Læsetid: 2 min.

Så er der håndbold - men ikke i romanerne

Der er et næsten-fravær af sport i litteraturen. Det kan man undre sig over, når man betænker den store rolle, sporten spiller i menneskers liv
Der er et næsten-fravær af sport i litteraturen. Det kan man undre sig over, når man betænker den store rolle, sporten spiller i menneskers liv
24. januar 2008

Tag nu håndbolden, som er aktuel med Europamesterskaberne i Norge. Er der en eneste forfatter, som har beskæftiget sig med den sportsgren?

Der er mere om fodbold, men ikke meget. I udlandet har blandt andre Per Olov Enquist og Nick Hornby dyrket rammen, og ganske mange internationale navne har skrevet essays om fodbold, thi det er slet ikke sådan, at forfattere ikke interesserer sig for sporten. Faktisk ser det ud, som om mandlige forfattere elsker at skrive essays på deres fodboldbegejstring.

I Danmark har Tage Skou-Hansen interesseret sig ikke kun for åndelige problemstillinger, men også konkret for Århus-klubben AGF. Medløberen fra 1973 er en rigtig fodboldroman, ligesom Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen fra 1979 med Fremad Amager som model og Benn Q. Holms Hafnia Punk fra 1998, hvor FCK er klubben.

Fodbolden er selvfølgelig kun en ramme for underliggende temaer.

Kvindelige forfattere er yderst tilbageholdende, hvad sport angår, selv om vore jernladies nok kunne have været gode romanpersoner. Curlingpigerne kunne være et godt emne? De er slet ikke på tale. Men hov ... Inge Eriksen har da skrevet en fodboldroman sammen med Per Høyer Hansen. Cykelløb? Der har vi set Jørgen Leth og Roland Barthes på banen.

Den intelligente læser vil indvende, at det da kan være lige meget, om rammen er den ene eller den anden, når den alligevel kun er en ramme, bare romanerne er gode. Jo, sandt nok, men tag denne spalte som en stille undren over sportens næsten-fravær i litteraturen, når den dog fylder så meget i menneskers liv.

For mange tanker

Lad os tage et længdespring til filmens verden. Her er forklaringen anderledes teknisk og konkret, hvis man spørger filminstruktører. De finder det simpelthen vanskeligt at bygge håndbold og fodbold ind i et drama i en biograffilm. Instruktøren Jørn Faurschou bærer rundt på en gammel drøm om at filmatisere Fodboldenglen. Han er aldrig kommet igennem.

Andre har også haft lyst, men det er, som om producenterne ikke tror på ideen, idet der er så meget tankegods i romanen, som det ville være svært at få med over.

I tidligere tider har der været danske film om seksdagesløb, travsport - og så Fodboldpræsten, som forleden blev genudsendt i tv. De fleste sportsgrene regnes simpelthen ikke for filmfähige. Således opgav Sheriffens producent Carl Foreman for år tilbage et projekt med at skabe en film over Tour de France Den gule trøje med Dustin Hoffman som cykelrytter i hovedrollen.

Undtagelsen

Den store undtagelse er boksning. Raging Bull med Robert de Niro står stadig stærkt og Million Dollar Baby, også for nylig vist på tv, er hårdtslående og bevægende eksempler på, hvordan boksning sagtens kan indgå. To kvinder eller to mænd over for hinanden (og spillet bag kulisserne), antagonist og protagonist, er mere overskueligt end 22 mennesker, der løber rundt på en bane, hvor der det meste af tiden ingenting sker. Boksning er mere direkte resultatsøgende. Til gengæld spiller boksning ikke den store rolle i litteraturen.

For til sidst lige at besvare indledningens spørgsmål: Jo, én forfatter har skrevet om håndbold, Rifbjerg med svirp og drengerøvsglæde i et digt i 1956.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu