Kommentar

Markedet er ikke målestok for kunst

Det er altid sjovt at læse om kunst, når der bliver lagt så åbentlyst polemiske og reaktionære holdninger på bordet, som der blev i pn's leder 'Den herskende smag'
2. januar 2008

Det er altid sjovt at læse om kunst, når der bliver lagt så åbentlyst polemiske og reaktionære holdninger på bordet, som der blev i pn's leder 'Den herskende smag'.

Det er ikke fordi, jeg skal forsvare kunstakademiets dispositioner, det må andre om. Problemet med lederen er, at den brokker sig over, at genrer som portrætmaleri, landskabsmaleri og stilleben er dømt inferiøre på kunstakademierne i Danmark. Det er noget vås af den simple årsag, at der ikke bliver undervist i genrer på danske kunst-akademier overhovedet.

På to af tre akademier, det fynske kunstakademi og det kongelige danske kunstakademi, er undervisningen tilrettelagt efter medier - altså om eleven arbejder med video, maleri eller skulptur - og ikke efter, hvad eleven propper ind i mediet, altså hvilken genre eleven arbejder i.

På det jyske kunstakademi bliver alle elever uanset medie undervist sammen i en kursusbaseret struktur. Så pn's brokkerier har intet at gøre med den gældende undervisningsstruktur på kunstakademierne i Danmark at gøre.

Eleverne på kunsktakademierne får en bred og grundig undervisning i både kunsthistorien og kunstteorien, så den faglige basis hos eleverne er der sørget rigeligt for. Man kan endda godt mene, at der er sørget lidt for grundigt for det, men det er en anden diskussion.

Om hvorfor Thomas Kluge er dømt ude af det gode selskab, for det er han, kan jeg kun sige, at hvis han er kunstner, hvilket jeg er meget i tvivl om, er han en umanerlig ringe en af slagsen. Hans stive akrylbarokmaleri ejer ikke et gram sjæl og bruger udelukkende sin energi på at behage den portrætterede ved tilføre en helvedes masse patos på en facon, som ville have fået Rembrant til at rødme af skam over plathederne. Teknisk set er det det rene plattenslageri. Indholdsmæssigt er det en skandale. At han har et godt levebrød ud af at male rige mennesker gør det hverken til kunst eller god kunst. Siden hvornår er markedet blevet en målestok for god kunst?

Jeg har siddet i en del censurkomiteer for censurerede udstillinger, og hvert år har der været en vognladning eller to af malere, der maler fupbarok, og de bliver alle som en afvist uden diskussion, og i og med jeg aldrig har set nogen repræsentanter for genren, bliver de afvist af alle censurkomiteer. Og det af en simpel grund: det er kitsch, det er tomt.

Det samme gør sig gældende for de kunstnere, som er forsøgt rehabiliteret eller bare habiliteret, i Merete Sanderhofs bog, men hverken Odd Nedrum, Ulrik Møller eller Peter Martensen bliver god kunst, bare fordi Sanderhof siger det.

Faktisk har vi at gøre med en rigtig klassisk situation, som rammer rigtig mange billedkunstnere og alle mulige andre mennesker, at stor kommerciel succes ikke nødvendig følges af faglig anerkendelse, men der er altså ikke nogen, der er forpligtiget til at synes, at du laver fed kunst, bare fordi din bankbog er fed, for det følges ikke nødvendigvis ad. Så de pågældende kunstnere må være bitre hele vejen ned til banken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Christian Schmidt-Rasmussen

Så er det man sukker dybt og længe.
Det må da være vidunderligt for dig at mene at det du - ja lige dét du maler på lærredet er STOR kunst.
Det interessante spørgsmål er så bare, for hvem det er stor kunst.
Er det for den lille gruppe af såkaldt elitære kunstnere der sidder og censurerer hinanden?

Når man ser til udenfra, er det der slipper gennem censuren på utroligt mange udstillinger, så uinteressant at se på, at det virker som en klappen på skuldrene af en flok indspiste selvsmagende såkaldt kunstnere.

Problemet for kunsten lige nu er, at det forventes at kunstnerens tanker bag sit værk er vigtigere end værket. En slags kejserens nye klæder, der får utroligt mange mennesker til at vælge kunsten fra, fordi den intet siger dem.
Det er synd, at vi henviser dem til møbelhandler kunst, fordi formidlingen af det såkaldte kunstværk, er så indforstået at det kræver man har gået på akademiet, eller synes det er trendy at se indforstået ud.
Ved f.eks. en snor spændt tværs over et rum med små tyggegummiklatter på
som kunstneren vel så patetisk har kaldt - MIT LIV

Hvad ang. Kluge - ja om ham må du personligt, mene om hvad du vil, men jeg synes det er betænkeligt, at du i rollen som censor, ikke vil give det, du ikke forstår en chance..... som du forventer folk gør med dine værker ...

Det er korrekt at hr. Christian Schmidt Rasmussen har tilhørt kunstinderkredsen i mange år uden at bidrage med noget enestående eller på nogen måde åbne dørene for andre kunstnere.

Det er sandheden at dette indlæg i information skal ses som strategisk selvpositionering og ikke som noget debatterende.

mvh.

Det er fint at undervisningen foregår i medier, dvs. om man arbejder med skulptur, video-installation eller maleri. Jeg har bare den holdning til de fleste video-installationer, at de selv for en kunst-interesseret person som mig er totalt uforståelige.

Personligt, også som kunst-interesseret, mener jeg, det er synd og skam at f.eks. der ikke længere undervises i portrætmaleri eller stil-leben på de danske kunstakademier, ganske enkelt fordi det her er man som maler lærer sit håndværk. Og hvis man ikke kan sit håndværk er man altså ikke maler, efter min mening. Ved at male stil-leben (dvs. opstillinger) lærer man altså om skygge og lys og hvordan ens objekter (dvs. det man maler) ser ud i forskelligt lys, og lærer at bruge farverne korrekt. Men det er man i dag vel totalt ligeglade med på kunst-akademierne eller hva? sålænge at de kommende kunstnere kan tænke over deres ideer og få en god idé er det vel ligegyldigt om de kan deres kunstneriske håndværk udi maleriet eller hva?

Når der nu undervises i maleri f.eks. skal det så forstås sådan, at hvis en elev udtrykker et stærkt ønske om at komme til at lære at male et portræt, at så vil der stå en lærer til vedkommende. Ud fra både det som Christian Schmidt Rasmussen og Informations leder mv. skriver, tyder det ikke på, at dette er tilfældet, vel fordi det bliver anset for gammeldags og antikveret eller måske ligefrem 'borgerligt' at lære folk at portrættere mennesker, da man jo sikkert godt ved, at de de eneste der råd til at lade sig portrættere er f.eks. sådan nogle personer som Jes Søderberg eller A.P. Møller - eller Dronningen, eller andre personer, der er ved muffen i dagens Danmark.

Personligt synes jeg, at Thomas Kluges portrætter f.eks. af Dronning Margrethe er ganske nybrydende og ganske inspirerende at se på. Hans portræt Dronning Margrethe har jo netop fået alle furerne i ansigtet med. Her forskønnes ingenting, udover selvfølgelig den position som Dronningen har.
Og hvis vi endelig skal derhen, så er det meningen med portrætgenren, at
den skal forskønne den portrætterede en smule eller meget.

Og jeg synes ikke at kunst, hvor man næsten skal have et katalog over kunstnernes tanker bag kunstværket, er speciel god kunst. Eller det at spænde tyggegummi på en snor over et rum er speciel god kunst.

/Karsten

Komm til Mai-Britt :
- Bevæggrunden bag kunst er jo ikke at det skal behage, absolut ikke, det er en misforståelse i mine øjne - bevares, det må det da gerne, det skal da ikke hedde sig men det jeg siger er bare at det overhovedet ikke er drivkraften bag mange af de værker vi ser udstillet pt.
Det vi har med at gøre er tværtimod en kæmpemæssig trang og nødvendighed for et absolut kunstnerisk frirum hvor der skal være lov til at udforske, lege, undersøge og frem for alt ændre ved normer og gængs omgang med kunstens væsen og virke, dét som du så nok finder uhyre uinteressant på de censurerede udstillinger.
Faktisk vil jeg mene at der for tiden er ved at være en større forståelse og vekselvirkning bag afsender og modtager-kunstner/publikum som gør at tolerancen for kunstens rammer udvider sig, og det går ret stærkt skal jeg lige hilse at sige.
En del af navlepilleriet er fuldstændigt fjernet fra kunsten pt og tit kan den kunstneriske og æstetiske oplevelse afvæbnes med et stort smil, trækken på skuldrene eller med et godt grin - med andre ord : fordi det ikke SER pisseseriøst ud BEHØVER det ikke betyde at kunstneren ikke har langt rigtig meget arbejde i værket.
Derudover mener jeg at det helt klart er tanken bag et værk der er det essentielle - det er jo i grunden først dér at man overhovedet kan tale om at der foregår en aktuel korrespondance mellem kunstner og publikum - man smider ledetråde ud til iagttageren og så er der budt op til en potentiel pingpong effekt istedet for en gammeldags envejs-kommunikativ blindgyde.
Men man kan aldrig (og skal aldrig) forlange at lige netop et bestemt værk kan nå ud til alle, det er utopi og for den sags skyld ligegyldigt og uinteressant.

Komm til Cecilie :
- Det er ligeledes også korrekt at Big Fat Snake har tilhørt musikinderkredsen i mange år og (stadig) ikke har bidraget med noget enestående og de har formodentlig heller ikke åbnet nogle døre.
Den helt korrekte sandhed er at denne debat er vigtig for i grunden handler det vel om hvem der bidrager med hvad og til hvem - nogle er til Big Fat Snake andre er til Chr. S. Rasmussen.

Komm til Karsten :
- Grunden til der ikke undervises i portrætmaleri etc er simpelthen fordi det handler om udvikling og det hænger så igen sammen med at kunst ikke handler om håndværk længere (bevares, et håndværk er det jo stadig men materialevalg og kontekst er væsentligt mere mangfoldigt nu) - det er en gammel gængs romantisk opfattelse at kunstneren selv udfører håndværket (uanset om det er skulptur osv) men det er ikke interessant længere medmindre det fremgår af værket - ergo jeg må referere til at det igen handler om tanken bag værket og ikke håndværket - i så fald kan man jo for argumentets skyld sige at Andy Warhol ikke burde være så berømt da hans 'håndværk' var at masseproducere silketryk - håndværksmæssigt set ikke videre originalt men tanken bag var eminent, ganske enkelt en slags 'in-your-face' æstetik med ufattelig gennemslagskraft.
Og nej, ganske rigtigt undervises der ikke i maleri forstået på den måde at der står en professor bag eleven og tjekker om træernes skygge falder rigtigt eller om hudfarven i portrættet er lige i øjet - det der undervises i er nærmere en korrespondance omkring ens tankegang, drivkraften, ideerne..kort sagt, hvad det er som får ens pis i kog på godt og ondt (eller entusiasme for den sags skyld) - dialogen er i højsædet med andre ord. Mange dialoger og ikke kun med professorerne men i lige så høj grad ens medstuderende eller hvor man henter sin inspiration fra - debatter udvikler.
At du ikke bryder dig om at skulle fordybe dig i en kunstners tanker samt ideer (som måske lejlighedsvis kræver at man køber et katalog) er mere et udtryk for smag og ikke en kyndig erklæring om hvor vidt det er eller er ikke god kunst.

Til Brian

Den skråsikkerhed og tro på samtidskunsten som du vælger at se verden gennem er i bund og grund pissehamrende institutionaliseret, tam og tilpasset.

mvh

"Om hvorfor Thomas Kluge er dømt ude af det gode selskab, for det er han, kan jeg kun sige, at hvis han er kunstner, hvilket jeg er meget i tvivl om, er han en umanerlig ringe en af slagsen. Hans stive akrylbarokmaleri ejer ikke et gram sjæl og bruger udelukkende sin energi på at behage den portrætterede ved tilføre en helvedes masse patos på en facon, som ville have fået Rembrant til at rødme af skam over plathederne. Teknisk set er det det rene plattenslageri. Indholdsmæssigt er det en skandale. At han har et godt levebrød ud af at male rige mennesker gør det hverken til kunst eller god kunst. Siden hvornår er markedet blevet en målestok for god kunst?"

- Skriver billedkunsner Christian Schmidt-Rasmussen.

