Læserbrev

Søndags-miraklet i DR

Debat
14. januar 2008
En søndag aften for kort tid siden havde jeg en mærkelig oplevelse. DR 1 sendte et program om lokalbefolkningens ikke særlig positive holdning til et planlagt gigantisk kulkraftværk i Nordtyskland

En søndag aften for kort tid siden havde jeg en mærkelig oplevelse. DR 1 sendte et program om lokalbefolkningens ikke særlig positive holdning til et planlagt gigantisk kulkraftværk i Nordtyskland. Pludselig skiftede scenen til et industripalads, og ligeså pludseligt dukkede en mand op, som straks med glad stemme lovtalte kulkraftens fortræffelighed. Jeg nåede lige akkurat at læse navnet Anders Eldrup, før synet forsvandt ligeså pludseligt, som det var kommet.

Jeg har lige siden grublet over, hvordan nogen i vore dage kan omtale kul på den måde, men det er efterhånden gået op for mig, at jeg må have overværet et fuldbyrdet mirakel den aften eller et teknisk gennembrud. En tidsmaskine må have bragt kullets lovpriser på en hastig smuttur fra 1920'erne til vor tid.

Senere i programmet den aften blev der mere at undre sig over, nu var superminister Connie Hedegaard i krydsild og vred sig under vægten af nærgående spørgsmål om kul, klima og topmøderne i Bali og København, som hun på forhånd var afskåret fra at sige sin uforgribelige mening om. Jeg hæftede mig ved følgende fire udtalelser:

1. Ministeren sagde, at hun havde først hørt om DONG's tyske eventyr for to dage siden. Konklusion nr. 1. Det anbefales, at ministeren læser Information, som har omtalt projektet flere gange, bl.a. i en kronik af Niels I. Meyer og undertegnede.

2. Regeringen kan ikke blande sig i, hvad DONG som selvstændig virksomhed finder på. Konklusion nr. 2. Hvad har man ellers en bestyrelse til - Staten har bestemmende indflydelse i DONG's bestyrelse.

3. DONG er verdensmester i at bruge kul på miljøvenlig måde. Det påtænkte kraftværk vil bidrage til at forbedre Tysklands CO2 status. Kommentar nr. 3: Tyskland er det land i Europa, der har det største forbrug af kul og især brunkul, der er langt mere forurenende end stenkul. FN's klimapanel anbefaler, at væksten i udledningen af CO2 til atmosfæren skal bremses inden 2015. Set i det perspektiv er der ikke plads til nye CO2 producerende aktiviteter, medmindre CO2 bliver pumpet ned i passende geologiske formationer.

4. Ordet atomenergi slap ud af Ministerens mund, men blev hurtigt suget tilbage. Det er stadig ikke god tone at tale om a-kraft. Kommentar nr. 4. Men det er et spørgsmål, om Tyskland vil kunne fastholde beslutningen om at nedlægge a-kraftværkerne. I 2006 dækkede a-kraft 32 pct. af Tysklands elforsyning.

Hvis FN's klimapanel vurderer rigtigt, skal der handles hurtigt, og det kræver klare standpunkter og handling. På den ene side vil samfundslivet gå i stå, hvis vi holder op med at bruge kul, på den anden side vil livet på Jordkloden gå i stå, hvis vi fortsætter med at bruge kul som nu. Det er ikke nemt at være Connie Hedegaard eller Jordbo i det hele taget. Der kan komme en dag, hvor vore efterkommeres højeste ønske er at få en hurtig tur i tidsmaskinen tilbage til tiden før klimaet gik amok.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er svært at blive uenig med Henning Sørensen i de 4 problematikker han stiller op, men jeg er uenig i det synspunkt som siger "det er ikke nemt at være Connie Hedegaard eller Jordbo i det hele taget".

Nu har vi Jordboer efterhånden lagt ører til Connie Hedegaards bekymringer for klimaet mange gange, senest i dag i P1 hvor hun igen siger, at vi har disse max. 20 år til at få vendt skuden, for ellers træder vi Jordboere over den tærskel, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Så har vi klimakatastrofen som en kendsgerning, og for altid vil Jordboerne skulle leve med den.

Hvor svært kan det så være? Hvis dette er sandt for den minister i Danmark, som har det allerstørste ansvar for klimaet, hvordan kan hun så tage det så roligt som hun gør? Hvordan kan hun få sig selv til at sige det hun ex. siger om DONG og det megastore kulfyrede store værk i Greifswald, Tyskland?

Først siger hun at hun lige har hørt om det, det er selvfølgelig løgn, derefter siger hun prompte, at hun ikke vil blande sig i DONGs virksomhed!!

Det er da det værste vrøvl. Hun blander sig i danskernes virksomhed hver dag og det skal hun da også gøre. At hun blander sig alt for lidt er en anden sag, men at hun ikke vil blande sig i hvad DONG går og laver, er politik. Dvs. hun VIL ikke blande sig, fordi hun ikke må blande sig.

Men ligefør hun ikke ville blande sig, havde hun altså forsøgt at overbevise os Jordboere om, at vi har max. 20 år, sandsynligvis færre, inden det er for sent.

Jeg har nu hørt Connie Hedegaard sige det samme, nærmest ufattelig meget alvorlige om klimaet og mine børns fremtid, så mange gange, at hun nu hænger mig langt ud af halsen.

Jeg ved ikke om jeg bliver vred, men jeg vender mig bort, jeg må lukke for radioen og TV og jeg må stoppe med at læse det hun skriver. Fordi intet i det hun og og hendes regering har gjort og gør i dag, har noget som helst med de få år vi har tilbage at handle i, at gøre.

Jeg ved godt at politik er politik, og at alt derfor også må tage med forbehold. Men det er politik i traditionel forstand, i denne sag man kan ganske enkelt, dvs. logisk ikke tage forbehold for en katastrofe som man selv forudsiger.

Hvad har Connie Hedegaard og Anders Eldrup har til fælles.

De har begge deltaget i Bilderberg Club Meeting maj 2005 i Rottach-Egern, Tyskland. Mogens Lykketoft stod ligeledes på deltagerlisten det år. Han har tidligere deltaget ligesom også .....

Tøger Seidenfaden har deltaget i 1996,1997,1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2007 og siden 2005 i Trilateral Commission (TC i det følgende)
Anders Eldrup (siden 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007)
Lene Espersen (TC 2002, 2005)
Bodil Nyboe Andersen (1997, 2000, 2001) + TC
Uffe Ellemann-Jensen (1996, 1997, 1998)
Ritt Bjerregaard (siden 1991 (?),1995) (TC 1992, 1998, 2002)
Anders (Fogh) Rasmussen (2000, 2003)
Mærsk Mc-Kinney Møller
Jørgen Straarup ( TC 2002, 2005)
Mogens Lykketoft (1998, 2003, 2005)
Prins Henrik (1969)
Sven Burmester (TC i 1998, 2002, 2005)
Ulrik Federspiel (2004)
Niels Thygesen ( TC 1992, 1998, 2002)
Lykke Friis ( TC 2005)
Prins Axel
Jørgen Schleimann ( TC 1992, 1998, 2002)
Jens Otto Krag
Poul Hartling
Per Hækkerup

Hvad har alle disse gode folk til fælles med fx disse gode folk, som bare er eksempler på andre deltagere på møderne:

Paul Wolfowitz, George H.W. Bush, Henry A. Kissinger, David Rockefeller, John D. Rockefeller IV, William Jefferson Clinton, Prince Edward (Duke of Kent), Etienne Davignon, Donald Rumsfeld, Queen Beatrice, Tony Blair, Angela Merkel, Richard N. Perle, og…. ejere af eller direktører for fx. British Petroleum, CocaCola, Ford, Nokia, American Express, Microsoft, Carlyle Group, Federal Reserve, Times, CIA, FBI, NATO osv….

….og hvorfor offentliggøres så ganske lidt fra møderne?

"The threat of environmental crisis will be the 'international disaster key' that will unlock the New World Order." - Mikhail Gorbachev

PS.
Det fortælles at Hillary Clinton (DemocraTears Party) deltog i Bilderberg Club Meeting i Ottawa 2006. Og at Barack Obama er TC’er…så der bliver heller ikke megen CHANGE. Direktøren for det hele er stadig ”SkyggeFolket”…….

et moderne kraftvarme værk der opvarmer østersøen ?.

Jakob Schmidt-Rasmussen udtalerser om klima forandringerne må stå for hans egen regning,

Jeg opinonere imod at kalde et værk for europas reneste kulkraft værk når man ikke udnytter spildvarmen til opvarming. dette er en forudsætnng for at kunne få en kul udnytnings grad på over 90% som der idag er standart for Danske værker. Uden den varme udnyttelse har værket en max kul udnyttelses grad på 35-40%. Alene dette faktum gør dette nordtyskeværk mere sammenligenligt med kinesiske værker end moderne danske kulkraftvarmeværker.

hvorfor dog bruge kulkraft når man kan bruge så mange andre tekonlogier, vedvarnde energi i en kompination af vindmøller og bio masse værker kan levere co2 neutral strøm i en relativt konkurance dygtigt pris selv overfor den påstådet billige kulkraft. forgasnings teknologien er virkeligt moderne effektiv metode der sammen med vindmølle strøm kan skifte i mellem at producere strøm når der ikke er nok vindmølle kapasitet og gas til transport sektoren når der overskud af strøm fra vindmøllerne. Se dette her det er moderne dansk teknologi, kulkraft det er en antikvarisk energi form fra den forsil logiske tidalder.

Jacob@Det er ingen tvivl om at økologerne har det med at glemme mellemregningerne, det er kun menneskeligt. Ligesom det er menneskeligt når du skriver, at vi der kæmpede mod Øresundsbroen og Storebælt for den sag skyld frygtede for dyrelivet i henholdsvis Øresund og Storebælt.

Det gjorde vi ikke så meget som vi frygtede for Østersøen. Dette store indhav lider i dag under de broer. Du påstår at broen har været en fordel for dyrelivet i Øresund, det er selvfølgelig noget vrøvl.

Men igen jeg undskylder dit vrøvl for det er sikkert noget du har læst i en avis og fordi A/S Øresundsforbindelsen og ditto Storebælt har det med at overdrive, når deres ansatte til formålet biologer finder en blåmusling på en af bropillerne.

Som Martin så rigtig skriver er Greifswald, målt på alle dets områder, et elendigt projekt fordi værket kun bygges med et eneste formål - nemlig at producere el. og tjene penge.

Der er ikke brug for mere el i området, men fordi værket bliver bygget uden at udnytte kølevandet, og kul som forventes at blive billigere og billigere, kan det producere el til det frie elmarked, og tjene mange penge.

"Europas reneste kulkraftværk" - hvor får du det dog fra?

En bemærkning til Jacob Smidt-Rasmussen ang. Øresundsbroen. Her var det ikke kun dyrelivet og vandtilstrømningen, der bekymrede. Fx bekymrede den øgede biltrafik og dennes øgede forurening, nedrivningen af et parcelhusområde m.v.

Derudover hvad har jordboerne at tabe ved at nedbringe CO2-udledningen?
Hvis de over 90 pct. af jordens klimaforskerer har taget fejl, så har vi bare fået en renere teknologi og forhåbeligt et mere bæredygtigt forbrug.

Jacob@Du bliver debatanstændigvis nødt til at forholde dig til fakta, dvs. undlade at citere dig selv. Hvordan livet i Øresund har det i dag, ved ingen. Alle de undersøgelser du har læst er efter alle målestokke partsindlæg.

Jeg kender ingen uvildig undersøgelser på de områder.

Dermed meget langtfra sagt at miljøet i Øresund har fået det værre efter broen, for det ved jeg ikke. Men det var ikke gennemstrømningen men anlægsarbejdet som vi frygtede for livet i Øresund. På et tidspunkt falder bundmiljøet og dermed havet og livet ovenover jo til ro.

Men klem ikke at Øresundsbroen, som en af de få anlægsarbejder til havs, har udbetalt en større mio. erstatning til fiskerne i Øresund, så noget påvirkning må der have været.

Det er Østersøen som det handler om med indstrømningen og den langsigtede virkning. Om hvorvidt broerne er stillet hindrende i vejen for, at få det fulde udbytte indstrømninger af saltvand fra Nordsøen.

Det er en helt anden diskussion end den klimadiskussion Henning Sørensen rejste, men det er med blot for at gøre dig klart hvad en afsporing af debatten kan føre med sig.

Du og jeg ved intet om broernes konsekvenser for livet i Østersøen i dag - intet. Du lægger ansvaret for den dødende Østersø i Østeuropa, det har du selvfølgelig lov til, da der ikke er nogen lov der forbyder vrøvl i det offentlige rum.

Jeg ved at saltindholdet i Østersøen falder og det sker efter at broerne er bygget, og at eksperterne advarede mod dette før broerne blev bygget - derfor er der i dag en begrundet mistanke om sammenhængen mellem broerne og livet i Østersøen.

Så derfor, hvis det er de samme fejlslutninger du anvender på klimaspørgsmålet, som her med broerne, kan enhver nu se, at du har spillet dig af banen i en seriøs debat om de menneskeskabte klimaforandringer.