Kommentar

Religion som mer-erkendelse

Hvis det, de frådende religionskritikere betegner som religion, findes, så skal det kritiseres. Man skal kritisere alle, der læser religiøse skrifter som lovskrifter
21. januar 2008

Endelig en ræsonnabel religionskritiker. For ellers står det minsandten bedrøveligt til på den fløj: "Religion er bronzealder-mytologi," påstår nogle. Andre går til angreb med gammmelmands-syllogismer, som demonstrerer, at Holberg har levet forgæves. Hvis religionskritikerne mener, at de repræsenterer fornuft og oplysning, så burde de tage sig noget mere sammen.

Men som sagt: Der er undtagelser. Jeg tænker på Peter Ditlevsens (PD) glimrende indlæg i Information 7. januar. Det er uskingert og velargumenteret. Det meste af det er jeg oven i købet enig i.

For det første siger PD, at hvis det er religionens funktion at binde samfund sammen, så er religion livsfarlig. Enig. Religion som kulturskaber er livsfarlig i en moderne, globaliseret verden, fordi den forhindrer folk i at komme overens med deres forskelligheder og uenigheder.

For det andet går PD i kødet på kreationisme og intelligent design. Også her er jeg helt igennem enig. Den eneste indvending jeg har, er, at PD synes at underforstå, at jeg går ind for den slags. Det har jeg aldrig gjort eller sagt, så på dette punkt er han desværre en dårlig læser.

Nonsens for mennesker

Lad det være lysende klart. Hvis det, de frådende religionskritikere betegner som religion, hvis det findes, så skal det kritiseres. Man skal kritisere alle, der læser religiøse skrifter som lovskrifter, og som derfor gør religion til politik og kultur. Man skal kritisere de præster i dagens Danmark, der tror, at man kan nærlæse breve af Paulus og herudaf uddrage retningslinjer for, hvad kvinder må og - især - ikke må. Man skal kritisere dem, der affyrer raketter og spænder sprængstoffer om livet i Guds navn, som vil forbyde sjove tegninger, eller som gør Biblen til et naturvidenskabeligt skrift, hvorefter de forkaster evolutionsteorien og udtænker kreationistiske dogmer.

Alt dette er i bedste fald nonsens for et moderne menneske. I værste fald er det livstruende for et globaliseret samfunds overlevelse. Det blokerer for ny erkendelse. Det stifter ufred.

Men min pointe er, at alle disse eksempler ikke er udtømmende for, hvad religion er - eller hvad den kan være - for et moderne menneske. Jeg kender mange demokratiske mennesker, som jeg er fundamentalt uenige med. Men det får mig ikke til at forkaste demokratiet. Megen aktuel religionskritik benytter det, man kunne kalde en pars pro toto argumentation. At fordi et enkelt-element eller eksempel kan kritiseres, må også helheden være rådden.

Så: Religion skal adskilles fra både videnskab, politik, kunst og kultur. Man kan ikke drive virksomheder eller forretning efter religiøse principper, fuldstændig ligesom politik ikke kan være videnskabelig eller basere sig på æstetiske principper, og forskningskvalitet ikke kan vurderes efter, hvor mange fakturaer den kan udskrive.

Men hvor er det så, det går galt for religionerne?

Transcendens person

For nylig udgav den tyske filosof Peter Sloterdijk en interessant religionskritisk bog: Gottes Eifer. Vom Kampf der drei Monotheismen. Her kritiserer han de tre store monoteistiske religioner, jødedommen, islam og kristendommen. Det, der er fælles for dem - eller for den måde de fortolkes og forvaltes på - er, at transcendens fremstilles som person. 'Gud' er ikke bare transcendens, men en transcendent person, og hvis Gud er en person, kan han som alle andre personer skabe, ødelægge, elske, hade, tillade, forbyde, belønne, straffe og kontrollere. Gud er i så fald et øje i det høje, som Trille sang engang.

