Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. januar 2008

'Unge' lytter også til P1

Oskar Liset Pryds Hansen, Aabenraa

I en udsendelse ved navn klubværelset på P1 var fire filosoffer i studiet for at kommentere nogle påstande om 'de unge' og moral. På et tidspunkt nævner en af dem: "P1 er der nok ikke så mange, der

lytter til ... høhø." Midt i en diskussion, hvor alle tilstedeværende er enige om, at påstandene om 'de unge' er grove generaliseringer, kommer

der sådan en kommentar. Det er lidt ærgerligt, for ellers havde panelet godt fat i den rigtige ende.

Definitionen af én selv har ikke så meget med alder at gøre. 'Unge' er en lige så intetsigende betegnelse for en gruppe mennesker som 'voksne' er. Det er derfor også fuldstændigt umuligt at lave et program for 'unge'. Den målgruppe spænder alt for vidt. Et sådant program vil nok højst sandsynligt blive en kæmpe fiasko. Men jeg tror på, at betegnelsen har været lige ubrugelig altid.

Der er forekommet noget, længe før jeg blev født, som hed ungdomsoprøret, hvor 'ungdommen' angiveligt skulle have lavet oprør. Men sandsynligheden for at alle unge var med i oprøret, er meget lille. Jeg er selv 18 år, HTX-studerende og lige flyttet sammen med min kæreste. Vi bor i en lejlighed i en ungdomsbolig. Og ærlig talt, så har vi ikke meget til fælles med resten af de unge, som bor her. Nogen spiller højt technomusik, mens andre er mere stille af sig. Jeg er sikker på, at folk, der bor her, er lige så forskellige, som i enhver anden del af byen.

SF-splittelse

Mogens Ove Madsen, HB-medl. SF, Års

Politisk spekuleres der meget omkring de danske EU-forbehold. SF har på et landsmøde gjort klart, hvad det er, der er behov for af justeringer omkring forsvar og retlige anliggender. Det forhindrer desværre ikke SF's ordfører på området at melde sine egne synspunkter ud i Inf. 9. januar. Det er meget beklageligt og respektløst, at det foregår på denne måde. SF's Hovbedbestyrelse skal som politisk ansvarlig vurdere EU-forbeholdene i begyndelsen af februar.

Vil det være for meget at bede om, at Anne Grete Holmsgaard udviste en mere social og mindre autonom holdning, når det drejer sig om noget så afgørende som SF's forhold til EU-politikken.

Det er let at splitte, men bedre at holde sammen!

EU-hær på vej

Ib Christensen, Randers

Med Lissabon-traktaten får EU's stats- og regeringschefer magt til at oprette et fælles EU-forsvar, som kan sættes ind over alt i verden, med eller uden FN-mandat. Står det til de ledende politiske kræfter i EU vil det blive i tæt alliance med USA. Bortset fra SF er der ingen, der forestiller sig andet.

Hvis det danske forsvarsforbehold fjernes, vil Danmark blive et led i dette farlige spil, hvor man satser på militære 'løsninger' på udfordringer fra den tredje verden i stedet for at satse på FN, åbne markederne for den tredje verden og øge udviklingsbistanden.

Det er ikke gået op for SF, at der nu præcist sker det, som bidrog til, at et flertal af vælgerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, der forekommer helt fredelig i sammenligning med Lissabon-traktaten.

SF beklager, at forsvarsforbeholdet hindrer Danmark i at deltage i fredsbevarende aktioner under EU's ledelse, men langt de fleste af den slags aktioner er under FN's ledelse, undertiden under NATO's. Så der er masser af muligheder for dansk deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende militære aktioner over alt i verden under FN's auspicier.

Barnets ret

Kim Lindgreen, talsmandfar-barn-organisationen 'Dadman', Aabenraa

Den 4. Januar kunne man læse en artikel i Information, der omhandler øremærkning af barsel til fædre i den intakte og skilte familie.

Et fantastisk godt forslag, som hvis det bliver vedtaget uden om regeringen, vil bringe Danmark på linje med vores moderne nabolande.

Det er imidlertid helt utroligt at læse de negative udmeldinger til forslaget, fra ligestillingsordførerne fra V og K. Ellen Trane Nørby og Helle Sjelle forholder sig, passivt-modarbejdende til forslaget. Retorikken er klassisk undvigende: Helle Sjelle siger:""det skal være op til den enkelte familie at tilrettelægge deres barsel mest hensigtsmæssigt."

I praksis ved Helle Sjelle udmærket, at dette medfører, at barnet kun får ret til barsel med sin far, hvis mor tilfældigvis giver lov. Altså: mors ret, ikke barnets ret.

Ellen Trane Nørby siger "Familiestyrelsen har ikke haft en eneste henvendelse om det her. Det signalerer at det ikke er et stort problem." Altså: ned i syltekrukken med forslaget.

Regeringens ligestillingsordførere lider af total holdningsforvirring. Den 1 .oktober trådte en ny lov om forældreansvar i kraft. Lovens øverste princip var dengang: Barnet har ret til to forældre.

Det er helt uforståeligt at V og K, så kort tid efter at den nye lov er vedtaget, tilsyneladende har 'glemt' hovedprincippet i deres egen lov.

