Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
17. januar 2008

NOAH vildleder igen

Bent Sørensen, professor, Energi, klima, miljø-gruppen ved ENSPAC, RUC, Roskilde

Bente Andersen og Safania Eriksen beskylder 17. januar Statoil for at have vildledt ved at sige, at bioethanol udleder 85-90 pct. mindre CO2 end benzin, og de henviser til en vurdering på 65 pct. fra det schweiziske teknologiske institut Empa, som siges at være publiceret i tidsskriftet Science. Det sidste er forkert:

Science indeholder både videnskabelige artikler og journalistiske indlæg, og her er alene tale om en journalistisk omtale af den schweiziske rapport. At de 65 pct. CO2-reduktion er mindre end Statoils tal, skyldes simpelthen, at de ikke handler om det samme: For produktionen af bioethanol i Brasilien fra sukkerrør, sammenlignet med produktionen af energimæssigt samme mængde benzin fra Nordsøen, er Statoils tal korrekte. Det, som Empa har gjort, er at benytte et hollandsk regneprogram til at sammenligne livscyklusudslip fra biler med biobrændsel eller benzin, hvor de medtager CO2-udslip fra anlæg og vedligehold af veje, fra produktion, drift og skrotning af biler, såvel som fra landbrug og biobrændselsproduktion. Dette giver 65 pct., men rapporten indeholder også tallene for produktion alene, som er i overensstemmelse med Statoils.

For øvrigt vil mange mene, at en CO2-reduktion på 65 pct. heller ikke er så tosset, og så oven i købet for et 1. generations biobrændsel. Når vi benytter 2. generations biobrændsler baseret på affald, skal en stor del af landbrugets udslip tillægges fødevareproduktionen, så biobrændslerne bliver endnu mere fordelagtige.

Intellektuel refleksion

Henk Hansen, Hvidovre

Bent Blüdnikow, debatredaktør på Berlingske Tidende, savner intellektuel refleksion på venstrefløjen og i Information, som ikke er bange for at give denne kritik spalteplads 16. januar. Men hvilke vitaminer til denne intellektuelle opgave har debatredaktøren så at byde på? Kan vi måske lære noget af højrefløjen, når det drejer sig om kritisk at reflektere over egne gerninger?

Det vigtigste vitamin vor mand fra Berlingske vist kan fremvise er ikke videre livsbekræftigende. Det lyder i al sin enkelhed: fjendebilleder skaber klarhed. Og fjendebilledet i Blüdnikows verden kan vi nok tåle at høre en gang til.

"Avisen (Information) blev ikke et bolværk mod totalitarismen, men i stedet det stik modsatte." Og den samme anklage blive VS og KAP cirka beskyldt for.

Jeg husker ikke mange på venstrefløjen, der bakkede op om den sovjetiske atomfysiker, Andrei Sakharovs husarrest eller den sovjetiske invation af Tjekkoslovakiet; venstrefløjen tog også afstand fra de amerikanske bombninger af Vietnam, militærdiktaruret i Chile, Vesttysklands indførelse af 'Berufverbot' mod kommunisterne; og hovedparten af den danske venstrefløj støttede den polske fagbevægelse Solidaritet. Vis mig venligst, hvor er totalitarismen? Og fortæl mig, hvor var højrefløjen?

Blüdnikows ramaskrig får mig til at tænke på en af forfatteren John le Carrés store figurer, den britiske efterretningschef, Georg Smiley, som i eftertankens lys fortæller: Det mest vulgære ved den kolde krig var den måde, hvorpå vi lærte at slubre vores egen propaganda i os.

Og her når jeg til vejs ende; for hvilken gavn kan Information, dets læsere og den danske venstrefløj have af Bent Blüdnikow vitale begær efter fjendebilleder?

Hagekors og bagklogskab

Therkel Stræde, lektor i tysk samtidshistorie, Kbh. K

Marc-Christoph Wagner skriver om Nazitysklands præstationer indenfor storpolitik, økonomi osv.: "Vi ved godt i dag, at der skal et 'men' efter alle disse aspekter. Men det er set i bagklogskabens lys."

