Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
21. januar 2008

Pigerne fra Tønder

Alle deltagerne på Testrup Høj-skoles litteraturseminar, januar 2008

Ved denne uges litteraturseminar på Testrup højskole indgik bl.a. foredrag af og samtale med forfatterne til bogen Grænselandet og opfølgende artikler om det sted, hvor pigerne nu er anbragt. På baggrund af forfatternes oplysninger har vores almindelige medborger-engagement i sagen fået karakter af undren og bekymring.

Det kan ikke undgå at virke foruroligende, når indtil flere tidligere ansatte på pigernes nuværende opholdssted har udtrykt alvorlig kritik af den pædagogiske praksis, de har erfaret der, og når andre fagfolk herudfra har erklæret deres principielle skepsis ved stedet.

Vi håber derfor, at Tønder kommune, som den anbringende myndighed i denne sag, løbende vil følge de to pigers trivsel og udvikling, således at alle de muligheder for støtte og behandling, som serviceloven åbner for, vil komme disse børn til gode.

Men vi håber også, at Haderslev kommune i tilsynet med selve opholdsstedets pædagogik har inddraget de iagttagelser, som tidligere ansatte offentligt har givet udtryk for. Vi er på det rene med, at kommunerne har pligt til selv at føre tilsyn med egne institutioner og opholdssteder. Men vi er principielt betænkelige ved systemer, hvor myndigheder fører tilsyn med sig selv

Proportioner

Knud Erik Pedersen, Nibe

Af avisen forleden fremgår, at der i fjor blev registreret 80 tilfælde af knivstikkeri i de danske gader. Dette sidestilles med 28.000 tilfælde af hustruvold i hjemmene. Da Lene Espersen har givet udtryk for, at hustruvold bør straffes lige så hårdt som anden form for vold, bør konsekvensen vel være at der opsættes overvågningskameraer i alle de danske hjem hvor der bor familier

Tak Blüdnikov

Stefan Brixtofte Petersen, Gentofte

Det var velgørende at læse Bent Blüdnikovs fremstilling af de tidligere venstreradikales massive fortrængninger.

Jeg kan bidrage med en personlig oplevelse. I 2001 skrev jeg på en kronik om netop venstreradikalismens forløjede og halvfascistiske verdenssyn. Det udviklede sig til et frugtbart samarbejde med Informations daværende kronikredaktør. Mit manuskript blev kortere og skarpere, og jeg fik at vide at det efter en sidste tilslibning ville blive bragt i avisen. Tilslibningen kom, men intet skete. Efter et par ugers forløb rykkede jeg for et svar, som da også kom. Indholdet var som følger: Efter den 11. september var verden blevet en anden, og derudover måtte jeg jo ikke glemme at jeg havde at gøre med venstrefløjens gamle dagblad! Kort sagt, der var grænser for hvilke meninger der kunne luftes - hvilket ikke var tilfældet med Politiken, som uden bøvl trykte den selvsamme kronik.

Når jeg jævnligt skeler til bladets imponerende motto om uafhængighed af dit og dat, fyldes jeg af en overbærende undren, som også går på mig selv. Hvis ens udvikling kan måles på mængden af uskyldstab, så er jeg blevet klogere.

Råd til velfærd?

Carsten Fries, København

Inden Folketingsvalget i november, var der ifølge den konservative partiformand Bendt Bendtsen, ingen problemer med at uddele skattelettelser til det danske folk, eller rettere, skattelettelser til folk med mellem- og toplønninger. Regeringens politik har været med til at skabe et billede af, at der er råd til skattelettelser i Danmark. Et billede der er skabt på trods af, at mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor har skabt et pres på velfærden som vi kender den i dag. Der vil i fremtiden formentlig ikke være råd til både skattelettelser og en ordentlig service overfor den store 68´generation, der er på vej mod pensionsalderen.

I Tyskland har offentligt ansatte krævet otte procent mere i løn til de kommende overenskomstforhandlinger, da den stigende økonomiske vækst i EU ikke er gået ubemærket hen, og billedet er det samme i Finland. I hans nytårstale opfordrede Fogh til realisme i forhold til lønforhandlingerne i foråret, men har hårdtarbejdende sosu-assistenter ikke krav på en del af opsvingets fordele?

En af grundene til at sosu-assistenter og andre offentligt ansatte ikke har fået del i det danske opsving skyldes skattestoppet og den skæve fordeling til husejere og friværdimillionærer. Og ifølge skattekommissionens formand, Carsten Koch (S), så kan danskerne se frem til en stor lettelse af topskatten til næste år. Den eneste måde offentligt ansatte kan få lønforhøjelser på, er ved at føre en storkonflikt, som de har gjort det i Finland og måske også vil gøre det i Tyskland.

