Statoil vildleder om 'biobenzin'

NOAH har indsendt en klage til Radio- og tv-nævnet over Statoils reklamer for Bio95 benzin. Benzinen er nemlig slet ikke et miljøvenligt produkt
Brasiliansk bonde i færd med at høste sukkerrør. Bioethanol produceret på sukkerrør i Brasilien vil give en reduktion på 85-90 procent af energiforbruget og CO2-udslippet i forhold til benzin, hævder Statoil. Men det mener Noah er forkert.

Brasiliansk bonde i færd med at høste sukkerrør. Bioethanol produceret på sukkerrør i Brasilien vil give en reduktion på 85-90 procent af energiforbruget og CO2-udslippet i forhold til benzin, hævder Statoil. Men det mener Noah er forkert.

15. januar 2008

Siden 2006 har man kunnet købe benzin med 5 procent bioethanol hos Statoil. Og med jævne mellemrum har Statoil såvel i radio og tv som i de trykte medier reklameret for sin såkaldte biobenzin, Bio95. Men det må betragtes som en overdrivelse, der strider imod markedsføringsloven, når Statoil markedsfører Bio95 som miljøvenligt.

Det er falsk reklame, der vildleder forbrugerne. Derfor har NOAH nu indsendt en klage til Radio- og tv-nævnet over Statoils reklamer for deres Bio95 benzin.

NOAH protesterer imod Statoils promovering af Bio95 som et 'grønt' produkt. I henhold til markedsføringsloven står der på Forbrugerstyrelsens hjemmeside, at overdrivelser om et produkts gode indvirkning på miljøet ikke må forekomme.

Af Statoils hjemmeside fremgår det, at hvis man tanker sin bil op med Bio95, er man med til at bekæmpe den globale opvarmning. Det påstås endvidere, at der opnås en miljømæssig fordel ved at køre på Bio95, fordi bioethanol er CO2-neutralt. Andetsteds står der at: "Bioethanol produceret på sukkerrør i Brasilien vil give en reduktion på 85-90 procent af energiforbruget og CO2-udslippet i forhold til benzin."

Mangler undersøgelser

Ifølge hjemmesiden køber Statoil sin bioethanol fra Brasilien, hvor basismaterialet er sukkerrør, samt fra EU-lande. Informationsdirektøren i Statoil forklarer, at den bioethanol, Statoil køber fra lande i EU har forskelligt basismateriale, og at det er svært at lave en korrekt livscyklusanalyse, da man ikke ved præcis, hvor ethanolen kommer fra.

Der mangler da også generelt godkendte videnskabelige undersøgelser, der belyser hele livscyklussen for produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer (bioethanol og biodiesel). Men en ny undersøgelse fra det schweiziske Empa Research Institute, publiceret i det Amerikanske tidsskrift Science Magazine den 4. januar 2008, peger bl.a. på, at bioethanol fra Brasilien kan reducere CO2-udledningen med ca. 65 procent i forhold til almindelig benzin. Det står i modsætning til de 85-90 procent, som Statoil angiver. Kartofler, korn og majs (der evt. kan være nogle af de afgrøder fra EU, som Statoil anvender) klarer sig ifølge samme undersøgelse langt dårligere med CO2-reduktioner på hhv. ca. syv, otte og ti pct. i forhold til almindelig benzin.

Der er flere grunde til, at CO2-reduktionerne ved brug af agrobrændstoffer bliver så små. F.eks. er produktionen af dem med til at ødelægge oprindelige økosystemer, og der frigives derved store mængder CO2 til atmosfæren.

Det endelige klimaregnskab forringes yderligere af, at dyrkningen af dem kræver kvælstofholdig gødning, hvilket øger udledningen af lattergas - en drivhusgas, der er næsten 300 gange kraftigere end CO2.

Uanset hvilke planter, der leverer råstofferne til Statoils Bio95, så er de fem procent bioethanol, som er tilsat, altså ikke CO2-neutrale. Man kunne opnå en større reduktion f.eks. ved bare at lette en anelse på speederen.

Set i et bredere perspektiv, bliver den miljømæssige fordel ifølge den nye schweiziske undersøgelse endnu mindre. Det viser sig nemlig, at f.eks. bioethanol fra amerikansk majs og brasiliansk sukkerrør ligesom biodiesel fra brasiliansk soja, europæisk raps og malaysisk palmeolie alle sammen har større miljømæssige omkostninger end fossile brændstoffer, når man inkluderer udpining af naturressourcer samt skader på økosystemer og menneskers helbred.

Det vil sige, at bioethanol ikke kan promoveres som CO2-neutralt, og at Bio95 ikke kan promoveres som et miljøvenligt produkt.

England og Norge fører an

Sidste år blev der i Norge gennemført forbud mod, at Statoil kan markedsføre sin biobenzin E85 som miljøvenlig og grøn.

Ifølge den norske forbrugerombudsmand er Statoils markedsføring både vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Den 9. januar 2008 vandt NOAH's internationale netværk, Friends of the Earth International (FOEI), en klagesag, der anerkender, at beskrivelsen 'bæredygtigt produceret' palmeolie er falsk reklame.

Den britiske reklamebranches eget klagenævn, Advertising Standards Authority (ASA), fulgte op på klagen fra FOEI over en reklame fra Det Malaysiske Palmeolie Råd (MPOC), som repræsenterer den malaysiske palmeolie- og plantageindustri. Reklamen, som blev vist på tv-kanalen BBC World sidste sommer, anses for at have benyttet et i høj grad vildledende sprog understøttet af ligeså vildledende billeder.

I reklamen var optagelser af en oliepalme-plantage flettet sammen med optagelser af uberørt regnskov og ledsaget af påstande om, at palmeolie er "en gave fra naturen, en gave til livet, at træerne - hjælper os med at trække vejret".

Det hævdes desuden, at malaysisk palmeolie har været "bæredygtigt produceret siden 1917". FOEI klagede over dette udsagn, fordi det meste palmeolie er produceret på en måde, der hverken er socialt eller miljømæssigt bæredygtig.

Falsk markedsføring

FOEI protesterede også over, at reklamen i sin helhed var vildledende, fordi den antydede, at palmeolie-produktionen er til gavn for miljøet. ASA støtter fuldt op om FOEI's klage og tager afstand fra reklamens påstand om, at palmeolie er bæredygtigt produceret.

ASA erklærer i dommen, at MPOC ikke har kunnet fremlægge de nødvendige beviser til at understøtte reklamens postulater. ASA konkluderer også, at reklamerne var vildledende, "fordi der ikke er enighed om, at miljøet har en fordel af den malaysiske palmeolie-produktion". Reklamen må ikke vises igen.

I Danmark skriver Statoil på deres hjemmeside: "Vi ser bio-diesel som et helt naturligt skridt videre i retning af større bæredygtighed, men præcist hvornår det kommer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt."

Vi kan derfor frygte, at biodiesel fra malaysisk og indonesisk palmeolie i fremtiden også vil blive falsk markedsført som et miljøvenligt produkt. Radio- og tv-nævnet og Forbrugerstyrelsen bør tage affære og sætte en stopper for den type vildledende reklame i Danmark på linje med eksemplerne fra Norge og England.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu