Kronik

Hvad er du bange for?

11. september 2001 udløste et anfald af kulturel panikangst i hele den vestlige verden. Et anfald, der sendte os ud i en panisk jagt på sikkerhed, hvor alt, hvad vi gør for at forsvare os, i virkeligheden er fuldkommen parallelt til de symptomer, et angstramt individ udviser: Overdreven kontrol
Frygten er i vid udstrækning blevet de briller, vi ser verden igennem. Fra bekymringer om fremtiden, over frygten for usunde madvarer og rentestigninger, til angsten for klima-truslen. Vi frygter det værste - til glæde for medicinindustrien.Model

Frygten er i vid udstrækning blevet de briller, vi ser verden igennem. Fra bekymringer om fremtiden, over frygten for usunde madvarer og rentestigninger, til angsten for klima-truslen. Vi frygter det værste - til glæde for medicinindustrien.Model

Ole Buntzen

14. februar 2008

Vi lever i en verden, der på mange måder er præget og plaget af frygt - på det personlige såvel som det offentlige plan. Tidens erklæret største risiko og trussel - efter klimaet - er terror, der direkte oversat betyder frygt. Men for tiden ser det ud til, at man kan piske en panikagtig stemning op over stort set hvad som helst - og motivere en lind strøm af øget overvågning og kontrol.

For at sætte sagen på spidsen, vil jeg vove den påstand, at 11. september 2001 udløste et anfald af kulturel panikangst i hele den vestlige verden. Et anfald, der sendte os ud i en panisk jagt på sikkerhed, hvor alt, hvad vi gør for at forsvare os, i virkeligheden er fuldkommen parallelt til de symptomer, et angstramt individ udviser: Overdreven kontrol. Manglende vilje til at se virkeligheden i øjnene. Forsøg på at undgå angstprovokerende situationer.

Vi behandler terroren med den hårdeste lokale medicin, nøjagtigt som vi medicinerer os ud af den personlige angst. Og som alverdens fobikere indretter vi en verden, der bliver stadig mindre, for at undgå at blive ramt af angsten.

Enhver trussel, der skaber utryghed, gør vi, hvad vi kan for at bekæmpe med kontrol og overvågning. Samtidig med at alle disse kontrollerende tiltag i vid udstrækning snarere cementerer en tilstand af konstant utryghed og mistillid. Den vestlige verden er på den måde fanget i en ond cirkel, hvor vi ikke kan andet end at øge kontrollen, hvis vi vil undgå anklagen om at sætte sikkerheden over styr. Men jo mere kontrol, der skal til for at skabe tryghed, des mindre bliver det frie handlingsrum, der er tilbage. Friheden og tilliden bliver ofret i jagten på tryghed.

Det gælder både det neurotiske sind og det terror-truede samfund. Vi er villige til hvad som helst, hvis det kan give os en følelse af tryghed. Og det har åbnet et kæmpe marked fuldt af udviklingsmuligheder.

Angstindustrien

Ligesom våbenindustriens vækst igen og igen gennem historien har vendt skuden for lande og kulturer i krise, ser vi i disse år en angst-industri tage form.

Angsten er kort og godt blevet omdrejningspunkt i den største økonomi siden it-boblen.

Her blot et udvalg af de mange industrier, der på en gang lever af og bidrager til frygtens kultur:

En sikkerhedsindustri, der sælger våben, sikkerhedsudstyr, overlevelsesudstyr, alarmer, overvågning, data-tracking, bio-metrisk udstyr osv. osv. Det, der i USA hedder Homeland Security er på de første fem år siden 2001 blevet en branche, der overgår garvede brancher som film og musik i indtjening. Til sikkerhedsindustrien regnes også de private 'security contractors' som Blackwater (der i alt har indgået sikkerhedskontrakter med staten til en værdi af 1 milliard dollar) og Halliburton, der tilbyder alt fra vagter til professionelle soldater og spioner. The Office of the Director of National Intelligence (ODNI) afslørede f.eks i maj, at 70 procent af efterretningsbudgettet i USA nu går til private firmaer.

