Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
5. januar 2008

Bevar Posthusteatret

Sally Altschuler, Mathilde Walter Clark, Claus Clausen, Stig Dalager, Søren Damm, Kirsten Dehlholm, Trisse Gejl, Jens Christian Grøndahl, Martin Hall, Per Kofod, Lone Koppel, Marianne Larsen, Tore Leifer, Jørgen Leth, Søren Lind, Christian Lollike, Ib Michael, Henriette E. Møller og Dorthe Nors

Posthusteatret er nu truet på sin eksistens efter 35 år i filmkunstens tjeneste. Posthusteatret er et sted som ingen andre, en kunstnerisk oase i byens liv, hvor særegne filmoplevelser omkranses af en varme og gæstfrihed som var man trådt indenfor i værtsparrets, Carsten Brandts og Tine Blichmanns, egen dagligstue. Utallige er de store instruktører, der har gæstet stedet, utallige er de kunsteriske film, som Posthusteatret har importeret og sendt i dansk distribution fra sin base i kælderen under posthuset i Rådhusstræde.

Men nu er posthuset lukket og erstattet af et diskotek, hvis støjniveau ikke alene generer de øvrige beboere i det fredede hus, men også umuliggør filmfremvisning i biografen.

En sjælden perle som Posthusteatret bør der værnes om. Som en af klodens truede arter bør den beskyttes og fredes, dens levested og levebetingelser bevares.

Kan der gøres plads til fredelig sameksistens? Kan en gennemgribende og bekostelig lydisolering løse problemerne? Kan Posthus-teatret sikres en økonomisk håndsrækning for at klare sig igennem? Hvad kan der gøres for at sikre mangfoldigheden i det københavnske kulturliv?

Vi appellerer indtrængende til alle parter, herunder diskotekets ejere, husets ejere, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen, Miljøkontrollen og Københavns borgmestre for teknik/miljø og kultur/fritid om at gribe ind for at sikre Posthusteatrets fortsatte eksistens.

Er hun kvinde?

Kåre Fog, Veksø

Til Tine Byrckels artikel 3. januar om feministiske filosoffer: Jeg fatter ikke, hvordan nogen i den grad kan hæve Judith Butler til skyerne. Butler påstår, at de to køn helt generelt konstrueres ved en social påvirkning, også hvad angår deres forskellige kropsbygning. Det gælder muligvis for hende selv: Hendes maskuline ansigt og skikkelse, dybe stemme og lesbiske orientering antyder, at hun ved fødslen måske har været en intersex-variant (et fænomen hun skriver om), og derefter er formet som kvinde ved social/kulturel tvang. Det kan være hårdt, men det giver hende ikke lov til at generalisere dette til alle mennesker. Kønnet fastlægges biologisk, også i de tilfælde hvor der går kuk i hormonerne.

En grund til hendes popularitet er måske hendes ide om, at vi andre, heteroseksuelle, er 'tvangs-heteroseksuelle'. Den ide giver de lesbiske mulighed for at føle sig rigtige og at påstå, at vi andres præferencer blot skyldes pres fra en patriarkalsk kultur, som bør afskaffes, sådan at alle kvinder kan springe ud som glade lesbiske. At Byrckel bruger så meget spalteplads på en så forskruet filosofi er uforståeligt. Hvis biologien ikke havde sørget for at vore forfædre var overvejende heteroseksuelle, var vi jo aldrig blevet født.

Bryster ikke blot

Karin Skrydstrup Hegelund, kvindekrop, Frederiksberg

Tak, Niels From, fordi du 4.januar så informativt forsvarer og forklarer, hvorfor vi stadig er en rest af håbløst selvundertrykkende kvinder, som går og bilder os ind at vore bryster ikke blot kan reduceres til et praktisk vedhæng i en misforstået kønskamp, men har fortsat forstyrrende erotisk effekt og liflighed!

Useriøs Ågerup

Ole Thorbek, Værløse

Ågerup fra det borgerlige Cepos påstår 28. november, at lighed vil kræve en almægtig stat, der overvåger og griber ind i selv de mindste beslutninger, og at det ville skabe en ufrihed, der minder om slaveri.

Men i det lighedssamfund, Karl Marx beskrev, eksisterede der slet ingen stat. Der var tale om et samfund med en meget høj produktivitet, hvor det nødvendige arbejde var begrænset til et minimum. Alle samfundets medlemmer kunne få tilfredsstillet deres materielle behov, og der var ikke brug for et marked eller for penge overhovedet. Borgerne i dette selvforvaltede samfund brugte tiden på de sysler, de havde lyst til og interesse for. Marx ville selv i et sådant samfund spille trompet om formiddagen, fiske om eftermiddagen og udøve litteraturkritik om aftenen. Den menneskelige forskellighed ville få fri udfoldelse, og de, der især ville forbruge, kunne gøre det, mens dem, der primært ville have det sjovt med andre, kunne have det.

Ågerups påstand om, at staten - der altså ikke eksisterede - skulle holde borgerne i slaveri, er fuldstændig useriøs. Muligvis vil Ågerup henvise til Sovjetunionen, men her var der bestemt ikke lighed, men til gengæld en særdeles privilegeret magtelite, der - som alle andre magteliter - netop havde brug for en stat til at forsvare og opretholde uligheden.

Afstemninger

Peter Mikkelsen, Udfordring Europa, Rødovre

Anders Fogh Rasmussen indgik en kontrakt med vælgerne, da han lovede en folkeafstemning om EU-forfatningen, men undgik behændigt, at inddrage EU-spørgsmålet ved det nyligt overståede folketingsvalg.

