Kommentar

Det moraliserende fallitbo

I anledning af nogle udtalelser i Information om højre og mest venstre
Man kan konstatere og undre sig over, at de medarbejdere i den borgerlige presse, de der havde sværmet for de oprakte armes lande, Tyskland, Spanien og Italien, ikke bagefter drog den fulde konsekvens og afsvor sig alle højresynspunkter. Det skete ikke; tværtimod blev Kaj Munk gjort til den store helt, og er det fortsat for kulturkonservatismen, der oven i købet har fået oprettet et institut i den højrerabiate digterpræsts navn. Men læs hvad han skrev dengang.Fra Vedersø Præstegård, hvor digterpræsten Kaj Munk arbejdede.

Man kan konstatere og undre sig over, at de medarbejdere i den borgerlige presse, de der havde sværmet for de oprakte armes lande, Tyskland, Spanien og Italien, ikke bagefter drog den fulde konsekvens og afsvor sig alle højresynspunkter. Det skete ikke; tværtimod blev Kaj Munk gjort til den store helt, og er det fortsat for kulturkonservatismen, der oven i købet har fået oprettet et institut i den højrerabiate digterpræsts navn. Men læs hvad han skrev dengang.Fra Vedersø Præstegård, hvor digterpræsten Kaj Munk arbejdede.

Anders Brohus

Debat
19. januar 2008

Bogen om Blekingegadebandens bedrifter har afstedkommet en ny runde i den neoliberalkonservative evighedshistorie om den radikale venstrefløjs, og for den sags skyld alle andre fløjes end højrefløjens, uafvaskelige medskyld. Medskyld i myrderierne i Gulag, i overfaldet på Tjekkoslovakiet og Ungarn, i massakren ved Den Himmelske Freds Plads, i varemanglen i Albanien og i Stasis slyngelstreger.

Det kommer som amen i kirken, så såre Berlingeren eller Jyllands-Posten lugter et nyt opgør med større eller mindre detaljer i Den Kolde Krig. For nogen er det blevet en geschäft, samt i eksistentiel forstand brændstof til den moraliseren som disse folk åbenbart ikke kan eksistere uden.

Venstrefløjen har ikke gjort nok op med sig selv. Dette opgør skal føres nådesløst til bunds og i bredden og som et opgør, ikke nødvendigvis som bidrag til gedigen historieskrivning. Stå op og bekend og bliv dømt og fordømt!

Dansk Folkepartis to landsbypræster, nu levebrødspolitikere og førende partiideologer, har fået sat forskningspenge af til formålet. Da første resultat ikke gav nok og ikke påviste nogen landsforrædere, fik et nyt hold forskere 10 millioner kroner for at komme med de resultater, pastor Langballe gerne vil have. Hvis rapport nr. 2 siger det samme som den første: at der ikke er noget at komme efter - ja, tilgiv udtrykket - så skaffer vi da midler til endnu en rapport. Til sidst skal det nok lykkes at få vredet nogle sætninger ud af en eller anden passende forsker, der ikke tager det så tungt.

På den facon kan man jo også fremtvinge selvopgør. Hvem vil ikke gerne komme en nidkær Bent Jensen i forkøbet og indrømme, at man under koldkrigen har spist et stykke med Østersøsild og russisk salat? Spørg bare Jørgen Dragsdahl.

Det er ikke noget at spøge med, lyder de opbragtes røst. Bent Blüdnikow er en af dem. Han optrådte her i bladet forleden med den portion dyrisk alvor, der kendetegner den sande dyd; én af disse postkoldkrigere der med særlig iver har forfulgt det mindste spor af vankelmod over for fortidens synder og nu forlanger, at foragten for den ekstreme venstrefløj og dennes medløbere i hvert fald ikke skal være mindre end foragten for den rabiate højrefløj.