Sapere aude

Pietro Cini, Bælum

Sune Skadegård Thomsen kalder Lone Nørgaard for pseudo-akademiker p.ga. hendes problemer med det muslimske tørklæde (Information 6. og 9. januar.). Nørgaards synspunkter deles imidlertid af teologer, jurister, universitetslektorer, historikere, psykologer, dyrlæger og andre højt uddannede. Eftersom disse autoritative personer umuligt allesammen kan være pseudo-akademikere, mener jeg, at Europa har ondt i Oplysningen.

Sidstnævnte, skrev Immanuel Kant, er hovedsageligt et spørgsmål om flid og mod.

'Sapere aude!', lød hans opfordring anno 1783. Det vil sige: Du skal turde vinde indsigt.

I dagens Europa synes Kants imperativ at blive gjort til skamme af to af hinanden supplerende former for intellektuel dorskhed. Den ene kan defineres som ny-provinsialisme og tæller in casu Danmarks opdaterede nationalromantikere (Søren Krarup m.fl.) og forhenværende vulgærmarxister, der nu bekender sig til enten discount-grundtvigianismen (Jespersen & Pittelkow) eller til ditto-sekularismen (Lars Hedegaard m.fl.).

Den anden tendens sværger derimod til mantraet 'Fra forskning til faktura', der går ud fra, at viden er en vare, nationen en virksomhed - og ergo kan muslimer godt bruges, såfremt de er dygtige.

Denne alliance mellem provinsialisme og erhvervsfikseret globalisme er en katastrofe. Den truer nemlig Europas mest dyrebare ressource: arven fra Oplysningen.

For en islamkritik, der lever op til Kants krav om intellektuel redelighed, kan jeg i øvrigt anbefale den katolske teolog Hans Küngs fremragende bog Der Islam.

Nej til Krarup

Niels I. Meyer, Skælskør

I Informations bogtillæg fortæller Gretelise Holm (GH) en bedrøvelig historie om tilsyneladende politisk selvcensur i DR2's Deadline. GH blev af DR-redaktør Adam Holm opfordret til at debattere et alternativt forslag til finansiering af kongehuset med Søren Kassebeer, hvilket hun accepterede. To dage før udsendelsen blev efternavnet på GH's debatmodstander imidlertid ændret fra Kassebeer til Krarup. Det fandt GH var en dårlig idé, og hun endte med at takke nej til at deltage. Adam Holm gennemførte derefter debatten med Søren Krarup som den ene deltager og Sørine Godtfredsen som den anden.

GH giver udtryk for en vis tvivl, om hun alligevel burde have stillet op, og hun slutter sit indlæg med et ønske om at høre andres mening. Det vil jeg gerne efterkomme. Jeg så nemlig udsendelsen med Krarup og Godtfredsen, og det havde intet med debat at gøre. De var enige om alt det væsentlige. Det ville GH og Krarup naturligvis ikke have været, men det ville alligevel have været spildt møje for GH. Jeg har selv prøvet at debattere med Krarup i Københavns Debatforum, og det er håbløs gerning. Krarup er i stand til at afspore enhver fornuftig samtale.

Mit svar til GH er derfor, at hun gjorde det helt rigtige. Især fordi GH efterfølgende eksponerede den faretruende selvcensur i DR2 i sit indlæg i Information. Jeg har selv bemærket lignende tendenser i Deadlines valg af debatpersoner i EU-spørgsmål. På direkte forespørgsel til den ansvarlige redaktør fik jeg det svar, at der ikke var tale om selvcensur. Jeg glæder mig til at få det bekræftet i praksis ved afbalancerede valg af kompetente debattører i Deadline.

Fin gyro

Esben Høilund-Carlsen, Ebeltoft

Tak til Eva Eistrup for den lille snut om Dr. Phil-fænomenet i Inf. 11. januar. En bagatel, ganske vist, men livgivende i sin ærlighed og præcision.

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at vi efter en venstreorienteret/kulturradikal epoke, hvor alt med bred folkelig appel automatisk blev mistænkeliggjort og angrebet for skumle hensigter - jeg er selv skyldig - er havnet i en liberalistisk/populistisk epoke, hvor en ny elite tager afstand fra alle 'smagsdommere' og står på hovedet for at komme så tæt på 'folket' som muligt. Især i pop-rock-medie området. (De findes utallige eksempler. Det værste, jeg kan komme i tanke om, er en tidligere TV2-chef, der læste Cartland-romaner i kantinen for at bevise, at han ikke var elitær. Man kan gætte sig frem.)

Tilbage til Eva Eistrup. Hun beskriver et højreorienteret/kapitalistisk/populistisk fænomen som 'Dr. Phil' meget nøjagtigt, i både analyse og formulering, men hun virker samtidig totalt åben omkring sin egen fascination. Ikke bare som indrømmelse af nogle ungdomssynder, men med inddragelse af alle antenner, der har været i brug. Nu.

En sjælden vare. Derfor bør den prises. Det drejer sig ikke bare om at holde tungen lige i munden, men om at se, fundere over, hvad man har set, og rapportere det. Og det kræver i dagens Danmark et meget fint gyro-system.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu