Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. februar 2008

Berigtigelser

Henning Bagger, Århus C

Det ville have klædt Rune Lykkeberg og Information, om man havde undskyldt de oplysninger om Naser Khader, der var forkerte og nedgørende, og som blev fremsat i lederen 'De onde og de pæne' 25. februar. Yderligere burde undskyldningen være bragt på samme plads som lederen. Nu står der 26. febr. en u-underskrevet berigtigelse på side 10. Det bør gøres bedre næste gang.

Til Anne Middelboe

Henning Carlsen, København

I din anmeldelse 26. Februar af teaterstykket Sult på Lille Scene henviser du et sted til "Filmversionens dekadente ædescene hos den rige kvinde ...". Jeg mener at kende Sult i filmversionen relativt godt. Måske har jeg glemt noget, men så vil du nok beskrive for mig, hvor i filmen jeg kan finde den omtalte scene?

Kamppladsen

Erik Bach, tidl. SF hoved-bestyrelsesmedlem

SF's EU-parlamentariker Margrete Auken skriver 26. feburar om kamppladsen EU. Holger K. talte i 2003, da SF ændrede EU-politik, om EU som en kampplads.

Problemet er imidlertid at M. Auken to gange har stemt med de borgerlige imod so-cialistiske holdninger. Første gang i 2005, da hun stemte for den tredje jernbanepakke, der betyder en forøget liberalisering af jernbanesektoren, i øvrigt i modstrid med ikke blot GUE/NGL (de røde), men osse flertallet af den grønne gruppe, hun har tilsluttet sig. Anden gang var i sidste uge, hvor hun stemte imod et forslag om, at kollektive kampskridt skal være under national beslutningsområde og ikke må beskæres af EU som ved EU-domstolens Vaxholm-sag. I begge tilfælde stemmer Auken med de borgerlige imod gode socialistiske synspunkter.

EU kamppladsen er ikke en neutral kampplads, men en der fremmer liberalisering, og derfor er det vigtigt at overveje forøgede krav til en antiliberalistisk dagsorden, osse når det gælder forfatningsteksten. Fremskridtene er små på dette område i Lissabon-traktaten, specielt i forhold til den virkning de fire liberalistiske frihedsrettigheder (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital) har på EU-området som økonomisk system, og dermed osse på den socialistiske kamp. SF's tilslutning til Lissabontraktaten er derfor katastrofal for en socialistisk strategi.

Hvad er en bank værd?

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Et nyt fænomen er opstået i vestlig kapitalisme. Hvis en stor bank spekulerer vildt og gearet i risikofyldte papirer og lider så store tab, at det går helt galt, og banken står på randen af fallit, så kommer staten med skatteydernes penge og hjælper. De frie markedskræfter er sat delvist ud af kraft - befolkningen er blevet sikkerhedsnet under spekulanterne.

Det britiske parlament har vedtaget en særlov om at ekspropriere banken Northern Rock - mod fuld erstatning forstås. Hvor meget mon sådan en bank er værd? Hvad skal aktionærerne have i erstatning? Og indskyderne? Og skal banken mon drives videre som statsbank? Vil Information holde os orienteret om den spændende udvikling.

Bytrafik

Peter Arnborg, Frederiksberg

For tiden er klimapolitik et hot emne (cool). CO2-vinklen breder sig overalt i medier og hos politikere som næsten altings målestok. I trafik- og transportpolitik er CO2-argumentet næsten enerådende, desværre.

For ser vi specielt på biltrafikken i Københavnsområdet og på indfaldsvejene, da er der især to sæt stærke, konkrete argumenter for at begrænse biltrafikken, nemlig 1) den lokale luft- og støjforurening med mange dødsfald, sygdomme og velfærdstab, og 2) trængselsproblemer med kødannelser, tidstab og en bil-overfyldt by. CO2-argumentet blegner i sammenligning, men trækker dog i samme retning.

Altså mere, bedre og billigere kollektiv trafik, partikelfiltre på dieselbiler, skærpede miljøzoner, trafikregulering og ændrede afgifts- og skatteregler.

Skræmmende SF

Sacir Camo, Hjørring

Det er skræmmende at se hele Danmark dreje til højre inkl. SF. Først var det i forbindelse med valgkampen, at Søvndal vil tilslutte sig den meget omtalte og kritiserede 24-års regel, så vil man ikke have Asmaa Abdol-Hamid i Folketinget pga. hendes tørklæde, og nu vil man have, at de unge indvandres forældre skal betale for de skader, disse utilpassede unge har lavet.

