Kommentar

Dommedagsdrøm? Nej tak!

Da intet tusindårsrige følger efter - for nok er der grænser for vækst, men det er der også for vindmøller! Den økologi-ske misere er kommet - for at blive. Forhåbentlig
19. februar 2008

Det store i det små og omvendt.

Til den tilsyneladende småtingsafdeling hører "en rundringning, som Politiken har foretaget til de 28 kommuner i landet, hvor blæsten er stærkest. 24 af kommunerne svarer nej til at sætte så mange møller op, som det er nødvendigt, hvis regeringen skal nå sine mål for udbygning af vindkraft på den billigst mulige måde. Det kræver i gennemsnit 35 kæmpemøller i de mest vindrige kommuner inden 2025."

Ifølge bladet truer formanden for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, John Christensen (V), ligefrem med, "at de 60.000 mennesker, der bor i kommunen, vil tage til København og protestere, hvis der skal sættes 35 store vindmøller op her." I den anledning bad Radioavisen og P1-morgen på DR i går om en forklaring på den opståede vindmølle-allergi fra en slags modpart, Søren Hermansen, der leder Energiakademiet på Samsø. Som regeringen i sit prospekt for det store verdenstopmøde i 2009 i København om klimaet og Jordens opvarmning direkte praler med over for alverdens folkeslag: "Den danske ø Samsø er 100 procent selvforsynende med elektricitet og næsten fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer. Det CO2-neutrale Samsø opfylder alle behov for elektricitet og opvarmning med en blanding af fornyelige energikilder som vindkraft, solenergi og biomasse. Se www.energiakademiet.dk". Søren Hermansen mente kort fortalt, at udbygningen af vindmøllerne i de senere år har manglet den art andelsorganisering, som for 10 år siden gjorde møllerne nærværende og til en folkesag på Samsø. Hvor for resten også den herlige miljødigter Thorkild Bjørnvig og hans kone, Birgit, boede, kunne man tilføje.

Og så til det tilsyneladende store: "Dyrkelsen af dommedag kommer i bølger, og i øjeblikket er den stærkere end nogensinde. Film, bøger, musik, religion, miljøaktivister, terrorfrygt og journalister. Apokalypsen sælger billetter, bøger, aviser og politik. Vi dyrker undergangen, og det har vi gjort i flere tusinde år," skrev i fredags kollega Lasse Lavrsen her i bladet og dokumenterede på forskellig vis. At regeringens forberedelser til det københavnske topmøde om halvandet år og stolthed over de mange vindmøller på Samsø skulle være drevet af tusindårige drømme om undergang fik af alle Bjørn Lomborg lov at kommentere. FN's generalsekretær, som finder "miljøaktivisme" den mest påtrængende opgave for menneskeheden netop nu, Storbritanniens prins Charles, som forleden i EU-Parlamentet efterlyste intet mindre end revolution for at afværge menneskehedens dommedag over sig selv, blev ikke også spurgt. Det blev alene Bjørn Lomborg.

Alligevel indeholdt dommedagsartiklen to afgørende pointer: "Alle urenheder skal ryddes af vejen, og på den anden side af apokalypsen ligger den paradisiske orden og fred" og drømmen om tusindårsriget, sagde sognepræst og forfatter Johannes H. Christensen. "Det er kulturarven fra Goethes gamle digt om troldmandens lærling. Troldmanden er væk, og lærlingen stjæler hans tryllestav, og så går det helt galt for ham. Her finder du den berømte sætning: 'De ånder, vi har kaldt frem, kan vi ikke mane bort igen'. Det er den tankegang, der gennemsyrer hele den her genre. Vi opfinder atombomben, men vi kan ikke gøre det godt igen," sagde filmlektor Peter Schepelern.

Der er grænser

Det store i det små og småtteriet i det store mødes: Der er grænser for, hvad Jorden kan opsuge af drivhusgasser, før den bliver vild i varmen, og der er grænser for, hvad den har oplagret af olie og naturgas. Men der er også grænser for, hvad den kan rumme af vindmøller, før også de bliver for mange og for store og for larmende og for dyre og kræver for store mængder naturmaterialer investeret. Uanset hvor megen økonomisk vækst de så end måtte kunne erstatte væksten fra de fossile energikilder med.

