Læserbrev

Villemoes og Inf. overtrådte presseetik

1. februar 2008

"Problemet er bare, at andre af dem, der reagerer, lægger en faglig tyngde og politisk ideologisk kapital bag ved deres angreb. Dét gør, at det bliver en meget alvorlig sag. Både for chefredaktørerne og for mig," siger Lars Villemoes om kritikken af Informations dækning af Blekingegadebanden i 1989. Og så henviser han specielt til en kronik af Flemming Balvig, Jørn Vestergaard og undertegnede.

Endnu en gang trækkes den gamle kronik frem på en måde, så den forudsætningsløse læser kun kan få den opfattelse, at vi forsvarede Blekingegadeban-dens handlinger. Kunne Information i det mindste ikke hæve sig den smule over Blüdnikow-niveauet ved at man fortalte, hvad den faglige tyngde i vores kritik bestod i?

Den faglige tyngde

Kort fortalt gjorde vi opmærksom på, at Information med Lars Villemoes' dæk-ning af sagen forbrød sig mod enhver journalistisk og redaktionel anstændighed. I en verserende straffesag begik man karaktermord og kastede mere end mistanke på de sigtede, endda i en situation, hvor disse var anbragt i isolationsfængsling og deres advokater havde forbud mod at udtale sig, mens politiet havde frit spil. Det drejede sig om overholdelse af civiliserede retsplejeregler. Avisens dækning af sagen indebar desuden eklatante overtrædelser af de presseetiske regler i almindelighed og de særlige regler for behandlingen af straffesager i særdeleshed. Præcis deri lå den 'faglige tyngde' i kritikken, som med Villemoes' egne ord gjorde det til en alvorlig sag også for redaktørerne.

Vores kritik gik nemlig især på, at redaktionen havde overgivet en sådan sag - den alvorligste kriminalsag i årtier - til en medarbejder uden erfaring med dækning af kriminalstoffet. Inkvisitorernes formodninger om, at vi kun reagerede, fordi de sigtede havde tilknytning til venstrefløjen, afspejler kun deres egen tilbøjelighed.

Mine med-forfatteres livslange retspolitiske indsats gør sådanne insinuationer ynkværdige, og for mit eget vedkommende er det velbekendt, at jeg har kritiseret be-handlingen af f.eks. Mogens Glistrup, Jan Bonde Nielsen og Hans Hetler, når den kom på kant med fundamentale retsplejeprincipper.

Endelig: Refleksion af den art, som Villemoes o.a. efterlyser, fandt sted i en omfattende og hudløs partidebat i VS mange år før Blekingegadesagen og mundede ud i en bevidst fremprovokeret afskalning af de sidste 15-20 ekstremister i partiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som sædvanligt sætter Wilhjelm (som Per Hækkerup vist engang karakteriserede som havende 50% af Folketingets samlede intellektuelle kapacitet) tingene på plads. Tak for det.

Det får mig i øvrigt til at tænke på, at debatten om venstrefløjens "ansvar" i den grad minder om debatten om islam. Hver gang man påpeger nuancer i fjendebillederne, bliver man udskreget som betingelsesløs forsvarer af alt det mest uhyrlige, marginale personer med tilknytning til henholdsvis venstrefløjen og islam nogen sinde har sagt eller gjort.

Det er fandeme ikke let at holde modet oppe - men indlæg som Wilhjelms (og Metz' lørdagsklummer) er til stor hjælp. Tak for dem!

Det var også sådan jeg huskede det, at Wilhjelms etc protest handlede om presseetik og de anklagedes retssikkerhed. Der var ikke dengang tvivl i mit sind om at denne kritik var meget berettiget.

Men jeg mener stadig at problemet og baggrunden for at der opstod og var sådanne små ekstremistiske og stærkt antidemokratiske grupper på yderfløjen, burde og kunne have været belyst i artikler og interview, og demed debatteret mere generelt.

Tidspunktet var godt der i slutningen af 80erne, vi havde haft terrorgrupper sydpå, interne opgør i partier som VS og så var der denne noget aparte sag her. Fænomenet var ikke bare interne partianliggende som Preben her antyder, det var noget vi burde have fået belyst og debatteret åbent og her var information perfekt placeret.

Der var behov for tage et offentligt livtag med sådanne tendenser så man kunne lægge dem bag sig. Det behøvede for mig at se ikke at være en debat om blekingegadebanden med oplysninger der kunne være yderligere belastende for de anklagede. Det kunne have været gjort på en mere generelt plan og så kunne den verserende sag have været forberedt mere dybteborende til senere lejlighed.

Det var simpelthen et forpasset tidspunkt til at debattere dette fænomen generelt og dermed også lægge det bag sig i offentligheden. At det blev forpasset var til skade for venstrefløjen og til gavn for alle verdens små navlebeskuende Blüdnikower for hvem HELE venstrefløjen altid var det sted de nu lige engang havde været eller episoder de nu lige havde oplevet.