Kommentar

Jeg siger op, før jeg er begyndt

En lærerstuderendes bekendelser
30. januar 2008

Til foråret er jeg færdig efter fire år på lærerseminariet. Så er jeg uddannet lærer, endda med et gennemsnit over 10. Jeg er blevet en dygtig didaktiker med godt overblik og kendskab til de nyeste læringsteorier og forskning om læringsstile. Og jeg formår at anvende dem i praksis. Jeg er også blevet fortalt, at jeg har stor pædagogisk og psykologisk tæft.

Samtidig er jeg mand, hvilke der er mangel på ude i folkeskolerne. Derudover er jeg ung - dvs. jeg har virkelig styr på hele feltet omkring internettet og de nye digitale medier. Jeg er langt over det stadie hvor man kan lave en PowerPoint-præsentation, downloade og installere et program, sende en e-mail og skrive i Word, som er de digitale kompetencer lærerne måles på i den nyeste undersøgelse fra Europakommissionen. Jeg kan konstruere hypertekster, designe hjemmesider, programmere i HTML, oprette weblogs, bruge wikis, lave podcasts.

Mange i min generation - og endnu flere i de yngre - kan bare den slags. Og jeg ved præcis, hvordan det hele kunne bruges ind i undervisningen.

Host op

Jeg har kendskab til de digitale miljøer eleverne færdes i, som mange af de ældre lærere aldrig vil få. Så mine muligheder for virkelig at inddrage IKT i undervisningen på en autentisk og systematiseret facon, er enorme, hvilket i den grad kommer til at skille fårene fra bukkene i fremtidens skole, for nu at benytte mig af Venstres egne aforismer. Men jeg kan også analysere Herman Bang gennem en nykritisk, ideologikritisk, psykologisk eller hermeneutisk optik. Jeg kan recitere Morten Nielsen og Henrik Nordbrandt, og jeg har læst stort set alt, hvad der er at læse af nyere dansk skønlitteratur. Jeg har alle de klassiske faglige kompetencer, enhver god dansklærer skal have, plus alle de nye digitale kompetencer, som de gamle lærere må knokle hårdt for at tilegne sig bare en flig af.

Så jeg ville være guld værd i den danske folkeskole. Men jeg kan se og høre, at lærere falder som fluer for tiden; for arbejdspresset, for dårlige arbejdsvilkår, for nedslidte skoler, for administrative opgaver, for manglende respekt, etc. Jeg kan også se, at med den løn jeg har i sigte, er min kone, mit barn og jeg tvunget til at blive boede i vores etværelses kvistlejlighed, hvis vi gerne vil blive boende i København. Og det vil vi gerne, for her er vi vokset op.

Men vi bliver nødt til at få nogle flere penge på bordet. Der er også pragmatiske grunde til, at man uddanner sig; så man kan give sig selv og sin familie nogle andre livsbetingelser, end dem man havde, mens man var på SU. Så ja, hr. undervisningsminister og hr. beskæftigelsesminister, som lærer Søren Bøjgård skriver i Information onsdag den 9. januar 2008, glem alt om at trække nye generationer af lærere til, hvis lønnen er lav. Jeg er selvfølgelig helt vanvittig rasende over, at man behandler et så essentielt erhverv så ringe, også ud fra en økonomisk kode, men sådan er det.

Jeg siger op, før jeg er begyndt.

Farveller

Og tro ikke, at jeg ikke havde glædet mig til at arbejde som lærer. Det har været et kald i mange år. Men jeg er for talentfuld og for stolt til den løn og de arbejdsvilkår. Jeg har knoklet for hårdt og uddannet mig for længe til, at jeg vil lægge alle mine kræfter, for at have 14.000 kr. efter skat pr. måned, hvilket kun er 3.000 kr. mere end jeg har haft i de fire år, jeg har været studerende på SU med studielån og studiejob.

Så jeg må se andre veje, prøve at finde på noget, bare ikke undervise i folkeskolen.

Og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Når jeg taler med mine medstuderende, tegner der sig et klart billede af, at det desværre er de rigtig dygtige studerende, dem der faktisk formår at kombinere teori og praksis og virkelig ville kunne blive gode lærere og løfte skolen, der ikke har tænkt sig at arbejde i folkeskolen, af samme årsager som jeg selv.

Det er synd, for hvem er det så, der ender foran vores unger? For lad os bare være ærlige, lærestudiet stiller ikke høje krav til den studerende, og man kan sagtens komme igennem uden at have forstået særlig meget om noget som helst. Seminariet rummer muligheden for at blive en dygtig lærer, men det rummer også muligheden for at lade være. Til trods for det, er det jo bekendt intet problem at få et job i folkeskolen, for som det ser ud nu, er skolerne nødt til at tage, hvad de kan få, og det er ikke meget.

Fingeren ud

Men I og jeres parti kunne måske begynde at spørge nogle af de vanvittig dygtige forskere og skolelærere vi har rundt om i landet til råds, og få en seriøs nytænkning af folkeskolen i gang. Jeg nævner i flæng Lars Qvortrup, ny rektor for DPU - ham kender I vel. Han kan virkelig tænke moderne skole. Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Carsten Gynther har virkelig progressive tanker om integrationen af IKT, og lærer Søren Bøjgård fra Fanø har også mange gode forslag til løsningen på hele folkeskoleproblematikken. Og der er mange flere, det ved I sikkert. Så kan I jo ringe, når I har set alvoren og rykket på problemet, så vil jeg gerne ud og arbejde i det meningsfulde hverv med børns læring og dannelse i den danske folkeskole.

Og der er brug for mig, det ved I, og det ved jeg. Så fingeren ud, folkeskolen er sakket bagud, og passer hverken til dagens børn, eller de nye læreres krav og kompetencer.

Kasper Kjeldgaard Stoltzer
lærerstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Kasper.

Du får som nyuddannet, offentligt ansat lærer cirka 14.000 efter skat i løn om måneden (ifølge dig selv). Og ja, det er ikke en løn, man bliver rig af, men det er heller ikke en sulteløn.

En universitetsudddannet akademiker (fx en cand.mag), nyansat i en offentlig stilling, som besidder de samme kvalifikationer du gør + lidt flere kvalifikationer + længere uddannelse og dermed mere studiegæld og alt det der + mere ansvar i stillingen og længere arbejdstid og knap så lang sommerferie m.v., jamen, en sådanne akademiker har måske 15.500 kr. efter skat, nogle gange kun 15.000 kr. og i visse tilfælde også kun 14.500 kr.

Hvis man sammenligner med så mange andre lønninger i det offentlige, så ja, din og dine kollegers løn er lav, men den er ikke katastrofalt lav. Jeg under jer gerne lidt højere løn - bevares - men der er ingen grund til at råbe ulv!

Ekstra penge til folkeskolerne er i øvrigt bedre brugt på at forbedre arbejdsmiljøet og forholdene for eleverne, samt mindre papirarbejde, frem for på højere lønninger.

I al venlighed.

/peter dyreborg

Jeg arbejdede under studiet som studievejleder, og vejledte i den forbindelse flere og flere unge lærere der tænkte som Stoltzer: De var end ikke blevet færdige med lærerstudiet før de var klar over at det ikke var det de skulle bedrive. Så kunne jeg så hjælpe dem med at bruge deres professionsbachelor til at komme ind på en kandidatuddannelse på mit universitet. Godt for universitetet, som fik mange af de dygtigste og mest ambitiøse nyuddannede lærere ind på den måde. Men skidt for folkeskolen som kommer til at savne dem, især i en tid hvor der bliver større og større mangel på uddannede lærere.

Gad vide hvornår det går op for Haarder at der er noget som er helt, helt galt?