Der er grænser. Det har der altid været, selv for buskfolkenes rodestokke. Det nye indtraf, da dele af menneskeheden og efterhånden hovedparten af den blev grebet af storhedsvanvittige drømme om, at vi i kraft af vores abstraktionsevner udtrykt i matematik og geometri og senere i naturvidenskab og pengeøkonomi med deraf følgende teknologi og teknik én gang for alle kunne udrydde farerne for økologisk overanstrengelse af krop og sind og omgivelser. En moderne og postmoderne dommedagsdrøm, i de seneste århundreder næret af både liberalisme og socialisme og "den tredje vej", med forstillinger om renselse og efterfølgende paradisisk orden og fred.

Den går ikke længere. Løsning af den økologiske udfordring, som FN's generalsekretær og prins Charles så manende udtrykker det, er i første omgang, at der ingen endelig løsning findes. Fejlen har været, at man, både i religiøs og verdslig klædedragt, troede sådanne økologiske endlösung'er mulige. Skønt enhver løsning kalder ånder frem, som viser sig at være destruktive, hvis de betragtes som alene rigtige og gode og som alene de eneste mulige. Nu er den økologiske misere imidlertid kommet tilbage. For at blive. Forhåbentlig.

I praksis kan den næppe håndteres meget bedre, end hvad Samsø har gjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det forekommer mig at det måske ville være mere nærliggende at sige at trangen til selvudslettelse kan overgå vores virkelige evner til overlevelse.

Med de mange reele alternativer der eksisterer, fortsætter størstedelen af os i samme spor uden at turde satse på bedre metoder, det er nu engang nemmere.
Biler kører stadig rundt og leverer en tiendedel af energien i arbejde for os mens resten går til spilde selv om man kunne have staset lidt af vores velfærd på at udvikle en motor der faktisk blev opfundet for snart tohundrede år siden, som lover en fem-seks gange højere udnyttelsesgrad.
Jeg tror ikke på konspirationsteorierne fremsat i denne forbindelse som værende hvad der holder dem tilbage, snarere vores konservative indstilling.

Denne sterling motor er nu kommet til et stadie hvor den udnyttes til produktion af elektrisk energi med solen som drivkilde via store spejle i Californien i nogle store projekter der ikke bare er lovende, både konceptet og produktionsfærdigheden er demonstreret og har tillokket store investeringer.
På selskabets hjemmeside fremsættes en meget interessant påstand, at hvis dette apparat blev opstillet en ved siden af hinanden en efter den anden på et areal på 165 x 165 km. i det sydlige USA, ville dette kompleks være istand til i dagtimerne at forsyne hele nationen med al den elektricitet den bruger.

Så kan man prøve at forestille sig hvad man kunne stille op med sådan nogle energiparker i alle de udtørrede områder jorden over med havvand og solkraft, hvis der er vilje til det....og det er bare en af mange gode måder at forbedre vores verden på.
I Norge er et kraftværk under opførelse, der virker på forskellen i kraften i osmose mellem salt og ferskvand.
Hvis flere energiproducerende lande var villige til at bruge en del af den store rigdom de tjener, på at opbygge en sådan eller lignende produktion, ville de ikke længere skulle bekymre sig om hvad de skal gøre når olien løber tør...der er ihvertfald ikke mangel på solkraft meget store områder jorden rundt og vi kunne alle bruge mere ferskvand og hydrogen, til at begynde med.

Jeg mener personligt at det er en failid erklæring fra fredrikshavns
kommune side, at de ikke mener at kunne opstille 35 møller i en kommune der har massere af plads til møllerne. vi har godt nok en lavere befolknings tæthed i vores hjem kommune vesthimmerland, men vi har dog ikke som i fredrikshavn bare smidt håndklædet i ringen der var protester men vi gik i dialog med de protester det handelde om konkret 2 møller der stod uhensigsmæssigt de blev fjernet fra projektet , vi har 3 ligede projekter på beding i kommunen nu mangler vesthimmerland kun 12 møller fra at ha plaseret de 35 møller der er vores kvote

3 store byer er forskellen på vesthimmerland og fredrikshavns kommune.
var der 3 ligende store byer i vesthimmerland så var befolknings tætheden den samme jeg køber ikke fredrigshavs augoment det er en falit erklæring. dialog er vejen frem sammen med at åbne op for bogermedejerskab af møllerne dette giver positivt mulighed for lokal forankring i projektet. kommunerne bør lave et kommunalt energi selvskab der rejser lokal kapital til lokale møller der sammen med storkapital kan få de 35-100 møller op i en kommune. bio gas bliver det næste projekt der skal gennemføres, her vil nabo protesten blive ligende men det er nødventigt for at få vores energi, co2 depornering er ikke vejen frem exembelvist så koster det ca 2 milliarder kr at bygge anlæget til co2 deporerning på nordjyllands værket. en teknologi der reducere effektivten med ca 20-30% for samme 2 milliarder kr kan der købes ca 100 vindmøller af den bedste 3 MW tybe (de store 150 meter møller), Det er en politisk fallid erklæring ikke kunne plasere møllerne jeg mener det siger mere om den gode ventremand jens christensen formand for planudvalget i fredrikshavns kommune end det siger noget om de borgere der er i fredrikshavnskommune. fik de muligheden for lokalt medejerskab så skulle vi bare se en begejsting for møllerne.

En kommune med Frederikshavn Kommune 648,62 kvadrat km eller ca 98,36 personer pr kvadrat km. kommunens befolkning er koncentreret i 3 store byer fredrikshavn , sæby og skagen, og et par oplandsbyer, resten af kommunen kan beskrives, som relativt åbent land.

Ellers har du ret angående dommedags senaiet, vi tør ikke kikke ned i det hul.

Underbevist ved både borgere og politikere godt at den er gal . lignen går ikke op og den kan aldrig gå op med de nuværnde kriterer for at få den til at gå op. ,men vores alles invistering i det nuværnde energi resime er så markant så det er det der hindre vores overgang til en ny energi resime. er der en konspiration så er det en offenlig kendt konspiration der ligger i mellem borger og politiker ok vi nævner ikke de grundlæggede probemer i valgkampen hvis i alle lover ikke at gøre noget lyder kontrakten i mellem borger og politiker. alt i mens bliver snedriven forand dommedags toget større og større og vi har dirkte kurs mod afgrunden. Vægst er den store synder det er ikke muligt at skabe et samfund i evig vægst men uden vægst går hele maskinen i stå.

jeg har dette læserbrev i dagens nordjyske. der beskriver det meget godt.

http://nordjyske.dk/Nyheder/debat.aspx?ctrl=10&data=53%2c2672671%2c5%2c3

Solid vækst - solid fremtid?

ENERGI: Ingen lokal- eller landspolitikere, virksomhedsleder eller fagforeningsmand vil tale mod økonomisk vækst.

Af Martin Sørensen

bestyrelsesmedlem i SF-Vesthimmerland, Nygade 4, Ranum:

Doktrinen har i 100 år har været: Vækst er godt, meget vækst er meget godt.

Er denne solide vækst nu også et solidt grundlag for fremtiden som vores bevågenhed for CO2-ressourceproblematikken vokser i vores bevidsthed. Er nye begreber som ressource-neutral vækst. det er blevet til et moderne buzzord i den politiske miljø debat. Vi hører tit klimaminister Connie Hedegaard sige, at Danmarks vækst har været CO2-neutral i løbet af de seneste 15 år. Mærsks offentliggjorte miljørapport sætter alvorligt spørgsmål ved denne påstand.

Sætter det ikke spørgsmål ved den ressource-neutrale danske vækst, når bare et selskab som Mærsk udleder ligeså meget CO2 fra deres aktiviteter, skibsfart/olie, som hele Danmarks befolkning udleder.

Mærsks regnskab luner godt på vores danske BNP, men Mærsks miljøbelastning bliver af underlige grunde ikke medregnet på vores samlede nationale CO2-regnskab.

Uden Mærsk var der faktisk underskud på betalingsbalancen og statsfinanserne i Danmark. VK-regeringens økonomiske mirakel kommer primært fra Mærsk-nordsøolie og skibsfarten.

Kære Danskere, kik på hylderne i dit supermarked: Tøj, cd afspillere, fjernsyn mm er made in China, Vietnam, Thailand. Indien mm. Ikke normen i Danmark, EU, USA såvel som resten af verden?

Uanset hvor i verden vores forbrugsvarer bliver lavet, så er miljøbelastningen næsten den samme. Globaliseringen giver os i tilgift, miljøbelastningen ved lange transportveje, fra Fjernøsten til vores supermarkeders hylder. Mærsk viser os nu et glimrede eksempel på dette. Dit daglige brød rejser eksempelvis ca. 2000 km fra jord til bord. Globalisering gør, at vi bidrager til den globale vækst, uanset hvad vi gør. Vi har intet valg. Væksten øges næsten uanset hvad du gør. Dette giver fremgang i økonomien globalt såvel som hjemme.

I går så verden godt 10.000 kinesiske bilejere ca. 3.65 mio./år, For ca. 10 år var tallet kun 2000. 5-10 år mere med samme vækst - og tallet er 50.000 18.25 mio./år.

Det samme sker i hele Sydøstasien, hvor der bor ca. 3,5 milliard af verdens befolkning (ca. halvdelen af hele verden). Sidste år så verden den hidtil billigste bil i verden, en Indiske Tara nano til kun 12.000 kr., ca. 3 med løn for en indisk programmør, læge, ingeniør. Der spås et stort markedet i hele Asien/Afrika for biler som denne. Vi bliver hver dag flere medlemmer, af Klub Fossil. der skal deles om de samme svindende ressourcer. Takket være globaliseringen har stadig flere kinesere, indere og thailændere mm. Samme muligheder som os.

Har kinesere, indere m.m. ikke samme ret til de globale ressourcer, som vi har i vesten? Mener du dette, så har du indset, at verden har et problem. Måske har du ikke endnu indset, at løsningen ikke er øget vækst. Men du ved, at vi har et problem. Dette er første del af løsningen.

Mener du, at vi Danskere, alle os fra den del, vi i gamle dage kalde første verden, har mere større til vores forbrug end kinesere, indere har ret til at øge deres velstand, så mener du, at automatisk krig er løsningen på dette problem.

Til uskyldig oplysning: Både Inden og Kina har et pænt arsenal af atomvåben og masser af teknologi til at pege dem i vores retning. Kina og inden er rumfartsnatione. Næste mand på månen er med stor sandsynlighed kineser. Skinnerne for dommedags-lokomotivet fører direkte imod afgrunden. Vi hører lokomotivet køre, mens vores politikere og erhvervsledere råber på stadig mere vækst og fremgang. Det globale økonomiske lokomotiv køree stadigt hurtigere, Subprime-lånekrisen i USA viser verden, hvor farligt det er at fjerne sikkerhedsventiler på kedelen. Brændstoffet, der driver lokomotivet, er vores lånefinansierede forbrug. Det hele er Baseret på ejendoms-friværdien . Også i Danmark har vi fjernet alle sikkerhedsventilerne, alt imens vi nærer kedlen med skattestop, skattelettelser og stadigt mere vækst og fremgang.

Spørgsmålet er: Hvor længe kan dette forsætte? Hvornår kan olie produktionen og ressource-ulvinden ikke længere følge med den stridigt øgede efterspørgsel på det globale markedet? Har vi nået tippepunktet for klimaproblemet? Nordpolen er isfri om meget få år.

Ressourceneutral vækst er en livsløgn. Al vækst koster et øget ressourceforbrug.

Er solid vækst et solidt grundlag for fremtiden?

Citat fra teksten:
--------------------------
Men der er også grænser for, hvad den kan rumme af vindmøller, før også de bliver for mange og for store og for larmende og for dyre og kræver for store mængder naturmaterialer investeret. Uanset hvor megen økonomisk vækst de så end måtte kunne erstatte væksten fra de fossile energikilder med.
--------------------------

Jorden (med stort) kan rumme mange flere vindmøller, på det punkt er grænsen slet ikke nået endnu. Tænk bare på de 7 verdenshave, som nærmest slet ikke er taget i brug endnu.

Men der mangler forskning og udvikling, så møllerne kan blive bedre.
Som jeg ser det, er det største problem, at der endnu ikke er god nok økonomi i vindmøller.
I et kapitalistisk samfund er alt andet bare noget hønsesnak, ligesom dengang braklægningsstøtten til landbruget pludselig blev begrundet som et hensyn til miljøet.
Virkeligheden var, at den blev indført, fordi EF havde overskudslagere af korn og derfor måtte betale landbruget for at få produktionen skåret ned.
I dag stiger kornpriserne, fordi markedet ikke mere er overmættet, og i dag får landbruget lov til at tage arealerne i brug igen.

Når der sker noget eller ikke sker noget i det her samfund, så skyldes det næsten altid noget med penge.
Jeg har f.eks. også kun sjældent hørt, at en nødvendig motorvej er blevet aflyst, fordi den støjer eller ikke pynter.

Samsø er heldigvis et godt eksempel på, at man kan lære at blive glad for vindmøller.
Men deres halmafbrænding er jeg nok ikke så imponeret af.
Halmfyr er endnu lidt billigere i drift end varmepumper, og derfor bruger de dem selvfølgelig.
Men varmepumper trukket af vindmøller betyder mindre CO2-udslip og mindre belastning af dyrkningsjorden.

Hvilke naturmaterialer, der skulle slippe op, fordi Danmark bygger mange vindmøller, ved jeg ikke.
Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet. :-)