Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. februar 2008

Selektiv etik

Hans Thomassen, Korsør

Regeringen vil ikke anvende listen over kontohavere i Liechtenstein af etiske grunde: den er stjålet og solgt af en ansat i en derværende bank.

Regeringen vil derimod anvende oplysninger fra CIA. Af hvilke etiske grunde: nogle kan være fremkommet under tortur, måske efter kidnapning, obskure flytransporter til lande, der tolererer tortur.

Uansvarlige nedskæringer

Jens Anton Tingstrøm Klinken, næstfmd. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Jyllands-Posten kunne i oktober fortælle, at der findes gymnasieklasser med 36 elever. I december dokumenterede TV 2, at der er store problemer med lærerfri timer på både gymnasier og handelsskoler - altså timer uden en lærer!. I regeringens finanslovsforslag er der nedskæringer på 53 millioner kr. på gymnasierne og 431 mio. kr. i hele uddannelsessektoren.

Gad vide, hvad nedskæringerne vil betyde for klassestørrelserne og de lærerfri timer?

Russisk magtpolitik

Johannes Lebech, MEP (R), Holstebro

I forbindelse med Kosovos selvstændighedserklæring har Rusland været særdeles aktiv i sin støtte til Serbien. Med Tjetjenien som uløst nationalt problem i Rusland giver det god mening.. Ruslands ambassadør ved NATO, Ragosin, gik så vidt som at fremsætte nogle tågede trusler om militær magt, som de fleste iagttagere ikke mener skal tages alvorligt. Den mest nationalistiske fløj i landet føler sig tiltrukket af russisk retorik! Og det samme er tilsyneladende tilfældet med Serbiens ministerpræsident Kostunica, mens den nyvalgte præsident Tadic trods udtalte skuffelse over selvstændighedserklæringen og en række landes anerkendelse af denne fastholder den europæiske kurs.

Også i Ukraine, hvor halvdelen af befolkningen taler russisk, ses denne splittelse mellem at skulle vælge en vestvendt Europakurs eller fortsat være knyttet til Rusland. Putin gik i forrige uge så langt som til at true med at rette missiler mod Ukraine, hvis landet blev medlem af NATO. Putin forsøger således at slå på antivestlige strenge samtidigt med, at han støtter nationale kræfter. Det ses også tydeligt i Putins indenrigspolitiske retorik, hvor han bevidst spiller på russisk nationalisme med et antivestligt anstrøg.

Den russiske dobbeltmoral bliver dog helt tydelig, når vi kikker på Kaukasus. Her bekæmper Rusland Tjetjeniens ønske om national selvstændighed, men når der er tale om russiske interesser, kan sagen vendes helt. Der har længe været tale om, at de to georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien ville løsrive sig fra Georgien. Rusland har stærke politiske og økonomiske interesser i Abkhasiens og Sydossetiens løsrivelse. Georgien er i dag et transitland for olie fra det Kaspiske hav. Rusland har derfor interesse i, at de to regioner løsriver sig for at destabilisere Georgien og yde pression på landet.

Løsningen på mange hundrede års etniske modsætninger er ikke dannelsen af ubæredygtige småstater. Fremtiden ligger i et udvidet europæisk og internationalt samarbejde!

Sproget som våben

Kristian Larsen, Brønshøj

Ved mødet, transmitteret af DR2 21. februar om 'Danmark brænder', flokkedes de indkaldte MF'ere om, ligesom Villy Søvndal, at markere stærk retorik over for hizb ut- tahrir. Fint nok. Men der var hovedrysten og nedværdigende blikke, da Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen som den eneste og med stort mod og frejdighed sagde noget i retning af; "Jeg tror, du Pia Kjærsgaard, er en af årsagerne til, at unge bliver tiltrukket af de her miljøer på grund af din retorik over for en gruppe mennesker." Ak ja, man hører sandheder fra fulde folk og piccoliner.

Evner for politik

Finn Schousboe, Jægerspris

For pokker da! Jeg bryder mig ikke om den nuværende regering og Anders Fogh Rasmussen. Men Anders Fogh scorer det ene politiske og holdningsmæssige point efter det andet.

Den 26. februar udtaler han: Hvis Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid bestiger Folketingets talerstol iført muslimsk tørklæde, så vil jeg ikke forlade folketingssalen.

Klar melding, der med et plask rammer ned lige midt i Dansk Folkepartis andedam. Ti point til Anders.