Kære Peter Dyreborg,
Hvorfor bliver du ved med at plædere for at offentligt ansatte skal acceptere dårlig løn, blot fordi de ikke er under FNs fattigdomsgrænse?

Hvis kvaliteten af samfundets ydelser skal være på højde med samfundet selv, skal lønnen vel også, eller hvad?

Michael Skaarup

Kasper Kjeldgaard Stoltzer

Du beskriver den virkelighed som politikere prøver at fornægte. Løn betyder noget for kvaliteten af den udførte service..

Danske folkeskole, er en taberskole, hvor den ene taber efter den anden taber afslutter afgangsprøven med så lave gennemsnit, og så dårlige faglige kompetencer, at de skal være heldige hvis de kan få job som ufaglært.

De står uden chance for at gennemføre en teknisk eller gymnasiel grunduddannelse, og mange af dem ender på overførelseindkomster.
Den danske folkeskole er i dag ikke i stand til at samle de socialt belastede, de indlæringsbesværet, de urolige, de to-sproget , op og give dem den succes, det er at gennemføre noget.

Det skyldes nok, at de danske politikere, ikke har rødder i socialt belastede familier, hvor umyndighed, svigt, og nederlag, er hverdag. De kender ikke til den virkelighed, mange af vores medborgere lever i. Og hvis de er i tvivl om det er, kan de jo kigge på de mennesker, de er uden for ministerbilens vinduer.......

argh... Dansk politik er fåkt....

fred. (og mere i løn)

Michael Skaarup

ups..

Og hvis de er i tvivl om hvemdet er, kan de jo kigge på de mennesker, de er uden for ministerbilens vinduer.......

@Anders.

Jeg er selv offentligt ansat. Og det handler ikke om at acceptere en dårlig løn, men i stedet om at lade være med at brokke sig over et nogenlunde lønniveau. Jeg startede selv med den løn, som Kasper synes er alt for lidt, og ja og helt korrekt, det er ikke meget man får udbetalt efter alle de år på skolebænken.

Selv om jeg har en universitetsuddannelse - jeg er jurist - og alt det der, vil jeg aldrig nogensinde i hele mit liv få udbetalt ret meget mere end en sygeplejerske... med mindre jeg acceptere at arbejde væsentligt mere end 40 timer pr. uge, påtager mig et chefansvar eller skifter til det private.

Jeg vil også gerne have mere i løn, ligesom Kasper og sygeplejerskerne, men jeg synes ikke at hverken jeg, Kasper eller andre offentligt ansatte bliver sjoflet. Man skal selvfølgelig forhandle den løn, man kan forhandle, men der er ingen grund til at male fanden på væggen.

Det handler vel om mådehold.

Ole E. Mikkelsen

Må jeg ikke insistere på at få faktuelle sammenlignelige tal lagt frem, hvis de 14.000,- om måneden skal kunne bruges til noges som helst.

Altså, - når man sammenligner løn, så tager man bruttolønnen (altså FØR skat), - lægger pensionen til samt evt. fryns.

Så får man nogle ganske anderledes tal. Ud over den livsvarige pension.

Det er ikke her det kniber på skoleområdet.

Der hvor det kniber er i den centralistiske og kontrollerende ledelse af skolerne, der med pseudodemokrati, pseudofrihed og jerndisciplin udføres fra de centrale kommunale administrationer og ministeriet.

Dertil kommer (på godt og ondt naturligvis) nogle fagforeningsholdninger der betyder at lærerne i tilgift underlægges meget bureaukratiske og millimeterdemokratiske overenskomster. Det beskytter måske nok lærerne, og giver (ekstremt) ordnede arbejdsforhold, men det afholder dem også fra et meningsfuldt job hvor man kan yde noget og gøre en forskel,

Og på trods af stor faglig dyglighed hos masser af lærere, så formår skolen, qua den traditionsbundne klasseopdeling, elevtal pr. lærer og andre omkostningsrationelle målepunkter ikke at tilbyde den undervisning som forældre og et moderne samfund kræver.

Der kræves nemlig intensiv fokus på den enkelte elevs unikke ressourcer og evner. Og det magter skolen ikke, trods flotte ord og fakta om undervisningsdifferentiering. Der mangler holdning, frihed og måske penge.

Men mest holdning og frihed til at den enkelte skole kan udvikle sig i sin egen retning i samarbejde med skolens underlag, nemlig de forældre og børn, som deler skolens mål og værdier.

14.500 efter skat er en høj løn - for de fleste vil det betyde en bruttoløn tæt på de 30.000, måske bortset fra nyuddannede, der har et studielån at trække fra. Det fremgår imidlertid også af Kasper Kjeldgaard Stoltz's indlæg, hvor det knækker for ham: SU og studiejob! Og her må man jo så bare sige, at når det i studietiden på et fuldtidsstudie med mødepligt kan lade sig gøre at arbejde ved siden af, kan det nok også lade sig gøre efter endt uddannelse.
Det er dog ikke et synspunkt, jeg støtter. Jeg synes, første fejl er at tage en uddannelse, der åbenbart ikke betyder mere for ens liv og livsindstilling, end at man opgiver den på trods af en faktisk ganske høj begyndelsesløn.
Der er masser af andre grund til, at man kan finde det helt forståeligt og rimeligt, at folk ikke vil være lærere i folkeskolen; men jeg synes ikke, at debattøren her fremkommer med nogle af dem.

Tja 14.500 kan måske betragtes som en høj løn, men du kan ikke købe din egen bolig for de penge og det betyder meget for de fleste mennesker. Jeg tror, at man skal betragte det i det lys. Før i tiden kunne et lærerpar godt finansiere et paracellhus, men for 28.500 om måneden, så er der vist ikke meget udsigt til andet end et skur temmelig lang fra Vesterhavet. Og kan du lave flere penge et andet sted. (De siger jo, at der er mangel på arbejdskraft. så egentlig mærkeligt, at det offentliges lønninger ikke er steget i årevis) så er det vel naturligt at du gør det.

Man kan kun ud af det hele konkludere, at regeringen ikke prioriterer folkeskolen særligt højt, har selv 2 børn i den og jeg kan fortælle, at det faglige niveau er lavt og dagligdagen er præget af hærværk og ballede og undervisning der ikke gennemføres p.g.a. manglen på lærere. Men hvad vi har jo PISA undersøgelserne og så går alt vel godt.

Men mine unger ryger i privatskole ligeså snart de får en plads.

Til info for Hr. Stolz kan jeg meddele, at jeg som akademiker ansat i et privat firma og med 25 års erfaring får ca. 23.000 efter skat og pensionsbidrag. Og nej, jeg har heller ikke råd til at købe hus.

Jeg synes ikke det er begyndelseslønnen, der er noget galt med for lærere. Jeg synes snarere, at det er lønstigningstakten for opnået erfaring, den er gal med. Lærernes slutløn er nemlig ikke meget større, så det er en udsigtsløs karriere.

Jeg ved ikke hvor hr. Stolz vil gå hen og hente de mange penge han synes at have brug for. Men hvis han finder en fidus vil jeg da gerne høre om den.

Og til Benny Madsen, hvis unger ryger i privat skole: det er langt fra alle kommuneskoler, der har lavt fagligt niveau, på mine børns skole er det faktisk temmelig højt. Til gengæld ved jeg, at de forældre, som har nogle ambitioner på deres børns vegne, men hvor børnene er nogle døgenigte eller typen, der hænger oppe under loftet, de forældre søger typisk privatskoler. Men tit og ofte flytter nissen altså med.