Det er gerningsmændenes og medløbernes optik, Wagner her anvender. Men der var trods alt millioner af tyskere, som stemte på antinazistiske partier og aldrig 'købte' den nazistiske model. Der var hundredtusinder, som ydede aktiv modstand og måtte gå i eksil, KZ-lejr eller døden. Tag Socialdemokratiets, kommunisternes og andre gruppers illegale netværker, som diskuterede de nazistiske 'fremskridt' kritisk og punkterede propagandamyterne.

Det var fra starten tydeligt for mange, at nazismens ideer om socialstat og tysk 'folkefællesskab' hørte intimt sammen med terror, jødeforfølgelse og ekspansionskrig. Men et flertal af tyskerne ville ikke se det og blev medløbere - eller syntes, det var helt fint.

Nazisterne og medløberne påstod bagefter, at de ikke kunne have vidst bedre, men det var ofte en bevidst løgn, brugt til at smyge ansvaret af sig, og senere generationer har overtaget den - Wagner også. Men der er ingen grund til at snakke dem efter munden idag, hvor det er blotlagt i detaljer, hvad der skete, og hvad tyskerne dengang faktisk vidste.

Priserne stiger

Anton Johannsen, Landsfmd. LO Faglige Seniorer, Frb.

Selv om de fleste af os det sidste halve år har kunnet se det tydeligt, når vi handlede, så er der nu kommet bedre vished for, at det er rigtigt: Fødevarepriserne er steget gevaldigt siden sommeren 2007. Det er især priserne på mælk, æg, ost, brød og andre kornprodukter, der er røget i vejret. Der nævnes prisstigninger på op til 14 pct. - og det er da noget, som kan mærkes på pengepungen for enhver folkepensionist, efterlønsmodtager - og i øvrigt alle andre.

Forklaringerne er mange. Dårlig høst i Australien og Syd- og Østeuropa nævnes som gode forklaringer. Men også kinesiske forbrugeres større lyst til at spise kød, har givet prisstigninger i Danmark. Måske er det også de danske detailhandelskæder og forretninger, der har fundet ud af, at de i lyset af så mange andre forhold, kan dreje ikke så lidt på prisstigningsknappen.

Set med folkepensionisternes og efterlønsmodtagernes øjne samt andre modtagere af overførselsindtægter, så er der kun at betale ved kasse ét. Der kunne nu ellers godt være brug for et samlet initiativ fra Regering og Folketing. I LO Faglige Seniorer vil vi naturligvis følge denne uheldige udvikling - og gøre vores til, at politikerne får øje på det åbenlyse problem.

Styr jer

A. Hilton Andersen, Kbh. V

Tv-Avisen omtalte forleden 'babygrise'. Og nu kommer Inf. med 'baby-isbjørne-pige'.

Gider I styre jer?

Bertel Haarder

Jørgen Hagmund, Køge

Den mand er utrolig. Han vil gå over i historien. Hans navn vil til evig tid være prentet i den danske skoleverden. Hans navn er Bertel Haarder.

I sin første ministerperiode nedlagde han seminarier med en efterfølgende katastrofal mange på uddannede lærere i den danske folkeskole. I den efterfølgende periode indførte han et kontrolsystem, hvis lige ikke er set, siden jerntæppet brød ned i forrige århundrede. Og nu i dag i år 2008 vil han under megen presseomtale og mediedækning afbureaukratisere folkeskolen.

Hans lige findes forhåbentlig ikke.

Skattereform

Niels H. Hansen, Kruså

Det bliver interessant at se, hvilket resultat regeringens skattereformudvalg kommer frem til. Kommisoriet indeholder to vigtige ingredienser. Boligbeskatningen må ikke stige, og reformen skal være socialt afbalanceret. Det første skal nok lykkes, det sidste bliver mere spændende, idet vi jo er udstyret med et hylekor der helst vil tale om misundelse.

I et liberalt økonomisk spekulationssamfund, hvor man har valgt lønrammer fra 20.000 kr. pr. måned op til 450.000 kr. er det vel rimeligt med forskellige skattesatser. Der er mange i min bekendtskabskreds, som gerne ville prøve, i blot fem år at betale 3-400.000 kr. i skat, hvilket er det bedste bevis for, at der var plads til et højt privatforbrug.