Udover disse helt oplagte angstindustrier, er en lang række andre direkte forbundet med angstøkonomien:

En medicinalindustri, der dels sælger forhåbninger om at udsætte døden, dels de direkte angstdæmpende midler; samt naturligvis er en vigtig spiller i alle overvejelser omkring biologisk krigsførelse, hvor tilgængeligheden af de rette vacciner kan blive afgørende.

En forsikringsindustri, der sælger drømmen om tryghed ved hjælp af frygten for tab.

En pensionsindustri, der også lever af vores bekymring og angst for fremtiden.

En terapiindustri, der lever af den privatiserede angst.

En underholdningsindustri, der lever af dels at pirre vores angst med thrills og gys, dels at dulme vores angst med distraktion og feel-good.

En medieindustri, der lever af at formidle katastrofer og skrækscenarier.

Angsten som magtmiddel

Derudover er angsten blevet et magtmiddel, som dygtige manipulatorer fra bin Laden til Dick Cheney bruger efter forgodtbefindende til at sætte deres vilje igennem for politisk, religiøs, ideologisk, magtmæssig eller økonomisk vindings skyld. Den er blevet et stærkt argument for øget overvågning og kontrol, begrænsninger overfor indvandring, øgede våbenbudgetter, øget centralstyring, terrorlove, torturtolerance osv.

Hvor Eisenhower i 1961 advarede imod det militær-industrielle kompleks (det fænomen, at en sammenvævning af industriens, militærets, embedsmænds og politikeres interesser skaber en øget produktion af stadig nye våben), virker det i dag nærliggende at pege på et angst-industrielt kompleks.

Hvis sammenblandingen af politiske interesser med økonomiske interesser fra særligt sikkerhedsindustrien går for vidt, kan det føre til en veritabel angstspiral, der har alvorlige konsekvenser for de grundlæggende sociale mekanismer som tillid og tolerance, der er afgørende for opretholdelsen af en demokratisk kultur.

Frygtens kultur

Frank Furedi, der er professor i sociologi ved universitetet i Kent, stiller skarpt på angsten og dens rolle i samfundet i form af det, han kalder "frygtens kultur". I bøgerne Culture of Fear, Politics of Fear og senest Invitation to Terror, beskriver han, hvordan frygten i vid udstrækning er blevet de briller, vi ser verden igennem. Fra bekymringer om fremtiden, over frygten for usunde madvarer og rentestigninger, til angsten for klimatruslen. Vi frygter det værste - lige meget, om vi er dem, der frygter de fremmede eller dem, der frygter konsekvenserne af angsten for de fremmede.

Furedi beskriver, hvordan en lang række sikkerhedspolitiske beslutninger i USA de seneste år er taget udfra det han kalder en 'possibilistisk' logik. At der er opstået en udbredt sammenblanding af, hvad der kunne gå galt, med hvad, det er sandsynligt, at der går galt. Således at vi dybest set har sat os i en situation, hvor vi ikke kan andet end at prøve at forebygge alt, hvad vi overhovedet kan forestille os af trusler. Som Donald Rumsfeld har sagt om masseødelæggelsesvåben i Irak: "The absence of evidence is not an evidence of absence." ("Fraværet af beviser er ikke et bevis på fravær.")

Udover at det logisk set er korrekt, at fraværet af en trussel er vanskeligt at bevise, er det dybt problematisk at bygge sin sikkerhedspolitik på en tankegang, der ikke længere kræver beviser for at skride til handling.

Skrækscenarier, eller...

