Kommentar

Et omstridt folkemord

Danmark vil i modsætning til 22 andre lande ikke anerkende Tyrkiets massakre på armenierne i 1915 som folkedrab. Problemet er, at denne historiske kendsgerning fortsat har nutidige konsekvenser
25. januar 2008

Udenrigsminister Per Stig Møller har i et opsigtsvækkende svar til Folketingets Udenrigsudvalg erklæret, at Danmark i modsætning til 22 andre lande ikke vil anerkende Tyrkiets massakre på armenierne i 1915 som folke-drab. Ifølge Per Stig Møller er der tale om et historisk spørgsmål, som det bør overlades til historikere at besvare, og deri har han forsåvidt ret. Problemet er, at denne historiske kendsgerning fortsat har nutidige konsekvenser.

Den tyrkiske selvforståelse er baseret på en fornægtelse af folkemordet, og derfor risikerer enhver, der rokker ved denne selvforståelse, retsforfølgelse eller endda døden. Retssagerne mod forfatterne Orhan Pamuk og Elif Safak er velkendte, og for et år siden blev den tyrkisk-armenske redaktør Hrant Dink myrdet af samme grund.

Fornedrelse

Et andet eksempel er mordet på den tyrkisk-fødte akademiker Fuat Deniz, som forskede i folkemordet på de assyriske kristne i Tyrkiet under første verdenskrig. Deniz var ansat på Örebro Universitet i Sverige, og selvom gerningsmanden viser sig at være en slægtning, har mordet skabt bekymring i akademikerkredse.

I maj 2005 fordømte den tyrkiske justitsminister deltagerne i en konference i Istanbul om samme emne som forrædere, og konferencen blev udsat. Og den tyrkiske straffelov er skræddersyet til samme formål. Den berygtede artikel 159, som gjorde en fornærmelse af det at være tyrkisk og tyrkiske institutioner strafbar, blev ændret i 2005, således at der var tale om 'fornedrelse' i stedet for.

For at tilfredsstille EU forsøger Tyrkiet sig nu med endnu en kosmetisk ændring, som allerede af ledende kommentatorer er blevet stemplet som 'bedrag' og 'fascisme forklædt som liberalisme.'

Fjendsk stemning

Som EU-Kommissionen nævner i sin årlige rapport om Tyrkiet, har der været angreb mod præster og kristne kirker, og sidste april fik tre protestantiske missionærer i Malatya i det sydøstlige Tyrkiet halsen skåret over. Det tyrkiske politi har lige afsløret et mordkomplot mod en præst i Antalya, men en teenager, som truede med at dræbe en præst og massakrere hans menighed i Samsun ved Sortehavet, er blevet løsladt.

Desværre hersker der for tiden en fremmedfjendsk stemning i visse dele af den tyrkiske befolkning, og den stemning bliver opildnet bl.a. af en populær tv-serie, Kurtlar Vadisi (Ulvenes Dal), som forherliger vold begået på nationens vegne.

Endnu et tegn på denne foruroligende udvikling er en gruppe på 20 studerende fra en højskole i Kirsehir, som har sendt et tyrkisk flag malet i eget blod til generalstabschefen som udtryk for deres patriotisme. En ungdomsarbejdsløshed på 16,7 procent er også en bidragende faktor.

Men som den armenske ambassadør bemærkede efter en konference om det armenske folkemord afholdt i København i maj 2005: Nulevende tyrkere bør ikke dele skylden med dem, der var ansvarlige for folkemordet, medmindre de identificerer sig med dem.

Robert Ellis skriver om tyrkiske forhold både i den danske og udenlandske dagspresse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Stig Møller mener at det er et historisk spørgsmål, som vi skal lade historikere om at besvare.

Fint nok, men mig bekendt er det vist kun tyrkiske historikere der benægter at der rent faktisk var tale om folkedrab.

Det må Per Stig Møller kunne gøre bedre!

Det virker søgt fra Per Stig Møllers side. Der er flere definitioner på "folkedrab", men op til Nürenbergprocesserne fik vi i hvert fald en juridisk definition.

Det er med andre ord ikke op til historikerne at afgøre, men op til de internationale domstole, og om der overhovedet kan føres en sag tvivler jeg på.

Der er f. s. v. intet til hinder for, at regeringen meddeler at den anser overgrebene på den armenske befolkning for folkemord i den og den betydning af ordet.

Problemet er mere, at hvis vi ikke mener det var folkemord, hvad var det så?
Termen "etnisk udrensning" melder sig, selvom det næppe vil mildne eller nuancere den tyrkisk selvforståelse.

Fokemord eller ej, der er sket noget forfæreligt i årene 1915-1917. Hvorfor mon Armenien ikke vil offentliggøre deres stadsarkiver fra dengang. har de noget at skjule eller......