Kommentar

Træk sløret fra øjnene

Ikke-integrationsvillige muslimer udgør en trussel for alle de europæiske demokratier. Hvordan kan integrationsministeren så støtte størklæder og stormoskeer?
Debat
5. januar 2008
Ikke-integrationsvillige muslimer udgør en trussel for alle de europæiske demokratier. Hvordan kan integrationsministeren så støtte størklæder og stormoskeer?

Birthe Rønn Hornbech støtter tørklæder og stormoskeer. Begge udmeldinger er katastrofale, fordi islam ikke først og fremmest er en religion, men en politisk ideologi.

Hvad er det for en psykologisk mekanisme, som forhindrer tørklæde-forsvarerne i at se skriften på væggen, når alle de mange tilgængelige oplysninger om islam i vesten lægges sammen?

Fra Sverige, hvis 'folkshem' er i gang med en opløsningsproces grundet ukontrolleret indvandring, og som melder om et støt stigende antal voldtægter og (skole)afbrændinger.

Fra Norge, hvor journalisten Hege Storhaug igennem de seneste år igen og igen har dokumenteret, hvordan en fejlslagen integrationspolitik, sammenkædet med familiesammenføringer, sætter den individuelle frihed og demokratiet under pres i Europa. Også i Norge ifører stadig flere piger og kvinder sig tørklæde. Homoseksuelle forfølges. Antallet af grove voldtægter øges. Ytringsfriheden trues af selvcensur og trusler. Islamismen breder sig, også blandt tredjegenerationsindvandrere.

Fra England, hvor islamisk ekstremisme har spredt sig takket være den særlige gren af multikulturalisme, som bliver opmuntret af regeringen. Der bliver prædiket had til ikke-muslimer på kraft i mange britiske moskeer, hvilket kan synes paradoksalt på baggrund af, at Storbritannien er det vestlige land, som har givet muslimer den mest udbredte frihed.

Fra Tyskland, som lider under, at landet især modtog tyrkere, som ikke var sekulariserede og uddannede, men derimod folk fra de fattigste og mest rettroende landsbyer i Anatolien. I Tyskland er der sket en radikalisering af disse tyrkere og deres efterkommere på grund af imamernes indflydelse i parallelsamfundene.

Fra Holland, hvor filmskaberen Theo Van Gogh i 2004 blev myrdet af en islamist, og Pim Fortuyn i 2002 blev skudt seks gange i ansigtet. I den efterfølgende retssag kom det frem, at likvideringen var foranlediget af Fortuyns kamp mod islamiseringen.

Fra Frankrig viser den franske regerings officielle opgørelse over 'sensible byområder', at de i dag beløber sig til 759. Disse bydele er defineret som områder, hvor politiet helst ikke kommer, hvor kvinder af enhver etnicitet med vold kan tvinges til at bære slør, og hvor handlende risikerer chikane, hvis de sælger svinekød. Altså områder, hvor der praktiseres sharia i større eller mindre målestok.

Ikke-integrationsvillige muslimer volder problemer og udgør en trussel for alle de europæiske demokratier. Det betyder ikke, at jeg afviser, at der er masser af kulturmuslimer. Jeg hører bare ikke, at de giver deres røst til kende i offentligheden med krav om koran-fortolkninger, reformer og afvisning af kønsapartheid.

Derfor må Rønn Hornbech og ligesindede i gang med at gøre deres hjemmearbejde. F.eks ved at læse briten Patrick Sookhdeo, hvis studier har ledt ham frem til, at der foreligger en mere eller mindre detaljeret køreplan for islamiseringen af Europa. Når muslimer lever som en minoritet, bliver de nemlig konstant konfronteret med problemet om, hvordan de skal leve i ikke-muslimske stater. De faseinddelte instruktioner til minoritetsmuslimer kan koges ned til følgende: I skal samle jer og organisere jer med det formål at etablere et levedygtigt muslimsk fællesskab baseret på islam. Det er pligten for hver eneste muslim. I skal oprette moskeer, kulturcentre og Koran-skoler. Naturligvis skal piger og kvinder være iført hijab. I skal for enhver pris undgå at blive assimileret i majoritetsbefolkningen. For at undgå assimilation skal I gruppere jer geografisk og danne områder med så høj en muslimsk koncentration som muligt. I skal stille religiøse særkrav.

Det er muligvis kun et fåtal af muslimer, som støtter en sådan plan, for kulturmuslimerne er glade for demokrati og frihed. Men som bekendt udgjorde nazisterne et mindretal, da det lykkedes dem at gribe magten, og politisk islam er ligesom nazismen en totalitær ideologi.

Derfor bør Birthe Rønn Hornbech overveje, om hun kan forsvare at blive siddende som principløs minister. For åbenbart kan hun ikke huske de principper, som hun tidligere har stået for. I præ-ministertiden var hun nemlig ligesom Karen Jespersen (der også har foretaget en karriere-bekvem kovending på tørklæder), udmærket klar over, at hijab ikke er en uskyldig beklædningsgenstand. Til gengæld røber integrationsministerens holdning til stormoskeer, at hun ikke aner, hvad der foregår i England, hvor moskeerne har spillet en hovedrolle i islamiseringsprocessen: Halal-mad i skoler, fængsler og på hospitaler, koran-skoler finansieret af staten, bederum. Hele pakken solgt under det multikulturelle flag, som kan blive Europas undergang.

P.t. udgør den muslimske del af den europæiske befolkning under 15 procent. Hvis man lægger sammen, hvilke ulykker indvandring af integrations-uvillige muslimer allerede har forvoldt til trods for deres ringe antal, er det svært at fatte, at flere politikere ikke for længst har sat foden ned for muslimske særkrav. Før muligheden er endegyldigt forpasset.

Lone Nørgaard er lektor, cand.mag. Redaktør og bidragyder til antologien Storm over Europa. Islam - fred eller trussel?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Vadmand:

"Klaus Kristiansens opregning af Per Thomsen-klicheer bringer tanken hen på det gamle bibelord:... "

Æres den som æres bør. Jeg synes det er nogle meget fine og fyndige skældsord som Klaus Kristiansen har på sin liste, men jeg må med skam tilstå at jeg kun kan erindre at jeg har benyttet to af dem i mine indlæg indtil videre. Men jeg vil da overveje at bruge Klaus´liste for at få inspiration næstegang jeg forfatter et indlæg. "Frikardelle-mentalitet" er eksempelvis ikke værst., og jeg kan se, at jeg også ganske har glemt at skrive om "kakkelborde".

Bortset fra det, så er spørgsmålet nok, hvem der i virkeligheden er mest fordomsfuld og fuld af klichéer?

@Klaus Kristiansen: En fejlslutning er og bliver en fejlslutning. Hvis det bedst kan udstilles letforståeligt gennem provokerende sprogbrug kan jeg ikke se problemet i det. Den interessante forskel er iøvrigt at højrefløjen har en tendens til ikke at have en underliggende pointe, men at nøjes med de grimme floskler.

Så fik vi endnu en banal kliche: højrefløjen har - modsat venstrefløjen - ingen "underliggende pointer" bag de "grimme floskler"!

Selvfølgelig bruger alle klicheer. Det, der irriterer mig ved de venstreorienterede Informations-læseres fordomme, er deres implicitte selvglæde, moralske selvretfærdighed og foragt for "hr. og fru Jensen". Højst elitært, synes jeg. En vis "Simon, Nørrebro" konkurrerer her med Per Thomsen, Vadmand, Frej og rigtig mange andre.

For mig kunne det være interessant, hvis nogle af jer kunne lave en liste over "højrefløjens" mest gængse og irriterende stereotyper over "venstrefløjen".

Lasse Schmidt

Gængse stereotyper:

- Elitære (du bruger den sjovt nok selv i dit indlæg).
- Ude af stand til at se verdens reelle (vist nok især islamiske) problemer i øjnene.
- Erkender ikke ansvar for forbrydelser begået af maoister i det 20. århundrede.
- Erkender ej heller medansvar for forbrydelser begået af Stalin. Tosser.
- Hader amerikanere.
- Økonomisk uansvarlige.
- Håbløst naive.

