Kommentar

Derfor nedlægger vi undervisningen

Et massivt flertal af eleverne på Helsingør Gymnasium har valgt at blokere skolen den 4. marts i protest mod truende nedskæringer, der vil betyde, at uddannelsessektoren ikke bare rammer bunden, men også er nødsaget til at begynde at grave
Gymnasieelever forsøger på tirsdag at få politikerne til at leve op til deres valgløfter med demonstrationer i både København og Århus. Eleverne på Helsingør Gymnasium har før givet deres utilfredshed til kende - her danser 37 elever stoledans om 24 pladser i protest mod besparelser.

Gymnasieelever forsøger på tirsdag at få politikerne til at leve op til deres valgløfter med demonstrationer i både København og Århus. Eleverne på Helsingør Gymnasium har før givet deres utilfredshed til kende - her danser 37 elever stoledans om 24 pladser i protest mod besparelser.

Kim Agersten

Debat
1. marts 2008

Efter en valgkamp tæt pakket med store ord og velklingende målsætninger fra alle sider om uddannelse i verdensklasse, skulle man tro, at den politiske vilje til at gøre de fornødne investeringer var der.

Når hele det politiske landskab siger, at det er som videnssamfund, Danmarks velstand i et globaliseret marked skal sikres på sigt, skulle man tro, at alle og enhver kunne blive enige om, at vores fremtid afhænger af vores uddannelsesniveau.

Når der er formulerede mål om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, burde et indlysende første skridt være at lade være med at gøre uddannelsesstederne mindre attraktive.

Det er præcist så banalt og ligetil, som det virker. Alligevel er guldet og den grønne skov blevet erstattet af grønthøsteren. Den finanslov, der lige nu er i færd med at blive forhandlet på plads, vil betyde besparelser på 431 mio. kr. for de danske uddannelser. Og det vil nødvendigvis betyde markante forringelser af uddannelseskvaliteten.

Hovedparten af skolernes budgetter ligger urokkeligt fast - f.eks. går omkring 85 pct. af midlerne på gymnasierne ifølge Gymnasieskolernes Rektorforening til overenskomstfastsatte lønninger. Ud af et årligt budget på fem mia. kr. skal gymnasierne spare 140 mio. kr., hvoraf de 50 mio. kr. skyldes tvangsopsparingen på 1 pct. for hele den offentlige sektor.

Trækkes lærerlønningerne fra, er det ikke længere 1 eller 3 eller 3,5 pct., der skal spares, men næsten 20 pct. De penge kan kun tages et sted fra, og det er fra kvaliteten af uddannelsen. Knap en femtedel færre penge til kerneydelsen vil uomtvisteligt betyde, at betingelserne for god uddannelse, de faglige såvel som de, der vedrører undervisningsmiljøet, mildest talt sættes under et umenneskeligt pres. Hvilket hverken rimer på verdensklasse eller mindsket frafald.

Pseudo-ansvarlighed

At indefryse en ud af hver 100 offentlige udgiftskroner skal forhindre overophedning af økonomien, og det lanceres dermed som en nødvendig og økonomisk ansvarlig handling. Det vil jeg som del af elevbevægelsen ikke tage stilling til, om det generelt er.

Men at tage penge fra uddannelse, uanset hvilken kontekst det gøres i, er at skyde sig selv i foden, når vi i fremtiden skal leve af viden.

Ifølge Økonomistyrelsen ligger over en fjerdedel af de penge, der indefryses, under Undervisningsministeriet, og det er dermed det område, der spares suverænt mest på. Det er en dyr regning, som kommende generationer kommer til at betale for, og derfor tøver jeg ikke med at bruge ordet generationstyveri.

Det hedder sig, at opsparingen frigives "under hensyn til konjunkturudviklingen", hvilket må siges at være noget af en flødebolleformulering. For det første er der ingen garanti for, at vi nogensinde ser pengene igen. For det andet er der uundgåeligt en årgang, der kommer til at lide hårdt under at være så uheldige at gå i et 'nedskæringsår', selv hvis opsparingen frigives i 2009.

Det værste af det hele er, at når det gælder udannelse, vil man kun i mindre grad komme til at se en finanspolitisk effekt. Netop idet hovedparten af budgettet ligger fast, er tilpasningsperioden for økonomiske ændringer lang, og kun ganske lidt går til forbrug.

Der er aldrig nogen gode grunde til at skære den gren, man sidder på, over, men i dette tilfælde er det virkelig ubegribeligt, hvorfor uddannelserne skal udsultes. For økonomisk ansvarligt er det i hvert fald langt fra.