Kære Peter Dyreborg

Selvfølgelig er det svært at stå ved starten af sin karriere. Det man måske skulle gøre, var en stund at fortrænge al den negativitet, man får fra medstuderende, politikere og medier (og bloks)
Vi har brug for lærerne, vores børn har brug for jer. Dine kompetencer gør dig unik i forhold til at møde vores børn i deres verden, gøre dem parat til læring og udvikling og videreuddannelse til et job i det danske samfund eller hvor det nu måtte blive
Tak dig nu sammen. At være lærer er andet og mere end blot et arbejde fra 8-16. Mere i løn er ikke = mere livskvalitet – livskvalitet får man især i samspil med andre mennesker – i denne sammenhæng er børn ikke det værste.

Med venlig hilsen
Far til 4

Jeg kan forstå på Kaspers indlæg, at alle intelligente lærerstuderende ikke ønsker at arbejde i folkeskolen. Så kan man jo spørge sig selv hvorfor de overhovedet startede på studiet. Hvordan kan lønniveauet komme bag på Kasper? Hvordan kan forholdene på skolerne være overraskende, når lærerstuderende løbende er i praktik. Det er nok passende at Kasper finder sig et andet arbejde, når folkeskolen ikke kan leve op til hans fine kompetancer. I øvrigt kan man ikke programmere i HTML, da det ikke er et programmeringssprog.

Jeg kan forstå, at Kasper's udbetalte løn vil være på ca. 14.000 kr, hvilket skulle være på cac. 3000 kr. overfor SU, Studieløn og studiejob. Så må Kasper have et rimeligt vellønnet studiejob når han kan tjene ca. 5-6.00 kr. netto pr. måned. 14.000 kr. udbetalt svarer desuden til ca. 22-24.000 kr. brutto, når AMB på 8% er betalt og skatten er trukket, afhængigt af ens fradrag og skatteprocent mv.

Det er fint at Kasper kan alt det med powerpoint mv. - det er faktisk det der er brug fori dag, vil jeg mene. Spørgsmålet er så blot om han kan få lov til det af de andre lærere ???

Det er klart at man ikke umiddelbart kan sammenligne f.eks. en lærerløn med en løn fra det private erhvervsliv. Ifølge Magisterbladet starter en cand.mag. rent lønmæssigt der hvor en gymnasie-lærer rent lønmæssigt ender, nemlig på omkring 28--30.000 kr. brutto pr. måned, og det efter 8-12 års ansættelse i gymnasieskolen. Startlønnen er ca. 21-22.000 kr. brutto pr. måned. Hertil kommer så et pensionstillæg på ca. 12% eller 15% som reelt jo er en opsparing hvor man gemmer noget af sin løn til senere udbetaling og derved forbrug. Dissse 12% af lønnen sættes ind i en pensionsfond, som så investerer pengene - til gavn og glæde, både for lærerne og for samfundet.

Hvis man gerne vil have fagligt dygtige personer ind i folkeskolen, så gør det dog sådan, at cand.mag'er der enten kan dokumentere nogle års undervisnings-erfaring eller som har en voksenunderviseruddannelse direkte kan blive ansat i folkeskolen. Det vil både være et fagligt og et pædagogisk-didaktisk løft af folkeskolen. Cand.mag.'er er nemlig gode til at
reflektere og til at anvende en teori til en anden praksis end den praksis hvor man lært teorien i tilknytning til.

/Karsten

Tjo, jo, jeg ved godt der forskel på kommuneskolen og jeg er også med på at forældre har et ansvar, meeen lidt måtte de da gerne lære. Men når de gennemgående har vikar 2 dage om ugen i snit og når de gennemgående ikke kan bruge computere og lign. fordi disse er enten smadret eller stjålet.
Og når der gennemgående er en 4-5 børn som konstant saboterer undervisningen, således at den ikke kan gennemføres, så mener jeg måske nok, at jeg har grund til at være utilfreds.

Jeg kan give et godt eksempel: Min søn som går i femte klasse kunne ikke dividere og jeg sagde så til ham, jamen hov, det kan ikke passe og så lærte jeg ham det selvfølgelig. Spurgte så læreren i klassen ved næste forældremøde, men jo det var squ god nok. De skulle bare have en overordnet forståelse for hvad division ville sige. Værktøjet havde de ikke lært. Jeg tænker bare, vi andre kunne altså dividere i 2 klasse, så hvad er det de lærer derovre. Men spørger man dem til forældremøder, så går det bare tip/top.

Og så vil jeg mine børn er faktisk både høflige og kvikke og jeg har selv lært dem en masse, men det er squ da ikke mit arbejde.

Så desværre H. B. Rasmussen, så er det ikke altid sådan, at tingene er ens egen skyld, jeg skriver desværre, for var det det, så kunne man jo let rette på det. Men glad for at høre, at din kommuneskole er velfungerende.

Ærlig talt - tror jeg slet ikke, at Kasper Stoltz vil egne sig til at være lærer i Folkeskolen!
Der skal vilje og gå-på-mod til!

Hovsa, der røg lige noget ud, der skal selvfølgelig stå og "og så vil jeg sige at..."

Er jeg forøvrigt den eneste, der har problemer med at koden i "fri for spam" først virker anden gang, har skrevet med store bogstaver.

Jeg vil gerne bringe en rettelse: Jeg havde ikke gjort mit forarbejde ordentligt i forhold til det lønmæssige. Nu har jeg lige kigget på et par lønsedler fra 2 lærere, og de har mellem 11 og 12.000 kr. udbetalt pr. måned - ikke 14.000 som jeg skriver i mit indlæg i Information. Jeg undskylder fejlen.

/Stoltz

Kasper Kjeldgaard Stoltz lever vældig fint op til sit navn, for han er da noget af det mest rygende stolte af sig selv jeg nogen sinde har set. Ligesom Ellen tror jeg ikke han egner sig til at være lærer. Han er simpelthen alt for selvoptaget og lærergerningen kræver megen tålmodighed med andre. Men det eneste Kasper Kjeldgaard Stoltz synes at have er øje for, er sig selv og alle sine fantastiske kompetencer. Han lyder som et übermensch, en rigtig superman. Der kan vist ikke gå lang tid før han bliver leder af et eller andet - eller måske skulle man foreslå jobbet som spindoktor for regeringen. Denne oppustede selvglæde og velsmurte selvsmageri ville passe lige ind...

Mon Kasper Kjeldgaard Stoltz overhovedet ved noget om hvad andre faggrupper med lige så lang eller længere uddannelse bag sig, tjener? Sandsynligvis ikke, med den horisontindskrænkende selvoptagethed han tydeligvis lider af.

Ærligtalt har jeg ikke fornemmelsen af, at folkeskolen går glip af noget med Kasper Kjeldgaard Stoltz' opsigelse...

Jeg er lærer i Folkeskolen - 30, snart 31 år. Altså på slutløn. (Ikke af den store interesse, men jeg har mindre end 17000 udbetalt)

Næh, det er noget helt andet, som gør det svært at bevare modet:
Nemlig når ens arbejdsgiver offentlig udtaler sin mistillid! Som hr. Fogh Rasmussen, som hr. Bertel Haarder. Det svier.

Ligesom det svier at min professionelle faglighed ikke tages for gode varer, men at man snarere lytter til/spørger personer uden berøring endsige faglig baggrund. Og når man udelukkende i medierne benytter sig af f.eks. professor Niels Egelund, hvis holdning til skolen er nærmere regeringens end lærernes/DLFs. Eller når ens lokale arbejdsgiver (kommune) via sine embedsmænd lader høre, at lærerne "er for gamle", "ikke vil udvikling" osv. Desværre er vi lærere ikke anderledes end de fleste: Når krybben er tom, bides hestene. Ja, vi udsættes/udsætter også hinanden for mobning grundet udefrakommende frustrationer.

Men - det der stadig holder mig gående er den (nu veldokumenterede) tilfredshed fra brugerne, den kærlighed man mødes af elever, som mærker, at man har en grund til at komme på arbejde, den glæde og tilfredshed langt de fleste forældre udtrykker.