Har ingen anelse om hvem han er og det undrer mig lidt for han er sprudlende skråsikker i sin definition af hvad der er Kunst og hvad der ikke er. Ægte kunst har "sjæl"! WoW! Så bliver det os endelig afsløret hvordan man genkender ægte kunst. Sjælen gør forskellen. Thomas Kluges "kunst" har ingen sjæl og er derfor ikke ægte.

Christian Schmidt-Rasmussen burde da være verdensberømt når han nu besidder kriteriet på ægte kunst.

Komm til Cecilie stk 2 :
Er der nogen der har tisset på din sukkermad? Jeg synes du forlader emnet en smule da det i grunden handler om hvorfor nogle discipliner fravælges både indenfor akademimiljøet samt de censurerede udstillinger og ikke min skråsikkerhed samt samtidskunstssyn - jeg bryder mig egentlig ikke om at få lagt ord i min mund da jeg overhovedet på noget tidspunkt har forklaret om mine referencer eller dets lige - jeg forklarer bare hvad der er i gære pt da nogle af de andre skribenter på denne tråd ikke delte Chr S. Rasmussens overbevisning.
Nuvel, lad mig høre om du er pro Kluge? Eller i bedste fald om ikke du kunne give et bud hvor dine øjne hviler i samtidskunsten da du åbenbart kun ser lutter tilpasset institutionskunst? Fortæl mig hvor det 'farlige' befinder sig.

Komm til Marieloiuse :
Chr S. Rasmussen forklarer udfra et subjektivt synspunkt som kunne give et meget godt og reelt bud på hvorfor T. Kluges portrætter ikke finder vejen til hverken akademierne eller de censurerede udstillinger - de er i bund og grund bare rigtige flotte portrætter....intet andet. Jeg ser ingen grund til at Kluges værker skulle kunne berige en censureret udstilling eller hvad et akademi kunne gøre pt, da akademierne satser andetsteds. Sådan er det bare.
Og argumentet om at Chr S. Rasmussen skulle gøre sig særdeles klog på 'ægte' kunst falder lidt udenfor emnet da han i grunden bare fortæller om hvorfor Kluges værker ikke virker i en større kontekst. Chr S. Rasmussen sidder jo ikke inde med alle svarene på 'kunst' problematikken men i artiklen gør han sig til kritisk dommer over de værker der falder udenfor en samtidskontekst - en kritik som er helt reel.

Interessant diskussion, som meget præcist viser, at det der sker er, at "kunsten" lige nu er så distanceret fra virkeligheden og hverdagen hos 98% af dem, den kunne henvender sig til, at den i stedet bliver kunst for de få elitære indspiste i den selvbestaltede indercirkel.
Jeg synes, det er en trist udvikling hvor håndværket er sat i skammekrogen.
Gud nåde og trøste den, der gider bruge tid på at kunne et håndværk som billedkunst også er - for derigennem at opnå en fordybelse og en respekt for sit fag.
I en tid hvor folk som Brian Ravnholt Jepsen fastholder at en ide om et kunstværk .. som f.eks. en skumplastoverbetrukkenhundehvalpspelssandkasse er mere væsentlig for samtidskunsten end et værk der kan ses uden forklaring.
Jeg vil ikke udtale mig om Kluges kunstneriske produktion, men jeg vil udtale at manden er en god håndværker - og se det er jo heller ikke at foragte -
Jeg mener helt seriøst, at det er en fattig kunstopfattelse, når man lader tanken være vigtigere end værket -
Værker bør kunne opleves uden kunstneren i den anden ende af den tankemæssige navlestreng -

Mai-Britt mener at den kunst der er håndværk har mere at gøre med "den almindelige dansker" end den elitære kunst, der bare er ideer. Men jeg føler det er fuldstændig modsat. Alle kan være kunstudøver når håndværket er blevet smidt i skraldespanden, og det er da langt bedre end kun at være kunstnyder.
Hvis kunstidealet er håndværksmæssig perfektion fremfor ide og sansning, bliver det almindelige mennesker laver konstant bedømt efter et rigidt og elitært håndværksmæssigt udgangspunkt. Lad klatmalerne i fred og hvis man absolut vil se på korrekte skygger og æbler på et bord, så er der endeløse gange på Statens Museum for Kunst kun med grever og messiaser.

Komm til Mai-Britt stk 2 :

Jeg skal ikke udtale mig om den 'skumplastoverbetrukkenhundehvalpspelssandkasse' der blev nævnt tidligere...men ja, umiddelbart lyder det da som om der er lidt mere på spil fremfor et fint og flot portrætmaleri.
Vi ved jo begge to godt at dét det i virkeligheden handler om, er vores forskellig opfattelse af kunsten og dét vi gerne vil have ud af mødet med den/det. Jeg er meget stor tilhænger af at blive udfordret og den kunst der 'forlanger/forventer' noget af sit publikum mens det virker som om at du er større tilhænger af den kunst du kan se hvad forestiller, noget der er i trygge rammer og som man kan nikke genkendende til - fred være med det og det respekterer jeg fuldt ud men jeg kan da ikke bare sådan uden videre acceptere den negative tone overfor det som du anser som værende 'avantgarde'.
Der findes indspiste miljøer i alle erhverv og selvfølgelig er kunstmiljøet en fin legeplads til den slags bevares men det er samtidig en hård konkurrence 'sport' som altid efterlader nogle der piver og som står udenfor, sådan er det jo bare. Men når det er sagt så skal det også fremhæves at der skabes som aldrig før for tiden og det er uhyre frugtbart samt tilfredsstillende at være en del af, for ikke at tale om den langsigtede og visionære indstilling samt grobund for kunstens videre kår.
Håndværket er et super redskab at have i baghånden (gentager: baghånden) når man er udøvende kunstner men fordi man f.eks ansætter nogle fagfolk til at bygge noget for sig som man skal bruge i et værk gør jo ikke kunstværket ringere, tværtimod - det er den bærende tanke bag værket der tæller ergo : håndværk = sekundært, ideen = primært

Jeg er ikke i tvivl om at Kluge vil blive husket langt ud i fremtiden, af den simple grund at hans billeder betyder noget, De bliver hadet og elsket. De provokere eller fascinerer og formår faktisk at skabe ligeså meget foragt i etablissementet som nogle af de fremmeste avantgardister gjorde i sin tid.

