Læsetid: 3 min.

Feminismen er problemet - ikke løsningen

Feminismen siger ikke, at nogle mænd er undertrykkere - den siger, at alle mænd er undertrykkere
Feminismen vil have mindre forskel mellem kønnene, og det er netop den ringe forskel, der er problemet, skriver dagens debattør.Arkiv

Feminismen vil have mindre forskel mellem kønnene, og det er netop den ringe forskel, der er problemet, skriver dagens debattør.Arkiv

16. februar 2008

Feminismen er en fortælling om, at mænd er skyld i de problemer, som kvinder eller hele samfundet står over for. Det er en besnærende tanke for kvinder - de får rollen som uskyldige ofre, og al skyld lægges hos modparten. Men denne tankegang har ført til, at de europæiske befolkninger ikke længere reproducerer sig selv. Det lave børnetal gør det nødvendigt med indvandring fra fremmede kulturer, hvis kvindeundertrykkelse er mange gange værre end hvad vi nogensinde har kendt i Europa.

Problemet beskrives af Mette-Line Thorup i Information 8. februar. Men Thorup mener, at løsningen er endnu mere feminisme - altså endnu mere af den ideologi, der har skabt problemet. Derfor er en replik nødvendig.

Thorup skriver, at så længe vi knokler løs, vil fødsels-tallet med garanti ikke stige. Derfor vil hun have sænket farten på arbejdsmarkedet. Men det betyder at sænke levestandarden, og dét er politisk set uladesiggørligt. Pasningsgaranti for børn har vi allerede. Og øget barselsorlov til mænd batter ikke rigtig - det ser vi i Norge og især i Sverige. I øvrigt viser statistikken, at højtuddannede kvinder og kvinder på topposter i gennemsnit får færre børn end andre - det er uheldigt af flere grunde. På det strukturelle plan synes ingen udveje altså at føre til en løsning.

Biologien siger

Feminismen vil have mindre forskel mellem kønnene, og det er netop den ringe forskel, der er problemet. Biologien siger desværre, at uden tilstrækkelig forskel mellem kønnene bliver der sat for få børn i verden. Thorups tal bekræfter det også - dé europæiske lande hun nævner, hvor lønforskellen er meget lille, er netop lande med meget lave fødselstal. Og omvendt - hvis man vil se rigtig høje børnetal, skal man gå til kulturer med ekstrem uligevægt mellem kønnene.

Konklusionen af dette kunne være, at vi skal have mindre ligestilling. Det er dog en uvelkommen tanke - vi kan ikke med vilje ønske en uretfærdig verden.

Jeg mener, at vi hellere skal finde løsningen et helt andet sted, i vores sind. En forandring i vores sind vil måske være tilstrækkelig virkningsfuld til, at børnetallene kan genoprettes, uden at vi giver køb på kønnenes ligeberettigelse.

Hvordan det?

Mine egne konklusioner om kvinders lyst eller ulyst til at føde børn har jeg redegjort for på tryk andetsteds. De siger, at datterens forhold til faderen er afgørende, og det forhold styres af moderen. Hvis moderen tænker negativt om faderen og viser det, så indpodes et negativt billede af faderen i datterens livsopfattelse. Feminismen har gjort det meget lettere og mere legitimt at tale dårligt om far. Nu kan han få skylden for næsten ethvert problem, som mor måtte have. Når datteren lægger øre til det, mister hun tilliden til mænd generelt, for far er modellen for alle mænd. Ingen jævnaldrende mand kan ændre på det.

En undskyldning

Begge køn skal lære at tænke anderledes. Mor og datter skal bevidstgøres om det forkerte i at give mænd skylden for alt. Mænd skal erkende, at de fleste kvinder mister lysten til sex og børneavl, hvis mændene er pæne og skyldbevidste og forsøger at være til behag. Feminismen siger ikke, at nogle mænd er undertrykkere - den siger, at alle mænd er undertrykkere, at den pæne mand stort set ikke er bedre end de andre. Hvis en mand tager den fremstilling for gode varer, må han nødvendigvis gå rundt resten af livet som en stor undskyldning for, at han er til stede i verden. Ingen kvinde kan elske den mand, der bliver resultatet af den proces. Også på den måde er feminismen ødelæggende på det mentale plan.

Kåre Fog er biolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Feminismen er en fortælling om, at mænd er skyld i de problemer, som kvinder eller hele samfundet står over for."

Forkert præmis. Dette er hvad feminisme går ud på: at jeg som kvinde ikke er begrænset af min evne til at få børn. At jeg har lige så mange muligheder som mænd.

Jeg kan, hvis jeg vil, endda helt lade være med at få børn! Lige som nogle mænd aldrig får børn. Og det er ikke noget problem. Vi skal nok klare os uden børnefødsler. Heldigvis har vi jo indrettet samfundet sådan, at det ikke behøver at være vores egen familie, der tager sig af os. Vi kan passe hinanden, os der er tilbage. Den sidste slukker lyset. Det er helt OK med mig.

Man kan ikke lade være med at bide mærke i at SKYLD igen og igen optræder som et altomvandrende mareridt for det moderne afkristnede menneske.

"sanuk, subai og saduak" - sjovt, afslappet og ukompliceret - det er sådan livet bør være - siger thailænderne.

Men heller ikke de har det altid lige sjovt...

Kåre Fogs logik er følgende: kvindefrigørelsen har medført et fald i antallet af børnefødsler hvad igen medfører at vi må acceptere indvandring af befolkningsgrupper som er kvindeundertrykkelse - derfor skal vi afskaffe kvindefrigørelsen for at beskytte os mod de kvindeundertrykkende indvandrere...

Hvorfor er det i øvrigt kun kvinderne, der har ansvaret for at der fødes færre børn? Hvor mange moderne vestlige mænd er interesseret i at være far til 5-10 stk. børn?

Og hvorfor skulle kvinderne få lyst til at føde flere børn hvis vi fratager dem kvindefrigørelsen? Når kvinderne i den tredie verden får flere børn end kvinderne i vesten så kunne det jo også skyldes, at de tvinges hertil fordi de ikke har adgang til prævention og abort. Så måske Kåre skulle alliere sig med Paven...?

Jeg griner altid når biologer siger "Biologien siger". For det gør den jo netop ikke. Biologien viser os alle mulige forskellige måder at takle biologiske konstellationer på. Der er ikke een fast formel på f.eks. hvem der passer børn og hvordan det gøres etc. - snarere tværtimod.

Og så kommer biologen og siger, at der skal være mere forskel mellem kønnene for at befordre tiltrækning mellem mand og kvinde - altså at forstå som tiltrækning, der resultere i børn. "Mænd skal være mænd" og kvinder/døtre skal lære (?) at værdsætte dem. Kvinder (og deres døtre) skal genopdrages! - Nå ja, bevidstgøres, men det er genopdragelse der menes, for kvinder (og døtre) skal genfinde den rigtige mand og reetablere billedet af ham korrekt i deres bevidsthed.

Og mænd må endelig ikke falde i den forkete grøft og mener at det måske kunne være, at nære relationer til deres børn er et plus - næ, nej - det betyder sænket levestandard.

Jeg bliver så træt, når jeg er færdig med at grine. Og jeg får også lidt ondt at den mandlige (selvfølgelig) biolog. For han har vist ikke forstået en pind ...

Jeg mener man bør passe voldsomt på med at sætte ordet 'feminisme' i bestemt form, for jeg tror ikke der findes nogen der har styr på alle de forkellige afarter af feminisme der findes.
Når det er sagt må jeg erklære mig enig i at feminisme ikke kan være et mål. Feminisme er skabt som en antitese til et patriakalsk samfund, og der ligger derfor i selve betegnelsen en naturlig, men i sidste ende urimelig skævridning i forhold til kønnene.
Med hensyn til biologien, så omfatter den vel også intellektet, og jeg er ret overbevist om at man ikke kan beslutte sig gennem en sådan problemstilling som her nævnes.

"Kåre Fog er biolog"

- står der sørme - og "ufrivilligt(?) komisk kunne man fristes til at tilføje.

"Mænd skal erkende, at de fleste kvinder mister lysten til sex og børneavl, hvis mændene er pæne og skyldbevidste og forsøger at være til behag."

Øhhmm, jeg tror ikke du behøver at bekymre dig kære Kåre Fog, det er vist ikke lige det, der er problemet. Mændene - pæne og skyldbevidste - hvor henne? På Mars? Det er vist ikke lige det der trykker mænd af vore dage i vores samfund.

Men hvem gider forsørge en kæmpe børneflok?

Kære Fog, det er ikke kun kvinderne der ikke gider have alle de børn, det gider mændene såmænd heller ikke.

Artiklen giver slet ikke mening - feminismen er skyld i øget indvandring af folk fra kvindeundertrykkende kulturer, for at undgå det skal vi afskaffe feminismen??? - og lære vores døtre at have mere respekt for deres fædre så de får mere lyst til sex - så de kan føde nogle flere børn....!!!!!

YEERKK!!!! - Er der mon andre end mig der mister lysten til sex bare ved at læse udtrykket "lyst til børneavl"?

Stakkels Kåre Fog, biolog

traveler

Det var nu egentlig biologer - uanset køn ... Og hvis jeg har et problem med nogen - så må det nok være mænd/kvinder der vil tage patent på hvordan forholdet mellem mænd-kvinder/kvinder-mænd (og for den sags skyld mænd/mænd kvinder/kvinder) skal være.

Et godt grin er aldrig at foragte - der er den efterfølgende grædetur der er problematisk :-)

Hele problemstillingen er jo forkert: problemet ligger i, at vi fejlagtigt opfatter virke på arbejdsmarkedet som frigørelse - men det er jo tværtimod! Frihed er at kunne bestemme over sine ressourcer selv, ikke blot at kunne vælge, hvem man skal underlægge sig.
Derfor er der betydelig mere frihed i at kunne bevæge sig udenfor arbejdsmarkedet - som kvinder bedre kunne tidligere. Hvis der skal være lighed, skal det være lighed til dén tilværelse fremfor lighed til tom dyrkelse af intetsigende ambitioner.

Spar os for Fogs lommepsykologi.
Ligestilling forudsætter ikke at mænd skal være "bløde" eller "umandige". I kan være nøjagtigt som I vil, hver især.

Kvinder ønsker børn, men de benhårde realiteter er at vi generelt ikke har lige muligheder med mændene på jobmarkedet, hvis vi samtidig vil have børnene. Der er selvfølgelig undtagelser, men det er ikke realistisk for de fleste. Derfor må vi enten vælge de relativt lavtlønnede kvindefag, hvor det er accepteret at børn har brug for tid sammen med voksne, eller vi må vælge børnene fra fordi det simpelthen ikke er muligt hvis man vil have de fede stillinger. Og det gælder for både kvinderne og de (få) mænd, der gerne vil tage sig af deres børn.

Hvis det er så skidevigtigt for samfundet at opfostre børn, som man siger, hvorfor har mændene så ikke forlængst tilkæmpet sig retten til at være sammen med deres børn? Vaske deres bleer, købe ind til dem og være hos dem når de er syge? Hvorfor er det ikke prestige på direktionsgangen eller i smedeværkstedet at tage omsorgsdage?

Hvorfor skal man som kvinde i et næsten hvilket som helst job være angst for at få børn? Fordi man risikerer at blive fyret (jo, der er mange finurlige begrundelser) eller derangeret til det kedeligste arbejde. Fordi de mandlige kolleger skøjter uden om og overhaler mens man er på barsel.

Hvorfor skal kvinder altid bevise at vi er særligt dygtige, når vi bevæger os ind i mandsdominerede fag hvor det vrimler med middelmådigt begavede mænd (og tak for det, det er ikke nedsættende ment). Jeg taler blot for at vi også ind i mellem må være almindeligt begavede på alle områder og ikke absolut skal være teflon-super-over-effektive for allernådigst at slippe for at høre at man er valgt pga. "positiv særbehandling".

Så længe arbejdsmarkedet er indrettet på denne måde, så er der ikke ligestilling, dvs. lige muligheder for alle.

Det handler selvfølgelig også om biologi og psykologi, men jeg mener at det er arbejdsmarkedets indretning, der først og fremmest skal ændres. Det er sært så træge mændene er, når det gælder om at få deres arbejdsforhold ændret så de får mere tid til deres børn. Det er trist at det er så nemt lukke debatten ved at råbe "feminist", når talen falder på lige muligheder for begge køn.

Uha da, Rolf Rasmussen. Hvad mener du med det? Jeg spørger bare hvordan vi får mere ligestilling på arbejdspladserne mht. tid til at passe de børn, som alle jo gerne vil have.
Kom igen...Hvis det ikke er et rent privat anliggende?

