Læsetid: 5 min.

Opbakning bag udstrakte hænder

Fællesnævneren for anstændighed lader sig stadig reducere
Nu skal Johan Daniel Herholdts Universitets-bibliotek ombygges til kontorer! Jo, barbarerne rider rankt for tiden.

Nu skal Johan Daniel Herholdts Universitets-bibliotek ombygges til kontorer! Jo, barbarerne rider rankt for tiden.

STINE LARSEN

Debat
26. januar 2008

Vesten er sygeligt optaget af menneskerettigheder, siger Pakistans præsident, Pervez Musharraf. I denne anskuelse har præsidenten en for ham hidtil ukendt forbundsfælle i Dansk Folkepartis chefideolog, den tidligere landsbypræst, levebrødspolitikeren Søren Krarup, der har opfundet begrebet 'menneskerettighedstyranniet'. Tankevækkende, hvorledes tilsyneladende forskelligartede personligheder finder sammen i nye interessefællesskaber på tværs af kulturskel og uoverstigelige religiøse barrierer. Medmenneskelighedens fællesnævner lader sig altid i et eller andet ophøjet navn reducere, når de rette tager fat.

Vi lever i sandhed under et tyndt lag civilisationsfernis på det rene barbari. Her går man for eksempel og tror, at et ungt menneske, en politiker i drift, Venstres Søren Pind, et eller andet sted under sit tilforladelige ydre og en insisterende sangstemme - der ikke med pedantisk præcision rammer den forudsatte tone, når den for fuldt register forsøger - alligevel er en flink fyr fra Bornholm og trods sin liberalekstremisme en slags demokrat. Den kunne man godt tage en gang til, da unge Pind betroede Berlingeren, at oppositionen for hans skyld kan rende og hoppe. Respekten for folkestyret og oppositionens ret og pligt til at opponere kunne få mere følsomme sjæle til at udvise et minimum af respekt, når nu flertallet i sidste ende makker ret. Men så ved man det: Unge Pind er i åndelig slægt med justitsminister L. Espersen, der engang betegnede politiske indvendinger mod flertallet som hyle-koret.

Hudløst ærlige Rohde

I radioens p1, hvis triste skæbne som afviklende kulturinstitution er et kapitel for sig, havde Jens Gaardbo sin fornavnefælle, den tidligere Venstretalsmand og tidligere radiodirektør for det kuldsejlede TV 2 Radio, Jens Rohde, til mandagsinterview. De to var enige om et fælles liberalt livssyn, der blandt andet indebærer, at man siger sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Ligesom Jyllands-Posten. På sin egen måde, elegant som en jule-frokost blandt studeprangere, fortalte Jens Rohde en lykkeligt fnisende Jens Gaardbo at han, Jens Rohde, engang var blevet spurgt af en kæreste, om han syntes, at hendes røv iklædt et givet par bukser så for stor ud. Til det havde Jens Rohde, forklarede Jens Rohde, været hudløst ærlig, som han altid er, forklarede Jens Rohde, og havde hudløst ærligt fortalt kæresten, som ret hurtigt blev forhenværende, at, ja, hendes røv så for stor ud. Du kan vist ikke andet end at være ærlig, det er dit problem, konstaterede Jens Gaardbo og lagde alen til sin journalistiske vækst, da han ikke bad Rohde uddybe, at han for en tid befandt sig vel uden for det politiske liv. Hvad betød "for en tid", det spurgte Jens Gaardbo ikke om.

For de, der ikke husker detaljerne vedr. Jens Rohde, konstruerede Jens Rohde ved egen hånd hudløst uden at sige det offentligt en stilling til Jens Rohde, idet Jens Rohde strikkede det medieforlig sammen med Brian (kulturministeren), der indebar en ønskestilling som radiodirektør i TV 2 til Jens Rohde. En stilling, han senere viste sig ikke at have kvalifikationer til, ligesom radiokonstruktionen, hvis mening var og er at forsøge at overgå DR's radio i fladpandet kultur- og kunstfjendsk populisme, ikke havde noget lyttergrundlag. Kort sagt et røvdyrt flop. Det er da morsomt at tænke på, især da Jens Rohde ikke synes at have taget nævneværdig skade, når en åndsfyrste som Gaardbo logrer for ham.

Skræmmende smil

Og så var der Naser Khader og principperne. Engang var Khader en sympatisk, hudløst ærlig mand, der forsøgte, så godt han nu kunne med en eller anden - måske ikke dybt original - oprigtighed, så dog alligevel. Og nu: Fogh Rasmussen kaldte partiformanden til sig. Hvad der skete på statsministerens kontor, da Ny Alliance ved udsigten til vaklen i flertallet skulle trynes til at stemme for den fortsat groft uforsvarlige behandling af de afviste asyl-ansøgere, det kan man ikke vide. Måske Fogh Rasmussen har smilet til Khader, hvilket som bekendt er et skræmmende syn; måske Fogh Rasmussen har fortalt den stadig nyslåede partiboss sin vittighed; måske Fogh Rasmussen har demonstreret metoderne til kreativ bogføring for Khader eller underholdt ham med, hvordan man vildleder Folketinget. Ingen kan vide det.

Heller ikke hvad Khader fik til gengæld for at makke ret. Det var ikke synligt. Jo, for resten, Khader sagde efter mødet: "Vi fik en udstrakt hånd, som vi bakker op bag!" Ordret. En udstrakt hånd, vi bakker op bag! Hvordan bakker man op bag en udstrakt hånd!

Alt, hvad Naser Khader og det lille parti har udtalt om anstændighed i asylsager, ligger i opbakningen bag den udstrakte hånd. Nu lyder spørgsmålet herfra til læserne - der er tre svarmuligheder:

1): Om et sådant parti fortjener at sidde i Folketinget efter næste valg?

2): Om et sådant parti ikke fortjener at sidde i Folketinget efter næste valg?

3): Om et sådant parti hverken fortjener eller ikke fortjener at sidde i Folketinget efter næste valg?

En ting er givet, hvis man har sat sine midler i Ny Alliance, anbefales det at veksle til amerikanske pantebreve.

Den eneste ordentligei spillet - hvor fanden bliver Socialdemokraterne af!? - var Pia Christmas Møller. Af Pia Kjærsgaard blev løsgængersken i øvrigt betegnet som den laveste form for liv, hvilket beretter bøger om DF-ledelsens underskudi den demokratiske mentalitet. Christmas Møller bad Bendt Bendtsen i bedste Pind-stil om at rende og hoppe, da Bendtsen truede med at udløse den ultimative uanstændighed over den tidligere partiformands hoved: eksklusion af partiet.

Jo, og så grønlænderne, de var også anstændige i deres politiske opførsel, da de så mindeligt bad Dansk Folkeparti og Venstre og de konservative om - at rende og hoppe. Det skete, da alle tre partiers ordførere truede Grønland med reducerede bloktilskud, såfremt de to grønlandske folketingsmedlemmer stemte efter deres overbevisning.

Dannelse og kultur

Og nu til noget helt andet, og dog beroende på ovenstående ulyksalige tilstandei det danske rige. Nobelpristageren Ben Mottelson sagde for nylig her i bladet, at hvis H.C. Ørsted havde levet under de strategiske forskningsråd (og Helge Sander, gm), havde den gamle fysiker i stedet for opdagelsen af elektromagnetismen opfundet et forbedret stearinlys.

En af grundene til Ørsteds og andres resultater var den dannelse og den kultur - på godt og mindre godt - der understøttede deres faglighed. Forvisningen af kritik til fordel for fakturaen - og dannelsestabet - er det mest hårrejsende, der sker i disse år.

Et manifest resultat af det sidste er Københavns Universitets nedlæggelse af Universitetsbiblioteket i Fiol-stræde. En af Europas fineste biblioteksbygninger fra midten af 1800-tallet, da der var grøde i den slags. Nu skal Johan Daniel Herholdts mesterværk af en bygning, som er født som bibliotek med rod i det københavnske centrum, ombygges til kontorer! Både inde og ude er bygningen enestående. Generationer af akademikere og for den sags skyld alle andre med interesse for sagen har nydt æstetikken i dette enestående hus. Begrundelsen: at ville samle biblioteksydelserne til de studerende centralt i forhold til universitetets øvrige funktioner, er det rene nonsens og kan ses tilbagevist i Gregers Ahlgreen-Ussings glimrende artikel om skandalen i Arkitekten nr. 1. 2008. Jo, barbarerne rider rankt for tiden, de både render og hopper.

Det går ufatteligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Heller ikke hvad Khader fik til gengæld for at makke ret. Det var ikke synligt. Jo, for resten, Khader sagde efter mødet: "Vi fik en udstrakt hånd, som vi bakker op bag!" Ordret. En udstrakt hånd, vi bakker op bag! Hvordan bakker man op bag en udstrakt hånd! "

Elementært kære Metz, man (Khader) lægger sig fladt ned og overgiver sig betingelsesløst.

Regeringen betragter jo i bund og grund samfundet som en koncern...et A/S...hvor de er direktionen...Her helliger målet midlerne, der således på den korte bane blot skal fremvise resultater og 'overskud'...trist

Metz:

"Vi fik en udstrakt hånd, som vi bakker op bag!" Ordret. En udstrakt hånd, vi bakker op bag! Hvordan bakker man op bag en udstrakt hånd! "

Jeg har lige som Metz undret mig over, hvad Khader i grunden mener med at han bakker op om udstrakte hænder.

Man kan naturligvis mene at Naser taler sort. Det ville i så fald ikke være første gang. Ved nærmere eftertanke tror jeg dog, at den rigtige tolkning af udsagnet sandsynligvis er, at Anders Fogh Rasmussen har givet Naser et kærligt klap i numsen.

Det forstår man sådan set godt, når man tænker på, hvordan Naser har overgivet sig betingelsesløst til statsministeren og det danske parti, og på den måde får udsagnet lige pludselig mening...