Hvis en hel verden kan gå i krig på baggrund af en enkelt mands løgne om en foderstof-fabriks evne til at fremstille masseødelæggelsesvåben - eller være på nippet til det, fordi nogle fillippinske knægte fjoller med en skibsradio - er hårde facts tydeligvis ikke længere det afgørende. Til gengæld har fiktionen fået en vigtig rolle - nemlig den at forsyne amerikanske strateger med de skrækscenarier, som de mener, de har brug for til at kunne forebygge et nyt 11. september.

Frank Furedi har beskrevet, hvordan politikerne beder filmfolk udtænke mulige skrækscenarier som redskab til at forberede en strategi for forsvaret. Hvis noget er virkeligt skræmmende, må det være, hvordan enorme forsvars- og sikkerhedsbudgetter allokeres og retfærdiggøres gennem fiktive skrækscenarier.

Hvis vi ikke snart fordrer bare et minimum af rationalitet og positivisme i vurderingen af trusler, men accepterer en verden, hvor fiktionaliseringer gennemsyrer politik, økonomi og krig, giver vi ganske enkelt angsten - og dens interessenter - et urimeligt stort råderum.

I lyset af den magt, angsten kan have over vores sociale rum og vores holdninger til de basale frihedsrettigheder, er det afgørende at få råbt vagt i gevær over det angst-industrielle kompleks. Det er på tide at generobre det mentale rum ved at afvise skrækscenarier og angstpropaganda. Ved at afvise øget kontrol og overvågning. Kun sådan kan vi i det lange løb bevare et stærkt demokrati.

Sanne Bjerg er forfatter og teaterchef på PLEX - Køben-havns Musikteater, der havde premiere på forestillingen 'Go To Gate' den 30. januar. Forestillingen, der er et virkelighedsspil, hvor alle spiller sig selv, handler om skrækscenarier, kontrol og demokrati. Forestillingen blev anmeldt på Informations bagside i tirsdags.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har til dato ikke forstået, hvad folk frygter så umådeligt. Det har aldrig været sikrere at leve i ihvertfald vores del af verden end i dag.
Antallet af flygtninge er historisk lavt.
Der er stort set ingen krige mellem lande.
Fødevareforsyningssikkerheden er intakt.
Hvorfor er folk så bange? Jeg er ikke.

Det er rigtigt, at vi beskytter os mod en fysisk fare,- men ikke mod farens årsag. Og derved sætter vort retssamfund på vågeblus!

Allerede i 1930 sagde århundreders største statsmand Winston Churchill, at nazismen var verdensfredens og mennneskedens største fare,- han fik ret!

I 1946 sagde han i USA, at kommunismen (Sovjetunioen) var verdensfredens største fare,- han fik ret!

Derefter proklamerede han, at efter kommunismen var verdensfredens trussel Islam,- han fik ret!

Kun USA hindrede kommunismens fremtrængen,- skal vi ikke denne gang være på forkant med bekæmpelsen af den nye trussel,- Islam!

Nu har vi fået et samlet Europa,- er det ikke på tide, at Europa træder i karakter over for den nye trussel mod verdensfreden?

Kommunismen spillede på, at Verdenskrigens efterfølgende hungersnød og elendighed ville fremme kommunismens udbredelse i vesteuropa og på
"fredelig" vis overtage taktstokken!

Den gang var mio. af europæere optimistiske omkring kommunismens velsignelser, alt andet håb syntes ude.

Også denne situation hjalp USA os ud af.

Denne gang er Islams "tropper" i Europa i mio.-antal.

Kan vi klare denne dybt alvorlige overlevelselseskamp selv?

Eller skal USA igen træde til!

Vi har allerede meget at takke USA for,- det glemmer vi ofte!

Men vi har også meget ikke a takke USA for, Aage Øhle, f.eks. den totalt kulturelt nivellerende kapitalisme, som om noget undergraver det europæiske fællesskab med sin enestående stupide værdisætning af alt - til dyb skade for det, der har skabt vesten.

Aage

Der er meget der indikerer, at amerikanerne endnu engang skal løse Europas fejlslagne politik. Der er for mange duer og få høge i europæiske politik.