Om det er i stand til at holde mig i skolen endnu 9 år - jeg skal ikke på efterløn - tvivler jeg efterhånden stærkt på!

Det største ansvar for fremtiden er hos lærerene. Det er en af de mest betydningsfulde stillinger man kan bestride.
At der er en forskel på teori og praksis overrasker ingen. Det samme gælder spændvidden mellem idealer og betingelser; De betingelser vi skal arbejde under er groteske
Med en højere løn følger mere respekt og det er det vi ønsker.
Tak Stoltz fordi du orker..

PS:

At vi også som lærere mærker den stigende "individualisering" (desværre ofte lig med egocentrisme) fra forældrene er "en kæmpe udfordring" ;-) Elevernes holdninger, når de begynder i skolen, stammer fra forældrene. Forældrenes holdninger er for en stor del baseret på det mediebillede, der tegnes (ikke kun af Folkeskole, men også Sygehuse, social- og sundhedshjælpere etc etc).

Og mange af indlæggene her afspejler jo ganske fint dette faktum.

Ville egentlig ikke blande mig i løndiskussionen, men vil da lige komme med en kommentar jeg ofte mødes med af mine elever:
"Martin, hvordan kan det være at de der tjener mindst, måske er de vigtigste for vores skole? Rengøringspersonalet ligger nederst, så kommer pedeller, derefter lærere, så afdelingsledere, skoleledere og øverst den kommunale chef for undervisningsområdet. Han får 120.000,- pr måned. Kan du forklare os det, Martin?"

Jeg svarer nej, for det tør jeg ikke prøve! For det er da klart, at det er vigtigere for samfundet, at en reklamemand tjener det tredobbelte af en lærer. Ellers ville hjulene jo ikke dreje rundt ;-)

Jeg synes faktisk ikke 14.000 efter skat er en ret høj løn for at blive sjoflet døgnet rundt af medier, politikere, forældre og børn - og nu også af netskribenter.

At der overhovedet nutildags er NOGEN, der gider arbejde som skolelærere med den behandling de og deres arbejdsplads udsættes for, harlænge været mig en gåde.

Jeg er dybt taknemmelig mod dem, der gider alligevel. for vi kan ikke undvære dem - og de burde forgyldes og forkæles.

For en gangs skyld er jeg enig med Per Vadmand. Både skolerne og lærerne burde bevilges flere penge. Børnenes uddannelse er fremtidens kapital.

Nu har jeg taget mig tid til at læse alle indlæggene igennem, og det slår mig at debatten i høj grad er præget af "synsninger". "Alle" synes noget og ingen er blege for at fortælle, hvad de synes om folkeskolen. Det er et område de fleste, qua deres barndom, kender til og derfor mener at kunne udtale sig kvalificeret om.

Jeg er selv lærerstuderende og har længe ønsket mig en nuancering i omtalen af skolen, lærerne, eleverne, PISA og de nationale test - altså en diskussion hvor de der er kvalificerede får lov til at ytre sig. Der er ingen endegyldig sandhed, men der er noget der er mere rigtigt end andet. Fx at de nationale test ikke knytter sig til undervisningen og derfor IKKE er et pædagogisk redskab, der kan bruges til en "ædel kappestrid skolerne imellem"
Desværre er tendensen, at man skal udtale sig kategorisk for at blive hørt og forstået. Har man et par "oneliners" med "buzzwords" og en punchline der går lige ind, kan man få sit budskab igennem. Det er præmissen og den er Kasper K. S. gået med på. Jeg har forstået pointen og det tror jeg også andre har. Så undlad dog at kritisere Kasper K.S. for at have selvtillid. Forstår I ikke hvad han siger? Eller vil I ikke forstå?

@ Trine

Ja, det er sigende: De, der kloger sig har vist ikke stor berøring med Folkeskolen.

Du, K.K. Stolz og jeg selv derimod.

Og eri har vi vist et sigende billede af debatten omkring Folkeskolen...

PS: jeg er uddannet praktiklærer

Til hr. Jensen

det er dog fantastisk så meget De ved om mig. Jeg må rette: jeg har besøgt og "undersøgt" mange skoler (qua en tjans hos EVA). Jeg har i mit arbejde med udvikling af pranktikken arbejdet med skolefolk (lærere) i hele landet.

Jeg var fotograf + landmand. Har været forskningsassistent + programmedarbejder ved tv.

Så min baggrund + alsidighed, for ikke at sige faglighed, kan De angribe så tosset de vil. Det rører ikke mig - og ændrer ikke mine udsagn.

Og måske skulle De sige til Deres bror, at samarbejde dårligt bygges på at man "verbalt (kan) sætte en hvilket som helst af forældrene på plads"

Det at en bankdirektør kan trække 350 mill. med sig hjem for et par år som "yderst efterspurgt kvalificeret arbejdskraft", og at en gennemsnitlig villa i københavns-området koster tæt på 4 mill. sætter måske en lærerløn i et dårligt lys, men det er i virkeligheden et andet problem, der handler om en politik der farvoritiserer folk der spekulerer. At værdisætte en beskæftigelse vha. lønnen fører til bizarre regnestykker idet den føromtalte bankmands arbejde således ville have en værdi der svarer til min 1400 års arbejde udført af en lavtlønnet. Lærerlønnen er ikke specielt dårlig, det er borgerlig politik bare.

Jeg vil slutte min deltagelse i denne tråd med flg. konstatering:

Det er da fantastisk, at de, der mener at vide mest om Folkeskolen, ikke har nogen direkte tilknytning hertil (andet end en fætters kone, et nabos barn etc.)

Vi der er i den er vel "bare smagsdommere".

I hereby rest my case - fortsat god onsdag

hr Jensen: Læs mit første indlæg: snart 31 år på samme skole.

piv, jeg blev lokket til at skrive igen-

PS: Jeg er højt værdsat, anses for en tæskedygtig autentisk lærer, elsker mit job (mine elever brokker sig altid når jeg har været væk) men er ked af, at det lykkedes KL + hr Haarder at tvinge mig ned i tids- og målerammer.

Og ja, det hele kan dokumenteres - fra min første radiooptræden i 1980 (en times portrætprogram pga min gode musikundervisning) til da jeg blev headhuntet til at være med til at skrive læreruddannelsen for et land i Afrika.

De hakker på min ekspertise hr. Jensen - jeg har hermed forsøgt at dokumentere den.

Hvad er Deres? (i Folkeskolehenseende/uddannelsespolitisk)

Hey Hey

Godt ord igen og god tone i debatten...

Er selv ansat i Københavns kommunale skolevæsen. Har været lærer i 7 år.på forskellige skoler - både fast og som "brandslukker" (Uddannet i naturfag, Fysik / Kemi, Biologi og Geografi, dem er der virkelig mangel på. Elsker ungerne. Elsker forældrene - selv de besværlige og underlige. MEN...

Denne kommunes skolevæsen er blevet et system drevet af managere og pseudo-jurister (skoleledere). som rammende set med Hellebæk sagen er vi ude i at HER SKAL ELEVERNE VÆRE - HER MÅ LÆRERNE VÆRE! (selvfølgelig skal man værne om barnets tarv, men hærværk, personlig forfølgelse, sjofling o. lign. hører til dagens orden). Jeg har oplevet knivtrusler, voldstrusler m. m. mod mig selv og blandt eleverne - man kan ikke flytte eleverne! "det er en pædagogisk opgave" - men jeg spørger jer:

"Skal jeg opdrage jeres børn, eller undervise dem?"

UVM's krav til efter 9. klasse er (frit formuleret):

F/K: analysér din hårshampoo, redegør for a-kraft, fortæl om lys og dets egenskaber og forklar alle Newtons love (under inddragelse af praksis).

