Kommentar

Jeg siger op, før jeg er begyndt

En lærerstuderendes bekendelser
30. januar 2008

Til foråret er jeg færdig efter fire år på lærerseminariet. Så er jeg uddannet lærer, endda med et gennemsnit over 10. Jeg er blevet en dygtig didaktiker med godt overblik og kendskab til de nyeste læringsteorier og forskning om læringsstile. Og jeg formår at anvende dem i praksis. Jeg er også blevet fortalt, at jeg har stor pædagogisk og psykologisk tæft.

Samtidig er jeg mand, hvilke der er mangel på ude i folkeskolerne. Derudover er jeg ung - dvs. jeg har virkelig styr på hele feltet omkring internettet og de nye digitale medier. Jeg er langt over det stadie hvor man kan lave en PowerPoint-præsentation, downloade og installere et program, sende en e-mail og skrive i Word, som er de digitale kompetencer lærerne måles på i den nyeste undersøgelse fra Europakommissionen. Jeg kan konstruere hypertekster, designe hjemmesider, programmere i HTML, oprette weblogs, bruge wikis, lave podcasts.

Mange i min generation - og endnu flere i de yngre - kan bare den slags. Og jeg ved præcis, hvordan det hele kunne bruges ind i undervisningen.

Host op

Jeg har kendskab til de digitale miljøer eleverne færdes i, som mange af de ældre lærere aldrig vil få. Så mine muligheder for virkelig at inddrage IKT i undervisningen på en autentisk og systematiseret facon, er enorme, hvilket i den grad kommer til at skille fårene fra bukkene i fremtidens skole, for nu at benytte mig af Venstres egne aforismer. Men jeg kan også analysere Herman Bang gennem en nykritisk, ideologikritisk, psykologisk eller hermeneutisk optik. Jeg kan recitere Morten Nielsen og Henrik Nordbrandt, og jeg har læst stort set alt, hvad der er at læse af nyere dansk skønlitteratur. Jeg har alle de klassiske faglige kompetencer, enhver god dansklærer skal have, plus alle de nye digitale kompetencer, som de gamle lærere må knokle hårdt for at tilegne sig bare en flig af.

Så jeg ville være guld værd i den danske folkeskole. Men jeg kan se og høre, at lærere falder som fluer for tiden; for arbejdspresset, for dårlige arbejdsvilkår, for nedslidte skoler, for administrative opgaver, for manglende respekt, etc. Jeg kan også se, at med den løn jeg har i sigte, er min kone, mit barn og jeg tvunget til at blive boede i vores etværelses kvistlejlighed, hvis vi gerne vil blive boende i København. Og det vil vi gerne, for her er vi vokset op.

Men vi bliver nødt til at få nogle flere penge på bordet. Der er også pragmatiske grunde til, at man uddanner sig; så man kan give sig selv og sin familie nogle andre livsbetingelser, end dem man havde, mens man var på SU. Så ja, hr. undervisningsminister og hr. beskæftigelsesminister, som lærer Søren Bøjgård skriver i Information onsdag den 9. januar 2008, glem alt om at trække nye generationer af lærere til, hvis lønnen er lav. Jeg er selvfølgelig helt vanvittig rasende over, at man behandler et så essentielt erhverv så ringe, også ud fra en økonomisk kode, men sådan er det.

Jeg siger op, før jeg er begyndt.

Farveller

Og tro ikke, at jeg ikke havde glædet mig til at arbejde som lærer. Det har været et kald i mange år. Men jeg er for talentfuld og for stolt til den løn og de arbejdsvilkår. Jeg har knoklet for hårdt og uddannet mig for længe til, at jeg vil lægge alle mine kræfter, for at have 14.000 kr. efter skat pr. måned, hvilket kun er 3.000 kr. mere end jeg har haft i de fire år, jeg har været studerende på SU med studielån og studiejob.

Så jeg må se andre veje, prøve at finde på noget, bare ikke undervise i folkeskolen.

Og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Når jeg taler med mine medstuderende, tegner der sig et klart billede af, at det desværre er de rigtig dygtige studerende, dem der faktisk formår at kombinere teori og praksis og virkelig ville kunne blive gode lærere og løfte skolen, der ikke har tænkt sig at arbejde i folkeskolen, af samme årsager som jeg selv.

Det er synd, for hvem er det så, der ender foran vores unger? For lad os bare være ærlige, lærestudiet stiller ikke høje krav til den studerende, og man kan sagtens komme igennem uden at have forstået særlig meget om noget som helst. Seminariet rummer muligheden for at blive en dygtig lærer, men det rummer også muligheden for at lade være. Til trods for det, er det jo bekendt intet problem at få et job i folkeskolen, for som det ser ud nu, er skolerne nødt til at tage, hvad de kan få, og det er ikke meget.

Fingeren ud

Men I og jeres parti kunne måske begynde at spørge nogle af de vanvittig dygtige forskere og skolelærere vi har rundt om i landet til råds, og få en seriøs nytænkning af folkeskolen i gang. Jeg nævner i flæng Lars Qvortrup, ny rektor for DPU - ham kender I vel. Han kan virkelig tænke moderne skole. Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Carsten Gynther har virkelig progressive tanker om integrationen af IKT, og lærer Søren Bøjgård fra Fanø har også mange gode forslag til løsningen på hele folkeskoleproblematikken. Og der er mange flere, det ved I sikkert. Så kan I jo ringe, når I har set alvoren og rykket på problemet, så vil jeg gerne ud og arbejde i det meningsfulde hverv med børns læring og dannelse i den danske folkeskole.

Og der er brug for mig, det ved I, og det ved jeg. Så fingeren ud, folkeskolen er sakket bagud, og passer hverken til dagens børn, eller de nye læreres krav og kompetencer.

Kasper Kjeldgaard Stoltzer
lærerstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære C.M.,

Vi er allesammen taknemmelig for dig og alle de andre lærer som ikke stikker af. Jeg mener ikke at de som bliver i faget ikke kender deres værdi. Men hvad vil befolkningen gør hvis i stak af alle sammen? Der er en lille kynisk del af mig der kun godt tænke mig at se det scenarie. Det virker ikke som om noget andet har gjort indtryk. I har kortene.
Samfundet har brug for en høj kvalificeret arbejdskraft, fundamentet starter faktisk med spædebarnet, men lad os bare sige grundskolen. Vi har brug for jer. Hvis ikke der er dygtige lærer til det næste generation så bliver fremtidens dansker ikke kvalificeret nok i en international globaliseret samfund. Danmark har en ny konkurrence situation som den ikke har haft på samme måde, i tidligere generationer. Jeg kan mistænke regeringen for at snige en privatisering ind i DK ved at køre det offentlig system i bund.

Jeg opfatter kaspers indlæg ikke så meget som en reaktion på løn. Jeg opfatter det mere som en reaktion på de samlede forhold kombineret med en løn som kan gøre at det er svært at have en livskvalitet til at hænge sammen. Specielt for en ung moderne familie som skal blandt andet ind på det nuværende bolig marked som førstegangs købere og bo i et miljø hvor deres egne børn kan have en god skole. Jeg læsere dette i Kaspers fortælling på grund af min egen historie. Jeg forlod pædagog faget for at få mit liv til at hænge bedre sammen. Jeg blev ikke pædagog fordi jeg ikke kun andet, men fordi jeg havde en masse at give, netop fordi jeg kun en masse. Præcis som Kasper udtrykker det, en som er istand til at sætte teori til praksis, lige efter DPU´s hensigter. Jeg syntes at det teoretisk niveau som fagene underviser i er så langt fra virkelighedens muligheder at det kan virke ret chokerende hvis man er faglig dygtig og derefter finder ud af at man skal feje gulv og vedligeholde huset samt at ens evner ikke bliver brugt. Jeg vidste godt at pædagog lønnen var lav, det påvirket ikke min beslutning til at gå ind i faget. Men efter jeg fik to børn forstod jeg pludselig hvad lønnen betød for en families basale livskvalitet.Jeg oplevede venner som havde ingen uddannelse overhovedet som fik løn forhøjelser på et par tusind kroner hvert år. Mig selv, jeg vil have det samme løn som fuldtids afdelingsleder og have status som nyuddannet i min kommune i 6 år før jeg steg i løn. Når jeg steg var det 1 løntrin ca. 300 kr. efter skat. Det skulle jeg vente 6 år på. Samtidig sparede regeringen 20 millioner på børn og unge det ene år og 15 millioner det næste år, vi var ved at få nervesammenbrud allesammen af stress. Vi havde langt over vores kvote af børn med særlig behov i en gruppe.Jeg er ret overbevist om at jeg vil have været død af stress relaterede sygdomme inden længe, og min børn vil være uden mor, på grund af mange belastede børn, dårlig ledelse, resource mangler, nedskæringer og samtidig en regering der talte ned til os, og resten af samfundet ( børnenes forældre)tjente kassen, tog de fede ferier flere gange om året og havde en høj materielle livskvalitet. Jeg havde samtidig en uddannelses baggrund som gjorde at jeg stillede høje faglig krav til mig selv for vi skulle være super mennesker. Vi arbejdet med børn, vi skulle have en overskuds personlighed hele tiden og i alle sammenhænge.