Jeg er bange for ,at Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med bomben i hatten ikke er en karikatur, men et meget detaljeret billede af virkeligheden.

I nat var terrorister således i gang i 5 af Storkøbenhavns ghettoer.
Det er ikke tilfældigt.
Det er krig.

Jeg er bange for hvad muslimerne gør ved verden - ja, jeg ved godt det sikker en irrationel angst, men jeg indrømmer ærligt, at de gør mig hunderæd.

Hvem husker ikke palæstinensernes børneprgram med jihad-Mickey Mouse nu har de lavet et nyt program med en kanin der vil æde jøder.

Jeg er ikke i tvivl om at mange vil anse mig for en idiot, men det skræmmer mig at se hvordan de opdrager deres børn med had.

http://www.youtube.com/watch?v=Jm8w7_P8wZ0

Ulla Hansen blot til din orientering findes der mange kristne og verdslige palæstinensere, så det må vist tilskrives din typisk danske snævertsynede uvidenhed, at du fremfører et palæstinensik propagandaeksempel for at understrege din 'frygt for muslimer'.

Faktisk er de militante palæstinensiske organisationer "Fatah" og "PFLP" ikke religiøse men derimod henholdsvis nationalistiske og socialistiske.

Hvad angår niveauet for visse palæstinensiske fraktioners propaganda/hjernevask af børn, så tror jeg ikke, man retfærdigt kan betragte denne isoleret men derimod bør tolke den ind i den overordnede kontekst af en udenomsretlig konflikt, hvor begge parter længe har set stort på de almindelige spilleregler, der er opstillet via eksempelvis folke- og menneskeretlige konventioner.

Hvad synes du i øvrigt er værst? At der laves børneudsendelser om kaniner, der æder jøder eller at 875 palæstinensiske mindreårige siden september 2000 er blevet slået ihjel af soldater fra en stat, der har et gammeltestamentligt verdenssyn som sit erklærede, religiøse fundament?

Prøv lige at sætte tingene lidt i perspektiv Ulla, inden din uvidende frygt for "muslimer" får dig til at sætte kryds ved Dansk Folkeparti.

Hvis begivenheden 11. september var blevet aflyst, slået fejl eller forhindret?

Så havde vi vel heller ikke fået Mohammed-tegninger - for ikke at tale om invasioner i Afghanistan og Irak.

Jeg så selv TV i to dage og måtte blive hjemme fra "arbejde"; men jeg blev hurtigt den samme igen som før WTC - det er vel ganske rationelt at forblive sig selv, når man overvejer, at begivenheden af ovennævnte grunde ikke nødvendigvis var indtrådt.

Men hvad siger den psykiatriske videnskab? Skal man ændre personlighed på grund af 11. september? Hvad viser jeres "forskning", gutter?

At blive en anden person og begynde at tænke anderledes efter WTC svarer til at lade sig påvirke af en TV-reklame, politikere eller journalister.

Jeg vidste jo, at jeg ville få at vide jeg er en idiot - men jeg vil alligevel replicere:

Til den alvidende Svend Erlingsen med den uendelige horisont.

Konflikten Israel/Palæstina er uløselig og jeg holder ikke med nogen af parterne og gider bestemt ikke entre et skænderi med dig derom, blot undrer det mig at du med din store viden ikke synes at være klar over at der ikke findes mange kristne palæstinensere efterhånden da de oplever at blive forfulgt i disse år. At forblive sekulær er også svært fordi religion bruges i krigspropagandaen. En anden ting der undrer mig er, at du ikke nævner de døde israelere, for selvom det ikke er så stort et antal så findes de, for Israel bekriger ikke palæstinenserne uprovokeret.

Ja, jeg ved som sagt godt at min angst til en vis grad er afstumpet, men det kommer i vid udstrækning af, at islam bruges som våben mod Vesten og alt vestligt. Jeg føler at muslimer til dels bygger deres identitet op på et had mod alt hvad der kan anses som vestligt. Men jeg vil tage min irrationelle angst og forføje mig og ikke længere deltage i denne diskussion.