Biologi: (7) Cellebiologi, (8) genetik & bioteknologi og (slutteligt i 9) skader på organismen ved brug af stimulanser, doping m.m.

Geografi: redegør og eksemplificer for International Shipping (med inddragelse af kundskabsmigration (hjerneflugt ;-)) også).

Budget: F/K: 4500 kr. Bio: 1500 kr. Geo: 1000. (det skal dække 7 -9 klasse - 2 spor!)

(- et bægerglas koster 150,- , plantefrø i variation og klassesæt 250,- , adgang til online (opdaterede) opslagsværker til anvendelse i geografi 500 kr. pr. stk).

hvordan politikerne agerer overfor skolen har andre givet tilskud med ovenfor - jeg har bare ikke en kinamands chance for, på nogen af kommunens skoler - at leve op til de faglige krav, de pædagogiske krav over for den lille pige / dreng (som kommer fra et belastet hjemmemiljø, 2-kulturel) har jeg ikke energi til at fortælle om.

Det må være nok at nævne de faglige og "kundegrundlaget" - skifter til privatskole, så kan man måske få lov at undervise... bare 10 minutter!

Kære Kasper,
Jeg kommer fra USA så mit dansk er ikke helt perfekt.
Jeg forstår dig godt. Jeg hører hvad du siger. Folkeskolen har brug for dem som er dygtig til deres arbejde, og som besidder kompetecer til at brug teknologien til at bringe fremtidens generationer ind i det digitale tidsalder som vi er på vej ind i. Hvis vi ikke har dygtige, glad, teknologi stærke lærere så har vores børn ikke en chance. I england og USA er man igang med at investere i en 15 års plan at bringe deres skoler fra de laveste skoletrin og opefter ind i det digitale tidsalder. Jeg har arbejdet i en international privat skole som bhk. lærer hvor forædrene prioritere uddannelsen meget højt lige fra deres første institutionsmøde. De forstår vigtigheden af lærerenes og pædagogernes kompetencer og at være lærer i andre lande har meget højere status end i Danmark. Selv om lønnen er generelt lavt overalt, men tilfredsheden er højere for man føler at man er værdsat og ikke røvrendt. Efter min mening så handler det om dårlig ledelse fra regeringens side. De har ikke været i stand til at sende budskabet til lærer og pædaoger og samfundet (for børenenes hjerner begynder at udvikle sig fra spæd af), at de er vigtige at samfundet har brug for dem, at de værdsætter deres arbejde, at de er set og hørt. De ting som leder normalt vil gøre for at fastholde og motivere deres medarbejder. Tværtimod der er ingen autonomi, man har ingen indflydelse¨på sin arbejdsvilkår og hvis man er særlig dygtig bliver det ikke set eller belønnet. Hver gang der er diskussion om emnet, handler det om kvaliteten set fra børnenes synspunkt og forældrenes. Det er også vigitgt., men jeg mener at når man glemmer at tænke på arbejdsforhold og livskvaliteten for de faggrupper som skal bære fundamentet, så har man overset det væsentligste for børnenes hverdag bliver skabt af de voksne. Det er logik at man skal have de bedste mulige underviser. Det er en tragedie at man ikke kan fastholde de dygtige folk. Faktisk er det en katastrofe som kommer til at koste dyrt. Jeg er hundred procent enig i at du skal fortælle din historie. Den er vigtig. Fordi hvis man ikke lytter til det nu, vil man ikke kunne tiltrække eller fastholde de dygtige lærere nu eller i fremtiden og man vil dermed ikke kunne få den bedste uddannelse niveau til vores børn som er danmarks vigtigste råstof. Særlig når vi ikke har nok børn til fremtidens behov. Der er nogen leder som har gjort det meget dårligt for børnene, deres forældre, deres lærer, deres pædagoger og deres fremtid. Det bliver ikke sagt nok. Tak fordi du tog det op.

Tusind tak til Karline

det varmer mit (lærer)hjerte at læse dit indlæg

Jeg er selv internationalt orienteret i mit skolearbejde (har arbejdet sammen med lærere og skoler i næsten hele Europa både omkring skoleudvikling og elevprojektarbejde) - så dit indlæg glæder mig meget.

Så meget, at det er med til at give mig styrke til at fortsætte i Folkeskolen.

"Og lyset skinner i mørket - og mørket fik ikke bugt med det (begreb det ikke)" skulle jeg sige til min konfirmation, uden parantesen naturligvis. Senere er jeg udmeldt af Folkekirken, men finder stadig glæde i dette citat fra Johs. 1,5

Tak - af hjertet - til Karline, Sulajme, Kasper (for artiklen), Trine - og også P E Jensen for den varmende kommentar. Ekstra godt når den kommer fra dig

Ole E. Mikkelsen

Jeg mener ikke man er kvalificeret til at undervise i folkeskolen hvis man både i selve artiklen og i et senere indlæg ikke kan finde ud af at oplyse hvad en nyansat lærer tjener.

Oplysning omkring lønnen EFTER skat og uden pension m.v. er jo det rene nonsens, og derfor fremstår artiklen utroværdig og udelukker saglighed.

Kære Kasper og meddebatører

Jeg synes tingene bliver blandet lidt sammen; på den ene side er jeg meget enig i at folkeskolen ikke nyder den respekt som den fortjener, og det samme gør sig gældende for mange andre af det offentliges arbejdsområder. Her taler vi om en række for samfundet grundlæggende opgaver som vi "i fællesskab" har besluttet nødvendigvis skal udføres, og så giver vi de samme opgaver en til tider nedværdigende status. Det finder jeg dybt urimeligt.

På den anden side synes jeg lønargumentet er fjollet, og jeg synes lærerstudiets længde er irrelevant. Jeg under lærerne gode arbejdsvilkår og rimelig betaling, meget gerne afspejlet af hvervets vigtighed, men isoleret set er lærerlønnen god. I den forbindelse er jeg meget enig i AT's indlæg:

"At værdisætte en beskæftigelse vha. lønnen fører til bizarre regnestykker (...) Lærerlønnen er ikke specielt dårlig, det er borgerlig politik bare."

Jeg har arbejdet et halvt år på en efterskole og kan næppe betegnes som ekspert på området. Det var forresten et af de mest fantastiske halve år i mit liv. For tiden arbejder jeg i Bolivia, og det er måske ikke helt fair at sammenligne lønniveau, men det får nu alligevel én til at tænke...

Kærlig hilsen
Marcus

Kære Kasper

Jeg er i samme båd som dig. Jeg bliver også færdig på lærerseminariet til sommer med et gennemsnit magen til dit og kan vride dansk skønlitteratur gennem både den ene og den anden optik.

Men her holder sammenligningen også op. For jeg glæder mig til at komme ud og arbejde i Folkeskolen. Jeg glæder mig til at medvirke til elevernes udvikling og selvdannelse. Jeg glæder mig til at udfordre dem, provokere dem og hjælpe dem til at opdage, at der er mange forskellige vinkler på vores hverdag.

Jeg er helt enig med dig i, at lønnen ikke er fantastisk(slet ikke i forhold til jobbets værdi for samfundet), men det kan næppe komme som en overraskelse, at lærerjobbet ikke er lønførende. Jeg håber ikke, at nogen vælger jobbet efter prestige eller penge, men fordi man vil! Det engagement og den lidenskab det kræver at udfylde ethvert job tilfredsstillende bør være forudsætningen for at møde hver morgen.

