Læsetid: 2 min.

Lad de sidste blive de første

Det er virkelig nødvendigt at udvise samfundssind og ikke sætte den ellers så stærke samfundsøkonomi over styr ved at stille urimelige lønkrav. Det ville kun skabe en overophedning af dansk økonomi og føre til øget inflation, massearbejdsløshed og stagnation – sådan bliver vi tudet ørene fulde
Debat
8. februar 2008

Det må være åbenlyst for enhver, at de offentligt ansatte, som ikke har deltaget i forbrugsfesten, og hvis virkelighed ikke afspejles i de mange middagsselskaber, hvor samtalen om nye biler, rejser, carporte og samtalekøkkener er det dominerende, skal være dem som udviser størst løntilbageholdenhed, synes retorikken at være fra blandt andet ledende økonomer og erhvervsfolk.

Det bliver med hævede øjenbryn og dybe panderynker gentaget, at der ikke er råd til nogen lønfest for plejehjemsassistenten eller hjemmehjælperen, og selvsamme eksperter ved måske bedre end andre, at der ikke er råd, fordi de selv har været faste gæster ved de seneste års lønfest.

En naturlig udvikling

Ifølge DJØF's hjemmeside har privatansatte jurister og økonomer haft en lønstigning på 6,1 procent i 06/07 og 5,5 procent i 05/06, og de unge kandidater har oplevet en lønstigning på 14-15 procent i 06/07, hvilket betyder at startlønnen ligger på ca. 32.100 kr. om måneden. Lønstigningerne på direktionsgangene når ikke de sædvanlige 10 procent i år, men medregnes bonus, opnår 42 procent af de administrerende direktører en lønstigning på mere end 10 procent.

Men det er ifølge Asger Aamund en naturlig udvikling og ikke et udtryk for grådighed:

"Men der er sket et holdningsskift hos det moderne menneske. Man ønsker at være kaptajn i sit eget liv. Man vil være økonomisk uafhængig - ikke for at rage til sig - men for at opnå maksimale frihedsgrader med sit liv." (Nyhedsmagasinet)

En sammenligning

Her skal det naturligvis nævnes, at Dansk Industri har foretaget et studie af danske direktørers lønniveau, som overraskende viste, at set i forhold til udenlandske kollegaer, får danske direktører høje lønninger relativt i forhold til ansvarsområde, antal ansatte og omsætning. Når man måler på evne til at genere profit, er man tankevækkende ringere end udenlandske direktører.

På den baggrund tager kravene til offentligt ansatte om løntilbageholdenhed og samfundssind sig urimelige ud.

Omvendt har den almindelige offentligt ansatte fra mellemlederniveau og nedefter relativt langt større ansvarsområde, udviser større selvstændighed i opgaveløsning og er i langt de fleste tilfælde mere produktive per skattekrone end deres udenlandske kollegaer.

De seneste år er der indtrådt et klart holdningsskift hos de offentligt ansatte. Nu er det tid til at tage roret fra kaptajnen, sikre sig mere lige økonomiske forhold - ikke for at rage til sig - men for at opnå frihedsgrader med sit liv på en måde, der fortsat giver kræfter og motivation til at løfte de livsvigtige arbejdsopgaver i den offentlige sektor.

Konklusion: Nu vil de have en udligning i disponible indkomstniveau i forhold til andre grupper i samfundet, herunder administrerende direktører, som i de fleste tilfælde jo også 'bare' er almindelige lønmodtagere (men har glemt det).

Derfor bør parolen under de aktuelle overenskomstforhandlinger være:

Lad de sidste blive de første!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her