Der er sikkert mange flere, men ovenstående irriterer mig en del :-)

Kære Klaus Kristiansen

Tak for dit indlæg. Især fordi det i den grad får ”meningspolitiet” provokeret til at levere morsom underholdning. Ufrivilligt ganske vist, men i en mørk vintertid tager man det hele med. Jeg har selv hele mit liv befundet mig til venstre for midten, derfor kender jeg alt for godt disse her holdninger, klichéer mv, som du påpeger, og jeg har altid moret mig over dem - sådan i det stille selvfølgelig, man vil jo ikke ophidse folk unødvendigt. Det var på samme måde med Land og Folk, Pravda, Rude Pravo og man kunne blive ved. Humor og ironi for slet ikke at tale om selverkendelse har aldrig været kendtegnende for den slags mennesker. Det er sandsynligvis en interessant genetisk kombination med en særlig cocktail af neurotransmittere, som ligger til grund. En dag får vi sikkert forklaringen. Men det er helt ufarligt, så længe de ikke har magt, som de har agt. Og de tider er heldigvis forbi. Så mor dig over det, og bær over med det. De mener det i virkeligheden godt. På deres ejendommelige måde.

I mine øjne er højrefløjens ømskindethed - som her udtrykt af Klaus Kristiansen -over for nedsættende sprogbrug temmelig pinlig.

Nu har højrefløjen i årevis sænket lavmålet for sprogbrugen om udlændinge og indvandring til et niveau, som for blot ti-femten år siden ville have været utænkeligt. Men når nogen tillader sig at bruge -i sammenligning - harmløse udtryk som dem fra Kristiansens liste om højrefløjen, så er det straks ganske forfærdeligt.

Helt ærligt, I folk fra den "muslimskeptiske" (for nu at bruge et af nutidens pc-udtryk) fløj: Hvis I ikke kan lide grimme ord, skulle I have ladet være med at trække debatten ned på det plan fra begyndelsen.

Jeg trior, der var Ninn Hansen (bortset fra Glistrups kreative sprogbrug, som ingen rigtigt tog alvorligt)), der startede det med den svinske betegnelse "bekvemmelighedsflygtninge" om mennesker i nød, og siden er det gået støt ned ad bakke. Jeg er egentlig også selv træt af de mange grove ord, men I bør huske det gamle ordsprog: "Som man råber i skoven, får man svar."

Det undrer mig, at tilhængerne af venstrefløjen har flest folkemord på samvittigheden. Enkelte har nævnt Stalin og Mao. På listen kunne vi tilføje Khmer Rouge regimet med 2. millioner dræbte.

Jeg syntes, jeg øjner en ligheder mellem socialisme og Islam.

Islams Folkemord:

- Ødelæggelsen af de armenske samfund i denne del af verden, var total. 1,5 millioner kristne armeniere blev udslettet af det tyrkiske Islam.

- 80. millioner Indiske Hinduer udryddet af islam mellem år 1000 og 1525.

- Folkemord og massakre begået af Islam mod Assyriske kristne
Fra 1915 til 1918, blev 750.000 assyrier myrdet i Islamisk Jihads navn.

-Den islamiske nedslagtning af omkring 3. millioner hinduer i Østpakistan i 1971.

- Siden 1992 er 120.000 algiere blevet myrdet af Islamiske fundamentalister.

- Muftien af Jerusalem, Amin Al Husseini. "Den moderne Jihads fader" (og onkel til Yasser Arafat ) over 10 millioner mennesker dræbt af Jihads folkemord fra 1915 til 2003 og her tæller vi stadig.

- Grækerne blev forresten også udsat for holocaust og Jihad af Muslimerne i sidste århundrede. I et forsøg på at fuldfører en komplet islamificering af tyrkisk dominerede områder, blev der i 1913 indledt en etniske udrensninger af den Græsk Ortodokse befolkning. Dette år blev 16.000 myrdet i - det den gang - nordøstlige Grækenland. 400.000 grækere døde af underernæring og mishandling i tvungne arbejds battaljoner. I Smyrna blev 150.000 grækere og armenier massakreret af Tyrkiske soldater.

Med disse utallige dræbte, vil socialisterne sikkert mene, det har andre årsager?

Lasse Schmidt

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Ikke at der findes guder, men talemåden er jo meget god alligevel :-)

Men for nu at følge tråden ovenfor. Det undrer mig nu alligevel, at manglende indsigt er så fremtrædende på højrefløjen. Men det er måske det, der gør os til venstre for midten så elitære i deres øjne.

Det kan godt være, at jeg er elitær i nogles øjne, men hellere være elitær end tumpe. Og Janus ovenfor er temmelig tumpet, når han bringer sådan et indlæg, der er så tydeligt formet af mandens had til islam. Janus, laver du ikke også lige en sammenligning over, hvor mange der er blevet dræbt af kristne igennem de sidste 1000 år? Hvis man skal gå 1000 år tilbage for at bevise Islams voldsomhed, skal man det vel også gøre det med kristendommen? Eller er den slags fakta "elitært" og "verdensfjernt" og med til at forplumre debatten ved at gøre den nuanceret?

Du behøver ikke nødvendigvis medregne dødsfald af sygdomme, der kunne have været forhindret inden for de sidste 20 år, hvis den katolske kirke ellers tillod kondomer. Bare tæl hvor mange mennesker, der er slået ihjel. Du ved, hekseafbrændinger, korstog, kolonisering af fjerne lande med bibelen i hånden og den slags.

Men pas på! Du vil måske få åbnet dine øjne, og det kan være så ubehageligt den slags. Tænk at verden er mere end sort/hvid ...

(og ja, jeg ved da godt, at manden bare provokerer. Men desværre er hans indlæg meget betegnende for dem til højre for midten, der i store tal har ladet sig forføre af den nationalist-romantiske retorik)

Lasse Schmidt

ROFL - sorry, under nedfældningen af ovenstående indlæg blev jeg fanget i en tankerække, og det er derfor blevet helt helt helt forkert :-)

Så meget for at være elitær ... det er vist snarere mig, der er tumpet :-)

Som venstresocialdemokrat betragter jeg mig selv som en del af venstrefløjen, og jeg kan da berolige "Janus" (længe leve anonymiteten)med, at hverken jeg eller nogen, jeg kender, har begået et eneste lille bitte folkemord. Det samme gælder i øvrigt alle de muslimer, jeg kender. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad det er, Janus taler om.

At Stalin, Pol Pot og Khomeiny var nogle morderiske svin - såvel som Hitler, Franco og Pinochet - kan vi ikke blive uenige om, men jeg kender altså ingen på "venstrefløjen", som har støttet nogen af disse. Det skal såmænd nok være muligt at grave et par landsbytosser frem i stil med Jonni fra Greve, der synes, at en eller flere af de herrer var fede - var Thatcher for resten ikke ret vild med Pinochet? - men at venstrefløjen, som sådan skulle "have folkemord på samvittigheden" er og bliver rent nonsens.

Det svarer til at gøre Per Stig Møller ansvarlig for Auschwitz.

For resten, læs Peter Tygesens bøger om Congo og lær, hvad "kristne" op til midt i forrige århundrede har på samvittigheden. Bare sådan for at få nuanceret synspunkterne lidt.

Per Vadmand skrev:

"mine øjne er højrefløjens ømskindethed - som her udtrykt af Klaus Kristiansen -over for nedsættende sprogbrug temmelig pinlig."

Tag den nu med ro. Jeg er sgu ikke ømfindtlig, du har fuldstændig misforstået min liste. Men det bekræfter jo bare, at venstreorienterede ikke har humor (ups!).

Janus prøv at skifte Islam ud med UK & USA i dit indlæg og korriger tallene.

Til Janus, Andersen, forfatteren til nærværende kronik og alle der, af frygt, fremmedhad eller en forestilling at tilhøre en truet kultur, føler sig kaldet til et 'clash of civilizations':

Hvad med at forholde dig lidt til din samtid og istedet se på, hvad der er de egentlige problemer i 2008. Der er ganske rigtigt ekstremistiske grupper der med jævne mellemrum slår i hjel i islams navn. Samtidig er der netop nu igangværende krige, der føres i demokratiets navn, som rent faktisk radikaliserer modstanden mod USA og Vesten.

Skal vi bare optrappe idiotien, beslutte os for at vi er igang med en krig, hvor vi skal forsvare Vesten - og så håbe på at vi "vinder" verdenskrigen? Den tankegang du demonstrerer i dit indlæg, og som desværre er alt for udbredt, er udelukkende brænde på et bål af had og død. Verden er på den måde godt igang med at lægge oplysningstidens bedste elementer fra sig og vende tilbage til en præmoderne primitivitet. Med en uhyggelig krigsteknologi, et velfungerende propagandaapperat og de værste ideologiske efterlevn fra Imperialismen i arsenalet.

Samtidig optager disse konstant optrappede krigstrommer uforholdsmæssigt store dele af politik, offentlig debat og i det hele taget gode spildte kræfter i en tid, hvor menneskeheden og naturen står overfor en global historisk trussel i form af fattigdom og global opvarmning, hvor sidstnævnte vil ramme og magedoble førstnævnte - og medføre ustandselige migrationsstrømme, du næppe vil bryde dig om. Og hvis du vil tale om religiøs radikalisering, så bare vent til "Dommedag" bryder ud i lys lue, så bliver såvel fundamentaistisk kristendom som Islam særdeles "spændende" at opleve i en kombination med en ekstrem fattigdom og hidtil uset mangel på resurser.