Svend Erlingsen

Her kan du se, hvor mange israelere, der er slået ihjel af palæstinensisk vold og terror siden september 2000:

http://www.mfa.gov.il/MFA/Terrorism-+Obstacle+to+Peace/Palestinian+terro...

Hvad synes du selv i øvrigt er værst?

At du bevidst og demagogisk udelader den ene sides ofre eller at se en sammenhæng mellem palæstinensiske børneudsendelser om kaniner, der æder jøder og så palæstinensisk terror i Israel.

PS Forestillingen om at alt før 1967 var idyl, kan også manes til jorden, da den helt tilsvarende terror også var i fuldt flor før 1967, altså dengang det var venstrefløjen, der støttede op om Israel.

Hvor er din akademiske 'objektivitet' blevet af???

Drop lederne, de er alle falske og derfor kan de kun være sussesfulde i en verden i modgang. Drop lederne, det er pointen med demokrati, at ikke have en leder over sig, men at i stedet indgå i klygtige social samarbejds former uden top styring.

Det er kun dyr der kan ledes, mennesket må selv røre livet, lige der hvor ingen har gjort det før. Med dagens leder kultur er civilisationen blevet reduseret til en umenneskelig slagmark af ophøjede idealer og hetz. Og med denne manøvre røg evnen til rationel tænkning. For tænkning er ret ophidsende, det indebærer af der kommer ting ud i lyset man muligvis slet ikke ønsker, ting man slet ikke ønsket at vide noget om.
I må vælge mellem at blive ledet gennem tilværelsen som 'levende døde' og tjene jeres ledere, eller at være de rationelt tænkende, levende mennesker I faktisk var ment til at blive genetiskt.

Ulla, du har helt ret i din angst. Det er skræmmende at forældre vil tillade deres børn at se ikke bare let antisemitiske udsendelser, men direkte barbariske hetzfilm. Desværre er det ikke kun i Palæstina, det foregår. I Iran bruges skolebøger med lignende indhold og formodentlig i flere andre muslimske stater.
Og Svend Erlingsen at forsvare dette med pseudoargumenter er bare for billigt.

Jeg er skam mere bange for vores egen vestlige hjernevasket kultur...

Tænk at vi i den vestlige befolkning acceptere, at vi ikke kan gå ud for en dør, tænde et fjernsyn, læse aviser og blade uden der er et eller andet firma der fortæller os at vi skal købe et eller andet.

Vi kan se krig, blod, undertrykkelse(hvilket også sker i stor grad i DK), massemord, Britney Spears mangel på trusser istedet for rigtige forsider/tv nyheder og bare sige at hmm sådan er verden jo.

Vi i Danmark tror ikke på noget med mindre at dr1, tv2 eller at det det står på forsiden af B.T & E.B fortæller os det....

Vi går mere og mere op i hvad vi kan få af materielle ting og latterlige ting på tv, såsom at basim fra X-factor ikke kan synge, end vi går op i ting der betyder noget.

Vi kan(skal) rende rundt og hade/nedgøre muslimer uden grund, men de må ingen måde hade os, med grund...

Vi acceptere at vores regeringer går i krig mod et land som Ahganistan uden at have beviser for at det var Osama Bin der stod bag 11/9( på FBI´s hjemmeside er han efterlyst for mange terroraktioner, bare lige på nær 11/9)

Og i forlængelse med det, tror blindt på den officiele (tegneseries) rapport om 11/9, fordi at vi er så hjernevasket at vi ikke er i stand til at tro andet.

Jeg bliver bange, når jeg tænker på at folk som "Kleist" ovenover har stemmeret. Men så beroliger jeg mig selv med, at folk som flest er langt mere oplyste og veluddannede end ham/hende. Og at de staver bedre.