Med den ahistoriske persons - historikere, som Blüdnikow er af uddannelse, kan være akkurat så ahistorisk anlagt oven i knolden som statsministre fra Venstre - med den ahistoriskes manglende fornemmelse for fortidens blindhed over for fremtiden insisterer han på et opgør, hvis konsekvenser bør have - tilbagevirkende kraft? Eller hvad? Og hvad skal de skyldige gøre? Piske sig med skorpioner; eller med gamle sammenfoldede numre af Land og Folk dyppet i lagen fra de dengang så fortrinlige Salzgurken fra DDR!

Pressen og nazi-Tyskland

Med fortidens aviser og deres medarbejdere kan man bruge megen tid på at tage opgør. Det ønsker Blüdnikow især og især med Informations lille skiftende, flakkende flok af hel- og halvtossser gennem tiderne. Der bliver nok at tage fat i tilbage fra Outzes dage til Palle Weiss, der hverken er hel- eller halvtosse, men chefredaktør, som man jo hellere må fedte for!

Men altså aviserne:

Den borgerlige presse i Danmark gjorde utvivlsomt mere skade, hvad angår den danske opinion i forhold til nazi-Tyskland, end den samlede danske venstrefløjssympatiserende presse, der er lettere at overse, i hele koldkrigen forsømte i kritikken østover.

Først et godt stykke inde i krigens forløb, hvor det gik tyskerne mindre godt, etableredes grundlaget blandt de fleste danskere som bekendt for den store fortælling om nazismens væsen. Det kan man konstatere og undre sig over, at de medarbejdere dengang, de der havde sværmet for de oprakte armes lande, Tyskland, Spanien og Italien, ikke bagefter drog den fulde konsekvens og afsvor sig alle højresynspunkter.

Det skete ikke; tværtimod blev Kaj Munk gjort til den store helt, og er det fortsat for kulturkonservatismen, der oven i købet har fået oprettet et institut i den højrerabiate digterpræsts navn. Men læs hvad han skrev dengang.

Jyllands-Postens udtalte antisemitisme og erklærede forståelse for jødeforfølgelserne i Tyskland er formentlig velkendt, men førte heller ikke til et opgør med de folk, der befordrede synspunkterne, endsige med den avispolitiske struktur der muliggjorde noget sådant.

Over for det stiller Blüdnikow så den meget, meget værre venstrefløj herunder Information. Klummisten skrev ikke dengang i bladet og sympatiserede i øvrigt ikke med sværmeriet for Mao; læste Den Lille Røde og begreb ikke fascinationen, for nu at slå den ting fast.

Flertallet, det overvejende flertal af den øvrige venstrefløj forholdt sig i overvejende grad ironisk til Maos godtkøbssentenser og kulturrevolutionen i sutter og var vendt mod enhver form for vold, disciplin og autoritet.

Herregud, det er jo det en Bertel Haarder den dag i dag ser sig i opgør med: Hjælp, råber han jævnligt, når børnene, skønt han snart sammenlagt har været undervisningsminister i en halv menneskealder, stadig ikke kan stave, hjælp: disciplinen gik fløjten i '68, vi må indføre opstramning pr. dekret og valgfri obligatorisk morgensang!

Tror mon Blüdnikow for alvor på sig selv, når han forestiller sig, at venstrefløjen og omegn ønskede sovjetiske og kinesiske tilstande i Danmark og resten af verden? Det gør han næppe, og siger det retfærdigvis heller ikke, men han mere end antyder en kollektiv skyld ved fortielsens medskyld.

Højrefløjen i hængekøje

Dette har kunnet læses før i denne klumme, men her kommer det igen: Hvis blot højrefløjen, den rabiate og moderate, dengang overhovedet havde været engageret i noget som helst andet end at forsvare apartheid i Sydafrika og ferierejser til Spanien og Portugal, samt bistå moralsk med eksport af bibler til Sovjet, ja, så ville vi være nået langt. Eller lidt længere. Men højrefløjen var ikke engageret. Slet ikke VU og KU. De holdt nogle fede fester med labre duller, sagde man, og gik med slips og håret klippet i nakken. Og så ville de ikke betale skat.