Mænd gider ikke få børn sammen med snøftende offerrolleprægede kvinder.
Hvem tør overlade ansvar for børn til dem. For NÅR forholdet ryger sig en tur får kvinden som regel forældremyndighed over børnene. Ledt mere reel ligestilling vedr. tildeling forældreansvar/myndighed kunne være en del af løsningen, f.eks. ligelig forældremyndighed fra (før) barnets fødsel!

(Lige for en sikkerheds skyld, inden de kvindlige debattører afsikrer pistolen: jeg har ikke selv oplevet at blive skilt og "miste" barn/børn. Og i 70'erne var jeg ved at dø af grin over den "historisk overførte mandlige undertrykkerrolle" visse (mange) kvinder påduttede mændene - måske derfor har jeg overlevet :-)

På verdensplan udfører kvinderne godt 80% af alt arbejde, men ejer knap 2% af alle værdier. Hverken i DK eller andre lande indregnes husarbejdes, inkl. børnepasningen, lektiehjælp m.v., i BNP'et - en kæmpe arbejdsbyrde som hovedsagelligt udføres af ulønnede kvinder. Mange andre uretfærdigheder ml. kvinder og mænd kunne nævnes, bl.a. på det danske arbejdsmarked, som basis for feminismens rimelighed, og m.h.t. det lave fødselstal i mange vestlige lande spiller ovennævnte ulighed mellem kønnene en væsentlig rolle. Øvrige forhold, den seksuelle frigørelse, antikonception og abort, er mere sandsynlige årsager til den lave fødselsrate end evt. unge kvinders fjendtlige følelser overfor det modsatte køn.

Rikke
"...Mange andre uretfærdigheder ml. kvinder og mænd kunne nævnes, bl.a. på det danske arbejdsmarked, som basis for feminismens rimelighed..."

Hvilke uretfærdigheder på det danske arbejdsmarked?

Mener du barselsorlov, børnecheks, forældreorlov, kommuners løn til den af forældrene der vælger at passe egne børn, pasningsgarantier, o.s.v.?

"Mænd skal erkende, at de fleste kvinder mister lysten til sex og børneavl, hvis mændene er pæne og skyldbevidste og forsøger at være til behag."
Kåre FOG

Sikke noget fucking VRØVL!!!!!!

hvad mener du KÅRE ?

At kvinder bevarer lysten til sex og børneavl hvis manden er grim og voldelig og forsøger at være til ubehag ?????

Du er da langt ude...

Kåre Fog skriver at

"Feminismen har gjort det meget lettere og mere legitimt at tale dårligt om far. Nu kan han få skylden for næsten ethvert problem, som mor måtte have."

Det er rigtigt.

Et rigtig godt eksempel på det er da Elonora Kristina Skov nedgjorde Niels Barfoed som en gammel hvid mand på DR2.

Hun gjorde det så selvfølgeligt, som om det at være gammel, hvid mand i sig selv er et problem. Det er det dog ikke og jeg er godt træt at kolde nedladende feminister som Elonora Kristina Skov og f.eks. Rikke Andreassen. De kommer til at fremstå som mandehadere uden nuanceret viden og indsigt i andet end egne præferencer.

Feminismen har med disse snæversynede beton damer taget overhånd og er blevet hadsk overfor især hvide mænd, så derfor skal feminismen også have modstand.

Godt gået Kåre Fog.

Netop KK

Børn er så temmelig almindelig en forteelse, men børn er - desværre - også blevet tingsliggjorte og er blevet statister i forældrenes selvrealiseringsprojekt og stræben efter anerkendelse og identitet og status. Stakkels børn!

At mennesker reproducerer sig er ingen nyhed :-) Det er såre almindeligt, så almindeligt, at man indimellem selv forglemmer man har været barn ;o)

Håndbog i ligestilling.

1) Biologiske argumenter er virkelig ikke særlig interessante i kulturel diskussion.

2) Folk der vil kønskæmpe bedes finde en boksearena. Feminister, maskulinister, gamle sure mænd og damer - væk med jer. Hvis man vil ligestilling så lad være med at gøre kønnet til noget vigtigt. Meningen er vel at kønnet så vidt muligt skal være ligegyldigt og ikke-bestemmende for vores færden i samfundet. Kønsroller i min privatisfære er mig og min sfæres sag og lad være med at blande dig. Jeg ønsker heller ikke at blive indblande i din.

2a) Kønsolidaritet er ikke en del af reel ligestilling. Tilslutter man sig udsagn som "der er et specielt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden- og der er hedt" og lignende så hop over i boksearenaen og lad være med at sige at du arbejder for ligestilling. Du er ikke ansvarlig for at nogen som tilfældigvis har samme køn som dig opfører sig på en speciel måde - lige gyldig om det er godt eller dårligt.

3) Ligestilling er at blive stillet lige og have lige rettigheder. Hvis der er en overrepræsentation af et køn, lyshårede, skæggede etc der opfører sig på en bestemt måde er ikke ensbetydende med at der ikke er ligestilling. F.eks. hvis der er et flertal af kvindelige lærere, mandlige klejnsmede eller blonde kosmetologer kan det godt være at de af en eller anden grund helt frivilligt har en større tendens til at synes at det er et sjovt job.

4) Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at køn ikke blive indblandet hvor det ikke hører hjemme. Det kan også dreje som om hudfarve, alder, højde, hårfarve etc. Inden man stirrer sig blind på kønsligestilling for et givent område, kan det ofte være sundt at kigge på andre features. Eksempelvis viste en undersøgelse på Island at hårfarven havde mere at sige end kønnet, når man så på lønforskelle.

Jeg er delvis vokset op i et 70-bofællesskab med flæbende, bløde mænd og mandhaftige kvinder med hår-bleer og fornuftigt fodtøj. Siden da har jeg flere gange fået bekræftet gamle mistanker: Mange af de mænd, der dengang hyldede kvindefrigørelsen og revolutionen, men som i dag går i habit og bliver klippet regelmæssigt, har siden da indrømmet overfor mig, at de dengang udelukkende indtog den progressive rolle, fordi der var mere fisse i det.

Stakkels borgerlige mænd i 70erne.

Må jeg ikke erindre Kåre Fog, biolog, om at italienske unge kvinder kun får ca. 1,1 barn pr. kvinde, mens svenskerne og nordmændene - og danskerne -får over de ca. 1,1 barn pr. kvinde. Danskerne får ca 1,8 barn, mens svenskerne vist får lidt flere...

Pointen er selvfølgelig den at Italien har en stor køns-adskillese stadigvæk mellem kønnene, og det samme har Japan. I både Japan og Italien daler fødselstallet drastisk, ganske enkelt fordi de moderne højt-uddannede kvinder ikke vil have børn, da de mener, de hindrer en karriere. Herhjemme, med feminisme og ligestilling, er det lykkedes vor vor justitsminister Lene Espersen både at gøre karriere og få børn.

Desuden begår Kåre Fog den klassiske biolog fejl at antage at folk får børn, fordi mændene siger de skal. I klassiske bondesamfund kan der være noget om dette, men som oftest er grunden til at folk får mange børn i traditonelle bondesamfund ganske enkelt den, at det simpelthen er en livs-nødvendighed for dem at få mange børn, da de har så har nogen til at hjælpe sig på gården til daglig, og også nogen til at forsørge sig, når de bliver gamle. [Det er faktisk dette traditionelle bondesamfund danskerne har bygget velfærds-staten på...].

Og nu har jeg altså hørt om at biologen siger noget som helst...biologer siger meget...

Og nu har jeg altså hørt om at biologen siger noget som helst...biologer siger meget...

Ja, det er altid godt at bruge biologien som argument.

Da biologens påstand er, at "Biologien desværre siger, at uden tilstrækkelig forskel mellem kønnene bliver der sat for få børn i verden." er det måske værd at nævne, at feminister angiveligt har gjort sig tanker om biologi og fødseltal.
I en anmeldelse fra 1982 af Betty Friedans "Næste fase" fremgår, at feministen Betty Friedan skulle have tænkt følgende:
"Det som i dag bekymrer mig, er de oprivende konflikter som unge og ikke så helt så unge kvinder står overfor - eller fornægter - mens de løber om kap med den biologiske tid som 35-årige, 36-årige eller 40-årige, og ikke kan 'vælge' at få et barn."

Derimod er der vist ikke meget biologi i Drude Dahlerups afsluttende spørgsmål:
"Men var det ikke netop styrken i 1970'erne, at kvinder skabte en kvindebevægelse for kvinder? At kvinder tog udgangspunkt i kvinders situation, og ikke abstrakt i menneskenes sag, eller hjemmenes eller børnenes?
Det er mere noget med, at kvinder lader andre om det abstrakte.

