Kronik

Tale er magt og tavsheden tabu

I vores samfund er det ofte kvantitet og attitude, der værdsættes - ikke kvaliteten af det som bliver sagt. Derfor bliver indadvendte mennesker ofte overset og misforstået
Langsomheden, eftertænksomheden og afhængigheden af tætte, kontinuerlige relationer ses ned på, og tavsheden er om noget et tabu. Men ikke alle behøver at tale for at have det godt.

Langsomheden, eftertænksomheden og afhængigheden af tætte, kontinuerlige relationer ses ned på, og tavsheden er om noget et tabu. Men ikke alle behøver at tale for at have det godt.

Nic Gourguechona

Debat
26. januar 2008

Tale er magt. Det er en udbredt opfattelse, at man skal kunne tale med alle mennesker, i det mindste om ingenting. Talen kan være en måde at markere sig på, at erhverve sig status og dominans. Tavsheden er derimod tabu. Hellere tale om absolut ingenting end at give plads for en tavshed, der oftest betegnes som pinlig. Hvad er det, der gør tavsheden mellem mennesker så farlig? Frygten for at vi ikke har noget at sige hinanden? Angsten for at vi ikke kan bekræfte os selv og hinanden i ordløsheden? Eftertænksomhed er tegn på langsomhed, hvilket ses som en svaghed i et samfund, hvor tingene går hurtigere og hurtigere. Hos visse indianerstammer er indadvendte værdier ophøjede og dyrkede. Her taler man kun, når man har noget vigtigt at fortælle, noget af betydning. I vores samfund er det ofte kvantiteten og attituden, hvormed det udtrykkes, og ikke nødvendigvis kvaliteten af det man siger, der værdsættes.

Tal og bliv synlig

I vores moderne samfund er indadvendte individer om ikke direkte undertrykte, så i hvert fald ikke anerkendtei forhold til deres måde at være og tænke på. Socialpsykologiske studier viser, at de individer, der i en gruppe opnår status og magt, er dem, der taler mest og gør sig synlige. Om end dette kan være et grundvilkår i menneskeligt samvær, så støtter samfundstendensen denne dynamik ved at dyrke udadvendte værdier og se ned på de mere indadvendte aktiviteter og værdier. Dette sesi, at kulturen er blevet mere og mere grænseløs, hvori vigtigheden af at blive set understøttes af mediernes intense persondyrkelse. Tempoet bliver hurtigere, og kravet om risikovillighed, omstillingsparathed og selviscenesættelse stiger. Langsomheden, eftertænksomheden og afhængigheden af tætte, kontinuerlige relationer ses ned på, og tavsheden er om noget et tabu. Den drives på flugt af smalltalk'en, der oftest foregår i et lige så hæsblæsende tempo som mængden af de informationer, man konstant bombarderes med. Som indadvendt er man nødt til at bearbejde disse informationer og indtryk på en anden måde end udadvendte og udmattes let af denne proces. En styrke ved det indadvendte sind er, at det man 'mangler' i mental hurtighed har man til gengældt i mental dybde: En større tendens og evne til at reflektere. Viden om forskellene på at være indadvendt og udadvendt er ikke særlig udbredt, og dette medfører, at indadvendte ofte i sagens natur vender sig indad, når de ikke lever op til kulturens krav om udadvendthed. Samtidig udmatter de sig selv ved at forsøge og underkender dermed deres egen natur. Mere indadvendte individer misforstås ofte - som værende generte eller asociale. Arbejdspladser diskriminerer indadvendte ved at søge 'udadvendte og selvstændige' nye medarbejdere i jobannoncer og vælge de ansøgere fra, der ikke sætter alt ind på at sælge sig selv. Vi har brug for et større kendskab til og anerkendelse af disse personlighedspsykologiske forskelle og en større bevidsthed om, at samfundet sætter nogle standarder, som langtfra alle har mulighed for at leve op til.

