Læsetid: 2 min.

Lissabon-traktaten er skadelig for Europa

At EU-tilhængere ønsker at give EU mere magt uden befolkningernes støtte er til skade for Europa og europæisk samarbejde. I alle EU-lande er der et ønske om folkeafstemning
18. januar 2008

Erik Boel fra Europabevægelsen giver sit bud på indholdet i Lissabon-traktaten i Inf. den 9. januar. Men Boel klarer helt at se væk fra problemerne i Lissabon-traktaten og den udemokratiske proces, som EU-landene oplever i øjeblikket.

Lissabon-traktaten fastfryser mange af de problemer, som EU allerede bygger på, bl.a. at EU skal være en toldunion, at markedet på næsten alle områder står over miljø, menneskerettigheder og sundhed, og et supermagtsprojekt, som verden ikke har brug for.

Den militære side af supermagtsprojektet får et ordentligt skub fremad med Lissabon-traktaten. Bl.a. slås det fast, at medlemsstaterne gradvist skal forbedre deres militære kapaciteter (artikel 27). Noget som kun kan tolkes, som et krav om vedvarende oprustning. At man overhovedet skriver en sådan politik ind i en traktat, der er en slags grundlov, er helt absurd. Men at man desuden gør det angående oprustning og ikke om velfærd, ulandstøtte eller miljø viser, hvilken vej vinden blæser.

Et af de største problemer med Lissabon-traktaten er desuden truslen mod folkestyret. I EU er det kommissionen, der har monopol på at stille lovforslag. Denne model fortsætter med Lissabon-traktaten. Men Danmark mister til gengæld sin faste kommissær. At en million borgere ifølge traktaten kan opfordre EU-kommissionen til at stille et lovforslag er en ringe trøst. For det første fordi EU-kommissionen ikke er nødt til at følge en opfordring fra en million borgere,og for det andet fordi det kun gælder forslag, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er 'nødvendig til gennemførelse af traktaterne'. Så rammen for det folkelige initiativ er således unionens traktater. Det betyder, at et forslag om nedrustning, afskaffelse af atomkraft eller et forslag om reel miljøgaranti på ingen måde vil have jordisk chance.

Fupnummer

Demokratiet trues også af den udemokratiske farce, som opleves i øjeblikket i EU-landene. Regeringerne gør alt for at undgå at spørge borgerne til råds om den nye traktat. På trods af 1) At vi i Danmark - og flere andre lande - blev lovet en folkeafstemning i 2005 om EU-forfatningen, der i høj grad er identisk med Lissabon-traktaten. 2) Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatningen, 3) EU's tænkepause skulle bringe EU nærmere på befolkningerne.

På trods af mange fine ord kan den afsluttede tænkepause derfor kun ses som et stort fupnummer. Men med Lissabon-traktaten har EU-lederne dog været så ærlige, at man har fjernet ordene fra EU-forfatningen om, at traktaten bygger på "de europæiske borgeres og staters vilje."

Hvis man ikke vidste bedre så kunne man jo få indtrykket, at der var et tæskehold parat, hvis der blev afholdt folkeafstemning. Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy er faktisk gået så langt, at de bad Portugal om at droppe folkeafstemning. Irland afholder dog en folkeafstemning, men det skyldes ikke regeringens demokratiske sindelag. Det skyldes en højesteretsdom i Irland, som regeringen ikke kan komme uden om.

At EU-tilhængere ønsker at give EU mere magt uden befolkningernes støtte er til skade for Europa og europæisk samarbejde. I alle EU-lande er der et ønske om folkeafstemning. Det burde gøre indryk også på Christiansborg, der starter den danske ratificering den 24. januar.