Bjarne F. Nielsen

Kåre Fog

Din artikel er måske også en reaktion på "Apropos Er feminis-
men skyld i færre børn?" her på Information den 8. februar 2008.

Du har her isoleret en af flere årsager til den lave fødselsrate:
feminismen i kvindens sind.

Mekanismen er, at feministiske mødre har et negativt syn på
alle (!) mænd og derved overføres det negative syn til døtre, som
så får færre børn. Og du advarer og ser feminismen som under-
trykkelse af egen biologi, og det er uheldigt for et samfund med
lav fødselsrate. Som det danske. Og som jeg forstår argumenta-
tionen.

Jeg anerkender i øvrigt det tiltagende velfærdsproblem med
færre unge og flere ældre, men det er ikke mit ærinde her.

Du har som biolog tillagt feminister et negativt syn på alle mænd.
Det er debatskabende retorik. Men du skyder på feminismen,
og dermed atter på kvinden, der let påduttes en underlegenheds-
følelse. Måske endog skyldfølelse over eget køn. Andre i tråden
hævder det samme. Du fremkalder let modvilje, trods hensigt.

Du kunne have underbygget argumentationen med fremlæggelse
af nogle få tal. Selvom tal og humanister godt nok ofte et nervøst
forehavende!

Er der 1.000 feministiske mødre i DK med et sådant arve-syn?
De får måske 900 børn og ikke cirka 1.800, som andre kvinder
i snit.

De måske 900 færre børn skal så sammenlignes med de cirka
40.000 børn, der årligt fødes i DK. Om jeg ellers husker bare
nogenlunde rigtigt. Jeg har søgt på "Danmarks Statistik" uden held.

Er de måske 900 færre børn skræmmende få eller mange? Kom
med et bud.

Med venlig hilsen

Jeg har søgt på "Danmarks Statistik" uden held.

Jeg gættter på, at man skal søge på "levendefødte".
http://www.rolf-r.dk/artikels/foedseltallet_1974-2007.jpg
Tallene viser et fald i fødseltallet i 70'erne med et minimum i 1983 med ca.52000 fødsler. Herefter kommer en stigning indtil midt i 90'erne med et maximum på ca. 70000. Tallet synes senere at have stabiliseret sig, men med en nedadgående tendens, ved ca. 65000.

Kære Kåre Fog

Det er prisværdigt, at du forsøger dig med en sagligt funderet diskussion her på en Information blog, men som du sikkert har opdaget, er du havnet i et reservat for personer med ”rigtige meninger” - og så til fanden med saglighed og biologi.
Kendskabet til biologi, adfærdsforskning for ikke at sige hjerneforskning er enten fraværende i disse kredse, eller også negligerer man det, fordi det ikke passer ind i ens egen (køns)politiske overbevisning. Som her.
Det eneste du kan trøste dig med er, at biologien og virkeligheden nok ikke lader sig påvirke af alle de ”rigtige meninger” her på bloggen. Jeg vil foreslå, at du lige som jeg vælger at more dig over indlæggene. Det er lidt lige som dengang med Lysenko (en sovjetisk ”genforsker” og politisk charlatan. Sagt til dem, der ikke ved det).
Man kan kun forundre sig over, at politisk betinget vås bliver taget alvorligt. Men ønsket om at tro på noget frem for at acceptere en videnskabelig baseret sandhed, ligger sikkert dybt forankret i mange menneskers ”religiøse gen”. Ak ja...

Bjarne F. Nielsen

Rolf Rasmussen

Tak for hjælp! Der var en rigtig dum fejl i nederste del min
forrige kommentar.

Kåre Fog får så stillet spørgsmålet:

----

Er der 1.000 feministiske mødre i DK med et sådant arve-syn?
De får måske 1.000 børn og ikke cirka 1.800, som andre kvinder
i snit.

De måske 800 færre børn skal så sammenlignes med de cirka
35.000 børn, der årligt fødes i DK.

Er de måske 800 færre børn skræmmende få eller mange?

Kom med et bud.

----

Jeg regner nu ikke med svar! Det er vist muligt at skønne sig
frem til et tal. Men det er Kåre Fogs problem.