Heksen og munken

Der findes nogle klassiske, historiske arketyper af indadvendte, der ligesom indadvendte i dag nødvendigvis ikke har haft det nemt: Heksen, eneboeren, munken. Disse typer forstås sjældent, måske fordi de ikke udtrykker sig, eller fordi de er sære, og de lever i udkanten af samfundet. Fælles for dem er vigtigheden af deres indre, subjektive univers - og de vælger at leve i overensstemmelse med dette på trods af måske manglende forståelse fra samfundet. Hvor man i gamle dage i højere grad skulle passe ind i samfundet, er vi i dag på vej til et samfund, hvor man skal tilpasse samfundet til sig selv. Dette giver ikke nødvendigvis indadvendte bedre vilkår. Man skal selv skabe sit liv, og dette kræver et initiativ og en aktivitet, der let kan udmatte indadvendte personer. Som indadvendt må man lære at bruge sin energi og eftertænksomhed for at få succes, uden at dette fører til overstimulering. Jeg kunne forestille mig, at indadvendte for eksempel er overrepræsenterede i forhold til udadvendte blandt forfattere. Men her er det måske også i højere grad den personlige tilfredsstillelse frem for status, der er belønningen. Litteraturen har trange kår, fordi den på sin vis er tavs. Den fortæller, men lever tyst. Det er først, når nogen begynder at tale om en given bog, at den tildeles betydning. Den vil sjældent være noget i sig selv, medmindre medierne, der har det skrevne ords magt, omtaler den. Journalistik er den hurtige, skriftlige kommunikationsform, i modsætning til mere langsomme romaner, der bygges op over mange sider. Et eksempel er fremvæksten af gratisaviser, der med korte artikler og overskrifter leverer en hurtig og overfladisk information. Forfattere bliver nødt til at tale om deres værker for at markere sig. Og den smule status og opmærksomhed, de tildeles, overgåsi overvældende grad af 'stjerner' fra diverse aktuelle reality-programmer.

Dopaminhjerne

Hvad vil det egentlig sige at være indadvendt? Alle kender den gængse betydning, mens få er klar over, at det rent faktisk er neurologisk forankret. Indadvendte er meget følsomme over for neurotransmitteren dopamin, hvilket betyder, at hjernen meget hurtigere bliver overstimuleret hos en indadvendt end hos en mere udadvendt person. Dette afhænger af individets basale arousal (stimuleringsniveau): Hvor en indadvendt har et høj basal arousal og hele tiden må mindske ydre stimulering for ikke at blive overstimuleret (træt og forvirret), vil en udadvendt med lav basal arousal søge stimulering for at undgå under-stimulering (kede sig) og for at føle velvære ved udskillelsen af dopamin.

Som indadvendt forsøger man at undgå overstimulering, hvilket kan komme til udtryk på mange måder: At undgå store forsamlinger af fremmede mennesker, tænker før man taler, taler sjældent uopfordret, foretrækker e-mails frem for telefonsamtaler, undgår i nogle tilfælde for meget øjenkontakt. Ofte oplever indadvendte, at det først er på vej hjem fra f.eks. et møde, at man bliver klar over, hvad man ønskede at sige i en bestemt situation, hvilket bringer stor ærgrelse. Disse sociale træk karakteriseres af og til som generthed, at være sky eller ligefrem fobisk - men hvor generthed handler om angst for sociale situationer, er indadvendthed noget helt andet: Et forsøg på at undgå overstimulering og et resultat af en anderledes måde at tænke på. Det er vigtigt at skelne mellem indadvendthed og generthed, selvom de ofte optræder sammen, hvilket Marti Olsen Laney pointerer i bogen Fordelen ved at være indadvendt. Denne bog kan varmt anbefales, men læseren må dog huske på, at indadvendthed/udadvendthed ikke er absolutte kategorier, men et kontinuum, hvorpå mange mennesker måske ligger nær midten.

Ventilen

Ventilen er et mødested for stille og ensomme unge, hvor jeg arbejder som frivillig. Igennem mit arbejde i Ventilen og via personlige erfaringer har jeg oplevet en sammenhæng mellem det at være indadvendt og ensom, have lavt selvværd og føle sig overset. Idet man som indadvendt udtrykker sig mindre, er man i større risiko for at blive ensom. Særligt for indadvendte er få tætte venskaber af langt større betydning end et stort netværk af bekendtskaber. I sociale sammenhænge bekræftes mani mindre grad af andre mennesker, når man ikke konstant udtrykker sig. En ond cirkel er, at et stille individ oftest ikke forventes at sige noget, og når der så er noget, man forsøger at udtrykke, overhøres det. Man er blevet den stille, socialt usynlige. Andre forventer ikke, at man deltager og begynder derfor hurtigt at overse en. Dette kan føre til en enorm frustration og kan føre til lavt selvværd og manglende tillid til sine sociale evner, isolation og i sidste ende til depression. Ensomhed kan selv for en ellers velfungerende ung være årsag til, at man ikke magter en uddannelse eller arbejde. Dette er endnu en vigtig grund til, at vi skal være bedre til at tage ansvar for hinanden og vende en samfundsudvikling, hvor indadvendthed betragtes som en svaghed.

Iben Fog Staal er psykologistuderende og formand for Ventilen Odense

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her