Det er problemet, tror jeg. For et moderne menneske er 'Gud' ikke en personforestilling, men en transcendensforestilling. Det var netop Spinozas projekt, den Spinoza som PD med en vis sympati nævner. Senere har det været grundlag for moderne teologiske overvejelser, herhjemme med folk som Løgstrup, Lindhardt og Sløk. Det er sådan nogle, man skal tage fat på, hvis man vil forholde sig til andet end latterlige bronzealdermytologier.

I Spinozas Etik præsenteres Gud som etikkens forudsætning. Ikke fordi Gud opfattes som kultur- og sammenhængsskaber, men fordi Gud er det 'medium', den transcendens, der udgør grundlaget for at mennesker, helt på egen hånd og overladt til sig selv, må udvikle principper og regler for sociale relationer, der gør det muligt at leve i anstændighed. Fuldstændig ligesom en sådan Gud leverer en forestilling om det forhold, at videnskabelige erkendelser vil fortsætte i det uendelige uden at finde en sidste-årsag. Den stiller etiske og erkendelsesmæssige fordringer, samtidig med at den maner til ydmyghed. Den bidrager til mer-erkendelse, samtidig med at den fortæller os, at den sidste sandhed aldrig vil blive nået. For den sidste sandhed findes ikke - eller den findes alene for de vitriole religionskritikere, som heller ikke PD synes at have noget tilovers for, og som jeg personligt nødigt ville møde i en mørk opgang.

Lars Qvortrup er dekan for DPU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er svært at finde sammenhæng i Lars Quotrups argumentation for eksistensen af en gud.
Gud er - ifølge Quotrup - for det moderne menneske "den transcendens, der udgør grundlaget for at mennesker, helt på egen hånd og overladt til sig selv, må udvikle principper og regler for sociale relationer, der gør det muligt at leve i anstændighed."

Det er vel bare noget kedeligt vrøvl.

Religion, der vel må baseres på troen på en eller anden gud, er i dag den direkte undskyldning for diskrimination, mord, krige overalt på kloden. Religion er det modsatte af moral.

Da der aldrig nogensinde i menneskehedens historie er fremkommet så meget som et eneste bevis på eksistensen af et væsen eller en materie der dækkes af selv den bredeste definition af gud, er det rimeligste at overlade ansvaret for sammenfundet og vore liv til os selv: til menneskene.

Lad os droppe alt det hændervridende hula-bula, det holder ikke en meter - og har aldrig ført til andet end tvang og lidelse.

Hasse Poulsen, selvfølgelig er enhver salig i sin tro; men der er altså hele den eksisterende virkelighed til at vidne om Guds eksistens.

LQ's ærinde er selvfølgelig ikke at argumentere for eksistensen af en Gud. Gudsbevisernes tid er vist forbi (blandt tænksomme mennesker).

Ærindet er at gøre op med det fænomen, der hedder "Den ny ateisme" (f.eks. Dawkins, Hitchens, Sam Harris).

Og han har da fuldstændig ret i, at d'herrer har en meget primitiv og unuanceret opfattelse af tro og religion. Eller - hvis jeg må være så diskrimenerende - de har en plat opfattelse af, hvad kristendom betyder for langt størsteparten af kristne i dag.

Hvis man i visse vestlige, intellektuelle kredse definerer gud som transcendens og nødvendigt grundlag for anstændighed og moralske værdier, har man vel ikke forstået, hvad transcendens er.

Transcendens er tilstanden "at have transcenderet". Transcendens er objektløs. Der er ikke vundet noget ved at gøre gud lig med transcendens, når så mange mennesker netop tror på en personlig gud, hvadenten han hedder Jahve, HERREN, eller Allah. Det er selvmodsigende at gøre så tungt værdiladet et objekt til en objektløs tilstand.

Gud er har igennem mange generationer været projektionen af "min far kan tæske din". I tusindvis af år er de patriarkalske værdier blevet guddommeliggjorte. Lloyd de Mause http://www.psychohistory.com/

I stedet for en kærlig far i familien, skal man tro, at man har en kærlig far i himlen med overnaturlige evner, en usynlig magt, man også skal frygte, fordi den er almægtig og straffer, hvis man er uartig (men belønner, hvis man er sød).

Anstændighed, moral, venlighed, omsorg, kærlighed, afkald på at skade andre (herunder bombe sagesløse mennesker i Irak i guds navn), er menneskelige evner og muligheder, vi sagtens kan udvikle uden guddommelig mellemkomst.

Det kunne blive rigtigt spændende med en diskussion om, hvad det vil sige at være et menneskeligt menneske, om menneskelige værdier, om medmenneskelighed, i stedet for flere fromme eller intellektuelle betragtninger om den personlige eller transcendente guds betydning for moralen.

Tomhed, den store blafren i intetheden ...

Da en gud som en eller anden ubestemt form for person dårligt lader sig opretholde mod ateisternes "vitriole" kritik eller måske er død af alderdom, så må guden gøres til noget endnu mere diffust, så diffust, at Gud bliver uskelnelig fra intethed og dermed i al sin vaghed er aldeles umulig at ramme med nogen form for kritik.

For mange, mange år siden opererede man i fysikken med en æter, som det medium hvori lyset bevægede sig. Den tanke holdt ikke, viste det sig. Der er ikke noget medium.

Nu indfører Qvortrup Gud som et medium, hvori blandt andet sociale relationer udfolder sig. Den konstruktion er vist cirka lige så lidt bevendt, som fysikernes æter.

Anne Lysdahl har flere vigtige pointer: "I tusindvis af år er de patriarkalske værdier blevet guddommeliggjorte."
Det er jo sandt. Og den patriarkalske magt er jo afskaffet - ved lov ihvertfald: men hvornår ser vi et folketing med et flertal af kvinder?

Det er også flot at vise at Quotrups definition af gud som en transcendens er at definere gud som ingenting.

Klaus Kristensen mener at gudsbevisernes tid er forbi.
Nej hr. Kristensen, den tid er kun lige begyndt. Der er heller ikke noget fænomen, der hedder "den ny ateisme". Det er simpelthen så indlysende at religionernes verdensbilleder har meget lidt hold i den verden vi mennesker lever i. Det er fantasiverdener fyldt med myter og historiske løgne. Det er også indlysende for tænkende mennesker (som må være nogle andre end Kristensens "tænksomme mennesker") at der IKKE findes nogle guder.

Kristensen henviser selv til blandt andre Richard Dawkins. Og bare Dawkins seneste bog "the God Delusion" må være en kæmpe udfordring til verdens religøse: Her gennemhuller forfatteren alle de argumenter religiøse mennesker og institutioner beskytter sig bag og han kræver på menneskehedens vegne at de religiøse finder nogle argumenter for guds eksistens, som kan holde i en retssal eller en i videnskabelig diskussion.

Det er da ikke for meget forlangt, kirkernes lange historie taget i betragtning, men den eneste beskyttelse de religiøse kan finde, er at hævde at gud findes hinsides den videnskabelige verden og at denne fruherrelige transcendente alt-og-intet bare kræver at man tror. tror. tror.

OK lad os akceptere at gud er hinsides det beviselige, men hvad så med alle fruherres manifestationer: miraklerne, årstallene i de religøse bøger, gudernes familie, profeternes liv osv, Alt det kan man jo efterprøve bevisligt. Og der er ikke ret meget dér der holder til en videnskabelig undersøgelse.

Er de religiøse klar til at akceptere at deres hellige bøger er fulde af fejlagtige fakta?
Er der religiøse klar til at akceptere det?

Hvis de er klar til at akceptere det, hvordan kan de så mene at vi skal følge de regler som bøgerne promoverer?
De regler som de jo iøvrigt selv frit sorterer i for at finde hvad der passer dem?

Sagens kerne er: Hvis man er villig til at tro på en bibel og på et mystisk overnaturligt altvidende fænomen, er man villig til at tro på hvad som helst. Og det bliver flittigt brugt af klodens herskere. Den slags troende kaldte man på et tidspunkt for "nyttige idioter"

Ærlig talt, som samfund og som mennesker har vi en interesse i at få afinstitutionaliseret hula-bulaen, få privatiseret heksedoktorerne, præsterne, paverne, imamerne, de skæggede og de uskæggede og få sidestillet Biblen, Toraen, Koranen med Odyseen og Harry Potter.

