Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
15. januar 2008

Stop hetz mod gamle biler!

Therkel Stræde, Christianshavn

Råstoffer til biler sluger enormt med energi, både til produktion og transport. Det samme gør selve slutfremstillingen og distributionen af de færdige køretøjer. Så bilers CO2-regnskab starter, længe inden forbrugeren drejer nøglen første gang. Hvis jeg passer godt på min gamle Audi, har den stadig mange tusind kilometer i sig, når den når veteranbilsalderen. I samme tidsrum har den, der foretrækker at købe små, brændstoføkonomiske biler fra ny, slidt to-tre biler op og sendt dem til skrotning. Virkningsgraden i de nyeste motorer er klart bedre end før, men de fleste bilkøbere bruger gevinsten til at skaffe sig flere kræfter, ikke lavere forbrug. Ældre motorer - selv store og kraftige - behøver ikke at udstøde mere CO2 end en typisk, ny familiebil, hvis de indstilles optimalt og køres med omtanke.

Måske kan en foryngelse af den danske bilpark forbedre det nationale CO2-regnskab en smule. Globalt set gør jeg mere for CO2-problemets løsning ved at bevare min gamle bil, holde den fit - og så i øvrigt kun køre i den, når jeg vitterlig ikke kan komme fornuftigt frem med kollektiv trafik eller på gåben. Dette som kommentar til div. læserbreve, senest fra Otto Jarl 10. januar.

Seksuelt ansvar

Erwin Neutzsky-Wulff, Havndal

I en artikel den 11. januar lægger sociologen Marie Heinskou op til en afkriminalisering af en gråzone af seksuelle overfald, hun kalder "dårlige seksuelle oplevelser." Det er naturligvis prisværdigt ud fra en moderne opfattelse af, at det seksuelle samvær er et fælles ansvar, men som hun selv er inde på, er dette ikke ganske realistisk.

Er bedøvelsen af en kvinde med alkohol med det formål at udnytte hende seksuelt da ikke voldtægt? Nej, for en kvinde kan ikke længere 'drikkes fuld' eller intimideres til at kvittere for mandens opmærksomhed med samleje.

I det mindste i princippet. Og det er der, problemet opstår.

Ligestillingen ændrer nemlig ikke ved mandens større kropsvægt og den deri implicitte trussel om vold, og derfor fritager den ham heller ikke for det ansvar, den nu så foragtede ridderlighed repræsenterer. Den 'dårlige seksuelle oplevelse' er således i langt højere grad hans ansvar, end vi i vores nye dobbeltmoral er villige til at indrømme. Den hensynsløse udnyttelse af en kvindes krop er altid voldtægt, hvad enten vi kalder det scoring eller hyggesex. Det er nok ikke et problem, vi kan lovgive os ud af.

Men en yderligere indrømmelse til mandens seksuelle ansvarsfrihed er næppe heller tilrådelig. For hvad vi end lægger i begrebet seksuel frihed, er det i det mindste ikke kvindens forpligtelse til at stille sig til rådighed for manden seksuelt.

Snigende privatisering

Erik Møller Andersen, København Ø

Den Offentlige Sektor behøver krisehjælp. I dag er alle i sektoren utilfredse - lægger sig syge eller bliver syge. I morgen er der ingen, der ønsker at arbejde dér. Sektoren er syg - næsten død. Medicinen er udeblevet siden 2001.

"Arbejdsglæden må ikke forsvinde," siger Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på DR1 - kl. 21 torsdag 10. januar i Magasinet Penge - efter at have set social- og sundhedsassistent Lene Pedersen gå ned i angst og panik på sin arbejdsplads.

Regeringens chef-strateg CHF indrømmer - endda for åben skærm - til DR's Dorte Fals, at regeringen er gået for langt med sine krav til Den offentlige Sektor, og at han ikke vil fraskrive sig sit ansvar.

Det er noget sent, at en beskæftigelsesminister påtager sig ansvaret for en ødelagt offentlig sektor. Konklusionen er, at regeringens mål er nået: Camoufleret og snigende i sit forløb omklamrer privatiseringen i dag alt.

Den offentlige Sektor behøver hjælp. Ikke almindelig førstehjælp men livreddende hjertemassage er nødvendig.

Blokpolitik, nej

Jørgen Muldtofte, Frb.

Peder Hvelplund (Enhl.) forsvarede blokpolitikken i december med en from erklæring om at være rede til at stemme f.eks klimapolitik igennem med et snævert flertal, hvis lejligheden bød sig. Fred med det. Jeg mener dog, at blokpolitik kræver mere end som så, en enlig lovpakke gør ingen blok, vel snarere en fodnote. Det, som har pint mig siden 2001, er ikke, at regeringen på et par områder har tromlet sin vilje igennem, demokrati er flertalsdiktatur, og alle benytter snævre flertal som P.H. også erkender. Men det generer mig, at den har gjort det over hele feltet, ikke mindst på de områder hvor langsigtet planlægning og stabil kurs er påkrævet, såsom natur, trafik, sygehuse og energi, hvor de ved, at før eller siden kommer der et alternativt flertal, som ændrer kursen.

Vindmøllesyltningen er legendarisk. Undergravningen af det offentlige sundhedsvæsen ved udstedelse af blankochecks til privatsygehusene ligeså. Og en imbecil naturpolitik, der over en kam har været enten forkert eller fraværende i sin indsats - alle er de eksempler som historien vil dømme hårdt. Det er i min optik først, når der over hele linjen føres så yderliggående og snæver politik, at man som midtervælger overvejer at emigrere fra sit fædreland, at der kan tales om blokpolitik. Og dén blokpolitik vil jeg gerne have mig frabedt, uanset hvilken blok der så måtte føre den.

Ud med Kornbek

Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

Det katastrofale valgnederlag for Kristendemokraterne førte i weekenden til internt oprør mod formand Bodil Kornbek. Da Kornbek har skabt tvivl om partiets abortmodstand, det kom til verden på, bør formanden skiftes ud med tidligere medlem af folketinget for KD, Tove Videbæk.

Kristne føler sig hjemløse i et politisk parti med uklare holdninger til kristelige- og etiske spørgsmål. Derfor må Kornbek skftes ud.

Tænk på at en provokeret abort i 21. ell. 22. graviditetsuge nogle gange resulterer i et levendefødt barn. Personalet har svært ved at kapere, at de har været nødt til at lægge det lille barn i et skyllerum - nogle gange med et klæde over barnet for at fremme døden. Hvem kan kapere det?

Overvågning

Peter Ridder-Jensen, Horsens

En del mennesker, specielt de bange og de borgerlige, synes, vi skal videoovervåges meget mere.

En del mennesker, specielt de borgerlige, synes ikke, vi skal videoovervåges i trafikken for at se, om vi kører for stærkt.

Er der en, der gider forklare mig forskellen?

Ren luft

Torben Hansen, MF(S), Randers

Danmark indtager en pinlig plads som den næststørste luftforurener ud af EU's samtlige 27 medlemslande.

Vejtrafikken - og specielt tunge dieselkøretøjer som store lastbiler og busser - er en af de væsentligste grunde til luftforureningen med kvælstofdioxid i de større danske byer. Op mod 500 danskere dør hvert år af luftforurening i de større byer og tusinder får astma eller bronkitis. Socialdemokraterne vil komme problemet til livs ved at stille krav om eftermontering af de såkaldte SCR-katalysatorer på f.eks. tunge diesel køretøjer.

Regeringens systematiske modstand mod SCR -katalysatorer bliver endnu sværere at forstå, når man ser på de samfundsøkonomiske gevinster ved monteringen af katalysatorerne. Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2006 en analyse af SCR -katalysatorer på tunge køretøjer der viste, at den samfundsøkonomiske gevinst af et landsdækkende krav om SCR er 220 mio. kr. Det er altså billigere at nedbringe udslippet af de farlige gasser end at betale regningen for de ekstra sundhedsudgifter, som forureningen medfører!

Det burde således stå lysende klart for en regering, der foregiver at satse hårdt på at genvinde den danske førerposition på klima- og miljøområdet, at et krav om SCR-katalysatorer både er særdeles effektiv forureningsbekæmpelse og samtidig sundt for økonomien. S er klar til at stille krav, der kan sikre danskerne et bedre og sundere bymiljø - regeringen og miljøministeren tøver endnu engang.

Sygt system

Hanne Crossland, Allerød

For få dage siden besøgte jeg en kær gammel ven på et hospital i hovedstadsområdet. Han var dødssyg af cancer og døde halvandet døgn efter.

Han lå på en seks-sengs stue, hvor sengene stod så tæt, at der end ikke var plads til en stol. Jeg måtte sidde på sengekanten. Privatliv var der intet af. Et tyndt gardin var alt der skilte sengene. Hans lagen var blodplettet og dropposen tom.

Dette byder vi dødssyge mennesker i et af verdens rigeste lande! I år 2008. Det var så uværdigt, at jeg græd , da jeg gik derfra.

Hvor er lægeforeningens protester? Hvordan kan plejepersonalet finde sig i sådanne forhold? Hvorfor foretrækker politikerne en skattesænkning frem for at bruge flere penge på et bedre sygehusvæsen? Hvorfor stemmer vi på disse mennesker?

Jeg er rystet.

Undskyld

Ved en fejl stod der kun opført et kronikør-navn på gårsdagens kronik. Der skulle have stået to, nemlig Ronald Grebe og Anne Marie Ejdesgaard. Vi beklager. red.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her