Med venlig hilsen

Jeg ved faktisk noget om biologi, hjerneforskning og adfærdsforskning. Og jeg er træt af diverse biologer, som altid synes at ville belære os mennesker om, hvad der er naturligt ud fra nogen opdagelser som antropologen Richard Leakey gjorde for mere end 50 år siden i Afrika's jungle ang. chimpanser og gorillaer mv. osv.

Jeg er også træt af Lone Franks m.fl. stædige insisteren på at vi er vores hjerne, og at mennesket kun er ren biologi. Dette er altså ren og skær scientisme, altså at gå ud fra kun det som kan påvises naturvidenskabeligt er korrekt, og rigtig viden. Og så afskære totalt alle forklaringer på, hvorfor mennesker opfører sig sådan som de gør. Evolutionsbioler m.fl. tror åbenbart, at det eneste der gælder for folks adfærd er at reproducere sig selv - en noget vulgærdarwinistisk tankegang vil jeg mene.

Jeg er desuden også så gammel så jeg kan huske både 1970erne, 1980erne og 1990erne. Og også hvordan videnskaben stort set er gået fra at det er samfundets struktur der bestemmer det hele til at være det enkelte individ og det enkelte gen, der bestemmer det hele i 1990erne over til at det NU åbenbart er hjeren, som bestemmer det hele. Og jeg undrer blot på, hvad mon det næste mon bliver, naturvidenskaben udråber til at være til den næste åbenbaring i form af at dette HER, det ved vi bestemmer alting i denne verden. Og da især hvordan mennesker opfører sig...

Det er jo interessant at hvis man laver ganske små forsøg med f.eks. 100 mænd og 100 kvinder så finder man en masse forskelle, men hvis man laver store forsøg med 10.000 mænd og 10.000 kvinder, så er der større variation og spredning indenfor kønnene end der er mellem kønnene.

Hele Kåre Fogs præmis er forkert - og det er den af den ganske simple grund at her i Norden er børnetallet faktisk ret højt for det man normalt omtaler som den industrialiserede verden, mens det faktisk er ret lavt i både Japan og Italien som altså ikke kan bryste sig af være særskilt femistiske, hverken i tankegang eller på anden måde. Da jeg gik i gymnasiet, lærte jeg i 2.g. i geografi, at folk havde mange børm, fordi de var fattige - af de grunde jeg stillede op i mit indlæg.

Må jeg ikke også erindre jer alle om at mennesket netop er et menneske, fordi det har (iboende?) trangs til at sætte sig udover naturtvangen. Og dermed kan vi altså også som mennesker vælge at udligne køns-forskellene, hvis vi vil, uanset om vi anser dem for socialt konstruerede eller biologiske.

Må jeg ikke også erindre jer alle om at en vis antroplog engang for nogle år siden rent faktisk fandt ud af at unge hanner er de første til at tage nye metoder og ideer til sig, mens ders gamle sure fædre sidder med sølvstriberne i et hjørne får sig selv - og surmuler. Og at de unge hanner bliver opmuntret til dette af deres mødre. Hvis nu Richard Leakeu havde opdaget dette i 1950erne, og ikke havde haft så travlt med at få passet gorillaernes eller chimpansernes adfærd ind i menneskelige termer, der passede til hans egen (og kulurens) forestillinger om, hvordan mænd, kvinder mv. er (naturligt), ja så meget jo nok anderledes ud...

Og mht. den menneskelige hjerne er der kun een ting at sige: Der er så mange beviser på at hjernen er plasticerbar og ændres når den bliver brugt, så man kan ikke bruge hjernestudier til noget som helst, da de bare bekræfter det vi allerede ved - ganske enkelt fordi hvis en kvinde er blevet opdraget til at tænke logisk og en mand blevet opdraget til at tænke følelsesmæssigt, ja så vil det slå ud i sådan en test, da hjernens områder jo formes og udvikles af efter hvor meget vi mennesker bruger de forskellige centre i hjernen. Musikere har f.eks. et større område end andre i de centre af hjernen som bl.a. står for kommunikation (mener jeg det er).

/Karsten

Må jeg ikke også erindre jer alle om at en vis antroplog engang for nogle år siden rent faktisk fandt ud af at unge hanner er de første til at tage nye metoder og ideer til sig, mens deres gamle sure fædre sidder med sølvstriberne i et hjørne får sig selv - og surmuler. Og at de unge hanner bliver opmuntret til dette af deres mødre.

Det må du gerne.
Men der er vel også grund til at bringe i erindring, at unge hanner ikke er modtagelige for ideologi.

