Læserbrev

Læserne skriver

Fra dagens debat
Debat
16. januar 2008

Kære Hjort

Joakim Øster, Viby J
Som musiker og musiklærer betragter jeg ikke mig selv som en stor kunstner, der har krav på statsstøtte, men blot som håndværker inden for et fag, hvor det er svært at finde permanent fuldtidsbeskæftigelse.

Disse vilkår gør sig ikke kun gældende for kunstnere, men også for f.eks. mureren der bliver arbejdsløs i en periode med hård frost, havnearbejderen der har dage uden arbejde, og den timelønsansatte universitetslærer, der kun får løn i 36 uger om året.

Jeg vil gerne medgive, at personer der stort set ikke kan få beskæftigelse indenfor deres fag måske bør skifte brance, men jeg synes, det får uforholdsmæssigt hårde konsekvenser for de fag, hvor der simpelthen ikke findes faste fuldtidsstillinger, hvis du beder alle, der på et år modtager blot den mindste smule understøttelse, om at skifte fag for at blive 100 pct. beskæftiget.

Diskussionen om supplerende dagpenge handler altså om, hvor fleksibelt arbejdsmarkedet skal være.

Jeg vil derfor spørge dig, om du virkelig mener, at det vil være det bedste for samfundet, hvis samtlige personer, der i perioder ikke er fuldtidsbeskæftigede (og her modtager supplerende dagpenge), siger deres deltidsjobs op, dropper deres uddannelse og skifter branche?

Stramning rammer skævt

Kaj Skov Frederiksen. fmd.for Socialpædagogernes Lands-dækkende A-kasse
»Dagpenge er ikke kunststøtte,« skriver Claus Hjort Frederiksen i et læserbrev her i Information. Og på den måde slår han endnu en gang fast, at de varslede stramninger af reglerne for supplerende dagpenge er lavet med klap for det ene øje. For supplerende dagpenge er for mange andre faggrupper end kunstnere og musikere en reel mulighed for at passe et af de mange offentlige deltidsjobs – uden at sætte penge til ved det. Det gælder bla. også blandt socialpædagogerne.

På det socialpædagogiske felt handler det om, at det er arbejdsgiverne, der indretter sig ved at oprette mange deltidsstillinger. Så en stramning af reglerne for udbetaling af supplerende dagpenge vil gøre det socialpædagogiske arbejdsmarked langt mindre fleksibelt end nu, og i værste fald medføre flere ledige. For med den forkortede perioden for udbetaling af supplerende dagpenge, tvinger man fuldt ledige til at sige nej til deltidsarbejde, så snart den forkortede dagpengeret er opbrugt. Så konsekvensen af en stramning bliver flere ledige og flere deltidsarbejdende på daglejervilkår. Derfor må modsvaret til forringelserne være krav om, at stillinger oprettes som fuldtidsstillinger, at deltidsstillinger kun oprettes efter aftale mellem partner, og at der indføres længere opsigelsesvarsler.

De socialpædagoger, der i dag får supplerende dagpenge, er typisk en deltidsansat eller tilkaldevikar, for hvem det ekstra supplement ikke bare er behageligt, men nødvendigt for at få økonomien til at fungere.

Lege skjul

Hans Thomassen, Korsør
I anledning af ’Krause på tværs’ med Hanne Dahl fra Junibevægelsen på DR P1 den forleden, og fordi Giscard d’Estaings analyse druknede i folketingsvalget:

Forfatningstraktat: substans plus flommefedt krævede folkeafstemning, mente Fogh. Lissabontraktat: substans minus flomme kræver ikke folkeafstemning, mener Fogh.

Om substansen i de to traktater skrev formanden for det konvent, der udarbejdede forfatningstraktaten Giscard d’Estaing i et brev til pressen: I Lissabontraktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet?

Se Giscards blog med hans analyse, hvor han sammenligner forfatningens paragraffer med traktatens, idet han har gravet forfatningens formuleringer ud af EU-traktaternes jungle. Hans brev til pressen m.m. kan findes på samme Google-opslag.

De væsentligste ændringer jeg kunne finde var: traktat i stedet for forfatning, Unionens repræsentant for udenrigssager i st.f. udenrigsminister og flag, hymne, motto, euro og unionens dag er udgået af selve traktaten, men kommer måske med i en tillægs-deklaration. Det er sådanne ‘ændringer,’ der skal få en folkeafstemning til at bortfalde ifølge Fogh!

Lov er lov

Per Diepgen, Halskov
Information og viden er nøglebegreber i samfundet, men som bekendt helt afhængig af omfanget og formidlingen. Derfor kan vi stirre os blinde på en ytringsfrihed, som i nogle henseender er mere formel end reel. En redaktør for et af landets dagblade og pressens minister kom til at ligne sandhedsvidner, da de kunne bekræfte hinanden i den grundlovssikrede ret, at den måske brugtes blasfemisk og krænkende.

Som eksempel og til almindelig forargelse bemærkes, at jeg i flere år forgæves har forsøgt at slå til ørenlyd for sympati med frihedskampen i Palæstina, Columbia og andre steder i den verden, som vi kalder vor. Ingen redaktion vil eller tør imidlertud optrykke den slags tilkendegivelser på nær en enkelt avis, som til gengæld er blevet forhindret af politiet, fordi udtalelserne kan indeholde opfordringer til at bryde landets love, nemlig terrorloven.

Opfattelsen findes dog ganske udbredt i dele af befolkningen, hvorfor loven, der således kommer til at forbyde det frie ord om frihedsbevægelser, støtte og indsamling, unægtelig kommer til at minde om en svunden tid, da information udkom illegalt. Ja, når en justistsminister rejser en retssag, er man parat til at drage en parallel til loven om deltagelse i den spanske borgerkrig og den følgende kommunistlov.'

Uafhængighed

Jørgen Søndergaard, Fmd. for Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
I går blev det i en ledende artikel i denne avis fremført, at formandskabet for Skolerådet ikke kan agere uafhængigt af undervisningsministeren.

Formandskabet er uafhængigt. Vi er udpeget af undervisningsministeren, men, ligesom det er tilfældet med de økonomiske vismænd, kan ministeren ikke instruere. Vi udtaler os kun på egne vegne – hverken for undervisningsministeren eller andre organisationer. Der er ikke mange, der i dag anfægter de økonomiske vismænds uafhængighed over for diverse regeringers førte politik, og sådan er jeg sikker på, at det også bliver for formandskabet for Skolerådet.

For at formandskabet forsvarligt kan varetage opgaven med at følge og vurdere kvaliteten i folkeskolen og rådgive undervisningsministeren herom, er det hensigtsmæssigt, at formandskabet kan tage selvstændigt initiativ til at igangsætte undersøgelser på området. Her er det helt nødvendigt, at vi kan trække på bl.a. Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) store viden om folkeskoleområdet. Formandskabet blander sig ikke i EVA’s konklusioner. Vi har kortlagt behovet for mere viden, og har bl.a. igangsat undersøgelser af de kommunale kvalitetsrapporter og elevplaner for at få et indblik i, om redskaberne virker i praksis. Vi ser det samtidig som vores mål at styrke forskningen på folkeskoleområdet og har i kredsen af medlemmerne af Skolerådet fået bred opbakning til dette arbejde.

Paradoksalt

Hans Chr. Jensen, St. Heddinge
Informations fredagstillæg Paradoks disker i sidste uge (11. januar) op med flere helt ligegyldige sager: en helsidesartikel om en amerikansk ’Tv-stjerne’, der »vil redde Britney Spears fra sig selv,« ’Shabanas fredag,’ en klumme, der aldrig har hævet sig en millimeter over småsnakkende almindeligheder, og ’Heteroland,’ pinlige og narcissistiske skriblerier fra den lesbiske privatlivssfære. Information skal passe på ikke at undervurdere læserne. Mere substans, mindre vås og tungen ud ad vinduet, tak.

Ritts kameraer

Bo Warming, Kbh. N
Sætter Ritt en halv mio. kameraer op i sin kommune vil der stadig kunne myrdes uovervåget på 99 pct. af fortovsarealet, så et bedre forslag er at sætte radiosendere på alle biler, så politiet via GPS-satelit har registrering over hvert bilnummers sted og tid, og både vejafgifter og trafikforseelser kan opklares 100 pct. retfærdigt til ingen penge til alle tider.

Terrorister kører meget bil og vil kunne afsløres langt nemmere og det er gavnligt signal, at potentielle forbrydere incl. knivstikker-fodgængegere vænner sig til, at hemmeligheden om, hvor de gik, tilhører fællesskabet, og storebror ser dig, og du har grund til utryghed, hvis du overvejer noget asocialt

Annoncer i Inf.

Søren Plum, Hjortshøj
Jeg har længe haft lyst til skrive til jer om avisens ubehagelige annoncekampagne ’Få argumenter til dagens diskussion’. Men i sidste nr. af Paradoks blev det altså for tydeligt, for på side fire står om den afdøde soldat Andrew Olmsted bl.a.: »Hvis der er noget håb for demokratiets langsigtede succes, er det, hvis folk kan enes om og lytte til deres politiske modstandere snarere end at forsøge at knuse dem.«

Ja, og lige overfor på side fem var der så en af disse helsides annoncer, hvor én person knuser en diskussionspartner med store og tunge bogstaver. Var den tænkt som en illustration? Har I nu fattet det?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her