Ak, hvis Helle havde fået denne idé til holdningsmarkering. Men Helle får desværre ingen idéer.

EU-forslag

Aase Bak-Nielsen, Nibe

"Det er ikke en nyhed, at Kommissionen har initivativret i EU," skriver Margrete Auken 26. februar. Nej, sådan har det været hele tiden, og det er væsentlig grund til at blandt andre jeg er modstander af EU-systemet.

At Kommissionens eneret mht. EU-lovforslag er gammel, er en pauver undskyldning. Kunne Margrete Auken ikke tænke sig et demokratisk samarbejde i Europa, hvor lovgivningen tog udgangspunkt hos de folkevalgte parlamentarikere, så de f.eks. ved folketingsvalg kunne fremlægge for vælgerne, hvilke ideer de har - også om det fremtidige mellemfolkelige samarbejde.

I EU-systemet kan de folkevalgte kun forholde sig til det, Kommissionen lægger på deres bord. EU-parlamentarikere og ministre kan forhandle om ændringer, men ikke selv rejse et forslag.

Det er en dybt problematisk og klart udemokratisk grundregel i EU-systemet, at de folkevalgte er sat i anden række. Hvad ville folketingspolitikerne sige til at skulle vente på, hvad departementscheferne kom med af forslag, som de folkevalgte så efterfølgende kunne forholde sig til, men ikke selv tage initiativ?

Dette system affinder de folkevalgte sig utroligt nok med angående størsteparten af danske love, nemlig dem de overtager fra Bruxelles til implementering i dansk lovgivning. I Grundloven står "Ethvert medlem af Folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love."

En million borgeres mulighed for at få politisk indflydelse gennem opfordring til Kommissionen er blår, da det kun gælder for retsakter, der "er nødvendige til gennemførelse af traktaterne". Altså ingen opfordring til politisk nytænkning.

Ellis og tavsheden

Henrik Plaschke, Aalborg

Man skal være varsom, skriver Robert Ellis (25. februar), med at bringe det armenske folkedrab og det kurdiske spørgsmål op i Tyrkiet. Men heldigvis er det ikke alle tyrkiske akademikere og debattører, der følger Ellis' råd om at tie stille.

Ellis skriver, at Bosphorus Universitets planlagte konference om de osmanniske armeniere i maj 2005 blev udsat, men han undlader at nævne, at denne konference gennemførtes i september 2005 - fire måneder senere - på Istanbuls Bilgi Universitet. Dette er ikke blot en detalje: uafhængige observatører - tyrkiske, armenske og andre - har bekræftet betydningen af, at det armenske spørgsmål her for første gang diskuteredes åbent i Tyrkiet i en akademisk sammenhæng, der ikke var styret af den tyrkiske stat.

Hvorfor fortier Ellis dette forhold?

Energi

Per Carlsen, København

Vindmøller producerer ren energi, når vinden blæser, og solceller producerer ren energi, når solen skinner.

Biomasse anvendt med brændselscelleanlæg kan fungere som co2neutralt energilager.

Alligevel roder man rundt nede i undergrunden efter giftig kul og olie !

Danmark og klyngebomber

Kai Dalsgaard, Ulfborg

Sammen med 122 regeringer og humanitære organisationer har Danmark deltaget i et møde i denne måned i Wellington på New Zealand angående brugen af klyngevåben. Folkekirkens Nødhjælp og repræsentanter på mødet anklager nu Danmark for ikke at støtte et totalt forbud, men at ønske ændringer i teksten, så Danmark kan deltage i militærøvelser sammen med andre lande, der bruger klyngebomber.

Som det fremgår af Information 4.juni 2007, 'Danmark står i vejen for et internationalt forbud mod klyngebomber,' har den amerikanske regering truet med, at et land, der tilslutter sig traktaten,vil blive udelukket fra fælles militære øvelser.

Dermed hænger Danmark i en balance mellem militære og humanitære hensyn. Og Wellington-erklæringen udskydes til endelig behandling ved en international konference i Dublin 19.maj. Samtidig trænger militære hensyn sig også ind i sluterklæringen der handler om 'klyngebomber der påfører civile uacceptable skader'.

Er det, at et barn mister f.eks. et ben, en acceptabel skade?

Over 6.000 danskere har underskrevet Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Røde Korses fælles kampagne mod klyngebomber. De har formodentlig ikke gjort sig den slags militære overvejelser, der nu skal sætte grænser for menneskelig hjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu