Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
14. januar 2008

Richter og Vium

Kirsten Gad, Risskov

Må jeg i al beskedenhed anføre, at Musikhuset i Aarhus - som kgl. bygningsinspektør Niels Vium skulle være mest kendt for - i Aarhus er mest kendt for at have arkitekt Johan Richter som hovedarkitekt. Vium var en del af teamet. Den nyeste ombygning af Musikhuset med den fantastiske symfonisal har arkitektfirmaet C.F Møller stået for.

Antorinis skyttegrav

Finn Gunst, Brønshøj

Kom op af den skolepolitiske skyttegrav, siger Christine Antorini forleden. Men hun råber dybt nede fra sin egen, hvor også Bertel Haarder befinder sig. Den socialdemokratiske uddannelsesordfører erkender, at Bertel Haarder vil gøre folkeskolen til en prøveklud for de nationale tests, med alt, hvad det indebærer af bureaukrati, som skolens brugere er så trætte af. Så hvad med at hoppe op til den øvrige opposition?

Johanne Schmidt-Nielsen (Enhl.) har i den sammenhæng spurgt Bertel Haarder, hvordan han vil samarbejde med Danske Skoleelever, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening, BUPL og Skolelederforeningen i forbindelse med disses fælles anbefalinger i pjecen 'Sådan kommer vi videre'. Det drejer sig blandt andet om at erstatte de nuværende elevplaner, om genindførelse af gruppeprøver og om en afløser for de nuværende kvalitetsrapporter.

Mens vi venter på svar, kan Christine Antorini overveje sin stilling til det syge skoleforlig fra forrige år i forhold til et bredere samarbejde om folkeskolen.

Køkkenknive?

Benny Lihme, København K

Af grunde som ikke er helt rationelle, nedtones problemet vold med kniv mod de nærmeste i familierne, mens knivvold på åben gade blæses voldsomt op. Det lyder kynisk, men personligt finder jeg det mere tragisk at blive dolket af sine egne i hjemmet end af fremmede no brains ude i de offentlige rum. At bevæge sig rundt i en storby om natten, i påvirket tilstand, må henregnes til kategorien kalkuleret risikoadfærd.

Når den moralske panik- reaktion på vold med kniv er rettet mod enkelttilfælde fra gaden, kan det selvfølgelig begrundes med, at det er praktisk umuligt at udstede knivforbud i forhold til de danske køkkener, lige som vore hjem ikke kan gøres til visitationszoner.

På den anden side er det ubehageligt at se, hvor smagløst der politisk spekuleres i enkelttilfælde som det nylige drab ved Kongens Nytorv. Selv politiet har sagt fra overfor politikernes planer om at give dem udvidede beføjelser i en statistisk tid uden stigning i denne form for vold. Flemming Steen Munch fra Københavns Politi formaster sig ligefrem til at kritisere den politiske spekulation i enkelttilfælde.

Helt uforståelig er Dansk Folkepartis fremturen med ønsket om en voldsom kriminalisering af mindreårige børn. Hvad har det at gøre med det tragiske drab for nylig? Alt tyder på, at de tre gerningsmænd er pågrebet. Og de er i alderen 19 til 21 år.

Lav en sort liste

Carl Bloch, Tåstrup

I den senere tid har der været en stribe meningsløse knivoverfald i Danmark. Politikerne vil øge overvågningen i det offentlige rum. Men jeg kan ikke se, hvad det skulle hjælpe. Gerningsmændene handler i forvejen så totalt irrationelt, at de næppe vil spekulere på, om det bliver opdaget. Det vil måske kunne lette opklaringen af mange knivoverfald, men ikke forhindre at de forekommer. Når man tænker på, at mange unge svælger i voldsfilm hver eneste dag, så undrer det mig ikke, at de bliver afstumpede. Jeg vil foreslå, at vi i stedet forbyder de værste dvd'er, videoer, computerspil og film på danske tv-kanaler samt på kabel-tv. Nedsæt et udvalg som laver en sort liste, så vi har lidt kontrol med hvad de unge putter i hovedet.

P-kælder til Det Kgl. Teater

Michael Kongstad Nielsen, Virum

I henhold til planlovens § 29, stk. 4, kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Kulturministeren agter at gøre indsigelse mod et lokalplanforslag i København, der vil forhindre en p-kælder til 500 biler under Kvæsthusbroen.

"De særlige hensyn, som myndigheden varetager," står der. Skal kulturministeriet nu til at varetage hensynet til bilers fremkommelighed? Det har da ikke noget med kultur at gøre, det er ikke Brian Mikkelsens myndighedsområde. Her læner man sig måske ind over begrebet magtfordrejning.

Kan Det kgl. Teater ikke fungere uden en p-kælder? Det kunne teatret på Kongens Nytorv. Og se hvordan andre store kulturinstitutioner som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet kan leve i bedste velgående uden en p-kælder

En ny p-kælder til 500 biler vil medføre flere tusinde ekstra biler ind til Københavns Indre by hver dag. Alle storbyer i Europa med respekt for sig selv går den stik modsatte vej. Man begrænser biltrafikken i de indre bydele. Bilfolket er parat til at ignorere alle gode hensigter om at passe på miljøet og begrænse forureningen, bare de kan komme frem - helt frem. En sådan holdning burde ikke længere være regeringens politik i miljøspørgsmål, så mon ikke planlovens minister, Connie Hedegaard, kunne sætte sig sammen med kulturministeren og fortælle ham lidt om, hvad der tjener København og i sidste instans også kulturen og teatret bedst.