Jeg håber, at vi i debatten om skattereformen slipper for klynkeriet fra velbjergede egoister, samt naturligvis 1600-tallets asociale opråb fra Bendt Bendtsen og Anders Samuelsen.

Kære læsere

Nikolaj Sørensen, Provinsen

Af og til finder man i selv den mindst ringe avis et par pinlige stavefejl og snublende formuleringer.

I tillægget Refleks sidste weekend kan man imidlertid opleve en usædvanlig klynge af disse pudsigheder. På side 22 bringer redaktionen en oversigt over udvalgte kultur- og debatbegivenheder i landets fire største byer. Den første kender alle: København, hovedstaden, storbyen samt landets intellektuelle og kulturelle hjerte.

Men resten af byerne kender jeg ikke - de ligger vistnok alle i det der 'provinsen'. En af dem kaldes 'Åhus', og jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt dette er en by eller blot et berømt hus, som ligger tæt ved en å. Næste by kaldes 'Ålborg' og minder ganske vist en del om min egen by Aalborg - bortset fra den noget aparte stavemåde, naturligvis. Den fjerde og sidste by i oversigten er 'OdenseOdense', og med mindre en eller anden kommunal kommunikationsmedarbejder har forsøgt at give nationaldigterens fødestavn et mere hiphip-agtigt alias, må der også her være tale om en brøler.

Hvilken perlerække af smuttere - skønt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis det er muligt, vil jeg gerne have nedenstående bragt som debatindlæg i Information. På forhånd tak!
Venlig hilsen
Hans Erik Pedersen
Dybdevej 38
5200 Odense V

Fantasi eller …?
Når jeg skal lære mine elever i 1g hvad der kræves af en god kronik, er de tre første krav altid: en loyal redegørelse for den problematik der skal diskuteres, en reel diskussion hvor problematikken belyses fra flere vinkler samt naturligvis en argumentation hvor der er belæg for påstandene. Med det i baghovedet er jeg altid på udkig efter gode, eksemplariske kronikker som eleverne kan lære af. I Information den 25.4. fandt jeg en der på eksemplarisk vis viser hvordan mine elever ikke skal gøre. Her har tysk- og dansklærer ved Greve Gymnasium, Stefan Polke, skrevet en ”kronik” om gymnasiereformen og almen studieforberedelse (AT) der i den grad savner redelighed, diskussion og belæg. I stedet er fremstillingen præget af personlige aversioner og fantasifulde generaliseringer. Man kan undre sig over at kronikskriver Stefan Polke er den samme Stefan Polke der underviser (i AT?) på et gymnasium der på sin hjemmeside har offentliggjort hele tre konstruktivt kritiske, men positive rapporter om AT – hvor den nyeste (2006-2007) indledes med følgende elevvurdering: Hele AT-forløbet mener jeg var vellykket set ud fra en elevs synspunkt, de mindre mangler og fejl kan alle rettes, og da Greve Gymnasium og vores årgang var de første som prøvede AT eksamen i stor udstrækning, mener jeg godt lærerne og Greve Gymnasium kan være tilfredse med forløbet. Hvor har hr. Polke så sin særegne virkelighedsopfattelse og utålelige generaliseringer fra? Hvor er belægget for den påståede uskønne alliance mellem ministeriets kontrolfreaks, regnedrengene fra mangementkulturen og 68'ere? Hvor er belæggene for topstyret medarbejderkontrol, kommissærsagtige kvalitetssikringsudvalg og andre mærkværdigheder? Skal jeg finde dem på Greve Gymnasium eller i hr. Polkes fantasi, for på mit gymnasium finder jeg dem ikke? Her arbejder vi skam – stadigvæk - sammen om de mange udfordringer som reformimplementeringen møder os med. Ganske som man mig bekendt gør på rigtig mange gymnasier landet over. Og hvor er belægget for at fortidens gymnasieskole styret af et Pædagogisk Råd (en slags plenumdemokrati) skulle være specielt demokratisk? Det var ganske rigtig en udbredt opfattelse på den universitære venstrefløj i 70’erne, men jeg husker det ikke som specielt demokratisk. Tværtimod!
Men tak for ”kronikken”! Den indgår nu i mit fremtidige undervisningsmateriale.

Hans Erik Pedersen
Gymnasielærer i dansk og dramatik