Goddag HJL: Æteren har bare skiftet navn til "Vacuum" - den mystiske suppe af "virtuelle partikelpar" som forventes at blive det vigtigste forskningsobjekt fremover.

Denne suppe har i princippet samme egenskab, som gjorde æteren til noget mystisk - nemlig at være i hvile i forhold til enhver iagttager (skønt disse bevægede sig indbyrdes).

I forhold til en fysikbog skrevet for 200 år siden, må stort set alt, hvad vi tror på i dag betragtes som overnaturligt.

Vi er formentlig i begyndelsen af en lang rejse mod erkendelse af det univers vi lever i. En fysikbog skrevet om 200 år vil formentlig hovedsageligt indeholde ting, man i dag ville betragte som overnaturlige.

Man kan derfor ikke kalde Gud for "overnaturlig" i anden betydning end i forhold til fysikbogen anno 2008 - hvordan ser den mon ud om 100 år - 1000 år, 10.000 år eller 100.000 år ???

Vi ved stort set intet om den verden vi lever i.

Det er utroligt, så meget tankespind der kan væves, når oplyste og vidende mennesker skal prøve at overbevise sig selv om den absurditet, som eksistensen af en skabende og styrende gud er.

Og det er utroligt, at et ellers velbegavet og velformuleret menneske som Qvortrup har et så voldsomt behov for fjendebilleder, at han simpelthen ikke kan bruge ordet "ateist" uden at sætte et negativt adjektiv som "frådende" foran.

".... nu indfører Qvortrup Gud som et medium, hvori blandt andet sociale relationer udfolder sig. Den konstruktion er vist cirka lige så lidt bevendt, som fysikernes æter ... "

Sammenligningen er måske lidt vanskelig - fysikernes æter skulle/skal være en slags ultratynd materie, et medium for sociale relationer har ingen videnskabelig ambition om at være fysisk målbar.

GUD ER SOLIDARITET forkyndte 70'er-teologen Jens Glebe-Møller i sin tid; at det forholdt sig sådan, var en officiel kendsgerning og trosartikel i den reelt eksisterende (socialistiske) virkeligheds forjættede land - DDR!

Følgende udsagn er alt i alt fuldstændigt korrekt, for hvis det fysisk målbare er altings målestok, kommer det til kort over for Gudsbegrebet, som klart falder udenfor" ... man kan (derfor) ikke kalde Gud for "overnaturlig" i anden betydning end i forhold til fysikbogen anno 2008 ..." Gud er endog tænkelig uden for begrebet "sociale relationer" som evt. forestilling hos en enkelt helt isoleret person.

Folk var gennemgående langt kløgtigere i Middelalderen trods manglen på pædagogiske og refleksudviklende computerspil som Counterstrike og uden informatonssamfundets tilbud om Paris Hilton m.m.

Den tåbeligste af alle religiøse forestillinger er forestillingen om en "ikke-intelligent skabende kompleksitet" som altings ophav.

Medmindre man vil reducere intelligens-begrebet til eksakt at betyde: "Styresystem alene beregnet til styring af hårfattige opretgående aber".

På de præmisser er det lige før man kan erklære sig enige med ateisterne.

Tænk på at en spand vand kan finde udgangen fra labyrinten langt hurtigere end selv den mest intelligente rotte (hvis hullet sidder i gulvet).

Rottens intelligens er kun vandets overlegen for så vidt det gælder om at spare energi. Rotte-intelligens er udviklet til at skaffe det magtesløse individ fordele på andre magtesløse individers bekostning.

Måske Gud vil have sig frabedt at blive betragtet som rotte-intelligent. Men derfor kan Hun jo godt tænkes at kunne forstå rottens måde at tænke på - hvis Hun ellers gider.

hasse poulsen, du skriver

"Der er heller ikke noget fænomen, der hedder "den ny ateisme"."

Joda, jeg henviser blot til den i pressen og medierne gængse definition af de nævnte herrers bøger. Jeg har kigget lidt i dem, og mener ikke, at de er særligt lødige.

Hvis det skal være rasende religionskritik, så foretrækker jeg Nietzsches filosoferen med hammeren.

Og Vadmand:

når LQ skriver frådende, så er det netop Den ny Ateisme han heviser til - og her er etiketten ret dækkende. Jeg tror ikke, han mener ateister i al almindelighed.

et medium for sociale relationer har ingen videnskabelig ambition om at være fysisk målbar

Nej, netop. Det smarte ved Qvortrups medium-gud er lige nøjagtigt, at mediet overhovedet ingen egenskaber har. Den/det er ingenting.

Så hvis de frådende ateister (alle rigtige ateister er som bekendt voldsmænd af værste skuffe, for ikke at sige psykopater) hidser sig op, vil deres kamp blive en kamp mod ikke bare vejrmøller, men mod - ingenting.

Hvad Qvortrup så kan bruge sit ingenting til, ved jeg ikke. Men jeg har en lumsk mistanke om, at han diskret får smuglet en anelse substans ind i sin gud alligevel, men så diskret, at der ikke er noget at komme efter.

``O`` Intergalaxiske teledildotiske cybermamba.
``O``, Herre Gud,
Hav tak for livet/
for pik og kusse,
glædens brønd,/
hvori vi spejler fjerne himle,
og finder nærhed,
køn ved køn.
Ole Sarvig(1921-81)

Gud fader bevares!

Det her må være det mest usammenhængende, pseudofilosofiske sludder Information har trykt i lang tid. Det er muligt at der er en underliggende rød tråd i indlægget. Det er også muligt at der er begravet en eller flere meningsfulde pointer. Men jeg formår efter flere gennemlæsninger ikke at finde hverken det ene eller det andet.

Tilbage står den efterhånden rutinemæssige (og i dette indlæg nærmest karikerede) fremhævelse af religionskritikere som "frådende ateister".

Hvordan kan den mand være dekan for en højere uddannelsesinstitution?

Anmeldelse af FKT anmeldelse.

Værket består af 3 dele:

Del 1:
"Det her må være det mest usammenhængende, pseudofilosofiske sludder Information har trykt i lang tid. Det er muligt at der er en underliggende rød tråd i indlægget. Det er også muligt at der er begravet en eller flere meningsfulde pointer. Men jeg formår efter flere gennemlæsninger ikke at finde hverken det ene eller det andet."

Del 1 er undersøgt for forekomst af konkret information. Ingen sådanne forekomster er fundet, selv ikke referencer til hovedteksten.

Del 2
"Tilbage står den efterhånden rutinemæssige (og i dette indlæg nærmest karikerede) fremhævelse af religionskritikere som "frådende ateister".

Brødteksten er undersøgt for forekomster af udtrykket "frådende ateister" - ingen sådanne forekomster er fundet.

("frådende" forekommer kun i forbindelse med religionskritikere, men det kan man sagtens være uden at være ateist - det er jeg f.ex. selv)

Del 3:
"Hvordan kan den mand være dekan for en højere uddannelsesinstitution?"

Del 3 må vist siges at gå efter manden i stedet for efter bolden - særlig i betragtning af tyngden af den forudgående argumentation.

Nu vi snakker manden i stedet for bolden håber jeg ikke at FKT's indlæg er en udtømmende beskrivelse af FKT's personlighed. Som ikke-ateist vil jeg ligefrem gå så vidt som at "tro" på det.

Qvortrup er så langt ude, at man fristes til at tænke i diagnoser, frem for argumenter:

frådende religionskritikere...
vitriole religionskritikere...
som jeg personligt nødigt ville møde i en mørk opgang

Her melder diagnosen paranoia sig umiddelbart.

Paranoia kan være galt nok, men man frygter for den stakkels mand, at det ikke er hans eneste problem.

Nej ikke i citatfusk hr. Lassen - når man ser den voldsomme polarisering mellem parterne kan jeg ikke dy mig for en gammel kongstanke: Måske er vi ikke alle besjælede.

Om kun 50 år er kunstig-intelligens robotter måske nået så langt, at de kan deltage i diskussionerne - stadig med en indre funktion så velforstået, at det kan garanteres, at de ikke har nogen bevidsthed.