"Feminismen har gjort det meget lettere og mere legitimt at tale dårligt om far. Nu kan han få skylden for næsten ethvert problem, som mor måtte have."

De reaktionære holdningers indmarch i debatten har gjort det meget lettere og mere legitimt at tale dårligt om feminismen. Nu kan den få skylden for næsten ethvert problem, som samfundet måtte have.

"Feminismen siger ikke, at nogle mænd er undertrykkere - den siger, at alle mænd er undertrykkere, at den pæne mand stort set ikke er bedre end de andre."

Mange reaktionære personer siger ikke, at enkelte feminister er radikale mandehadere - den siger at feminismen som sådan er mandefjendsk, at den velinformerede feminist der mener at både mænd - men i størst grad kvinder - undertrykkes af specifikke elementer i samfundets indretning og de kognitive strukturer, ikke er bedre end de andre.

De reaktionære holdningers indmarch i debatten har gjort det meget lettere og mere legitimt at tale dårligt om feminismen.

En udmærket iagttagelse.
Engang risikerede man, at ungerne blev mobbet i skolen, hvis man svarede feministerne igen.

Jeg gad vide hvor mange enlige mødre der sidder her og hygger sig med ordkløveri og udenomssnak...!
Feminisme handler også om KØN. Altså hvordan definerer du dig selv i forhold til det køn du har. Agerer du FRIT i verden? Har du de samme MULIGHEDER som din partner eller din nabo og har det noget med dit køn at gøre? Feminisme er for alle. Af alle køn. Det er ikke en krig mellem kønnene, men et fælles arbejde mod mere frihed.

Er jeg den eneste her som mener at feminisme er anti-sexisme og ikke anti-manchauvinisme?

Det synes jeg er et meget centralt spørgsmål i denne debat. Fordi folk opfatter feminisme som en særskilt ting, der var en der kom ind på det, men jeg synes det er en meget gammeldags og reaktionær opfattelse af feminisme som bliver lagt for dagen her.

kommer det fra en ung han og feminist (16 år) proppede med ismer.

Er jeg den eneste her som mener at feminisme er anti-sexisme og ikke anti-mandchauvinisme?

Er der en feminist til stede, der kan besvare den unge mands spørgsmål ?

Problemet er ikke feminisme. Jeg er selv mandlig feminist og administrator på www.patdebat.tk. Problemet et 'radikal' feminisme, altså når feminisme bruges som middel til at stå over mandekønnet. Pointen med ligestilling skal findes i ordet. Det er ikke en decideret kønskamp - det er en kamp for at afslutte den nuværende kønskamp. Den biolog må have fået kaffen galt i halsen, eller også er han simpelthen en indebrændt mandschauvinist. Det er selve undertrykkelsen vi skal frigøre os fra. Som socialist mener jeg at vi alle mere eller mindre er undertrykkere. Bare vi bruger ord som kælling og luder, bidrager vi til opretholdelsen af et strengt kønskodeks hvor kønsrollerne er fastlåste og kvinderne er undermennesker. Man kan undertrykke på mange måder: gennem racisme, fascisme, mandschauvinisme, kvindechauvinisme, nepotisme, zionisme, vandalisme, utilitarisme, totalitarisme, terrorisme, antisvedisme, subjektivisme, egoisme, stalinisme, maoisme, monoteisme, ateisme, skandinavisme, shiisme, sexisme, heterosexisme, sadisme, tortur, royalisme, konservatisme, protestanisme, katolicisme, socialisme, liberalisme, populisme, perfektionisme, patriotisme, parlamentarisme, (ny)kolonialisme, (ny)nazisme, nihilisme, nationalisme, narcissisme, moralisme, militarisme, lobbyisme, kynisme, kommunisme, kommercialisme, kapitalisme, kannibalisme, individualisme, imperialisme, føderalisme, fundamentalisme, formalisme, feudalisme, fanatisme, etnocentrisme, xenofobisme, ekstremisme, eksorcisme, dogmatisme, determinisme, despotisme, centralisme, bureaukratisme, betonkommunisme, antisemitisme, amerikanisme, absolutisme osv. osv.

@Rolf
Ordet stodder er lige så vel som kælling et sexistisk udtryk, og det er dét der er det største problem i samfundet foruden at kvinder ikke får 100% ligeløn med mænd.

Sider