Og her føler jeg, at vi, som lærere/kommende lærere, har et problem. For vi bliver gentagne gange undsagt af vores egne ledere/politikere og fremstår med deres vendinger som nedslidte, stressede og fortvivlede. Det passer sikkert på nogle, men jeg har heldigvis oplevet mange flere, hvor det ikke passede.Jeg fravalgte et succesfuldt job i det private erhvervsliv, accepterede at min løn faldt med 300 %, fravalgte mit ledelseansvar over for 45 ansatte, fordi jeg ville dette! Og det eneste jeg savner fra mit gamle erhverv er ledelsens opbakning udadtil. Internt kunne vi være rygende uenige, men udadtil har jeg aldrig oplevet at min chef talte nedværdigende om hverken mig, mit job eller mine afdelinger. Den respekt og accept af os som medarbejdere betød meget og jeg ville ønske at den kunne smitte på folkeskolerne, for det kan være svært at generere overskud og motivation, når man konstant hører om hvor trætte vi som lærere er.

Kierkegaard sagde - lettere omskrevet - at det værste der kunne ske, var man valgte "videnskaben fremfor lidenskaben". Det kunne man frygte, hvis tests, rapporteringer og ligegyldigt bureaukrati tager overhånd.

Det virker som om du har mistet din lidenskab - jeg håber virkelig, du genfinder den! Det fortjener folkeskolen og de eleverne som venter derude.

Med venlig hilsen
CM

Sikke en spændende og sigende debat. Jeg vil gerne knytte en kommentar eller et spørgsmål til enkelte indlæg.

Karsten Aaen skriver: Mon han får lov af de andre lærere? (at anvende IT i sit arbejde)
Kære Karsten. Vil du ikke godt uddybe denne kommentar? Hvorfor skulle han ikke få lov til at opfylde folkeskolelovens § af sine kollegaer?

Kære Benny Madsen: Du skriver, at det ikke er din opgave som forældre at lære dine børn en masse. Hvad mener du med det?

"Og så vil jeg mine børn er faktisk både høflige og kvikke og jeg har selv lært dem en masse, men det er squ da ikke mit arbejde."

Jeg har selv to høflige og meget kvikke børn, som jeg gerne tager lidt af æren for at være så kvikke. Vi har som forældre gudskelov lært dem en masse.
Jeg ved ikke helt, hvad din "jobbeskrivelse" for forældre er - men hvis den ikke inkluderer " at lære dem en masse”, så har jeg ondt af dine børn, deres lærere, skole og øvrige omverden!
Hvis du mener, at det ikke er din opgave at lære dine børn at dividere, læse, skrive eller tegne, ja, så vil lærerne sikkert gerne frasige sig §10 opgaverne i folkeskoleregi.
Lærerne skal nemlig lære (opdrage) dine børn at gå over vejen, at børste tænder ordentligt, at behandle andre børn ordentligt, at ubeskyttet sex kan medføre både kønssygdomme og uønsket graviditet, at 1 stærk øl (7%) svarer til 2 alm. genstande, at de ikke må løfte mere end 12 kg. i deres fritidsjob, at slangebøsser og optiske sigtemidler med lysstråle er forbudte våben, hvordan man kan være sikker i chatrooms, hvornår man overskrider loven om ophavsret osv.osv.osv.
§10 opgaverne, er fra mit synspunkt, nemlig områder, som burde høre hjemme under opdragelsen og ikke i undervisningen. Disse opgaver tager rigtig meget undervisningstid, som kunne have været anvendt til mere faglig undervisning. Da samfundet har fundet det nødvendigt at tilføre skolerne/lærerne disse opgaver, må man gå ud fra, at opgaverne ikke har været løftet godt nok i opdragelsen/forældreregi tidligere.

M.B skriver: Ligesom Ellen tror jeg ikke han egner sig til at være lærer. Han er simpelthen alt for selvoptaget og lærergerningen kræver megen tålmodighed med andre. Men det eneste Kasper Kjeldgaard Stoltz synes at have er øje for, er sig selv og alle sine fantastiske kompetencer. Han lyder som et übermensch, en rigtig superman

Kære M.B. Den danske folkeskole har i den grad brug for Übermenschen og supermænd/kvinder. Alle andre vil nemlig ikke kunne holde til det pres, de vilkår og den ringe agt, der er omkring skolen, jobbet og lærerne! Jeg henviser til følgende artikel:

http://www.folkeskolen.dk/Weblog.aspx?blog=Niels%20Chr.%20Sauer&blogItem=31

Jeg er lærer på 6 år, er rykket i løntrin én gang. Bruttoløn: 26.421,20 kr. (tillæg inkl.)
Jeg er min vægt værd i guld og gør hver dag en forskel for mine elever og deres forældre, for skolen og for fremtidens Danmark!

Venligst Betina

Megen debat om værdien af folkeskolen versus lærerens løn, men hvad med folkeskolens rummelighed? Den er efter min mening er gået alt for vidt! Folkeskolelærere har gennem mange år skulle påtage sig flere og flere opgaver (især socialpædagogiske). I en samtale med min pædagogiklærer idag, sagde hun; "Man sætter jo ikke en skomager til at være tandlæge!". Og det er jo NETOP det der sker for lærere i folkeskolen idag! Mange lærere ville ikke være et sekund utilfreds med deres løn, hvis de rent faktisk fik mulighed for at lægge vægten på undervisning! Istedet skal de bruge tiden på administration, 1- 2 adhd-børn eller adfærdsvanskelige pr.klasse, de skal stå til ansvar/rådighed for forældre, børn, skolebestyrelser og gud og hver mand.
Lærere bliver bedømt på rummelighed istedet for faglighed og det er en skam. Jeg siger ikke det ene skal erstatte det andet, men det er vigtigt at få en debat igang om balancen mellem lærerens rolle og folkeskolens rummelighed istedet for en løndebat.
Karen Pors Straarup
Lærerstuderende KDAS

Kære Karen
Nogle har en teori omkring folkeskolens fire funktioner:
Opdragelse, dannelse, socialisering og opbevaring.
Desværre fylder opdragelse og opbevaring (manglende ressurcer til socialisering) i dagens skole mere end godt er!
Og forældre med øjne på PISA og CEPOS kan ikke forstå, hvorfor det kan være så svært!
Jeg inviterer gerne forældre inden for i mit undervisningsrum.
Jeg er stolt af mit arbejde med 26 elever i en helt alm. 8 klasse.
2 af dem tilknyttet specialpsykiatrien, 3 af dem tilknyttet læsecafén (svære læsevanskeligeheder), 2 af dem tilknyttet socialpædagogiske hjælpeorg. gennem familien, 3 derudover fra belastede familier, og cirka 6 stille piger og 6 "vilde" drenge. Resten er OK - kræs for underviser.
Jeg er klasse- og dansklærer. Jeg kan kun bruge 1/3 af min nomerede tid på denne klasse, da jeg også underviser i andre fag og har tilknytning til andre klasser, som jeg til hver en tid (med dokumentation) skal kunne udtale mig præcis og velfunderet om.
Som klasselærer får jeg 75 timer. Forberedelse til alle fag giver 375 timer.
Jeg har 6 fag/klasser. Altså 62,5 timer pr. år til forberedelse. Til denne klasse har jeg 137.50 timer om året i forberedelse og samarbejde med forældre, kollegaer, samtaler med elever, samtale med øvrige institutioner, opringninger, idrætsdage, udflugter m.m.
Det tager mig 6 min. at rette en diktat, - dem får de 6 af i år (for at jeg kan danne mig et indtryk af deres udvikling ifht. elevplaner og udvikling i sig selv) 26x6= 156 min x 6=936= 15 timer pr. år
Stile tager meget længere tid. Cirka 40 min. pr. stil med kommentarer og egne noter til brug i evaluering og tjek op på nettet om de har "snydt". 26x40=1040min. En stil hver anden måned synes minimum. altså 6 stk: 1040x6= 6240 min=104 timer.
Alene rettearbejdet er 119 timer af 138.
Dertil kommer evt. læse/stavetest (14 timer), elevplaner (?), indsamling af dokumentation fra faglærere osv.
Så reelt har jeg ikke tid til den alm. daglige forberedelse, kopiering af materialer og samtale med forældre ud over den ½ time der er afsat pr. år.
Hvordan mon det smager jer forældre, at jeg kommer uforberedt til undervisningen og siger, jeg ikke har tid til at tale med jer i telefonen??