Christian Schmidt-Rasmussen's billeder derimod giver en mellemlunken oplevelese og vil forsvinde ud i glemslens ligegyldige mørke. Ligsom så mange andre kunstnere der fulgte tidens konsensus har gjort.
Jeg måtte faktisk google Christian Schmidt-Rasmussen fordi jeg, på trods af at jeg ved at jeg have set ham hænge på mangt en udstilling, ikke kunne genkalde mig hans ting, de flød i et med en 5-6 andre kunstnere som er ligeså tidskorrekte, og ligeså uinteressante.

Det er ikke et angreb eller forsvar for bestemte genrer, jeg syntes der bliver lavet mange fantastiske "modernistiske" værker (men også meget ligegyldigt )
men jeg kan samtidigt godt anderkende Kluge for det han laver. og inden for sit felt er han ret ene-stående.

At tale om at håndværket er undertrykt i samtidskunsten, ja, så ved man ganske enkelt ikke hvad der rører sig ’der ude’. Jeg kan nævne i flæng kunstnere, hvis ideer i den grad bliver båret af deres håndelag. Vi kan jo bare tage nogle af de mest hypet kunstnere her-og-nu. I tilfældig rækkefølge; Allan Otte, Christopher Munch, Lars Thygesen, Tanja Kjærsgaard, Jesper Just, Jeppe Hein, Lars Worm, Morten Buch, Tal R, Julie Nord, Michael Kvium, Randi&Katrine, Christian Lemmerz, Elmgreen & Dragset. Disse kunstnere har alle tilfældes at de virkelig arbejder med formen - Elmgreen & Dragset og Jeppe Hein - som eneste undtagelser(de får det produceret).
For alle de nævnte kunstnere er der er i den grad tale om sansende kunst, med vægt på formen.

Så hele denne debat om at der er et institutionelle had til håndværket, er simpelthen ikke rigtigt. Kvium har den ene museums udstilling efter den anden, er fast kunstner på et af DK bedste gallerier, Ulrik Møller lige så. Men når man påpege (med rette), at en kunstner blandt rigtig mange, som mindre god så bryder helvede løs. Kluge er kunstner og det han laver er kunst – han er bare ikke en særlig god kunstner, da det håndværksmæssigt ikke er særlig overbevisende!
Der er, sammenlignet med de store mestre, et forkrampet og malerisk underskud.
Så med andre ord hvorfor Kluge bliver dømt ud er netop pga. At hans håndværk ikke er godt nok.

Bevares, der er da også ofte idebaseret kunst, der ikke holder vand, det hænger tit sammen med at kunstneren ikke har ’håndværket’ i orden, forstået på den måde at formidlingen af ideen ikke er skarp nok. Der findes mange dårlige koncepter ligesom der findes mange dårlige malerier.

Al god samtidskunst er baseret på et godt håndværk, dvs. at det er gennemarbejdet, konceptuelt eller formmæssigt – ofte begge dele.
Hilsen morten jacobsen ((også)elev på det Fynske Kunstakademi)

Komm til Anders B :

Jeg er skam heller ikke det fjerneste i tvivl om at Kluges værker vil blive husket men jeg giver nu manden mest kredit for hans strategiske træk, som jo er, at han sørger for at male dem er i rampelyset og det er helt sejt nok - og jo, manden er kanondygtig til det han laver, heller ingen tvivl om den snak men det er ikke det emnet handler om set med mine øjne.

Hans værker ejer bare ikke nok samtidsorientering til hverken at kunne begå sig til eller på et akademi og de ejer ikke nok ibosiddende kvalitet til at kunne klare cuttet til en censureret udstilling, det er ganske enkelt ikke interessant nok. Det var det Chr S. Rasmussen ville påpege via saglig kritik set ud fra hans subjektive synspunkt. Man kan sagtens hate på hans værker og mene at de ikke rykker grænser eller skaber dialog men manden har dog trods alt siddet med i inderkredsen i mange år og derfor formået at opbygge anciennitet samt erfaring og er dermed kyndig.

Jeg er ikke selv super tilhænger af Chr S. Rasmussens værker men jeg synes han fremlægger ret gode argumenter som jeg kan stå ved.

Jeg vil ydermere også give dig helt ret i at der stadig er rigtig meget bras og langt mellem snapsene men ikke desto mindre sprudler der en energi som er mangfoldig og som rykker ved opfattelsen af kunsten og dens formidling - denne debat inklusiv.

Det var da en underlig gang mudder?!?
Christian Schmidt-Rasmussen argumentation er sørgelig stupid. Han er måske inderkreds men det er vist også alt han er.

Jeg mene at han hverken kunsterisk eller i sin argumentation klarer cuttet.
Det han siger er middelmådigt - det han laver er middelmådigt.

Kluge er alt andet en middelmådig, han er off consus - patetisk - storladen og gør det han gør ret gennemført. Man kan lide det eller ej og det er et spørgsmål om smag. Men at det er så vigtigt at gøre ham til en dårlig kunster er simpelhen for dumt. Og jeg tør garantere jer at der vil blive grinet højlydt af jer hvis denne debat bliver genlæst af nogen kunstforstandige om 20 år.

Det vil være ligeså dumt som at påstå at nutidig musik som udspringer af en klassik tradition er dårlig musik.

Komm til Anders B stk 2 :

Hvad var det du ikke forstod? jeg mener, hvor blev det mudret for jeg vil da gerne forklare nærmere i så fald?

Det kan godt være at Christian Schmidt-Rasmussen er middelmådig ifølge din overbevisning men ikke desto mindre har har fat i en god del mere af den lange ende end den kære Kluge når vi snakker samtidsorienteret kunst..om han klarer cuttet skal jeg ikke kunne sige men jeg lader derimod kunstscenen snakke for sig selv.

Din analogi om musik giver forresten ikke mening i denne kontekst.

Og jeg må jo bare gentage mig selv og sige at ja, du har helt ret i at dét Kluge udretter er pisse godt afgjort men det den her debat handler om er faktisk ikke om det Kluge laver er godt eller dårligt, det handler om at der bare ikke er brug for hans værker på hverken et akademi eller de censurerede udstillinger for det han laver er simpelthen bare ikke interessant nok, uanset hvor fantastisk det så end er. Det er outdated. Men åbenbart ikke irrelevant nok til at skabe diskurs kan vi vel konkludere.

Og god eller dårlig smag er ligegyldige termer at beskæftige sig med lige nu og her - måske er Christian Schmidt-Rasmussens udmelding om Kluges kunst for hård, so be it..men hans udmelding om Kluges kunst-relevans på samtidscenen er saglig og til at føle på.

Kære Brian,
Det er et bravt forsøg du gør for at forsvare Christian Schmidt-Rasmussens
er han din lærer? Han skal nok give dig en vægplads på den næste censurerede udstilling ; )

Men du ligger andre ord i munden på ham end det han skriver.
OG hvis man som CSR vil gøre sig selv til dommer over fire af sine kollegaer (og Kluge i særdeleshed) på sådan en indbildsk og nedladende måde må man også tåle at få sandheden at vide om sin egne skilderier.

Og spørgsmålet om hvad der høre til i samtidskunsten,
Så syntes jeg både en McCarthy og en Nerdrum hører til i samtidskunsten.
De går til kanten på hver sin måde og det er sku' da der det rykker!
Jeg er som kunstelsker og flittig udstillingsgænger fuldstændig ligeglad med flokdyrene som bliver formet af de rigtige meninger. Gab gab gab... Giv mig nogle kunstnere med mod på at stå ud! Der tør være sig selv! og ikke ligne alle de andre. og der gør lige netop de 4 kunstnere han nævner som "dårlig kunst"
Det er jo en parodi at dem der lave noget som alle mulige andre også laver, kalder sig for avantgardister...

Nej giv mig noget der udfordre min virkelighedsopfattelse, jeg skal ikke kunne "lide det" eller være enige med dem... Men jeg kræver at der er nogen som tænker selv! og ikke behøver at følge flokken - om de så tager udgangspunkt i Barok - Lægevidenskab eller Argentinsk Sejlsport er sagen underordnet.

Kære Brian m.fl.
Det er virkelig dejligt at kunne få folk op af sandkassen. ;o)

Jeg vil gerne præcisere, at kunst for mig bestemt ikke behøver være naturalistisk, og skulle jeg selv vælge, var det ikke en Kluge jeg købte.
Men nok heller ikke en kande med kunstnerens kogende pis ... skønt det da havde humor - men kunst ??
Når det er sagt, står jeg ved, at jeg mener at meget ny kunst i dag har barrikaderet sig bag - "Jeg har tænkt, altså er jeg kunstner"
og værket intet er i kraft af sig selv.
Når jeg ser på kunst vil jeg gerne berøres og udfordres - og allerhelst forundres.
Desværre er der mere og mere på de censurerede udstillinger, der blot får mig til at gabe, eller som INTET indtryk efterlader, og ja jeg ved godt, at hvis man ved mere om noget bliver det mere interessant, men er det tilstræbelsesværdigt at et kunstværk helst skal forklares som tøjet i Kejserens Nye klæder - ?

Hyklerisk at hr. Christian Schmidt Rasmussen konkluderende underkender kunstmarkedet som han i den grad selv tilhører, hvordan kan man underkende kunstmarkedet og samtidig hænge på et af byens dyreste gallerier? er det ikke en slimet omgang selvpromovering vi her bliver udsat for?

For nu at vide hvad vi taler om:

http://www.kopenhagen.dk/fileadmin/oldsite/indeximage/csrwallner.htm

http://www.stalke.dk/stalke_collection/artist/artistinfo/171/christian_s...

http://randers-kunstmuseum.dk/images/Christian_S-R/Christian_S-R.html

Dette er et udvalg af Christian Schmidt-Rasmussens kunst....

Jeg skal ikke gøre mit til talsmand for om det er kunst eller ikke, blot konstatere, at det åbenbart er mere på mode indenfor billedkunstens verden at eksperimentere med formen end at kunne sit håndværk og dermed indholdet....

Jeg kan muligvis overtales til at se enkelte maleier som udtryk for naivistisk grundsyn på verden, også selvom maleren ikke helt tør gå helt ud i naivismen i sine billeder.

Personligt synes jeg altså der ligger mere håndværksmæssig kunnen bag Thomas Kluges billeder. Og nu er det vel sådan at det er personerne i rampelyset, der selv henvender sig til Thomas Kluge, bl.a. fordi han er den eneste herhjemme, der laver portræt-malerier af en vis soliditet og valør.
Og nej, det Kluge laver er bestemt ikke outdated, men det er kravet om at kunsten skal underlægges en bestemt ideologi, dvs. at kunsten NU skal være samtids-orienteret og mene noget om samfundet - og måske også være kritisk overfor samfunde - og opstille modbilleder til samfundet...

Og hvis man anlægger den optik på Kluges værker er det da korrekt, at de ikke lever op til det herskende kunstsyn på parnasset, og i den forstand er de outdatede. I håndværksmæssig forstand er de aldeles ikke outdatede - de er i hvert fald lige så gode som en vis Chr. Scmidt-Rasmussens
værker...

OK, Anders Bjerre

Jeg citerer:
"Jeg måtte faktisk google Christian Schmidt-Rasmussen fordi jeg, på trods af at jeg ved at jeg have set ham hænge på mangt en udstilling, ikke kunne genkalde mig hans ting....."

Jeg har også lige googlet dig, og fundet ud af at du er fodboldspiller. På kontrakt i AGF, mens du startede din karriere i Gjerrild-Bønnerup IF.

Anders Bjerre siger:
"Det er ikke et angreb eller forsvar for bestemte genrer, jeg syntes der bliver lavet mange fantastiske "modernistiske" værker (men også meget ligegyldigt ) men jeg kan samtidigt godt anderkende Kluge for det han laver. og inden for sit felt er han ret ene-stående."

Hvad mener du med modernistiske værker? Hvilket "felt" er det Thomas Kluge arbejder indenfor? Hvorfor er han enestående? Kom nu Anders Bjerre; Blænd os med din viden!

Men hvem er så denne Anders Bjerre.......? AB:"Og jeg tør garantere jer at der vil blive grinet højlydt af jer hvis denne debat bliver genlæst af nogen kunstforstandige om 20 år." Nåååå....... Anders Bjerre er ikke bare fodboldspiller han er også clairvoyant

Og så siger Anders:
"Det vil være ligeså dumt som at påstå at nutidig musik som udspringer af en klassik tradition er dårlig musik."
Det er der altså bare overhovedet heller ikke nogen der har påstået! John Cage's 4,33" er for eksempel en fantastisk komposition og bygger til fulde på en klassisk tradition.

