inden for de vante demokratiske spilleregler. Man kan groft sige, at dagens politikerne har valget mellem enten at være for avancerede til overhovedet at blive valgt eller også at være katastrofalt impotente i forhold til de problemer, der kræver resolut handling.

Med knæsætningen af disse spilleregler har vi fået etableret et system med en enorm inerti, som det er særdeles vanskeligt at få til at skifte kurs, uagtet at det truende isbjerg forude forlængst er spottet. Men findes der spiselige alternativer?

Jeg vil hermed slå til lyd for en fortolkning af demokratiets idé: folkets vilje=landets lov - man kunne kalde den 'plandemokrati' - som går ud på, at man imellem de enkelte valg formulerer nogle alternative udviklingsmodeller for den næstfølgende valgperiode.

Det er så mellem disse modeller valget står på valgdagen, og ikke som nu imellem mellem uforpligtende 'valgløfter'. Når den foretrukne plan er blevet valgt, ophøjes planen ganske enkelt til bindende regeringsgrundlag for den kommende regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her