Kommentar

Lavteknologiske løsninger kan være moderne

Hvis bare politikerne og fagfolk læste nogle af de snart ti år gamle rapporter om emnet, der blev til under det forsvundne by- og boligministerium og under Miljøstyrelsen, kunne der gøres mange gode fund til nye miljøfremstød for bygningskulturen
23. januar 2008

Med stor glæde læste jeg i Information en artikel om bæredygtigt byggeri af Allan de Waal og Malin Schmidt. Artiklen giver et godt hurtigt indblik i de økologiske løsninger for diverse. byggetekniske funktioner og en hurtig fortælling om bygherrers tilbageholdenhed, når de skal vælge principper i deres ønskebyggeri, der ikke er standardløsninger. To afsnit i artiklen skal her kommenteres nærmere, idet de kan anskue-liggøre den usikkerhed, med hvilken selv professionelle iagttagere og aktører behandler bæredygtigt byggeri:

Holdningen til solceller, der beskrives som undværlige og den lidt arrogante holdning der gør, at lavteknologiske konstruktionsdele som halm, ler, og multlokummer skal hånes. Man skulle ikke tro, at artiklen er skrevet efter mindst ti år med megen god litteratur og forskning om alle aspekter i bæredygtig byggeri. Forstå mig ret, det er fint, at de store tegnestuer er med på økovognen og arbejder på økologiske byggeløsninger, der er usynlige, men sålænge der tænkes i f.eks. store alu-glaspartier, der koster meget energi at fremstille, har bygninger altså en svær livscyklusmæssig start.

Artiklen går for hurtigt henover hovedideen bag det bæredygtige byggeri: sparsommelig omgang med ressourcer og energi igennem hele forløbet - fra husets vugge til husets grav. Der er lavet en del beregninger på miljøbelastningen ved produktion, drift og bortskaffelse af f.eks en solcelle. Hvis den i hele sin forventede livstid i en bestemt position på en bestemt bygning kan indtjene sin egen miljøbelastning og skabe et positivt bidrag - så skal den da sættes op. Arkitekterne, husejere og byplanlæggere kan ligeså godt begynde at kreere store arealer på facader og tage med solceller - de er i øvrigt ofte en vigtig del af passivhusets energiregnskab, og de bliver også et fremherskende element i fremtidens arkitektur.

Livscyklus-regnskabet for lavteknologiske processer som lervægsbyggeri er næsten ikke til at slå af andre produkter. Regnskabet er bedst, når leret graves op og bearbejdes i nærområdet, hvilket kræver en del logistiske overvejelser. Der findes dog også lerprodukter, der fremstilles industrielt. Disse indeholder en del transportenergi, men også en høj og hvad vigtigere er ensartet kvalitet. Lervægge kan sagtens indgå i det moderne byggeri, evt. kun som indvendige skillevægge, hvis bygherren og myndighederne har tillid til metoden og håndværkernes kunnen.

Markedet er uautomatisk

Bortskaffelse af spildevand kan løses mere eller mindre tæt på kilden. Hvis det separeres i to fraktioner (urin og fæces) bliver behandlingen meget mere enkelt. Jo mere det blandes sammen og jo længere væk det skal transporteres, jo mere energi bruges der på bortskaffelsen. Hvis man har fulgt nogenlunde med i debatten siden vedtagelsen af Agenda 21 og Kyotoaftalen, ved man, at energiforbruget i den rige del af verdenen skal skrues voldsomt ned. Det kan kun lade sig gøre, hvis alle marginale energibesparelser tages med - såsom energiforbrug til produktion af bygningsdele og til bortskaffelse af spildevand.

Yderligere kræver en gennemgang af emnet bæredygtigt byggeri mere fokus på emner, der relaterer til godkendelser, certificering og gråzonen imellem politik, produktion af byggematerialer og investorer.

En produktgruppe, der fylder flere og flere kubikmeter i byggeriet er isoleringen. Her er der i mange år foregået en hemmelig kamp imellem Goliath i form af de store danske mineraluldsfabrikker og David, der skiftevis hedder papir-, hør-, hamp- og celluloseisolering. Kampen handler om indholdsstoffer der kan påvirke helbredet, om energiforbruget ved produktion og transport og om bortskaffelse. Denne kamp kunne give stof til en hel artikelserie om lobbyisme.

Naturfiberisoleringsbranchen argumenterer for, at det giver mest mening, når der tales om bæredygtighed, at se på livscyklusanalyserne, de samlede miljøpåvirkninger og kun at bruge de produkter, der ifølge undersøgelserne klarer sig bedst. Økonomisk er visse indblæsningsteknikker for naturfiberisolering allerede nu fuld konkurencedygtige.

Markedet finder ikke automatisk de samfundsmæssig bedste løsninger.

Hvis bare politikerne og fagfolk læste nogle af de snart ti år gamle rapporter om emnet, der blev til under det forsvundene by- og boligministerium og under Miljøstyrelsen, kunne der gøres mange gode fund til nye miljøfremstød for bygningskulturen.

Olav Scheunemann, Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, man burde jo nok isolere med halm, uld eller papirskugler.

Men jeg tror nu alligevel, at jeg vælger Rockwool til et murstenshus primært på grund af brandsikring og holdbarhed.

Hvor tyk isolering har miljøduksen i gulv, væg og loft..?