Anders Bjerre fortsætter:
" Det er et bravt forsøg du gør for at forsvare Christian Schmidt-Rasmussens
er han din lærer? Han skal nok give dig en vægplads på den næste censurerede udstilling ; )"
Det er et sødt forsøg Anders Bjerre her gør på at bakke op om Peter Nielsen. Er han din fodbold træner Anders?

Anders Bjerre:
"De går til kanten på hver sin måde og det er sku' da der det rykker!"
Det er godt Anders, hvor er du dygtig.... man skal male helt ud til kanten.

AB:
"Jeg er (.....)kunstelsker og flittig udstillingsgænger"
Det er vel nok fint at du er så flittig Anders, og så kommer ham Christian Schmidt-Rasmussen bare og siger sin mening, og ved meget mere end dig og kan formulere sig og alt muligt. Så kan det godt være at Schmidt-Rasmussen ikke laver andet end at beskæftige sig med kunst og derfor nok ved en hel del, men kunsten er jo din hobby Anders og du skal også have lov til at sige noget. Og hvis modspilleren kan mere med bolden er det nok det mest effektive at gøre som dig: Gå efter manden!

Jeg skal gerne løfte sløret for hvorfor at jeg har gået efter manden for det har jeg og det er med fuldt overlæg. Det er fordi at i er en flok opblæste arrogante narhoveder som fortjener at opleve hvordan det er at blive svinet til i offentlighed.
For det provokerede mig simpelthen så meget at at læse hvordan i uden skyggen af skam kunne tillade sig at behandle nogen af jeres kollegaer på den måde. Havde i været i en hvilken som helst anden branche var i blevet blacklistet for good. Men fair play er sku ikke noget i gør det i. Men forhåbentlig har i og ikke mindst CSR oplevet hvad det er i udsætter andre som i ikke deler stil med.
Jeg kan kun sige: Godt jeg ikke er kunstner!
(Hvilket i sikkert vil give mig ret i ; -)

Komm til Anders B :

Nej Anders, Christian Schmidt-Rasmussen er ikke min underviser og så vidt jeg ved underviser han heller ikke på akademiet - derimod er min underviser Jens Haaning (ikke at jeg regner med at du kender ham men du burde vide lidt om ham da du er dedikeret udstillingsgænger). Derudover kan jeg oplyse dig om at jeg faktisk klarer det med at komme med på de censurerede udstillinger ganske fint uden Christian Schmidt-Rasmussens hjælp.

Jeg synes faktisk ikke jeg lægger andre ord i Christian Schmidt-Rasmussens mund end du lægger i min - og i så fald at du stædigt fastholder det argument så vil jeg gerne have saglig kritik og muligheden for at give mine synspunkter om den sag til kende.

Dine argumenter om hvad der hører sig til på samtidskunstscenen er meget galt proportioneret i mine øjne - jeg synes det burde have sin rigtighed at komme med bud (kunstnere) der er indenfor landets grænser da det ligeledes er indenfor disse grænser vores akademier samt censurerede udstillinger finder sted. Jeg agter nemlig ikke at begynde at fortælle dig om mine synspunkter på hvor mange rigtig dygtige, seje og innovative kunstnere der findes 'derude', det må simpelthen blive i en anden debat - nu holder vi os til DK, til saglighed.

Og hvis du virkelig ikke mener at du støder på nogle værker der ændrer eller udfordrer noget som helst ved din virkelighedsopfattelse så synes jeg altså det er på høje tid at du tager forbi de rigtige udstillinger.

PS: Argentinsk sejlsport virker som noget der rent faktisk kunne fungere.

Tak for snakken. :)
------------------------------
Komm til Mai-Britt:

Vi kan hurtigt blive enige om at der til de censurerede udstillinger altid vil være en god røvfuld ligegyldige eller temmeligt intetsigende værker, sådan er det nu altid men disse udstillinger bærer nu også præg af at være en rodet landhandel og ikke en kurateret udstilling.

De censurerede udstillinger vi støder på byder iagttageren på en rundrejse ind i nogle af de tendenser der rykker for (sam)tiden. Og det er da naturligt at ikke alt falder i ens smag men så handler det vel bare om at trække lidt på skuldrene ikke? Jeg mener, det er utroligt vigtigt at der bliver leget meget og at der skal være plads til det kunstneriske frirum for ingen af os er vel interesseret i en ensretning indenfor feltet?

I bund og grund tror jeg at det paradigmeskift indenfor kunstnen og dens formidling som vi er vidner til for tiden forlanger eller kræver mere af sit publikum end vi måske lige har først antaget og dvs også dig - mange kunstnere har modificeret deres egne spilleregler netop for at prøve at få fanget, indkapslet og udfordret publikummet. Om det så virker efter hensigten vil tiden helt klart vise.

Vi ses til Forårsudstillingen. :)
-----------------------

Komm til Cecilie :

Du er en pige af få ord og de ord der kommer ud er godt nok lunkne hvilket gør det en anelse svært at få en egentlig dialog op at køre...nuvel, vi prøver alligevel.

Jeg synes at Christian Schmidt-Rasmussen kommer med et godt argument
når han siger at bare fordi du er loaded så laver du ikke nødvendigvis god kunst - vi kan vel bruge argumentet med Big Fat Snake igen igen. De tjener ganske fedt men det er stadig udelukkende noget bras ærlig talt.

Selvfølgelig er Christian Schmidt-Rasmussen også en del af markedet og det anerkender han vel også uden tøven, tingene hænger samen bevares men ligefrem slimet selvpromovering? Den køber jeg ikke.

Jeg tror egentlig bare du har haft en møgjul og et møgnytår og så er det rart at Information lige har en fin debat hvor du kan hælde svellerne af ryggen. Men jeg kunne nu også tage fejl.

Tak for ordveksling til dig ligeså (omend den var en smule fattig på fyld) :)
--------------------

Komm til Karsten :

Den formelle proces er af yderst vigtighed og den kan overhovedet ikke negligeres - der er efter min overbevisning ikke mere indhold i en kunstners værk fordi han selv kan håndværket om det så er at hugge i sten, svejse i stål eller hvad ved jeg. Håndværk er en mangfoldig størrelse og den formelle eksperimenteren er en del af forståelsen for udviklingen af kunsten samt hvad dens potentiale er.

Og jeg synes stadig at Kluges værker er outdatede da de ikke spiller med på den samtidsorienterede kunstscene - jeg refererer igen til at det paradigmeskift kunstnen gennemgår for tiden kræver en helt anden stillingstagen til kunstnerens udtryk set i forskellige samfundorienterede kontekster - samfundet er en mangfoldig størrelse. Og derfor er der flere anskuelsesvinkler på samtiden og den samtidsrelaterede kunst efter min mening.

Jeg vil ikke gå ind i en egentlig snak om hvem af de to (Christian Schmidt-Rasmussen og Thomas Kluge) der kan pisse længst, det kan vi altid snakke om i en anden debat.

Også tak for snakken til dig. :)
--------------
Komm til Simon:

Tak for input - sidste mand lukker og slukker. :)

Med andre kan det, efter kunstparnassets mening, anses som kunst, når bare det taler ind i sin samtid eller siger noget om den samtid vi lever i. Så er det vel også kunst, hvis jeg finder på at udstille en installation med en hjerne og nogle fostre som har Down's Syndrom. Og dermed tvinger folk til at tænke over de nye muligheder indenfor genetik mv. Eller hvis jeg f.eks. laver et bjeg af affald og dermed tvinger folk til at forholde sig til det affald de har. Se, det er sikkert kunst fordi det udsiger noget om samtiden...

Men se, det synes jeg faktisk ikke --- jeg mener faktisk stadig at kunst må kunne forstås umiddelbart af folk uden at de skal kunne læse en pamflet om hvorfor kunstneren har tænkt som han gjorde, da han gjorde det han gjorde, dvs. da han f.eks. lavede affaldsbjerget eller udstillede fostre med Down's Syndrom.

Det er som om at parnasset til stadighed kræver at kunstnerne til stadighed skal udvikle den kunstneriske form, dvs. den kunstneriske æstetik kunne man måske kalde dette, mens der ikke nødvendigvis er noget specielt indhold i denne form, signifiant uden signifie kunne man måske kalde det. (eller er det omvendt?), også kalkdet Form over Indhold.

Og ja, bare fordi du er loaded behøver du ikke lave god kunst, men fordi du ikke er loaded, er det ikke ensbetydende med at den kunst du laver er god. Det er ganske enkelt dyrkelsen af kunsteren som det fattige borgerlige geni, som sidder på sit kolde loftskammer og venter på guddommelig inspiration, så han kan skrive eller male genialt og godt. Det holder altså ikke. Jeg ved ikke helt, hvorfor I synes, at Big Fat Snake er noget bras. Det er ganske korrekt populært, og jeg tror, det må være derfor, at han I anser f.eks. Big Fat Snake for noget bras, ganske enkelt fordi alt det som er populært og soim sælger godt er totalt brasa for kunstnertyper, som påstår, at de er hævet over den slags materielle ting (men som alligevel tagert orbitante priser for deres værker). Jeg kan godt lide Big Fat Snakes musik, det er god gedigen jazz, skabt til at underholde, og det siger måske ikke så meget om samtiden eller samfundet, men al kunst, hvadenten det er film, maleri, skulptur eller musik skal vel ikke være altid være dybt orienteret mod samfundet og samfunds-kritisk. Nogen gange kan jeg godt lide at læse en krimi eller se en film uden at skulle tænke alt for meget, andre gange læser jeg Information. Og det er på tide at kunstverdenen på akademierne opdager at det ene ikke udelukker det andet...

Kære Brian,

Jeg kender udmærket din lærer, jeg syntes han har lavet nogle dejligt populistiske værker. som med simple kneb driller beskueren. Man kunne beskylde dem for at være kalkulerede gimmicks men det vil jeg afholde mig fra da jeg har følt mig rigtigt godt underholdt af hr Haaning og tak for det.
og han ville med stor sandsynlighed slippe igennem nåleøjet i min fiktive censur komite, specielt tidligt i hans karriere. Du kan have ret i at McCarthy ikke var velvalgt , men en Jes Brinch ville kunne gå an og det på trods af at han ligesom CSR laver "Ironisk Kitch" Han gør det bare med et meget større vid, talent og raffinement, set igennem min optik.

men Odd Nerdrum valgte jeg fordi det var en af de kunstnere som CSR skød på så han blir.

Men skulle jeg lave en udstilling som fungerede på et mere trancendentalt plan ville jeg nok skele mere til to af de andre kunstnere som CSR dømte ude, nemlig Peter Martensen og Ulrik Møller som har givet mig nogle af de bedst sanselige oplevelser i de seneste år (UM på Nivaagaard og PM på Sophienholm)

"Markedet er ikke målestok for kunst"

Hvorfor skrive et debat indlæg med den overskrift, fremfor at være oprigtig.
Hvorfor ikke skrive: "jeg vil sælge flere billeder flere billeder end Kluge" når
det nu er det der alligevel står mellem linierne.

mvh

Jeg oplever det her, som et klart billede på kunsten problemstilling.
Nogle kaster med splat,
og andre prøver at få en dialog, der fører til fremdrift.

Jeg er meget enig med Karsten, i hans opfattelse af den om sig gribende forklaringstrang i forbindelse med kunstværker.
Det er så godt nok ikke noget nyt, at man får mere ud af kunstværket, hvis man ved noget om tiden og den dertilhørende indbyggede ikonografi. Men ikonografien har snart ædt kunstværket.

Jeg er også enig med Brian i hans anmeldelse af censurerede udstillinger.
Det sørgelige er, at censurerede udstilling ikke mere er noget "man" gider bevæge sig ind på, fordi det ikke siger ret mange mennesker noget som helst - desværre.
Det det ofte lader mig tilbage med, er en undren - om ret meget af det der udstilles i disse år overhovedet holder om bare 2 - 5 år - eller bare til man er ude af bygningen, inde i det næste rum, vendt sig om -

Jeg stiller derfor spørgsmålet, om kunsten har bevæget sig så langt ind i sin egen spiral labyrint, at mange kunstnere har glemt, hvordan verden ser ud udenfor. Og de sjældent oplever folk, som har en anden smag, end den gældene inden for den selv udnævnte kunstelite.

Derfor bør der åbne op for en større fokus, på dialogen med virkelighedens tilskuere, i stedet for den gældende " Vi alene vide hvad der er kunst, og forstår du det ikke, er du dum, og skal have det forklaret, og forstår du det stadig ikke, skal du ignoreres"

Jeg går ikke ind for at kunsten skal underlægge sig "GOD SMAG" men måske var det en ide at arbejde med udadvendte projekter på Akademierne, i stedet for den stadig fokus på indadvendthed.

Hvis man er kørt død i de ting der bliver vist på de censurerede udstillinger og ikke rigtig kan se nogen fremtid i det, så brug dog tiden andre steder. Overgaden har nogle enormt gode udstillinger synes jeg, man kan stadig nå at se In the Poem about Love You Don’t Write the Word Love. Derudover er der selvfølgelig nettet, som pt. er et af de bedste steder at se kunst taget det i betragtning at man ofte ser værkerne i et andet rum end hvad de er lavet til. På UBU er der lige blevet lagt videoværker op af franske Pierre Huyghe f.eks.: http://www.ubu.com/film/huyghe.html og Gordon Matta-Clark; http://www.ubu.com/film/gmc.html.

Mvh,

David Rex

Kunst er kunst for dem der vil se det sådan. For andre er det en samling skrammel eller ligegyldigt.

Rigtigt sjovt bliver det når kunstnere begynder at dolke hinanden og endog får stærke meninger om skramlet. Som sådan er denne diskussion kunstig. Den burde holde på en lukket anstalt, evt på een af kunstakademierne.

Jeg har eet billede hængende, med indhold, udtryk, det skaber fantasi og lyser op. Det er ægte. Men hvem kunne jeg diskutere det med andre end mig selv?

"Kunstige kunstnere" - få lidt forankring i en tilværelse der giver jer tilfredshed og lad andre være til også. Når Christian-Schmidt Rasmussen skriver som han gør, så hænger det sammen med et snævert perspektiv i et snævert marked, hvor man må kæmpe for at få fjernet andre fra anerkendelse, så der er plads til een selv. Det er markedsføring.

At dømme efter sprogbrugen kunne Cecilie Heiberg vist selv trænge til et kursus i "fælles ånd". Hvis du begyndte at argumentere i stedet for at svine andre til, ville det unægteligt højne debatten.

Det gæder også flere af de andre deltagere i denne debat, der vist kan kåres som den senere tids mest grove og ubehagelige i disse spalter.

"At dømme efter sprogbrugen kunne Cecilie Heiberg vist selv trænge til et kursus i "fælles ånd". Hvis du begyndte at argumentere i stedet for at svine andre til, ville det unægteligt højne debatten."

Hvem har jeg svinet til hr vadmand?

mvh.

Det er sgu' imponerende! ...En 'flok' inkarnerede kunstbedømmere' er nu ved at komme op at slås om ... hvad der er 'rigtig' kunst,..hvorfor det er 'rigtig' kunst,..og hvem der har 'ret' til at mene det 'RIGTIGE'!?
- hvad er kriteriet?
- og når 'det' (kriteriet) så er fastslået ...(..i sig selv det rene VRØVL!)
- så fortsætter slagsmålet gud hjælpe mig!
- for INGEN vil nogensinde blive enige ..(..og heldigvis for det!) - jo, undskyld, dem med rigtig mange penge - og rigtig mange forbindelser - til ' dem' der har noget at sige indenfor ... øh... kunsten!?

Det er interessant at se, hvordan diskussioner om kunst her i landet altid udvikler sig til at handle om temaet kunst og magt. Hvornår begynder vi at tale om kunstens reelle betydning i samtiden? Eller mangel på samme? Eller at diskutere det kunstnerne forsøger at kommunikere?

Hvornår skal vi til at tale om, om kunstens dialoger overhovedet trænger igennem nogen steder eller om de fleste kunstnere - Kluge og Schmidt-Rasmussen inklusiv - ikke primært skaber og formidler på nogle præmisser, som de reelt hverken har den store indflydelse på eller reflekterer særlig meget over? For Kluges vedkommende markedets præmisser og for Schmidt-Rasmussens en kunstinstitution skabt indenfor en given magtstruktur i et afgrænset geografisk område på et bestemt historisk tidspunkt - ja, kald det bare akademiet (læs: danske kunstakademier anno 90'erne og 00'erne) Og om der overhovedet trænger mere igennem institutionernes tykke mure eller markedets megafoner end de meget simple budskaber: Det er kunst! Det er lækkert! Det er fedt! Det er stort!

Bliver der egentlig tænkt særlig meget over de sociologiske aspekter? Jeg mener; når der henvises til de censurerede udstillinger, kommer jeg til at tænke på en ung italiensk kunsthistoriker, der overfor mig i en privat sammenhæng, kommenterede situationen for unge kunstnere i Danmark, ved at rynke bryn over danske kunstneres fortsatte afhængighed af salonerne - altså de censurerede udstillinger. For er vi virkelig ikke kommet videre? Alle ved på hvilke præmisser udvælgelsen foregår - man skal helst have været elev af en af censorerne eller have gået på en bestemt skole....i virkeligheden en temmelig autoritær og gammeldags måde at bedømme kvalitet på: ligner lærlingen mester? Hvis ja, så kan han få lov at komme videre i systemet. Det interessante er, at Kluge, hans lige og deres fans for så vidt er gjort at samme gammeldags stof - deres mestre er bare nogle andre.

Jeg vil blot takke deltagerne i denne debat for, at de har gidet komme op af stolene ... gid der var meget mere debat om kunsten i dagligdagen -
Jeg langt hen af vejen enig med Nielsen.
Faren ved at være så optagne af hvem der kommer gennem censuren til de store udstillinger er, at det bliver utroligt betydningsfuldt for kunstscenen, at man bedst kan lide det, der ligner noget man selv kunne have tænkt -
Ergo har andre opfattelser af kunstbegrebet meget trange kår.

Det interessante i den her debat er jo i sin essens, hvem der skal have lov at definere hvad kunst er - og lige nu er der en retning der er inde på parnasset, men i morgen er det måske en anden ...

Engang var billeder af køer ultrarevolutionære, og ikke noget pæne mennesker havde i deres spisestuer, så blev det det mest bedsteborgerlige, for nu igen ikke at være noget man regner for noget ...;o)