I mit hoved er det elementær logik, at barnets ret til to forældre er ensbetydende med de to forældres ret til barnet. Men jeg er jo heller ikke politiker. Ligestillingsordførernes udmeldinger kan ikke tydes som andet, end at de modarbejder ligestillingen imellem mødre og fædre, og at de ikke har forstået deres egen lovgivning.

Hvorfor Darfur?

Gert Petersen, Albertslund

Informations analyse af Afrika-situationen 9.januar efterlader et problem, jeg gerne vil have belyst .

Gang på gang understreges det i reportagen, at Darfur er det for tiden værste tilfælde. Det er på linje med den store omtale, medierne giver Darfur. Men Information bringer samtidig en oversigt over syv andre slemme konflikter i Afrika. Heraf fremgår, at situationen i D.R.Congo og formentlig også Somalia er langt værre. Ifølge Information har Darfur-katastrofen kostet 200.000 menneskeliv over fire år (2003-2007), men i D.R.Congo omkom der i 1998-2002 tre millioner, og for tiden omkommer 1.000 mennesker om dagen som følge af krigsrelaterede årsager, altså over 300.000 på et år.

Det er frygteligt, hvad Darfur udsættes for. Ingen tvivl om det. Men hvorfor prioriteres en indsats mod katastrofen i Darfur højere end en indsats mod katastrofen i D.R.Congo? Hvorfor taler medierne hele tiden om Darfur og ikke om Congo og kun lidt om Somalia? Det skulle vel ikke være, fordi de udpegede skurke i Darfur og Somalia er muslimer, mens ofrene i Darfur og de etiopiske helte i Somalia siges at være kristne? Eller er det bare mig, der lugter konspiration? En bedre forklaring ses da også gerne - men kom med den.

Overvågning

Carsten Agger, Solbjerg

En ung mand stikkes ned med en kniv, og ugerningen fanges på et overvågningskamera, og straks er geskæftige politikere klar med krav om video-overvågning i de store byer og skærpelse af forbudet mod at gå med kniv.

Man glemmer måske i skyndingen, at billederne fra overvågningskameraet hverken forhindrede drabet eller bidrog til politiets efterforskning - eller at det faktisk allerede er forbudt og temmelig strafbart at gå med kniv?

Samtidig er det en smertelig, men uundgåelig erkendelse, at vold og drab altid vil forekomme, hvordan man end vender og drejer det. Politikerne fisker i rørte vande og forsøger gladelig at løse et problem, der ikke kan løses ved at indføre en overvågning, som formentlig ikke virker - og ved at forbyde noget, som allerede er forbudt.

Panikreaktion - eller ren demagogi?

Tak fra ateisten

Morten Levy, Frederiksberg

Som almindelig fredelig ateist vil jeg gerne takke Peter Ditlevsen, som 7. januar glimrende perspektiverer såvel den nye bølge af rabiate ateister som den flittigt pludrende Lars Qvortrup.

Og apropos Spinoza, så er her en lille perle. Voltaires portræt af Spinoza i Harald Høffdings fordanskning:

Da kom en lille, gusten og langnæset Jøde,

Fattig, men tilfreds, tankefuld indadvendt,

En fin, spidsfindig Aand, mindre læst end anerkendt.

Hyllet i Descartes', sin Læremesters Klæder.

Langsomt han hen for den højeste træder

Og hvisker sagte til ham: "Om Forladelse, jeg vil

Betro Dem unter uns, jeg tror ikke, De er til."

Venter stadig

Jill Rosenberg, Silkeborg

Den gode nyhed i valgkampen kom fra Claus Hjort Frederiksen: "Jeg har været afskåret fra at fungere som minister i valgkampen, derfor har jeg ikke haft fat i sagen. Men når jeg vender tilbage til ministeriet efter valgkampen, træffer jeg beslutningen. Og min personlige indstilling er, at sagen nu endelig er afgjort, og at de mennesker skal have deres penge. Jeg har ikke tænkt mig at anke sagen." De 30.000 efterlønnere får helt sikkert deres penge.

Ifølge Ekstra Bladet 7. November citeres ministeren også for, at det er staten, der vil betale pengene.

Vi er mange, der nu kigger i postkassen efter vores tilbageholdte feriepenge fra årene 2004-2006. Penge vi havde optjent år før efterlønnen, men som derefter blev fratrukket vores efterløn. Der er ved Arbejdsmarkedets Ankenævn vundet i denne sag og da ministeren har givet udtryk for ikke at ville anke denne afgørelse - ja, så venter vi stadig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Egholk

Overvågning: nej hvem vil dog ønske mere overvågning? Heller ikke undertegnede. De fleste af os er godt klar over skrækscenariet i Orwells 1984, hvor alle overvåges selv i deres eget hjem. Et udbredt overvågning (kamera) system vil fuldstændig berøve folk deres individuelle og private frihed, vil jeg postulere. Ikke sådan ment at så vil alle opføre sig ordentligt og ingen (kniv) overfald vil finde sted. Det vil ikke være tilfældet. Men en overvågning på offentlige steder vil vel påvirke de fleste mennesker psykisk negativt(?) Ingen kan vel lide at de bliver iagttaget med en kameralinse, uden at være klar over det(?) At voldelige elementer vil afholde sig fra overgreb er det nok tvivlsomt med. Ej heller vil længere straffe virke afskrækkende på disse typer. Når reptilhjernen styrer og medfølelsen med andre levende væsener er slået fra, så er personen også ligeglad med om der er overvågning af gader og pladser. Altså nej til flere kameraer.