Kommentar

En kur der gør sygdommen værre

Dårlige løsninger på klimakrisen som f.eks. biobrændsel, forværrer i virkeligheden problemet, samtidig med at det øger ulighed, sult og fattigdom
En dårlig løsning på klimaændringer er promoveringen af biobrændsel fremstillet af majs, soja, palmeolie og jatrophaolie. Biobrændsel - brændstof fremstillet af biomasse - er stadig den vigtigste energikilde for verdens fattige. Billedet er fra Utter Pradesh i Indien, hvor lokale bønder kører med sukkerrør til områdets ethanol-værk.

En dårlig løsning på klimaændringer er promoveringen af biobrændsel fremstillet af majs, soja, palmeolie og jatrophaolie. Biobrændsel - brændstof fremstillet af biomasse - er stadig den vigtigste energikilde for verdens fattige. Billedet er fra Utter Pradesh i Indien, hvor lokale bønder kører med sukkerrør til områdets ethanol-værk.

Mustafa Quraishi

13. februar 2008

NEW DELHI - I 2008 kan ingen længere nægte, at menneskeskabte klimaændringer er et faktum. Men de tiltag, man indtil videre har iværksat for at mindske effekterne og hjælpe de sårbare med at tilpasse sig, er sørgeligt utilstrækkelige.

En afbødning kræver materielle ændringer i produktion og forbrugsmønstre. Globaliseringen har øget produktion og forbrug verden over, hvilket har øget udslip af kultveilte betragteligt. WTO's regler for handelsliberalisering tvinger landene ind på en vej med høje udslip. På samme måde tvinger Verdensbankens udlån til motorveje, varmekraftværker, industrielt landbrug og korporativ detailhandel, landene til øget udslip af drivhusgasser.

Store foretagender som Cargill og Walmart har også et ansvar. Cargill spiller en vigtig rolle i forbindelse med den øgede sojabønnedyrkning i Amazonas og palmeolieplantager i Indonesiens regnskove, hvilket øger CO2-udslippet både ved afbrændingen af skove og ved at ødelægge den kæmpe kulstofsump, som regnskove og tørvemoser udgør. Og Walmarts model med centraliseret langdistancehandel er en opskrift på at øge kultveilte-byrden i atmosfæren.

Det første skridt i afbødningen kræver, at der sættes fokus på, hvilke tiltag der rent faktuelt har ført til den nuværende krise, og de reelle aktører. Tiltagene omfatter bevægelsen væk fra økologisk landbrug og lokale fødevareaftaler. Aktørerne inkluderer de globale landbrugsorganisationer, WTO og Verdensbanken. Tiltagene omfatter ødelæggelsen af lokaløkonomien med det lave udslip, erstattet af uhæmmet vækst af bymæssig bebyggelse, designet og planlagt af entreprenører og byggefirmaer. De omfatter ødelæggelse af bæredygtige transportsystemer, baseret på vedvarende energi og offentlig transport, og indførelse af privatbilisme i stedet. Aktørerne bag dette skifte til ikke-bæredygtig mobilitet er olieselskaberne og bilfabrikkerne.

Kyoto-protokollen undgik totalt den materielle udfordring i at standse aktiviteter, der fører til øget udslip, og den politiske udfordring ved at regulere forurenerne og tvinge dem til at betale i overensstemmelse med den principbeslutning der blev taget ved mødet i Rio de Janeiro i 1992. I stedet indførte Kyoto-aftalen et system med handel med udslip, som i praksis belønner forurenerne ved at give dem retten til at nedbryde atmosfæren, og tilladelse til at handle med disse rettigheder.

Dårlig løsning

I dag omsættes der på dette marked for 30 milliarder dollar, med en forventet omsætning på én billion. Imens øges kultveilteudslippet, og det samme gør fortjenesten fra forurenende industriaktiviteter.

En anden dårlig løsning på klimaændringer er promoveringen af biobrændsel fremstillet af majs, soja, palmeolie og jatrophaolie. Biobrændsel - brændstof fremstillet af biomasse - er stadig den vigtigste energikilde for verdens fattige: energi til madlavning kommer fra uspiselig biomasse som kogødning, stængler fra hirse og bælgfrugter samt forskelligt kvas.

Industrielt biobrændstof derimod er ikke de fattiges brændstof, men snarere de fattiges føde forvandlet til varme, elektricitet og transport. Flydende biobrændstof, især ethanol og biodiesel, udgør et af de hurtigst voksende områder i produktionen, drevet af jagten på alternativer til fossilt brændstof for at omgå de høje oliepriser og reducere udslippet af kultveilte.

Den 19. december underskrev præsident Bush en lov, der skulle sikre, at 36 milliarder gallon benzin skulle erstattes af biobrændstof inden år 2022. Den deraf følgende massive vækst i behovet for korn vil uvægerligt blive på bekostning af tilfredsstillelsen af menneskelige behov, med det resultat at fattige mennesker prissættes ud af fødevaremarkedet.

Øge klimakrisen

Industrielle biobrændstoffer promoveres som en kilde til vedvarende energi, og som et middel til at reducere udslippet af drivhusgasser, men at konvertere afgrøder som soja, majs og palmeolie til flydende brændstof kan i virkeligheden øge det klimatiske kaos og CO2-byrden:

For det første fører skovningen i forbindelse med udbygningen af sojabønneplantager til øget udslip af CO2. FAO anslår, at 25-30 procent af drivhusgasserne der slippes ud i atmosfæren hvert år - 1,6 milliarder ton - stammer fra skovning. Ved år 2022 kunne biobrændstofplantager have ødelagt 98 procent af Indonesiens regnskove. Ifølge Wetlands International bidrager ødelæggelsen af Sydøstasiens tørvemoser ved oprettelsen af palmeoliplantager otte procent af verdens CO2-udslip. Ifølge Delft Hydraulics bidrager fremstillingen af ét ton palmeolie med 30 tons kultveilteudslip - 10 gange så meget som oliefremstilling. Trods dette bliver disse biobrændstoffer i Kyoto-protokollen omtalt som et rent produkt der kan mindske udslippet. Sandheden er at biobrændstoffer bidrager til netop den globale opvarmning de skulle mindske. (World Rainforest Bulletin No. 112, november 2006).

Hvad værre er, konverteringsprocessen af biomasse til flydende brændstof kræver mere fossilt brændstof end erstatningsprodukterne.

USA vil anvende 20 procent af landets majsproduktion til at fremstille fem milliarder gallon ethanol, hvilket kun vil erstatte én procent af dets olieforbrug. Hvis man brugte hele produktionen, ville det kun kunne erstatte fem procent. Dette er helt klart ikke en løsning på hverken høje oliepriser eller klimakaos.

De dårlige løsninger der her er gennemgået vil ikke mindske men i realiteten øge klimakrisen - og samtidig øge og sprede ulighed, sult og fattigdom.

Vandana Shiva er forfatter og international kvinderettigheds- og miljøforkæmper

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Vandana Shiva for hendes dybe forsvar for det menneskelige miljø.

Hvor mange gode argumenter behøves der efterhånden for at overbevise såvel skeptikerne som ’sprit-ideologerne’ om at agrobrændstof er en skidt løsning på den globale mangel på energi?

Sagt på en anden måde, det er et samfund i tomgang der ikke alene fylder tanken i bilen men også den i hovedet med agrart 'biobrændstof'. En billig brandert på de fattiges bekostning!

Indholdet af fysisk energi i biomasse kommer af kvanter i lyset fra solen ...