Cavling M/K

Bent Brogaard, Galten

Her sidder jeg og er måske lidt naiv? Jeg har læst, at Cavling-prisen er blevet uddelt. På listen var seks nomineret og ikke et ondt ord om disse. Det undrer mig bare, at der kun var mænd på listen - står der noget om det i fundatsen?

Fire kroner for et liv

Mimi Jakobsen, generalsekretær, Red Barnet

Den afrikanske kvinde har solgt alt, hvad hun ejede for at redde sin lille datter, men for sent. Lægen tabte kampen mod den fremskredne lungebetændelse, og den lille pige nåede ikke at opleve sin fem års fødselsdag. Tanken om den afrikanske kvindes tab har strejfet mig, hver eneste gang mine egne børn har været syge. Hver eneste gang jeg er suset ned til apoteket for at hente penicillin.

Hvert syvende sekund dør et afrikansk barn af en sygdom, der kunne helbredes for under fire kroner. Fire kroner! Disse børn er for fattige til at leve - og det er uanstændigt fattigt af verden, hvis vi ikke gør noget ved det nu.

For selv om vi kan glæde os over, at antallet af dødsfald blandt børn under fem år er faldet markant siden 1990, er det svært at være rigtig glad, når der stadig er 9,7 millioner småbørn, der hvert år må lade livet først og fremmest på grund af verdens afsindige ulighed. Red Barnets rapport 'State of the World's Mothers', som hvert år måler, hvor i verden det er bedst og værst at være mor og barn, tegner et klart og dystert billede af denne ulighed: Afrikanske kvinder har 750 gange større risiko for at dø under graviditet og fødsel end de skandinaviske kvinder. Og risikoen for at børnene dør i løbet af deres første leveår, er 28 gange så stor i Afrika som i vores del af verden.

Selv hvis det lykkes at nå 2015-målet - og reducere børnedødeligheden med to tredjedele - vil 5,4 millioner børn stadig miste livet hvert år. Som de heldige mødre og fædre vi er, har vi en forbandet pligt til at tage ansvar for spædbørnsdødeligheden - et af verdens mest forsømte sundhedsproblemer.

Grotesk

F.H. Pedersen, Viborg

Statsministeren advarede i sin nytårstale de offentlige ansatte imod større forøgelse af lønnen under forhandlingerne. Det godkender 800.000 ansatte næppe. Regeringen har givet 10 milliarder kr. i skattelettelser, men vil ikke give flere penge til de lavest lønnede. Grotesk.

De fire EU-forbehold, unionsborgerskabet, forsvarssamarbejdet, euroen og retslige fra 1993 skal afskaffes ved folkeafstemning. Jeg mener, at de to første bør afskaffes og de to sidste bevares.

Fogh nævner også: Der er mange (flertallet i befolkningen), som spørger: 'Hvad skal Danmark dog i det fjerne Afghanistan?'

Svaret er: Danske og britiske soldater fører alene krigen i Helmand-provinsen mod Taleban. De store EU/NATO- lande vil ikke være med! Folketinget bør overveje danske styrkers forsatte deltagelse.

Ulykkelig læser

Mette Vejstrup Madsen, Odense

Jeg er igen blevet påført unødig lidelse pgå grund af et indlæg om lykkepiller og påståede lykkeriddere her i bladet! (Holm 6. januar). En hel kronik bygget op omkring den stærkt værdiladede betegnelse 'lykkepiller', et ord som sjovt nok hovedsageligt bruges i Danmark. (Ugeskrift for læger 2005;167(21):2282).

Så skrot dog det ord! Det fastholder debatten på et alt for lavt niveau, vanskeliggør behandling og stigmatiserer beviseligt brugerne af medicinen. Det er meget forlangt her i Kierkegaards bagland, hvor den kulturelle norm 'lidelse og hårdt arbejde er vejen frem' stadig trives. Men prøv nu alligevel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Krogholm

Carl Bloch skriver, at mere overvågning næppe har nogen præventiv virkning i relation til fx knivoverfald. I stedet foreslår Carl Bloch, at man forbyder de værste dvd'er, videoer og computerspil.
Det er en meget gammmel hest, der trækkes af stalden. Engang var det radioens krimiføljetoner, der var mistænkt for at gøre de unge mere voldelige. Så blev det tegneserier, film, tv, video, computerspil, internet osv. Hvordan forklarer man så den vold, der eksisterede længe før disse medier? Hverken Jack the Ripper, Adolf Hitler eller Josef Stalin "svælgede i voldsfilm hver dag".
Tværtimod er der forskning, der tyder på, at voldsfilm faktisk er med til at reducere kriminalitet (http://www.iht.com/articles/2008/01/07/business/violence.php).

Tom W. Petersen

Det ser ud til, at der altid er to ældgamle modstridende grundlæggende argumenter:
1. At dyrke virtuel vold etc. gør, at man ikke udøver virkelig vold.
2. At dyrke virtuel vold gør én voldelig.
Vil argument 1 sige, at mennesker ikke påvirkes af det, de indtager? Eller snarere: at de påvirkes modsat?
Hvis vi altså skal være mindre voldelige, skal vi indtage så megen voldelig påvirkning som muligt - eller hvad?