Kronik

Kameraovervågning mindsker ikke kriminaliteten

Der er ikke noget i vejen med at have overvågningskameraer på steder, hvor der er begrundet mistanke om kriminalitet, men der er ikke noget, der taler for generel overvågning af gader og stræder
Et Big Brother-samfund er ikke det, vi normalt forbinder med Danmark, som er kendt for at hylde friheden og demokratiet.

Et Big Brother-samfund er ikke det, vi normalt forbinder med Danmark, som er kendt for at hylde friheden og demokratiet.

Benjamin Kürstein

5. februar 2008

Winston sad i sit sædvanlige hjørne og stirrede ned i et tomt glas. Nu og da så han op på et kæmpemæssigt ansigt, der iagttog ham fra væggen overfor. BIG BROTHER IS WATCHING YOU, stod der.

I George Orwells fremtidsgyser 1984 skildres et samfund, hvor Big Brother kontrollerer alt. Alle steder er der installeret højteknologiske maskiner, der pejler folks tanker og ser deres opførsel. På gaderne er der spioner fra Partiet, der holder øje med, at alle opfører sig, som Partiet ønsker. På skræmmende vis beskriver bogen, hvor galt det kan gå, hvis det totalitære regime tager overhånd. Hvis mennesket aldrig er alene, aldrig er privat. Hvis Big Brother holder øje med os, ligegyldigt om vi børster tænder, piller næse eller - går i byen i København, for den sags skyld.

Debatten om mere overvågning i byerne kører på sit højeste i disse uger. Knivoverfaldene i nattelivet skræmmer os, og i magtesløshed råbes der på mere videoovervågning. Der er bare denne lille detalje: Kameraovervågning af centrale byområder mindsker ikke kriminaliteten. Det er konklusionen i en stor international undersøgelse, som er lavet på baggrund af 22 videnskabelige undersøgelser af kameraovervågning i by-kerner fra hele verden. Ikke desto mindre vil Danmarks justitsminister og Københavns overborgmester have sat flere overvågningskameraer op i vores hovedstad. Lene Espersen og Ritt Bjerre-gaard har naturligt nok et behov for at vise handlekraft oven på de seneste ugers mange knivoverfald i København. Og med drabet på den 19-årige Anton Nije på Strøget i København som det tragiske vendepunkt kom der for alvor fokus på kameraovervågningen. For takket være et overvågningskamera i en forretning kunne politiet hurtigt finde frem til gerningsmændene. Hvis vi sætter flere kameraer op i København, er det altså for at hjælpe politiet i opklaringsarbejdet. Ikke for at komme kriminaliteten til livs.

Hurtige løsninger

De seneste års håndtering af voldsforebyggelsen vidner om, at det netop ikke er de langsigtede, forebyggende strategier, der er blevet prioriteret højest. Tværtimod er det ene voldsforebyggende initiativ efter det andet blevet lukket ned. I stedet er regeringen tyet til hurtige løsninger, der signalerer handlekraft og ansvar her og nu, men som ikke batter på den lange bane. Vi har fået overvågningskameraer, vi har fået visitationszoner, der har været frit-lejde-aktioner, og der er blevet lovet strengere straffe til voldsmænd.

Det er bare ikke de kortsigtede løsninger, vi har brug for. Der er brug for, at man går et skridt baglæns og spørger: Hvorfor har vi overhovedet disse knivoverfald? Hvordan kan vi forhindre dem, før de sker? Hvis man taler med de mennesker, der arbejder på gaden i København og har den daglige kontakt med nogle af de unge, der går med kniv, så er holdningen klar: Det hjælper ikke med overvågning og skærpede straffe. Der skal en holdningsændring til. Man skal lære de unge knivbæreres kodeks og sprog at kende, og man skal møde dem ansigt til ansigt og overbevise dem om, at det ikke er sejt at gå med kniv, at det ikke skaber respekt at bruge våben. Men det kræver, at man lærer dem at kende - og det gør man ikke ved at overvåge dem via et kamera på en husmur. Går man grundigt til værks, er problemet ikke løst hverken i dag eller i morgen. Men vil vi mere end at brandslukke, så er det det, der skal til.

Mere politi i gaderne

Man skal selvfølgelig heller ikke være en blåøjet humanist. Selvfølgelig er der også brug for handling her og nu. Man skal kunne gå i byen uden at behøve at frygte for, hvad der gemmer sig bag næste gadehjørne. Derfor skal vi have mere politi i gaderne. Man kunne for eksempel forestille sig, at man nedtonede politiindsatsen på Christiania og i stedet satte flere politifolk på gaden i Københavns indre by. Politiet har i lang tid prioriteret patruljeringen på Christiania unødigt højt. Faktisk viser beregninger, at hver enkelt christianit får næsten fire gange så meget 'politiopmærksomhed' som andre danskere. Det er på tide, at der prioriteres anderledes. Hændelserne i nattelivet taler deres eget sprog.

En anden god løsning vil være flere gadeplansmedarbejdere i bybilledet. Mennesker, som tror på, at deres indsats gør en forskel, og som er parate til at kæmpe for en fredeligere by. Heldigvis er der masser af den slags mennesker i vores samfund. Se bare på fakkeloptogene mod vold til ære for den knivdræbte Anton. Eller på facebook-gruppen 'Folk der går med kniv er idioter'. Det civile samfund vil gerne handle og agere. Denne handlekraft skal dyrkes!

Desværre gør man præcis det modsatte, når man i stedet for at sætte ind med forebyggende indsatser vælger at brandslukke. Man fratager borgerne deres ansvar i det civile samfund. Bare rolig, siger man, vi har sat kameraer op, der er styr på tingene. Big Brother is watching you. Den østlige del af Tyskland er et bevis på, hvad massiv kontrol og overvågning kan føre med sig. Her slås man stadig med DDR-fortiden, idet mange borgere slæber rundt på en bevidsthed om, at staten kontrollerer alt og sørger for alt. Det betyder, at ansvaret for næsten og det nære samfundsliv fordufter, og lysten til at engagere sig forvitrer. Når staten tager styringen, så forsvinder det personlige engagement. Følelsen af at man som enkelt borger har et ansvar for, at samfundet fungerer, forsvinder.

Jan Andreasen fra Københavns Borgerrepræsentation foreslår, at man som forsøg sætter overvågningskameraer op i udvalgte gader på Nørrebro. Hvis forsøget er en succes, skal også store færdselsårer som Nørrebrogade overvåges. Spørgsmålet er bare, hvad der er Jan Andreasens succeskriterium. Antal knivbærere i fængsel? Hvis politiet har pågrebet 25 unge mænd med knive, skal vi så belønnes med 10 kameraer på Nørrebrogade? Jan Andreasens forslag er ligesom partifællen Ritt Bjerregaards og justitsministerens udmeldinger ren og skær signalpolitik. Borgerne kan se, at politikerne tager sagen alvorligt, men problemet forsvinder ikke. Big Brother kan ikke standse en ung mand, der er i gang med at handle i affekt.

I affekt

For det er jo det, der sker. Knivene kommer ikke op af lommerne, fordi nogle unge mennesker har siddet derhjemme og planlagt det. De kommer op af lommerne når situationen er tilspidset, når de unge måske har taget stoffer, og når argumenterne er brugt op. Og som vi så i Anton-sagen fra Kongens Nytorv, så er argumenterne nogle gange brugt op, inden man har talt til 10. Mennesker, der handler i affekt, er altså fløjtende ligeglade med, om der hænger et kamera på muren bag dem. De vil bare vinde fighten her og nu. Og så tages de ultimative midler i brug, overvågningskamera eller ej.

Man får ikke de unge til at droppe knivene ved at sætte overvågningskameraer op. Hvad er så argumentet for at gøre det? En opklaringsprocent på 100? I så fald er det slet ikke nok at sætte kameraer op på Nørrebro og i det indre København. Så skal vi også gå i gang med at overvåge private hjem, for det er her, de allerfleste voldstilfælde og mord sker. For ikke at tale om overvågning af telefoner og computere - Så kan vi som i "1984" stille og roligt få den totale kontrol over landets borgere.

I det fjerne dykkede en helikopter ned mellem tagene; som en spyflue holdt den sig elegant svævende på samme sted og fløj så bort igen i en elegant bue. Det var politipatruljen, der spejdede ind ad folks vinduer.

Der er ikke noget i vejen med at have overvågnings-kameraer på steder, hvor der er begrundet mistanke om kriminalitet, eller hvor der er konkrete hensyn at tage. Som for eksempel uden for banker og natklubber eller på S-togsstationer. Men der er ikke noget som helst, der taler for generel overvågning af gader og stræder. For det første fordi det ingenting hjælper. For det andet fordi det er en indskrænkning af den personlige frihed. Og for det tredje fordi det skaber et billede af forholdet mellem borger og stat, som er ganske afskyvækkende. Et Big Brother-samfund er ikke det, vi normalt forbinder med Danmark, som er kendt for at hylde friheden og demokratiet. Skal vi ikke lade det være vores varemærke fortsat?

Ninna Thomsen er gruppeformand for SFi Københavns Borgerrepræsentation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ninna Thomsen skriver: "Hvis vi sætter flere kameraer op i København, er det altså for at hjælpe politiet i opklaringsarbejdet. Ikke for at komme kriminaliteten til livs."

Dertil kan man tilføje, at det politiet ønsker, er at kunne opsætte så gode kameraer at filmene skal kunne bruges som bevismateriale. Vores storbyer bliver omdannet til åbne fængsler. Bevisbyrden bliver vendt på hovedet: Hvor der før var sådan, at du var uskyldig indtil det modsatte var bevist, er det nu sådan, at alle er potentielt skyldige, det bliver op til dig selv hvis du mener at kunne bevise det modsatte. At stille sig op og sige, at øget kameraovervågning ikke gør noget, for jeg har ikke gjort noget, er altså et meget naivt standpunkt.

Ninna Thomsen gentager jo blot, hvad alle ved. At magtesløse, faktabenægtende politikere vælger at føre symbolpolitik, er heller ikke nogen nyhed.

M. B. Christensen stiller sig tilsyneladende tilfreds med et discountpoliti bestående af en enlig betjent på politigården, som i kraft af 20 kameraer opsat i den billige ende af Strøget og ved Nørrebro Station skal bidrage til, at politiet kan leve op til nogle mål om opklaring af et vist antal personfarlige forbrydelser.

Undskyld mig meget, men var det ikke oprindeligt - en gang for længe siden - meningen, at politiet faktisk skulle bidrage til at forhindre personfarlig kriminalitet eksempelvis gennem deres tilstedeværelse i gadebilledet?

Det er da et ærketypisk eksempel på politisk spin at fremture med et udsagn om, at kameraer kan bidrage til en højere opklaringsprocent, når sagen i virkeligheden handler om, at ordensmagten og politikerne tilsyneladende har opgivet ambitionen om, at politiet skal være til stede for at beskytte borgerne ved at forhindre og forpurre personfarlige forbrydelser. I stedet får vi så et automatisk discountpoliti, som takket være kameraer skal "levere beviser" på, at politiet faktisk lever op til nogle arbitrære, bureaukratiske resultatmål om antallet af opklarede forbrydelser, som intet har at gøre med den tryghed i hverdagen, som borgerne efterlyser.

Den foreslåede løsning har endda indbygget glidebane-potentiale, som vil blive udfoldet i takt med at den teknologiske udvikling åbner op for endnu mere raffinerede former for misbrug af overvågningsdata:

Vidste du eksempelvis, at direkte video fra flere hundrede ubeskyttede overvågningskameraer i skrivende stund er frit tilgængeligt i over nettet?

Vidste du, at adskillige firmaer - heraf to danske - kappes om at blive de første til at levere software, der kan genkende dig ud fra et almindeligt digitalt foto i relativt lav opløsning? De har allerede fungerende prototyper og sælger eksempelvis deres teknologi til OL i Kina, hvor det skal bruges til at genkende dissidenter og pågribe dem, inden de når at gøre brug af en selvindbildt ytringsfrihed.

Vidste du, at Google allerede har indbygget teknologi i sin søgemaskine, der kan genkende menneskeansigter på alle billeder, som søgemaskinen har indekseret?

Vidste du, at rigtigt mange billeder som tages af turister, venner og tilfældige fotografer i dagens gadebillede og uploades på eksempelvis flickr allerede i dag forsynes med oplysninger om tid og sted og oven i købet er søgbare herpå?

Med alt det ovenstående i baghovedet, burde det for de fleste med blot et modicum af fremskrivning være muligt at forestille sig en dag ikke så langt ude i fremtiden, hvor man måske lidt uovervejet kommer i skænderi med en hidsig ballademager på et værtshus. Forestil jer, at gutten trækker sin mobiltelefon frem, tager et billede af ens ansigt og derefter stæser ud i natten.

Forestil jer så, at han kommer hjem og uploader billedet på "IdentifyThis.com", finder ud af, at du hedder M. B. Christensen og bor på Paradisæblevej 113. Herfra vil det være en smal sag at tage de samme biometriske data og foretage en søgning på fremtidens flickr.com, Google, PolarRose og hvad de nu alle sammen hedder. Slagsbroren vil efterfølgende vide, hvor du bor, hvordan dit hjem ser ud, hvor du arbejder, hvor du godt kan lide at bruge din fritid samt hvornår du indfinder dig der, hvilke pinlige videoer, du optræder i på Youtube og meget mere. Hvis han er rigtig dygtig, vil han måske ligefrem være i stand til at finde ubeskyttede overvågningskameraer i nærheden af din bopæl, så han ved hjælp af en bærbar kan holde øje med, hvornår du forlader hjemmet og derefter vente på dig lidt længere nede af vejen. Han kan selvfølgelig også bare vælge at gøre det samme over for din familie...

Forhåbentlig kan dette mareridts-scenarie få nogle debattørers øjne op for, at overvågningsteknologi ikke er så harmløst og uskyldigt, som de måske tror. Teknologien til at gøre ovenstående er stort set allerede til stede og vil i løbet af de næste 3 - 5 år være modent til bredere anvendelse, hvis vi altså ikke som samfund vælger at sætte nogle begrænsende rammer op forinden.

Tak til Ninna Thomsen i øvrigt for at demonstrere, at visse politikere stadig udøver sund skepsis og fornuftig forsigtighed i deres forvaltning af vores allesammens borgerrettigheder.

Referencer:
http://www.polarrose.com/

http://www.guardia.dk

http://i.document.m05.de/?p=418

http://arstechnica.com/news.ars/post/20070530-facial-recognition-slipped...

Selv kameraers virkning som redskab for opklaringsarbejde er mere end almindeligt lille. I betragtning af hvor betydelig en investering der er tale om (det er faktisk temmelig dyrt at oprette og vedligeholde et effektivt overvågningsnetværk), så er det påfaldende at der er så svage argumenter. En ubetydelig symbolsk gavnlig effekt, et væsentligt potentiale for misbrug og en markant oplevet krænkelse af det offentlige rum - jamen, lad os da investere et par hundrede millioner i det!

Men endelig ikke give flere ressourcer hverken til forebyggende sociale foranstaltninger eller til politiets præventive arbejde. Det liberalistiske mantra synes at være en fuldstændig ligegyldighed overfor om et givent tiltag virker, så længe det kan bruges til at signalere mere hårdhændet attitude overfor forbrydere.

Ang. affektforbrydelser kan man i øvrigt sige det samme om det evige hyleri om hårdere straffe som om kameraovervågning:

Ingen målelig præventiv virkning.

Men begge dele er billigere - og desværre mere populært p.t. - end forebyggende arbejde.

Når det nu bliver sådan, at man kan følge overvågningskamera´erne fra internettet af, bevæger vi os i virkeligheden væk fra Big-Brother staten, hvor det var de få der overvågede de mange. Nu bliver det sådan, at det bliver de mange der overvåger de få eller alle overvåger hinanden. Med nogle tekniske termer bevæger vi os fra en panoptisk situation til en synoptisk, hvor det er de mange millioner der kan sidde og se de få på skærmen. Big Brother er død.

Kristoffer Olsen

"Forestil jer så, at han kommer hjem og uploader billedet på "IdentifyThis.com", finder ud af, at du hedder M. B. Christensen og bor på Paradisæblevej 113. Herfra vil det være en smal sag at tage de samme biometriske data og foretage en søgning på fremtidens flickr.com, Google, PolarRose og hvad de nu alle sammen hedder. Slagsbroren vil efterfølgende vide, hvor du bor, hvordan dit hjem ser ud, hvor du arbejder, hvor du godt kan lide at bruge din fritid samt hvornår du indfinder dig der, hvilke pinlige videoer, du optræder i på Youtube og meget mere."

Det scenarie, som jeg beskriver i det ovenstående, tog i går et syvmileskridt mod en virkeliggørelse, da computer-firmaet Apple lancerede den nyeste udgave af deres program til redigering og administration af billeder. iPhoto som programmet hedder har i den nyeste udgave - iPhoto '09 - indbygget funktionalitet til at genkende ansigter på de billeder, du indlæser i programmet. På baggrund af de oplysninger, som du giver programmet om, hvem der er hvem på et billede, kan programmet genkende de samme personer på alle andre billeder, du indlæser og sortere din billedesamling herefter. Det stopper imidlertid ikke der, da iPhoto også er i stand til at sortere billederne efter, hvor de er taget på baggrund af de oplysninger, som er påstemplet billedet, hvis de er taget af et kamera med indbygget GPS (som mange moderne kameramobiler eksempelvis er udstyret med). iPhoto '09 kan naturligvis også samkøre disse oplysninger på et kort, så du kan se, hvor billederne af en bestemt person er taget henne.

Endelig tilbyder iPhoto '09 integration til Facebook, så du kan uploade dine billeder til Facebook og spørge dine venner, hvem personerne på et billede er. Når de så har hjulpet dig med at identificere personerne, vil oplysningerne automatisk blive ført tilbage til dit iPhoto-program.

Man skal lægge mærke til, at det er muligt at udvikle brugerdefinerede tilføjelsesprogrammer til iPhoto. Det er altså i princippet muligt for ambitiøse "big brothers" at udvikle en tilføjelse, som kan installeres i folks iPhoto og uploade de indsamlede oplysninger om folks tilstedeværelse på billeder til én stor fælles database a la "IdentifyThis.com". Jeg forudser, at det er et spørgsmål om kort tid, før denne teknologi bliver udviklet, og at den sandsynligvis vil blive ledsaget af teknologier til automatisk stedfæstelse af et billede uden GPS-oplysninger på baggrund af oplysninger om bygninger og andre former for særlige kendetegn i baggrunden af billedet eventuelt suppleret med viden om, hvor personerne på billedet plejer at befinde sig. Jeg vender tilbage med en opfølgning på den teknologiske udvikling i denne debattråd om et år og så må vi se, hvor langt overvågningsteknologien har udviklet sig...

Reference:
http://www.apple.com/dk/ilife/iphoto/

Til Jonas Larsen
Det link, du henviser til, handler jo om overvågning af tyverier og hærværk.

Uden at have personligt kendskab til den slags vil jeg tro, at et tyveri ikke er specielt affekt-agtigt, men ndebærer en højere grad af planlægning og derfor muligheden for at tænke sig om. Derfor vil et synligt videokamera måske også have større effekt her.

At overføre virkningen på en type kriminalitet til en anden vil være det samme som at sammenligne æbler og pærer - de vokser begge på træer og kan spises, men så......

Al teknologi kan jo misbruges, også Iphoto. Funktionerne (eller features) i Iphose er jo ment som en hjælp til folk som gerne vil huske hvem der var med på billedet, hvem der tog det, hvornår det blev taget og hvor. Og ja, det kan bruges til det; det kan også bruges til noget andet.

Kristoffer Olsen

Jonas Larsen prøv at læse http://www.information.dk/152116#comment-11446 og kom så tilbage...

Der er ikke nogen, der er uenige om, at indhegnede parkeringspladser og forladte, mennesketomme skoler kan have gavn af overvågning for at mindske tyveri og hærværk. Men politikerne i Danmark ser jo kameraovervågning som mirakelmidlet til at forhindre vold og tyveri på Strøget i København... i strid med al viden på området, som man belejligt nok ikke gør sig ulejlighed med at bidrage til ved et studie af virkningerne ved at opsætte kameraer på Strøget, i Jomfru Ane Gade eller lignende steder.

Kristoffer Olsen

"Al teknologi kan jo misbruges, også Iphoto."

Jeg er helt enig! Atomkraft er et eksempel på en teknologi, hvor vi har taget konsekvensen af denne mulighed for misbrug og indført strenge begrænsninger på muligheden for dens udbredelse.

Overvågningsteknologi har vi tilsyneladende et mere naivt forhold til - endnu...

"Hvis dette er fakta, så fornægter jeg fakta..."
Jeg har lykkeligvis glemt hvad fjolset der sagde ovenstående hedder, men det er vist et temmeligt udbredt fænomen på Slotsholmen.

Kristoffer Olsen

“Forestil jer så, at han kommer hjem og uploader billedet på “IdentifyThis.com”, finder ud af, at du hedder M. B. Christensen og bor på Paradisæblevej 113. Herfra vil det være en smal sag at tage de samme biometriske data og foretage en søgning på fremtidens flickr.com, Google, PolarRose og hvad de nu alle sammen hedder. Slagsbroren vil efterfølgende vide, hvor du bor, hvordan dit hjem ser ud, hvor du arbejder, hvor du godt kan lide at bruge din fritid samt hvornår du indfinder dig der, hvilke pinlige videoer, du optræder i på Youtube og meget mere.”
Jeg er lige blevet opmærksom på, at Google har udviklet programmet Goggles, der kører på din mobiltelefon og gør det muligt for dig at lave Google-søgninger på baggrund af et billede, du netop har taget med mobiltelefonen.

Google udtaler, at de har teknologien til at genkende folks ansigter og også sagtens kan lave søgninger på baggrund af et foto med folks ansigt, men at de har valgt ikke at aktivere funktionen uden for Google ind til de har fundet ud af, hvordan de kan indbygge de fornødne tiltag til beskyttelse af privatlivets fred:
Google said that the technology can recognise faces and that in theory a user could take a picture of a person to work out who they are. However the company has not included facial recognition at this stage while it deals with the privacy issues involved. Mr Gundotra said: "We still want to work on the issues of user opt-in and control. We have the technology to do the underlying face recognition but we decided to delay that until safeguards are in place."

Kilde: http://business.timesonline.co.uk/tol/business/markets/article6950325.ece

Man kan læse mere om den nye teknologi på Goggles egen hjemmeside:

http://www.google.com/support/mobile/bin/answer.py?hl=en&answer=166331

Kristoffer Olsen

Så er næste skridt mod 'fagre nye verden' taget i den forstand, at Apple netop har købt det svenske ansigtsgenkendelsesfirma Polar Rose.

Som bekendt producerer Apple verdens mest populære smartphone og har allerede indbygget funktionalitet til ansigtsgenkendelse i firmaets fotoalbums-applikationer.

Det er efter min bedste vurdering et spørgsmål om tid, før Apple producerer en mobiltelefon, der kan genkende personerne omkring dig og tilbyde dig relevant information om dem på baggrund af dine eksisterende relationer til og viden om dem.

http://www.appleinsider.com/articles/10/09/20/apple_acquires_swedish_fac...

http://www.computerworld.dk/art/101526/apple-koeber-dansk-svenske-polar-...

Kristoffer Olsen

Det lille opstartsfirma Viewdle er i færd med at lancere produkter, som dels kan genkende dine Facebook-venner på billeder, du uploader og dels gør det muligt for dig via mobilens kamera at identificere folk ud fra deres ansigter og finde deres profil på Facebook, Twitter m.v.

Kristoffer Olsen

Så er Viewdles "SocialCamera"-app tilgængelig til Android smartphones. Med programmet kan du automatisk få genkendt personer på de billeder, du tager med telefonen p.b.a. ansigtsoplysninger fra billeder af dem på Facebook.

Facebook har i øvrigt også netop lanceret biometrisk ansigtsgenkendelse af personer på alle billeder, der nogensinde er uploadet til Facebook. Hvad enten du ønsker det eller ej. Du kan godt nok slå det fra for dit eget ansigt, så offentligheden ikke får adgang til oplysningerne, men Facebook og deres annoncører får nok stadig mulighed for at se på data om dig og hvilke sociale sammenhænge, du indgår i...

Kristoffer Olsen

.. og så kan man jo spørge sig selv, hvor længe der går, inden nogle hackere som dem, der hackede Sonys Playstation netværk tiltvinger sig adgang til Facebooks interne database over folks ansigtsdata og navne og stiller det frit til rådighed for it-kriminelle og efterretningstjenester over hele verden..

Kristoffer Olsen

.. og så kan man jo spørge sig selv, hvor længe der går, inden nogle hackere som dem, der hackede Sonys Playstation netværk tiltvinger sig adgang til Facebooks interne database over folks ansigtsdata og navne og stiller det frit til rådighed for it-kriminelle og efterretningstjenester over hele verden..
Det er åbenbart ikke nødvendigt at tiltvinge sig adgang til Facebook for at kunne trække på billederne af folks ansigter derfra. I hvert fald har en gruppe amerikanske forskere tilsyneladende nu skabt en løsning, der gør det muligt at tage et billede af folk med mobiltelefonen og på den baggrund få oplysninger om folks social security-nummer, navn og seksuelle præferencer. De vil præsentere løsningen på den såkaldte Black Hat-konference i morgen.

Man kan læse mere om løsningen her:
http://www.blackhat.com/html/bh-us-11/bh-us-11-briefings.html#Acquisti

eller på en oversat artikel i Computerworld her:
http://www.computerworld.dk/art/118240/snup-et-billede-af-en-fremmed-og-...

Kristoffer Olsen

Her er en uddybende artikel fra CNN med videoer, som eksemplificerer ovenstående applikation, der nu tilsyneladende kan installeres på en iPhone og på baggrund af ét billede kan identificere dit ansigt, dit "Social Security Number", din fødselsdato og dit fulde navn:

http://money.cnn.com/2012/01/13/technology/face_recognition/index.htm?ii...

Forskeren bag projektet forudser, at det er et spørgsmål om tid før den automatiske ansigtsgenkendelse kan foretages øjeblikkeligt. Ifølge artiklen er fejlraten ved ansigtsgenkendelse blevet halveret hvert andet år siden 1993 og i 2011 var fejlraten reduceret til så lavt et tal som 0,003%.

Heinrich R. Jørgensen

Ninna Thomsen:
"I George Orwells fremtidsgyser 1984"

Fremtidsgyser? Jeg er ikke sikker på at George Orwell i 1948 udelukkende anså sin dystopiske roman for at være en advarsel om en mulig fremtid.

Kristoffer Olsen

I USA har en enkelt fremsynet politiker nu endelig fået øje op for farerne ved misbrug af biometriske data om folks ansigter fra billeder taget i det offentlige rum.

Al Franken er netop nu i færd med at gennemføre høringer for at kortlægge behovet for lovgivning herom samt hvilken grad af beskyttelse sådanne data bør tildeles:

http://arstechnica.com/business/2012/07/facial-regonition-tech-is-rocket...

Et relevant uddrag fra artiklen:

"Facial recognition has two characteristics that alarmed most members of the panel. First, faces (unlike other common information gatekeepers like passwords or PIN numbers) can't be changed for protection. Second, neither permission nor interaction is required for one person to capture the face of another. If they're in public, their visage is fair game. Facial recognition "creates acute privacy concerns that fingerprints do not" because of the ease of collection, Franken said.

But facial recognition itself is less of a concern than the supplementary data that drives it. Several panelists described scary and intrusive applications of facial recognition: a random person takes a photo of another and an app pulls up their address and the names of family and friends; a camera in a pharmacy recognizes your face and asks loudly whether you need more Imodium—and here's a dollar-off coupon toward your purchase."

@Søren Lom: jeg husker tydeligt den 19-årige dreng der på Strøget blev dræbt pga en hue ('hue- mordet') Hans forældre var lykkelige over at gerningsmændene blev fanget. Og det gjorde de kun fordi der var kameraer ved det hjørne på Strøget.
Der er også mange bankansatte der har det rimelig godt med at politiet fanger flere og flere røvere pga mere overvågning i bankerne.

Anne Bille:

Den senere dømte gerningsmanden til knivdrabet blev anholdt nær Strøget, og han havde blod på tøjet. Drabet foregik på Strøget og der var rigtig mange vidner der så gerningsmændene,og det var deres vidneudsagn der gav den afgørende beskrivelse af gerningsmændene, ikke kameraovervågning i butikken.

Den efterfølgende beslutning om øget kameraovervågning af offentlige områder var ren populistisk lovsjusk, der hverken ville have forhindret et sådant drab eller hjulpet synderligt med opklaringen af det.

Og husk på at det kamera der faktisk optog gerningsmændene var placeret i en butik, kameraer i banker er ligeledes på privat område, det er en væsentlig forskel fra kameraer der overvåger offentlige områder, såsom de f.eks. har det i stor stil i Storbritannien, hvor man med god grund kan tale om et form for Big Brother samfund.

@Sune Olsen: det er ikke det politiet selv siger om den drabssag og det er heller ikke det der har stået i medierne. Politiet har selv omtalt den sag som eksempel for mere videoovervågning.
Og jeg hedder desuden Ann, ikke Anne.
Og jeg er FOR mere videovervågning, jeg kan ikke se problemet.

Kristoffer Olsen

Ann du stiller dig altså tilfreds med, at fremtidige Anton'er fortsat vil blive slået ihjel på Strøget, når blot vi har optaget drabet på video?

(jfr. mit første indlæg under denne artikel, hvor jeg påpeger, at kameraløsningen er et tyndt lag fernis på indførelsen af et discount-politi).

Kristoffer Olsen

Hvorfor synes du så, at huedrabet er et argument for mere overvågning? Antons liv blev jo netop ikke reddet, og gerningsmændne blev, som det til fulde er dokumenteret dels anholdt med blod på tøjet og dels angav de sig selv:

"De tre unge forsvinder. Kort efter bliver iraneren anholdt ved Det Kongelige Teater. Han bærer en kniv og har blod på tøjet. 18 timer senere melder de to andre sig hos politiet."

Kilde: http://avisen.dk/historien-om-et-mord-og-saa-bare-for-en-hue_5738.aspx

At du kan sidde og lade dig forskrække i TV-avisen af at se en mand blive myrdet på grund af overvågningskameraer er ikke det samme som, at overvågning er med til at fange forbrydere, men jeg har mødt mange, der lider af samme fejlagtige virkelighedsopfattelse.

@Kristoffer Olsen: Jeg siger bare at jeg er ikke en af dem der er hysterisk omkring mere videoovervågning. Jeg har intet imod mere overvågning. Og så der der jo bonussen ved at man får fanget nogle flere gerningsmænd ved hjælp af videoovervågning. Længere er den ikke.

Kristoffer Olsen

Jo den er faktisk længere, hvilket du ville kunne have gjort dig klogere på, hvis du rent faktisk havde taget dig tid til at læse artiklen i det ovenstående samt de informative kommentarer nedenunder.

Det er eksempelvis dokumenteret, at det forhindrer flere forbrydelser at bruge penge på effektiv gadebelysning end på overvågningskameraer. Og som Søren Lom så venligt har henvist til, har overvågningskameraerne i London ikke haft nogen effekt på opklaringsprocenten OVERHOVEDET.

Men det er meget typisk, at de politiske beslutninger om kameraovervågning i Danmark bliver taget på et grundlag af viden, der svarer lidt til den, du har lagt for dagen i det ovenstående. Så længe vælgerne er ligeglade med fakta og ikke har noget imod at spilde pengene, så skal vi ikke regne med, at politikerne begynder at bekymre sig om at vide mere om, hvad der faktisk virker.

@Kristoffer Olsen: jeg er ikke enig i hvad Søren Lom siger. Når man ser programmerne om den øgede overvågning i England på Tv2 (Special om mandagen) og kanal fem (politirapporten) bliver der altså sagt det modsatte; at politiet fanger mange flere og også stopper optakter til flere voldsepisoder osv pga mere overvågning. Så jeg er bare ikke enig.
Politiet i Danmark har også sagt flere gange at antallet af bankrøverier er faldet bla pga mere overvågning, det tror jeg de ansatte er ret glade for.

Jon W Leonon

'Når man ser programmerne om den øgede overvågning i England på Tv2 (Special om mandagen) og kanal fem (politirapporten)'

Okay ..
Ann Bille, der brugte du lige den sidste rest af tvivl du havde til gode .

@Jon W Leonon: mht de programmer: de programmer er ikke lavet på en løgn, de handler om de politibetjente der sidder midt i det hele, dem der arbejder med at fange kriminelle, forhindre kriminalitet samt videoovervågning. Så igen, drop den der nedladenhed og arrogance. Og til din orientering er det mit sidste svar til dig da jeg ikke bryder mig om din tone og forfølgelse.

Tja en paranoid skizofren bliver i hvertfald ikke mindre utilregnelig og farlig af at blive fuldt af kameraer rundt i byen.