Den kyniske læser vil måske modsige mine udregninger ved at sige, at der ikke er krav om 6 diktater og 6 stile pr. år.
Og det er sandt.
Men der er krav om dokumentation som viser udvikling. Hvis det kan gøres bedre/lettere, hører jeg det gerne.

Venligst Betina

Hej Betina
Det kan være skræmmende læsning, ingen tvivl om det.
Du er som jeg forstår det klasselærer for en meget "rummelig klasse", med både sure og søde bolsjer. Altså helt normalt.
Kan du opnå en tilstrækkelig/ønskelig faglighed med de timer du har til rådighed? For slet ikke at nævne tid og overskud til "rummeligheden".
Hvad ville du foretrække - Højere løn eller bedre arbejs- og undervisningsforhold? Hvad er din holdning til at du SKAL have så stort et antal af børn med sociale problemer oveni? Føler du at de dygtige elever bliver tabt lidt?
Jeg er nysgerrig efter nogle saglige holdninger fra jer i marken, det er derfor jeg egentlig blandede mig i debatten, da jeg har svært ved at forstå hvordan en løndebat kan skabe så meget uro i medierne, men nødråb fra lærere der er ved at gå ned pga arbejdspres ikke runger lige så højt. Jeg kan godt se KKS' pointe, men er uenig i grundlaget.
MVH Karen

Til Kasper Kjeldgaard Stoltz
Jeg bliver nød til at kommentere et citat fra din artikel;
Du skriver at når du taler med dine medstuderende, tegner der sig et klart billede af, at det desværre er de rigtig dygtige studerende, dem der faktisk formår at kombinere teori og praksis og virkelig ville kunne blive gode lærere og løfte skolen, der ikke har tænkt sig at arbejde i folkeskolen, af samme årsager som jeg dig selv."
UNDSKYLD mig lige - Vi er faktisk MANGE der formår at kombinere teori og praksis, er dygtige og motiverede, jeg bryder mig ikke om at se en generalisering af lærerproffessionen på den måde. Det er godt for dig at du er dygtig til det hele, men min erfaring er (og det burde du også vide som lærer), hvis man tror man kan alt, lukker man sig selv af for nye erfaringer og pædagogisk/psykologisk vækst.
De virkelige DYGTIGE lærere, er dem der holder ved, tager kampen og formår at lære fra sig samtidig. Dem er har givet op på forhånd, er der alligevel ikke plads til i folkeskolen som den ser ud i dag.
Du taler om forældre og medier der ikke har respekt for lærerens arbejde, men du er selv med til at opildne et overfladisk syn på netop dette.
Enhver der starter på seminariet, er vel klar over at man aldrig bliver højtlønnet som lærer, altså må det være andre bevæggrunde - kunne man tænke sig de var en smule ædlere for mange?
Pors Straarup

Hej Karen
Du spørger Betina, hvad hun foretrækker: Højere løn eller bedre undvisnings- og arbejdsforhold. Jeg spørger, hvorfor det ene behøver at udelukke det andet. Bedre løn til lærere gør det jo ikke nemmere at klare undervisningsopgaven (og alle de andre opgaver). Bedre arbejdsforhold giver ikke læreren bedre råd til at købe hus. Det er to forskellige ting. Man kan måske sige, at bedre arbejdsforhold (her under bedre undervisningsforhold) koster penge, og så er der ikke også råd til mere i løn. Hvis det er sådan, du tænker, kan jeg godt forstå, hvis du synes, man skal vælge. Jeg mener dog ikke, at bedre arbejds- og undervisningsforhold behøver at koste en masse penge.

Masser af de ressourcer der bruges i folkeskolen kunne anvendes anderledes. De meget omdiskuterede elevplaner og en masse andet af alt "papirnusseriet" er nogle eksempler. De timer som bruges på at leve op til kravene op dokumentation osv. kunne med fordel bruges på fx flere lærerkræfter i klasserne (Betinas klasse kunne deles i to hold i nogle af timerne fx), eller på flere undervisningstimer til eleverne, så man i overbygningen ikke kun havde 5 ugentlige dansktimer (5x45 min. + en masse spild, fordi de unge mennesker skal alt muligt)

Så der kan, efter min mening, sagtens skabes bedre arbejdsforhold indenfor de nuværende økonomiske rammer, hvis man skrottede noget af bureaukratien, og gav ressourcerne til kerneydelsen, undervisning.

Du kan nok ikke finde en lærer, som ikke gerne vil undervise. Det er derfor, man har valgt at blive lærer. Det er ikke, som du selv påpeger, pga. den fede hyre, men det er sandelig heller ikke pga. en helt masse administrativt arbejde, som man ikke er uddannet til, og som tager kostbar til fra eleverne. De fleste lærere i folkeskolen bruger et sted mellem halvdelen og en tredjedel af arbejdstiden på undervisning og dertilhørende opgaver. Resten er alt mulig andet, som andre godt kunne lave - og som andre sikkert er bedre uddannede til, og som lærerne ikke altid har den store lyst til. Undervise der i mod, det vil lærerne rigtig gerne. Så giv dem dog lov til det.

Hvorfor er det fx lærere, der skal vedligeholde en skoles IT-isenkram? Hvorfor ansættes der ikke en EDB-mand til dette? Hvorfor skal lærerne lave budgetter for skolen? Kunne en revisor ikke gøre det langt mere effektivt? Hvorfor skal lærerne have så meget betalt pausetid - hvor de går gårdvagt etc.? Kunne førtidspensionister, "ung i arbejde"-folk eller lign. ikke være legeonkler og tanter for ungerne i pauserne? Hvorfor skal lærerne bruge timer og atter timer på at kopiere undervisningsmateriale? Det kunne et ung menneske vel klare (til den halve løn), og så kunne lærerne undervise mere eller forberede sig grundigere - for bøger er der selvfølgelig ikke råd til. Man kunne på skolerne sagtens have en slags undervisningsassistenter, som man har det i andre lande, der går til hånde både med forberedelsen og som er "ekstra hænder" i undervisningen. Hvorfor skal skolens ledelse og lærere udarbejde virksomhedsplaner og alt mulig andet af den slags til arbejdsgiveren (kommunen)? Hvad forstand har bønder på agurkesalat?

Venligst Mette

Hej Mette
Det er meget informativt det du skriver, og det er netop sådanne problemer som ikke tydelige nok i den offentlige debat.
Du gav mig svar på mange af de spørgsmål som har luret hos mig.
Jeg er helt enig i dine udtalelser, hvis det fremstod i min tekst at jeg var enten for eller imod, må I undskylde. En realistisk løsning ligger forhåbentlig i et kompromis.

Hvad tjener en lærer ?. Helt ærlig, her kan man da kun tale om bruttoløn, alt andet er da privat, afhængig af fradrag, gæld osv. Men hvis jeg nu siger at lønnen er ca 25.000 når man starter og ca. 30.000 når man slutter, lidt mere eller lidt mindre, så er det ikke helt galt. Det er ikke nogen høj løn, men det er heller ikke nogen lille løn, sammenlinet med andre grupper. En lærers arbejde er at undervise og i forbindelse hermed at forberede sig og rette opgaver. Han betales også for at deltage i skolens drift, pædagogisk råd, og for at samarbejde med kolleger, teamsamarbejde. Herud over skal han tage sig af forskellige opgaver i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet . Alt sammen beskrevet i den tjenesteplan enhver lærer får udarbejdet hvert år. Fuld tid 1924 timer årligt incl. ferie. For de fleste betyder det en ugentlig undervisningstid for de fleste på 24-25 lektioner. For nogle nyuddannede helt op til 28 lektioner om ugen.
Take it or leave it.
Hvis dette var jobbet så tror jeg de fleste ville sige ok, men det IKKE den del af arbejdet der trækker tænder ud, det er hele den sociale forpligtelse der ligger som en tung dyne over de fleste læreres dagligdag der trykkker. Børn fra misbrugsfamilier, børn der ikke kommer i skole, voldelige, moppende og småkriminelle bander. Hjælpeløse forældre og udsatte børn der fortsætter i forældrenes fodspor, det er hverdagen for mange lærere, som oven i hatten skal fortælles at de ikke udfører et ordentligt stykke arbejde, fordi de ikke er ordentlig uddannede. For mange lærere er den daglige kamp for eleverne, for at give de udsatte lidt liv og luft, så væsentlig en del af lærerlivet at det andet, det faglige kommer i anden række. Der er undervisningspligt og derfor er hver enkelt elevs velfærd også lærerens problem. Et problem der ikke er blevet nemmere med årene , især fordi de såkaldte resursestærke forældre sende deres børn på private skoler og lader resten sejle deres egen sø. Her er solidariteten til at føle på, men desværre ikke ret stærk.
Oven i bliver hele folkeskolen i disse år udsat for en reformiver, der den ene gang efter den anden viser sig at være ugennemtænkt og hovsaagtig, således at en ordentlig og fornuftig reformering af hele skoleforløbet blev udformet.
Det er en skandale, at der i en tid hvor 60% af en årgang får en studentereksamen eller en lignende ungdomsuddannelse stadig er vandtætte skotter mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Både på læseplanssiden og på lærersiden. Ligeledes at der ikke i hele skoleforløbet er ansat socialrådgivere, psykologer og andre fagfolk til at tage sig de massive problemer en seminarieuddannet lærer med et par liniefag skal kunne mestre i dag.
Den kamp mange lærere hver dag udkæmper er lidet værdsat. Desværre. El

Til Ole E. Mikkelsen

Du skriver, at man
"ikke er kvalificeret til at undervise i folkeskolen hvis man ikke kan finde ud af at oplyse hvad en nyansat lærer tjener."
Ej. kom ind i kampen. Det er da det dummeste argument længe. Det er simpelthen det, som kendetegner en god og kvalifideret lærer?? ´
En kvalificeret lærer har da intet med at kunne fortælle om en lønsats. Mange lærere bruger ikke deres ressourcer til at analyse lønnen, og gudskelov for det. De brænder for ungerne i skolen og bruger alt deres energi på dem. De brænder for deres fag og formidling af disse. Måske handler kvalifikation ikke om at kunne oplyse hvad en ny lærer tjener...

Vh SG

Peter Jakobsen skriver d. 30. januar 2008 at man ikke kan "programmere i HTML, da det ikke er et programmeringssprog."

Undskyld mig, men står HTML ikke for "HyperText Markup Language"??? I såfald er det i hvert fald et sprog. Og i følge titlen på Jon Duckett's bog "Beginning Web Programming with HTML, XHTML, and CSS", så tyder det på, at det også er et sprog, man kan programmere - altså et "programmeringssprog".

Link til bog: http://www.amazon.com/Beginning-Programming-HTML-XHTML-Guides/dp/B000VZQ...

Med venlig hilsen
Bjørn

Jeg er glad for at se at der bliver henvist til den opslidende social opgave lærerene står med og alle de urimmelig ekstra opgaver de får som kunne bedre vartages af andre, i.e. at vedligeholde it systemer, m.m. Der skal helt klart tænkes nyt fra regeringens side. Det er spild af resourcer , kompetencer og styrker at sprede deres energi på samme mange opgaver. Det er en besparelse som bliver bare dyrt i sidste ende og er med til at give utilfredshed. Det er rigtigt at de resourcestærke familier vælger ofte privatskolerne hvis de kan få plads. Jeg syntes kke man skal tage det som en personlig kritik af de lærere som vælger at arbejde i folkeskolen, når Kasper K.S. fortæller at der er mange af de dygtigste elever fra hans årgang som vælger folkeskolen fra. Det skal man tage som en varsel til samfundets leder at de må vågne op. At den ny generation af dygtige lærer studerende som er klar over deres egen værdi, vælger at se på andre muligheder. Fornuftigt nok i dagens samfund. Jeg mener at problemstillingen svarer lidt til de amerikanske soldater som tænker lige over om de har lyst til at tage til Irak. De bliver ikke behandlet ordentligt af magthaverne, får ikke det nødvendig udstyr fra starten osv.... De og deres familier, bliver ikke passet på når de vender hjem lemlæstet. ,
At de lige tænker sig om en gang er fornuftigt. Hvad skal der til at samfundet
lytter ordenligt efter? Det er godt at det bliver sagt højt. Det er nyheds materiale. Jeg har læst til pædagog for nogle år siden og der sprugte vores lærer hvor mange af os dimmitenter havde tænkt os at arbejde som pædagog. Ud af 20 elever var der 4 der vil ude i marken. De andre vil læse videre eller lave noget andet. Det er da tankevækkende er det ikke?
Lyt bare til hvad han siger og lad være med at tage det personligt. Tænk som en antropolog. Være nysgerrig, hvordan kan det være... Hmmmm.

Hej Bjørn,

HTML er netop et markup-sprog. Det betyder at det kan bruges til at formattere data med, men ikke til at skrive egentlige programmer i. HTML mangler de elementære kontrolstrukturer, der ellers kendetegner programmeringssprog: HTML (og XHTML) har ikke betinget udførsel af kodestumper ("if-then-else"), ingen konstruktioner for gentagen udførsel af kodestumper ("loops" og rekursion), ingen variable, funktioner eller objekter, og ingen mulighed for at indføre definitioner.

Da alle disse grundlæggende elementer mangler kan man derfor ikke bruge HTML til at udtrykke "programmer", der har dynamisk opførsel -- man kan bruge det til at udtrykke "dokumenter", der er rent statiske. Derfor er HTML ikke et programmeringssprog -- og derfor virker det fjollet (ihvertfald på programmeringskyndige) når folk siger at de kan "programmere i HTML".

Kære Karline,

Du har nogle gode pointer, men jeg bliver nødt til at reagere på din sætning "At den ny generation af dygtige lærer studerende som er klar over deres egen værdi, vælger at se på andre muligheder."

Jeg føler mig ikke ramt personligt af Kaspers brev eller af andre indlæg her på siden, men jeg føler at der i din kommentar ligger en "sætten i follk i bås"-holdning, som er synd. Du har helt ret i at der er andre muligheder, men det er ikke sikkert, at de ligger udenfor skolens regi. Man kunne forsøge at kæmpe og ikke give op, være et eksempel til efterfølgelse - både overfor kollegaer og elever.

Jeg kender udemærket min værdi (se evt. min kommentar ovenfor), idet jeg ved hvad jeg har fravalgt for dette. Men der for stikker jeg ikke af, når det lønsedlens realitet går op for mig - og ikke dermed sagt at jeg synes at lønningerne i OK i folkeskolen - langt fra! Vis mig en anden leder med 25-28 personer, som lederen er ansvarlig for, som vil gå for 12-14.000 efter skat ;-)

Jeg er også nysgerrig - hvis man har et snit på 10, hvordan kan det så tage 3½ år at finde ud af lærerjobbet ikke er - og aldrig bliver - lønførende; at man efter 20 ugers praktik og 3½ års studie stadig ikke det værd at kæmpe for - hvorfor så tage det sidste ½ år overhovedet? Tag dog konsekensen, hvis det er så slemt ...

Med venlig hilsen
c m

Sider