I statsministerens nytårstale loves en afstemning om EU-forbeholdene, der gør, at der er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke kan være med i. Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. (Reformtraktaten Artikel 27, stk.3). Nødvendigheden af at udvide EUs militære kapacitet betones som det væsentligste. Det er den militære dimension i EU's forsvar, der er omdrejningspunktet, mens de civile midler til fred, de fredsbevarende opgaver og konfliktløsning spiller en mindre rolle.

EU's nøgletrusler defineres, ligesom USA's, som terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet. Men ordet fred forekommer kun yderst sjældent i Reformtraktaten.

Det er påfaldende, at der derimod slet ikke er fokus på nedrustning og øget kontrol med våbenhandlen. Det er formentligt ikke den udlægning, som Anders Fogh vælger at befolkningen skal stemme om.

Det ville have klædt statsministeren at indfri løftet om en folkeafstemning om EU-forfatningen, frem for endnu diskussion om forbeholdene.

Top-post til Fogh

Bjarne Gårdsvoll, Kbh. V

Frankrig er åben for en top-post til Anders Fogh Rasmussen, og det kan få afgørende betydning, når Frankrig til efteråret overtager EU-formandsskabet. Fogh har mange fortrin, hedder det.

Denne holdning kan undre mange herhjemme, hvor han er anklaget for grundlovsbrud i anledning af Danmarks deltagelse i USA's krig i Irak. Sagen kommer for Højesteret formentlig i 2008 og kan ifølge fremtrædende jurister ende med en dom for statsministeren.

Hvordan kan EU have tiltro til en person, som har en så betænkelig baggrund? Hvis man ikke holder sit eget lands grundlov, hvad så med EU's love? Danskerne selv tilslutter sig og støtter i stigende grad Grundlovskomiteen 2003. vedr. Irak-krigen, netop fordi vi ser meget alvorlig på sagen.

Inf. om Kosovo

Nikola Zivkovic Schou, Søborg

En stor tak til Øyvind Hvenekilde Seim for i Information forleden at behandle spørgsmålet om Kosovo med den historiske indsigt, det kræver. Det står i grel kontrast til den ensidighed, hvormed Informations faste skribenter og journalister behandler spørgsmålet.

DR på hovedet.

Joian Keller, Kgs. Lyngby

I fredagens bagsideleder kalder weis advarslerne mod programnedskæringerne på DR for klynkeri. Nu skal man ikke se spøgelser om politisk chikane osv.

Information har gennem årene påvist den økonomiske manipulation bag bl.a. hele Ørestads-projektet: der skulle tjenes penge på de grunde, og derfor skulle DR-byggeriet selvfølgelig underbudgetteres ligesom de øvrige store offentlige byggeprojekter har været det. Den slags analyser har hidtil været Informations varemærke.

Nu skal DR udvikle "en slagkraftig og fokuseret vision for public service" - jamen er det muligt? DR har i aftagende omfang dækket samtlige programemner, men man har bevaret indsatsen på nyheder, kultur, dokumentar, dramatik og dybdeborende udsendelser etc., som de øvrige medier ikke tror de kan tjene penge på. Men nu skærer man i det, der er DR's eksistensberettigelse, det man ikke kan finde andre steder - og kniven føres af en bestyrelse og generalsekretær der er direkte udpeget af kulturministeren. "Spøgelser"?

Nedskæringerne anfægter ikke Information, som brutalt kræver, at "DR skal dokumentere, at institutionen er værd at kaste penge efter"! For Informations skyld kan man acceptere, at DR forbløder i tekniske fejl, ustandselige genudsendelser, fyringer af landets bedste mediefolk, overfladiskhedens opblomstring osv. Man er ligeglad med landets eneste nuancerede kulturplatform og har åbenbart nogle antipatier over for ledere i DR, der så styrer avisens leverance af brænde til DR's bål.

Hvordan er det muligt at Information kan stille tingene i den grad på hovedet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Karin Skrydstrup Hegelund og Niels From.
Tak for ordene – det var som vand i en ørken. GODT nytår og god fornøjelse!

Ralph Sylvestersen

Strandet hval og DR på hovedet

Inf har tidligere i sin leder; Den stille revolution, 26. oktober 2007 af Palle Weis, anført citat "Samtidig er den allestedsnærværende evalueringskultur og ikke mindst borgernes syn på den offentlige sektor som en butik, hvor man med stigende rettighedsfølelse stiller øgede krav om service til tiden, med til at drive livet ud af de offentligt ansatte"

At Inf nu påkalder de selvsamme evalueringsredskaber er vel ganske sigende...

Farum . d 5/1-08

Nytårsfejl.
Jeg glæder mig altid til at læse Georg Metz’s lørdagsintermetzo, især til den uundværlige henvisning til statsministerens kreative bogføring. Den har i indlægget ”Taler og taler” d. 5. ds. været kedeligt nem at indføje under omtalen af hans nytårstale.
Lige så nemt har det været i dronningens tale at optælle og kritisere kosmetiske småfejl, og det bliver der så brugt en spalte på..
Pinligt bliver det, når Metz afslutter således: Hvem håber ikke, at dronningen ikke bliver siddende længe. Uden så mange fejl.
I værste fald er det en perfiditet. I bedste endnu et tilfælde af Informations utallige sætternisse- og trykfejl. Efter al sandsynlighed blot et udtryk for, at større sprogforvridning opfattes som dybere indsigt.
Kan man få en forklaring?

Ole Krause

Ole Krause. Pens. lærer. Skovvængets allé 22. 3520 Farum