Jeg sympatisere med lærerne, som får de samme børn sendt videre i systemet ofte uden den nødvendig hjælp. Hele tonen som regeringen har overfor lærerne og folkeskolen og pædagogerne er jeg dybt uenig i og kritisk overfor. Jeg vil være fræk og kalde det for dårlig ledelse. For de er vores arbejdsgiver i sidste ende. Og der er langt til ledelsen. Kan man ikke kalde det en usynlig ledelse.

Jeg ved godt at de to faggrupper kan godt lide at opfattes som adskilte men jeg opfatter deres problemstillinger som meget knyttet. De arbejder med de samme børn og familier, under den samme regering, med de samme samfundsbetingelser.
Jeg har hørt en politikker sige at der blev skældt ud på de to faggrupper for at skjule deres egen ansvar for at forringe vilkårene. Det blev lærerne og pædagogernes ansvar som om de var dårlige til deres job.

Da jeg besluttet at stoppe,var det en meget stor beslutning for mig fordi jeg elskede mit arbejde og jeg vidste at det vare et vigtigt arbejde, men min familie, helbred og livskvalitet var vigtigere. Jeg vidste at jeg havde en masse evner, talenter og kvaliteter som var vigtig for en anden arbejdsplads. Mit hjerte ligger stadigvæk hos børnene hvorfor jeg nok deltager i denne debat.

Den gang jeg gik ud af faget syntes jeg at det havde nyhedsværdi. Jeg ønskede at hele danmark, særlig regeringen skulle vide at de var ved at miste en rigtig dygtig pædagog og det var en tragedie, for jeg var ikke alene om at tænke i de baner.Jeg kendt en journalist og jeg sagde til hende at hun skulle fortælle min historie. Hun sagde at ingen medier vil være interesseret. Derfor syntes jeg at det er sørgeligt men forståeligt at Kasper og hans klassekammerater siger fra, men det er fedt fordi se den her debat.
Jeg føler lidt det kun have været min historie også.

Tænk hvis nogen med rigtig indflydelse lagde mærke til det. De har ikke tradition for at lytte til dem på gulvet, desværre. Jeg tror at det er det som skal til før der kommer forbedringer og de tager sig af jer som faggruppe. Vi skal virkelig passe på vores skoler, lærer, pædaoger, og børn. For der er en stille privatisering i gang og vi har ikke råd til at have miste de dygtige voksne i folkeskolen og de offentlige institutioner.

mvh

K

Hej alle debatører!

Det er dejligt at se der er mange syn på denne sag. Jeg er i gang med at studere til lærer på første år, og har allerede gjort mig en del tanker.

- kunne lærerstillingen blive en funktionærstilling, højere løn og større krav?

- hvor tilrettelægges den ny uddannelse(som jeg er en af de første der er ved at tage) på den måde den gør? Fra starten skal man vælge et af tre fag. Dansk, Naturfag eller natur/teknik. Dette gør at mange skal uddannes og bøvle med et fag der slet ikke falder i deres interesse. mange potentielle musiklærere, billedkunslærere og andre dropper ud, mens vi har stor lærermangel! ... når man så har taget et af de tre fag kan man max vælge to mere. halløj det må være op til den enkelte voksne og ansvarlige elev at vurdere hvad vedkommende kan magte.nogen kan magte mere end andre. vi skal undervise undervisningsdiffrentieringsmæssigt, men politikerne tro åbenbart ikke vi selv kan udøve selverkendelse...!

- Vi skal lave en masse opgave hvor IKT indgår men for faktisk så godt som ingen undervisning i at bruge disse midler. Dette medfører at det er den samme i studiegruppen der sidder og roder med det og ofte den der har de bedste kompetencer på det område i forvejen. opgaven skal jo afleveres til tiden og der er mange på den nye uddannelse!

-Praktikken er opbygget sådan at man kun få indblik i indskolingen inden man skal vælge sin aldersspecialisering. hvordan kan man vælge mellem x og y når man kun kender x? der er mange års fremtid vi snakke om her.
undervisningen på seminariets første halve år handler om mellemtrinet, men pratikken foregår udelukkende i de små klasser... sammenhæng savnes! vi harbrug for et nuanceret billede inden vi kan vælge. lige nu gætte vi på om det er indskolingen, udskolingen eller mellemtrinet der mon er vores hylde.

håber det fortæller lidt om de problemer der er tilstede på uddannelsen lige nu.

Hey Karline,

Jeg er bare nysgerrig - hvad valgte du at kaste dig over jobmæssigt, da du besluttede dig for at forlade pædagogfaget? Jeg er færdig med læreruddannelsen til sommer og regner med at læse direkte videre på DPU.

Vh Ida

Ole E. Mikkelsen

@SG
(beklager jeg ikke har set kommentaren før nu)
'En kvalificeret lærer har da intet med at kunne fortælle om en lønsats.

Jo, det har noget med en kvalificeret lærer at gøre, for når man først blærer sig af nogle kvalifikationer og så påstår at 14000 efter skat for disse kvalifikationer er for lidt. Så dokumenterer man nemlig at disse kvalifikationer ikke er der.

At sammenligne lønninger inden for det offentlige, - efter skat, er det mest notoriske nonsens man kan tænke sig, for der er hverken taget højde for individuel skat eller for en ikke ubetydelig pensionshenlæggelse med samtidig ret til livsvarig pension.

Grundlønnen er altså for dem der er nystartende lærere i de "forkerte" komuner kun: 22.082,17 kr. før skat!

Og ja det er for lavt. Jeg er selv ny-uddannet og kan sagtens leve i en leje-lejlighed for det beløb - men det får man ikke fast ejendom af.
Der er rigtig mange ældre lærere på vej på pension. - ca. halvdelen af alle lærere inden for en 15 -20 år.
Hvis man vil have flere lærere i skolen der er kvalificerede så er man nødt til at kigge på de faktorer der gør at studerende vælger lærerjobbet fra.

En faktor er arbejdsforhold og resourcer til at udføre sit arbejde - Alle der har mødt en offentligt ansat er klar over at de mangler. Min ottende klasse spurgte mig så sent som i sidste uge hvorfor jeg overhovedet gad at være lærer når jeg kunne være blevet så meget andet....?

Løn - Lønnen er en stor faktor - hvis man skal slide ekstra på sit arbejde hvilket lærere gør - bør det også belønnes. Jeg så en udregning der viste at hvis vi skulle have det samme i løn som i 50erne skulle vi have 5000-7000 kr. mere i løn om måneden i gennemsnit. Dengang startede vi faktisk på samme løn som en ingeniør. Hvis man blot ser på en laborant så varer deres uddannelse kun 2 år og når de så har været det i 2 år så tjener de fleste af dem over 30.000 mens den lærerstuderende kun lige er nået til at tjene sine 22.082,17 kr.

Den sidste faktor er glæden ved arbejdet. Der er rigtig mange unge der siger de vil arbejde med mennesker. - Så må vi jo blot håbe at et år som frivillige i Afrika (eller lignende) ikke for dem til at vælge lærerstudiet fra. For hvis man ser på de tre områder jeg hermed har nævt så er glæden ved at se børnenes udvikling og deres egen glæde ved læring den eneste faktor der holder os i gang som lærere.

Men er det nok i fremtiden?
- Jeg tror det ikke, og det bliver ikke nemmere at undervise i en skole hvor størstedelen ikke er uddannet til at udføre sit arbejde...

Sider