Skal vi lade frygt og had til det vi ikke forstår eller er enige med fylde snart sagt alt indtil det hele er gået ad helvede til?

Per Vadmand, jeg er meget enig i at Congos historie er særdeles lærerig, hvis man vil have et lidt mere nuanceret billede af kristendommen og vestlig selvforståelse. Det er vel nærmest pligtlæsning for folk, der vil deltage i en nogenlunde civiliseret debat om islam vs. kristendom, eftersom mange klynger sig til at "vores" brutalitet er noget, der binder sig til fjerne middelalderlige korstoge. Ligesom Hassan al-Banna og Det Muslimske Broderskab i Egypten er højrelevant basisviden for forståelsen af islamisk fundamentalismes opståen og udbredelse i det 20. århundrede. Disse kristne hhv islamiske begivenheder og udviklingsprocesser i modernismen er gode at have i baghovedet, når politik og religion i vore dage blandes sammen i en fordummende, polariserende og meget kontraproduktiv krig på ord og bomber.

Off topic: hvis jeg må spørge om noget helt andet, Per Vadmand, hvad er en "venstresocialdemokrat"? Jeg spørger ikke for at starte en diskussion om hvad der er venstrefløj (den diskussion hører slet ikke hører hjemme her), jeg er bare nysgerrig, da jeg ikke er bekendt med hvad betegnelsen dækker.

Er det én, der vil venstredreje S indefra og væk fra den nyliberale "third way" og nationalistisk populisme? Eller hentyder det til en venstreorienteret person, der går ind for en blandingsøkonomi og stemmer længere ud mod venstre - for en mere reguleret blandingsøkonomi eller blot for at gøre op med den nationalistiske socialdemokratiske politik? For hvis det er begge dele af sidstnævnte, der gør sig gældende, er det måske et andet ord for enten en folkesocialist eller en venstresocialist, der ikke vil have et gennemgribende opgør med markedsøkonomi? Beklager begrebs-flueknepperiet, det interesserer mig bare. Og du behøver jo ikke at svare :-)

vh

Det kan egentlig siges meget kort: En venstresocialdemokrat er en, der stemte på Frank Jensen ved formandsvalget, synes, partiets udlændingepolitik er noget svineri og kun bliver i partiet, fordi der ikke findes noget ægte socialdemokrati i Danmark. Og fordi han fra sine daglige kontakter ved, at partiets græsrødder ligger langt til venstre for ledelsen, så det nok bliver bedre en dag.

Ok, tak for opklaringen :-)

Undskyld afsporingen, allesammen.

Venstrefløjen, trækker ofte frem det forslidte begreb "racisme". Et af hovedpunkterne mod islam er netop at denne ideologi og religion går ud på at ikke-muslimer og kritikere skal diskrimineres. Et af de mest ekstreme udfald som fastslår at jødene må udryddes før dommedag, citeres og gentages i Moskeer verden over.

Modstand mod ideologisk tankegods som går ud på at ikke-muslimer og kritikere SKAL diskrimineres, og at jødene SKAL udryddes er ikke racistisk iflg. venstrefløjens optik.

Islams 1400 år lange tradition for Folkemord mod ikke-muslimer skal tilsidesættes for enhver pris og forsvares. Med Islam fremstår Timur Lenk og Djengis Khan som artige spejderdrenge. For ikke at forglemme venstrefløjens guruer; Mao og Stalin.

Ulrik Høstblomst

Janus ???

det var da i den grad en imponerende fobi du fik skruet dig ned i der ??

faldt himlen helt ned om ørene på dig ??

Jeg kan levende forestille mig det ikke må være rart at have det sådan ..

Men du får det ikke bedre ved igen og igen at så had mod muslimer og venstrefløjen - og dit projekt med at slå dine fobier sammen er måske ret smart ... men nok mest i forhold til at opnå større doser beroligende - for os der ikke lider af de samme fobier som du , men af vores egne -- virker det som om fortsat dialog er omsonst

Og det var vel næppe det der var hensigten ?

Ulrik, er det ikke bare det, man kalder et mantra?

Sider