Lave K. Broch er ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk og Bjørn Elmquist er advokat og tidl. radikal MF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja- du har ret Elmquist, men hvorfor er det danske folk ikke oppe på barrikaderne, der sker ikke rigtig noget.
Jeg har fået tilsendt fra Folketingets EU-oplysning:
"Udkast til Lissabon-traktaen bind 1 (traktater)"
"Udkast til Lissabon-traktaten bind 2 (Protokoller og erklæringer)"
"Eu's traktater ( Rom, Maastricht,Amsterdam,Nice, Udvidelsen 2004 og Udvidelsen 2007)" + 3 stk. småtryk ( som de kaldes, ca 180 sider pr. stk) "fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik", "Sådan lovgiver EU" og Ikke mindst "Ret- og udlændinge-politikken i EU" vedr. Danmark Undtagelser.
Det er tung læsning, men lærerigt - - - altså det man kan forstå!!!!
Jer prøvede for at udregne LIX-tallet i bind 2,side 278 den første ½ side ,
"Protokol for Danmarks Stilling ....." . LIX= 279, Lix= 8 er Anders And, LIX større end 55 er juristerisprog, gu' ved hvad LIX=279 så er.
Det er forresten helt gratis at rekvirerer ovenstående + m. m., på euopl@folketinget.dk, hvilket jeg syntes alle danskere skulle gøre- læs i den, så kan vi jo mødes foran Christiansborg til Folketingets 3. behandlingen om ratificeringen af Lissabon-traktaten, måske kunne vi lave ligeså meget "postyr", som da de rydede Fasanvej 69, - - - bare på vores helt egen måde.
Dette kunne jo være at englænderne og irerne i deres lande kunne give en hjælpende hånd.
Hvis alle disse tunge bøger, er for meget, findes der et skrift no. 27 " EU Fakta" på www.eu-oplysningen.dk, som er lidt nemmere at gå til ( kun 2 sider).

Denne Lissabon-traktat må aldrig blive til noget.

Venlig Lissabon modstander.
T. Roskilde

Om man er modstander eller tilhænger af tanken om Den europæiske Union, ændrer ikke ved den udvikling verden gennemgår i dag. Vi vil se et skifte fra amerikansk hegemoni til en ny orden med amerikansk, europæisk, kinesisk og (måske) indisk dominans (selv Japan er ved at nedtone vigtigheden af deres artikel 9 om militære styrker kun til brug i selvforsvar).
I den sammenhæng er det nok på sin plads at fastholde en selvstændig europæisk militær kapacitet, og det sker jo ikke gennem at afstå fra at forbedre sin kapacitet. Jeg så et citat på en anden af Informations debatsider der kort fastslog at: "Den der ikke har sin egen hær, har en andens!"

Politiske problemer ender jo ofte med resulotioner der kræver handling. Har man ikke kapaciteten, forsvinder indflydelsen.

Det andet problem der nævnes er den "demokratiske farce". Men helt ærligt, den er ikke udemokratisk. Vi lever i et parlamentarisk system, hvor vi stoler på at vores politikere kan varetage vores interesser. Problemet er nok snarere at vi er begyndt at betragte folkeafstemningerne som den eneste måde at legitimere vores forhold til EU på. Men det er stadig folketinget der har mandatet til at tilslutte sig en traktat baseret på de krav til flertalsstørrelse som loven foreskriver.
Hvordan ville det se ud hvis alle vores udenrigspolitiske beslutninger skulle gennemføres som folkeafstemninger? Skal vi have folkafstemninger om deltagelse i FN-missioner? Skal vi stemme om hvilke lande der skal modtage bistand? Hvornår er processen demokratisk nok?

Befolkningen i Danmark ser ud til at have overvundet frygten for EU, og en afstemning om afskaffelsen af forbeholdende rykker nærmere. Snart skal vi til at skrive at "et stort mindretal af den danske befolkning er modstandere af Lissabon-traktaten".

Tak for opmærksomheden.
Lennart

Jeg er dybt beskæmmet af, at Danmark har et næsten handlingslammet Folketing som på nær Enhedslisten stort set lader den borgerlige regering føre den politik, som den finder for godt. Det er lige blevet accepteret, at Finansloven udsættes til april 2008, angiveligt fordi det nyligt overståede Folketingsvalg har betydet, at regeringen ikke kan nå at udarbejde et nødvendigt materiale til finansloven inden da -Men helt ærligt Anders Fogh kunne da have ventet med at udskrive Folketingsvalg her til foråret, så havde den danske befolkning også haft mulighed for både at diskutere asylpolitik, EU-forfatning og offentlige overenskomster, men så var de borgerlige partier nok også kommet i mindretal. Den nuværende regering er som duerne på Rådhuspladsen: Når de går rundt på pladsen spiser de af hånden, når de flyver skider de på dig!

EU til Uralbjergene?

Med statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af en folkeafstemning her i landet om den såkaldte Lissabon-traktat, tidligere EU forfatningstraktaten, og de øvrige EU landes af-visning af en folkeafstemning, er vejen banet for yderligere massive udvidelser i antallet af medlemsstater. Derudover er den nye traktat et demokratisk misfoster da den grundet nye af-stemningsregler giver de store EU medlemsstater uforbeholdsmæssig megen indflydelse.

Den Europæiske Union har i øjeblikket 27 medlemsstater, men flere står på venteliste. Her-under Kroatien, en tidligere forbundsstat i Jugoslavien. Men der er næppe grænser for hvor mange stater der kan komme ind i EU. Interviews med udenrigsminister Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti) peger i denne retning. Man kan sagtens forestille sig, at
Kroatien, Albanien, Tyrkiet, Montenegro, Ukraine, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Serbien, Hviderusland, Makedonien og et fragmenteret Rusland kan blive optaget i EU. Måske endda den del af Irak der grænser op til Tyrkiet.

Men hvorfor et fragmenteret Rusland? Jo, da Rusland i sin nuværende udformning er for stor en mundfuld, selv for EU systemet. Der er næppe megen tvivl om, at man i Bruxelles, Washington D.C. og måske Berlin gerne ser et fragmenteret og geografisk opsplittet Rus-land. Et land delt op i nye lande. På samme måde som med det tidligere Jugoslavien der i dag udgøres af et antal mere eller mindre selvstændige stater. Men grundet bl.a. Berlin-murens fald i 1989 skulle Jugoslavien fjernes fra landkortet. Og det blev det. Bl.a. med Tysklands hjælp.

Forbundskansler Helmuth Kohl (CDU) og udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher (FDP) regeringen, anerkendte i 1991, sammen med EU, Kroatien som en selvstændig stat og starte-de dermed en etnisk katastrofe og krig. Det hører i øvrigt med, at Tyskland, i form af Det Tredje Rige, og den tidligere kroatiske selvstændige stat i 1940’erne, samarbejdede tæt, bl.a. i form af, at Kroatien stillede Waffen-SS regimenter til rådighed til indsats på Østfronten.
I kampen mod USSR/Rusland.

USA har efter aftale med den polske regering og i forståelse med EU landene samt lederska-bet i Bruxelles opstillet atommissiler i Polen, tæt på den russisk/polske grænse. Hverken udenrigsminister Per Stig Møller eller statsminister Anders Fogh Rasmussen har forsøgt, at stoppe dette krigsforberedende tiltag. Eksempelvis ved, at øve indflydelse hos ”deres gode ven” George W. Bush. Tværtom: de har bukket og skrabet overfor den amerikanske præsi-dent i forbindelse med opgraderingen af det amerikanske radarsystem på Thule Air Base i Grønland.

De danske medier har med skinger frygt i stemmen berettet om ”russiske bombefly tæt på den danske og norske grænse”. Hykleri. NATO, herunder danske, engelske, norske, svenske og finske kampfly patruljerer ofte i nærheden af det russiske luftrum. Nej, det er den russiske politiske ledelse der frygter, at ”model Jugoslavien” er ved, at blive igangsat overfor landet.

Og det er selvfølgelig heller ikke uforståeligt, at man frygter et angreb, når der planlægges opstillet atommissiler tæt på ens grænse, og de med al tydelighed fremstår som værende en del af et kommende militært angreb. Måske på samme måde som USSR frygtede Det Tredje Rige og hvad Adolf Hitler kunne finde på. Den frygt viste sig, at være velbegrundet.
De danske forbehold skal bevares: alle fire. Uden undtagelse. Der er ikke behov for mere militært isenkram i Europa. Der er nok. Der er NATO og meget andet militært pengespild.

Mht. den fælles mønt skal man være grænsende til samfundsøkonomisk blind for ikke at indse, at en ophævelse af kronen vil smadre dansk økonomi.

Derfor: særligt til SF’s medlemmer (og ledelse), kæmp for en bevarelse af alle fire forbe-hold. Lad ikke FOGH snyde jer med TOMME løfter! Slet ikke efter, at han har totalt svigtet mht. en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. En ophævelse af de fire forbehold vil bety-de, at DK ”bindes fuldkommen på hænder og fødder”.