Til den tid vil robotterne og ateisterne i fællesskab søge at overbevise de religiøse om, at de heller ikke har nogen sjæl.

Tror det vil være umuligt at forklare robotterne, hvorfor de religiøse ikke vil tro dem. Er der mon en chance for, at ateister af kød og blod kan fungere som en slags forståelses-mæglere ?

Petersen, lige i dette tilfælde forekommer polariseringen mig at være Qvortrups værk.

Men den generer mig egentlig ikke synderligt; den undrer mig dog, og jeg tænker, hvad er der dog galt, siden manden bliver så hidsig? Herregud, der er jo ikke nogen i miles omkreds, der prøver at stjæle hans kone eller hans friværdi, i hvert fald hverken ateister eller bare troskyldige religionskritikere.

Det egentlige problem, derimod, er, at jeg ikke synes, at det han siger giver nogen som helst mening. At det er lutter tomhed.

Ikke, at der er noget i vejen med tomhed i sig selv. Men hvis tomhed udgives for at være noget i stedet for at være intet, så er det jo humbug, svindel og bedrag, måske endda og først og fremmest selvbedrag.

indskudt bemærkning:

LQ's bemærkning om, at han ikke ville bryde sig om at møde "vitriole religionskritikere" i en mørk opgang, er en hentydning til den bekendende ateist C. Hitchens, der i "Gud er ikke stor" skriver noget i retning af, at han hellere ville møde ateister end religiøse i en øde gyde en sen aftentime - i hvert fald i byer, der begynder med "B": Bagdad, Belfast og nogle andre.

Mon ikke bemærkningen er humoristisk ment.

Det er nok for meget at gøre ud af det, at beskylde LQ for at polarisere, al den stund han taler respektfuld om PD's religionskritik.

Jeg kan nu godt få øje på enkelte "virtuelle partikelpar" i HJL's tomhed. Først og fremmest er det svar på et tidligere indlæg fra PD, som LQ langt henad vejen er enig i.

PD og LQ er utvivlsomt enige om at der findes noget der hedder erkendelsesgrænserne, og at ingen kan vide hvad der befinder sig hinsides disse. Men denne viden er ikke hvermandseje. Spørger du en almindelig ateist på gaden om "videnskaben har bevist at Gud ikke eksisterer" vil et forbavsende stort mindretal svare ja - de tror således at religiøse mennesker er mennesker, der fornægter både videnskaben og den sunde fornuft.

I virkeligheden er videnskaben som på Darwins tid - prøver bare at finde ud af hvordan Gud bærer sig ad med at nå sine mål.

Det potentielt mest tågede afsnit er nok det sidste - det kan læses som om LQ tror Gud måske nok oprindelig skabte BigBang men derefter tabte interessen og efterfølgende gik hjem og sov branderten ud.

Dette er ikke noget problem for det lille flertal af fysikerne der tror at verden er kausal (både hvilke bønner der ville blive bedt, og i hvilket omfang de ville blive efterkommet var forudset ved BigBangs begyndelse).

Det store mindretal af fysikere der er ikke-kausalister vil - i det omfang de er kristne - have brug for en dynamisk medvirkende Gud - de tror også på "fri" d.v.s. uforudsigelig vilje.

Jeg tvivler på, at slutafsnittet af LQ selv medregnes til eliten af kommunikative kraftpræstationer, men måske er han ved at blive træt. I ateister burde se dette som en opmuntring - måske er LQ ved at give efter for mobningen - måske på nibbet til at springe ud som ateist.

(en omvendt synder i tomhedens paradis giver intetheden større glæde end 100 retfærdige).

Hvornår bliver i trætte af at finde på nye navne til det uforklarlige - hvorfor dog ikke indrømme at erkendelsesrejsen endnu ikke er nået til vejs ende - vent dog til der sker nye gennembrud inden for enten fysik, bevidsthedsforskning - det sker måske om ganske få år. P.t. gokker folk hinanden i hovederne med 2-3000 år gamle argumenter.