Eleverne tager ansvar

Efter en enstemmig indstilling fra elevrådet valgte et overvældende flertal på Helsingør Gymnasium i denne uge, at undervisningen skulle nedlægges og skolen blokeres tirsdag den 4. marts - og vi står langt fra alene. Dag for dag er der stadig flere handelsskoler, erhvervsskoler og gymnasier der holder stormøder og arrangerer boykotter og fordemonstrationer, før vi alle sammen mødes på Kgs. Nytorv i København og på Lille Torv i Århus tirsdag den 4. marts klokken 16 for at lægge pres på beslutningstagerne om at leve op til deres egne valgløfter.

Selv taget i betragtning, at vi elever har 431.000.000 grunde til at aktionere, er det et beundringsværdigt engagement, der bliver vist rundt omkring på skolerne. Jeg har selv som elevrådsformand oplevet på første hånd, hvordan langt flere end forventet involverer sig aktivt i vores blokade, og det har været overvældende, hvordan listen over skoler, der bakker op, er vokset støt. Det er især imponerende, fordi opbakningen er utroligt bred: Det er ikke bare en smal gruppe aktivister, der siger fra. Nej, elever med alle slags baggrunde og med vidt forskellige politiske ståsteder slutter samlet op midt i en stresset tid med terminsprøver og store skriftlige opgaver, fordi vi på egen krop mærker, hvordan det står til. Fordi overfyldte klasser, færre valghold, dårlig luft, brugerbetaling og forældede materialer er hverdag for os, især for erhvervsskoleeleverne. Den brede opbakning på tværs af partipolitiske skel er afgørende, for den viser, at vi alene aktionerer, fordi vi ved, at pengene ikke kan følge med virkeligheden, hvis de yderligere nedskæringer får lov at gå igennem - ikke fordi vi er præget af en bestemt politisk overbevisning.

Demonstrationerne og blokaderne er et manifest om, at vi forlanger ansvarlighed, og en klar besked til politikerne om at gøre ord til handling, intention til virkelighed, og huske, hvad de lovede. Jeg er stolt over, at de danske elever samlet viser, at vi ikke bare smider os på divaneseren og triller tommelfingre, mens fundamentet for såvel vores personlige fremtid som vores samfunds velstand fjernes under fødderne på os.

Ingen får noget ud af besparelserne. Og ingen har nogen interesse i dem, uanset partifarve. Derfor håber jeg, at vi ses på gaden på tirsdag.

Magnus Stein er gymnasieelev og elevrådsformand på Helsingør Gymnasium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår så udemærket den vrede og frustration der er blevet skabt af disse nedskæringer. Det er at skyde sig selv i foden, men det ville det også være at lade være.
Regeringen har med deres skattelettelse kort før sidste valg sat pres på økonomien. Overophedningen fik et ekstra skub i den forkerte retning. Det virker ikke som særlig mange tager denne overophedning alvorligt. Overophedninger fører til store økonomiske rusjeturer der ikke bare komme til at ramme statskassen, men i høj grad også den offentlige velfærd, det vil sige inklusiv gymnasierne. Det man derved gør ved denne indefrysning er nærmere at udglatte konsekvenser af økonomisk nedgang, end nedpriotere netop disse år. Det er en nødvendig økonomisk beslutning.

Hvad der derimod er fuldstændig vanvittigt og amoralsk er den populistiske skattelettelse regeringen lavede kort før sidste valg. Når man som politisk parti siger at man kan holde styr på økonomien, at man er dem der kan levere væksten, så skal man også kunne gøre det. Og hvis man endelig har et ideologisk udgangspunkt der fordrer lave skatter, ja så burde man lave disse skattelettelser på økonomisk ansvarlige tidspunkter. Når man snakker økonomi er det ikke blot penge. Det er også det pengene bliver brugt til. Det er virkelige mennesker, det er virkelige lidelser de penge bliver brugt på. At smadrer økonomien med så stort overlæg, og så på ingen måde kommer står til ansvar for det er fuldstændig forrykt.

Kære Jon

Det her handler jo netop om at tage den økonomiske fremtid seriøst. Uanset hvor dyb en konjunkturmæssig krise vi måtte være på vej ind i er uddannelse det forkerte sted at skære - så må man for vores allesammens fremtids skyld i stedet prioritere noget, der ikke er altafgørende for vores position i et globaliseret marked.
Især når den finanspolitiske effekt, af at spare netop på uddannelse, er uhyre begrænset. Udover, at det kun er ca hver tiende krone, der er til at rykke rundt på på en skoles budget, (grundet overenskomstfastsatte lønninger, basisadministration etc.) som jeg nævner i mit indlæg, betyder overgangen til selveje for ungdomsuddannelserne, at skolerne må lægge store summer i egenkapitalopsparinger, for at undgå fallit hvis to lærere bliver syge og en rude vandaliseret. Det er simpelthen en nødvendighed, når skolerne ikke selv ejer deres bygninger. Altså spares en anseelig del af de ti 'løse' pct. op, og pumpes altså ikke ud i forbrug og påvirker altså ikke konjunkturerne.

Hvis det er nødvendigt at sænke forbruget giver det ingen mening at tage pengene fra uddannelsessektoren.

VH
Magnus Stein

Magne Vilshammer

Til Erik

Mener du virkelig at man altid skal gøre som det bliver dikteret og bare bukke og takke og neje for det fantastiske samfund vi har herhjemme? Eller skal man arbejde for at gøre det bedre og protesterer, når man mener der er ting, der ikke er som de burde være? Jeg vil faktisk hellere have at mine skatte penge går til at de studerende tager stilling til samfundet omkring dem, end de bare gør som der bliver sagt, det mener jeg alt andet end lige, at vi får et bedre samfund ud af...

Hej Erik,

Jeg er lidt usikker på, om jeg skal tolke dine mange indlæg som faktisk diskussion om en artikel, du ikke har gidet læse, eller et generelt surt opstød mod ungdommen som sådan - det virker mest som sidstnævnte. Undskyld, jeg er under 20. Jeg beklager.

Eleverne møder opbakning af lærerne. For lærerne rammes også hårdt, når der bliver skåret ned. De fysiske rammer er jo ikke just irrelevante for dem heller, ej heller fravær af undervisningsmaterialer fra denne side af murens fald. Færre forberedelsestimer, flere undervisningstimer, større klassekvotienter og i øvrigt udsigt til mindre løn er heller ikke ligefrem noget, der ville være min definition af en god påskefrokost, hvis jeg var lærer. Som man siger.
Men hvorfra paranoiaen om, at lærerne i mørke kamre konspirerer mod anstændigheden og i deres skånselsløse, brutale guerillakrig spænder eleverne for deres vogn og først indoktrinerer dem og siden groft udnytter dem i egen sags tjeneste, kommer fra, er mig ubegribeligt.

Vi er ikke nogen som helsts marionetter. Vi elever mærker selv, at det kun med det yderste hænger sammen, og fordi vi ved, at rendestenen flyder over, hvis op mod en femtedel af undervisningsresourcerne frafalder. Hvordan skal vi så nogensinde kunne snakke om videnssamfund og uddannelse som fundament for fremtidens velstand? Hvem skal sikre din, dine børns og deres børns folkepension og hospitalsbesøg?

Og så synes jeg det er synd, at du lader en dårlig aktion fra dine egne unge år, gå ud over de velorganiserede blokader, der udføres for tiden. Elevbevægelsen HAR lært at fordums fejl, og undervisningsnedlæggelserne er velorganiserede og fremstår som et tydeligt manifest med en klar besked til beslutningstagerne: husk hvad I lovede.

Og i øvrigt så nytter det jo fan'me ikke noget, hvis vi venter 40-50 år med at gøre noget ved det her, bare fordi man åbenbart ikke må tage ansvar før man er 65. Hvert år med forringelser er et år med dårligere uddannede unge og dårligere vilkår for Danmark på et globaliseret marked.

Blåstemplede pjækketimer og misforstået demokratiopfattelse?
Vores protester resulterede i, at vi kunne holde DF op på valgløfter om, at uddannelse skal prioriteres. Få timer efter demonstrationerne stoppede i går aftes meldte finansministeren ud, at halvdelen af nedskæringerne på uddannelse er trukket af bordet mens de sidste 50 pct. bliver betalt tilbage om et år.

I øvrigt tillykke med din fremtid - den ser pludselig en del lysere ud.

Din, min og alle andres fremtid afhænger bestemt af de generationer, der er under uddannelse - det giver jo sig selv. Og kun en veluddannet ungdom kan sikre vores velstand i et globaliseret marked.

Som alle andre, har jeg da mine idéer om hvordan et samfund skal indrettes, hvorfra der skal tages penge og hvortil der skal gives penge. Men jeg skriver i funktion af at være en del af elevbevægelsen. Og jeg kan derfor ikke tillade mig at blande mig i diskussioner, der ikke vedrører uddannelsespolitik. Og det får du mig heller ikke til.