Der må være måde med forargelsen venstreover, når man betænker, hvor lidt der skete i højrefløjen, også når det gjaldt østlandene. Amnesty International blev her i landet stiftet i 1964. Organisationen undersøgte, som den stadig gør, overgreb overalt i verden. Der var mildt sagt ikke trængsel på Amnestys trappe af frivillige folk fra højre dengang, dét var der ikke. Arbejdet ved frivillige, overvejende med hjertet til venstre må man vist sige, var i perioder fortrinsvis for fanger i øst. Derudover arbejdede masser af venstrefløjsfolk i komiteer og foreninger mod diktaturerne i Spanien, Portugal og Grækenland og mod den tragiske amerikanske krig i Vietnam.

Den yderste venstrefløj var ofte med i arbejdet, også tumberne fra DKP. De gjorde dog noget. De sad ikke år efter år med deres fedtede facitliste og harpede på, hvilke regimer der slog flest ihjel. Som om Stalin var venstrefløj eller Mao.

Sidstnævnte blev revolutionssymbol for romantikerne herhjemme, men venstrefløj, nul putte. Og så var der nogle få idioter der skød en betjent, og nogen der ikke fattede, hvad det gik ud på. Sikkert heller ikke på Information.

At få den slags indfattet i en eller anden overordnet højrøvsmoral, der tillader én at dømme fortiden på den måde Blüdnikow fører sig frem, må kræve kendskab til kreativ bogføring. I det har højrefløjen jo også sit forbillede. You know who, baby!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes, det er ufint at træde i, at Bertel Haarder ikke har skabt den perfekte folkeskole.
han har naturligvis været nødt til at vente på, at den magtfulde&konspiratoriske&mafiøse 68-generation går på pension :-)

Tak til Metz for at være tilbage i topform! Når "Intermetzo" er bedst, kan det virkelig redde en sur uge, og hans krudt er langt bedre anvendt på Kaj Munk og Bent Jensen end på Søren Ryge.

Metz for President!!!

Hvor er det herligt at du gider blive ved Metz. Tak for det. Der er jo desværre ikke noget der tyder på at der ikke ikke bliver ved med at være brug for det. Den moraliserende og indædte tone hos alle dem der vil have alle mulige andre til at gøre afbigt for alt muligt fra venstrefløjspolitik over såkaldt promiskuøs adfærd hos digtere til cykelryttere der påstås at lyve eller det der er værre, ser ud til at trives i bedste velgående.
Det holder jo nok ikke bare op, så derfor endnu engang tak. "Keep up the good spirit" også i relation til den kreative bogføring.

Det lavetr ikke om på det faktum, at der aldrig har været et reelt opgør med den antidemokratiske del af venstrefløjen.

I lande, der har haft opgøret, er enhver snak om socialisme lige så politisk gangbar, som tale om indførelsen af et nyt nazistisk tusindårsrige.

... Jyllands-Postens udtalte antisemitisme og erklærede forståelse for jødeforfølgelserne i Tyskland er formentlig velkendt ...

Jo ... men man hører vist ikke om det hver dag. For nogle år siden havde Jyllands-Posten et særtillæg om Antisemitisme - et 100 pct. forsvar for de herskende dogmer på området, inkl. en kort historisk gennemgang af Antisemitismens historie - bl.a. slås det endnu endnu gang fast, at det er et fuldstændigt tilfælde, når der synes at være mange Blüdnikow, Rose, Pittelkow, Silberbrandt, Burg, Meyerheim, Jordan, Rachlin (eller Metz) i medierne, f.eks. TV 2 - det er et slags optisk bedrag - Det er blot et rent tilfælde, at der synes at være mange af den jødiske overbevisning i medierne, ligesom mange jyder tilfældigvis bliver politibetjente!

Og så er den ikke længere. Amen! Emnet er hermed uddebatteret. Farvel!

Nej, kun USA fik ryddet op.

Jeg har iøvrigt ikke noget problem med Irakkrigen.

Og Terma, Vi blev jo i den anledning USA's særligt begunstigede samarbejdspartner, hvilket gav muligheder for gode kontrakter med den voksende amerikanske forsvarsindustri.

End videre får vi nu i stedet for en upålidelig diktator en lydstat i centrum af mellemøsten.

Der var meget andet end socialistisk propaganda i Information i 1970'erne; her nogle udpluk af erindringen:

"... så, køb en chillum og følg Revolutionen!" (konklusion på læserbrev)

" ... "mange har det indtryk, at man blot lægger ... til, men det er faktisk enormt lækkert at blive ... ... jeg fik en masse ..., og det var skønt!" (referat af foredraget "Indtryk fra New York" i regi af Bøssernes Befriesesfront)

... "søger brutal håndværker eller kvinde med maskulin, spinkel, senet krop""

.... "Installation af CIA-stråler - lejlighed fremvises søndag ml. kl. 13 og 15"

(Personlige)

Kamperfaring kan man kun få for lidt af. Vi har nu nået et relativt højt niveau og bliver kun bedre.

Derudover giver parløbet med USA os mulighed for at bevæge os friere i det europæiske samarbejde. Det er altid rart med en stor allieret langt væk i europæisk politik.

HJÆLP

Kan nogen forklare mig, hvordan jeg kommer til side 2 af kommentarerne på denne tråd: "Militærfolk: Bagram er værre end Guantánamo".

Jeg har ikke kunnet læse de seneste indlæg og er afskåret fra debatten - sikkert til glæde for mange ... -:)

Der er ingen indlæg.

de kommer ikke på.

Siden virker ikke.

Utroligt! Hvordan kan denne 'evigt forurettede' hr. Metz blive ved med sine 'jeremiader' ....? Mandens indlæg bærer jo tydeligt præg af at han nu - for gud ved hvilken gang - igen føler sig trådt over tæerne!?

Når man læser hans indlæg - og det bør man gøre mindst et par gange - går det op for en, at han simpelthen lider af en eller form for alvorlig realitetsfornægtelse af DK' s historie i 70'erne og 80'erne. Hans påstande om dette og hint i den periode er udelukkende hans egen opfattelse af virkeligheden - og har INTET med langt størstedelen af den danske befolknings opfattelse af hvad der reelt foregik! Vi sad bare og rystede på hovedet over alt vrøvlet - specielt når hr. Metz tonede frem på monopolets skærm - med sine evigt forurettede øjne!

Men - indrømmet - han er sgu' velformuleret når han spyr sin galde ud!!

Hans Jørgen Lund:

"Hans påstande om dette og hint i den periode er udelukkende hans egen opfattelse af virkeligheden - og har INTET med langt størstedelen af den danske befolknings opfattelse af hvad der reelt foregik! "

Det er således flertallets privilegium at definere, hvad der virkeligt foregår. Interessant tanke, Jørgen Lund.

Tror du jødeforfølgelsern havde fundet sted, hvis tyskerne havde sendt spørgsmålet til afstemning?

" Per Thomsen
Har intet med sagen at gøre!

Georg Metz om kritik af venstrefløjen:

Der er ikke noget at komme efter!

Hvem sagde kreativ bogføring!

Tidsskriftet Politisk Revy om den russiske forfatter Alexander Solsjenitsyn:

"Naturligvis kan vi som socialister ikke begrunde vores stillingtagen ud fra gængse borgerlige forestillinger om at forfattere, det er nogle særligt vigtige væsener, hvis ytringsfrihed skal beskyttes i ganske særlig grad" (15/2 1974, redaktør var Karen Jespersen).

TAG NOBELPRISEN FRA LØGNEREN SOLSJENITSYN!

(opslag ud for "Kannibalen", den traditionsrige studenterkantine i Nørregade)

PS: Med de politisk ukorrekte synspunkter, Solsjenitsyn har nu, inkl. tvivl om Demokratiets uimodsigelige universalitet, ville en Nobelpris være udelukket.

Hansen

Det ville den. Også selv om det s'føli ikke ville være dårligere litteratur af den grund. Litteraturen er ikke demokratisk!!