Selv om man kan blive sur og føle sig provokeret nogle gange, så må man slå koldt vand i blodet og sige, at man ikke skal lave to parallele retssystemer - en for indvandrere og en for etniske danskere. I så fald nærmer vi os apartheid-tilstande, for ikke at sige tilstande fra Tyskland i 30'erne. Skræmmende.

SF, der ellers er et humanistisk parti, vil straffe forældrene. Hvorfor sagde man ikke det samme, dengang det gjaldt danske forældre i forbindelse med Jagtvej 69 og disse unges ballade i byen?! Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt, synes devisen at være igen. Hvor langt har Villy tænkt sig at gå for at få magten?

I mine øjne er der tale om populisme, og i Villy Søvndal har vi en ny Karen Jespersen. Men husk Villy; vælgerne er ikke så dumm,e som du tror, og det kan komme tilbage som en boomerang for dig.

Erhvervsleder på vildspor

Jakob Erle, Nyt Europa, Brabrand

Vi har brug for et dynamisk og effektiv europæisk erhvervsliv. Ingen tvivl om det. Derfor er det også godt, at erhvervslivet på europæisk plan er velorganiseret, bl.a. via Business Europe, der netop har afholdt en større konference med deltagelse af ikke mindre end otte kommissærer. Herunder præsident José Manuel Barroso.

Progressive europæiske erhvervsledere melder i disse år ud til fordel for dobbelte og tredobbelte bundlinjer. Det handler ikke længere kun om indtjening i snæver forstand, men også om gode sociale og miljømæssige forhold. Ikke med afsæt i svævende filantropi, men ud fra en nøgtern erkendelse af, at fremtidens indtjening ligger der, hvor virksomhederne i højere grad gebærder sig i harmoni med borgere og samfund.

Så meget desto mere kan det undre, at Business Europe's førstemand, Ernest-Antoine Seillere, under konferencen efterspurgte mere fokus på 'konkurrencedygtighed' i modsætning til fokus på 'arbejdskraft, forbrugerbeskyttelse og miljø'. Det lyder som et råb fra fortiden.

Selvfølgelig skal vi som lønmodtagere altid være parate til at gå diverse sociale ordninger efter i sømmene. Pensionsordninger m.m. bør løbende justeres i lyset af, at vi alle levere længere og sundere liv. Men derfra og til at opstille en generel modstilling mellem konkurrencedygtighed på den ene side, og sociale og miljømæssige hensyn på den anden, er der et stykke. Vi skal ufortrødent fortsætte med at skabe et EU, hvor konkurrencedygtighed går hånd i hånd med sociale og miljømæssige standarder.

Signalværdi?

Casper Rækjær Nielsen, Sporup

Der er sagt og skrevet meget om baggrunden for genoptrykningen af Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed. Således ytrer Bent Winther sig i en artikel i Information den 15. februar 2008:

"På Information er vi som alle andre bekymrede for, at voldelige fanatikere skal kunne true frie medier og lægge pres på friheden til at ytre sig. Vi genoptrykker Kurt Westergaards tegning i dag for at signalere, at vi ikke ligger under for et sådant pres, og som en naturlig del af vores dækning af sagen -"

Det er i forbindelse med denne artikel, at Information - ligesom en stor del af den øvrige danske presse - genoptrykker Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. I en leder samme dag understreger Bent Winther, at avisen ønsker at sende et signal - ikke at demonstrere eller indgå i en samlet aktion.

Siden har protesterne mod Danmark endnu engang bredt sig i den muslimske verden. Det er ikke så voldsomt som sidst, og det er heller ikke sikkert, det bliver det. Alligevel giver det anledning til at stille et par opfølgende spørgsmål:

Hvis Information ønskede at signalere, at I ikke ligger under for pres, er dette signal så nået frem til og forstået af modtagerne?

Hvis signalet ikke er nået frem eller forstået (hvad noget tyder på), hvordan vil Information så følge op på dette - så genoptrykningen ikke er spildt?

Hvis Information på forhånd havde en formodning om, at signalet måske ikke ville nå frem eller ville blive forstået, var der så tale om mere og andet end en demonstration?

Det kunne være interessant at høre, hvad Information synes, de har fået ud af at trykke tegningen. Noget værdifuldt?

SVAR: Signalet om, at Informations frihed ikke ligger under for voldelige trusler, er forhåbentligt forstået nogle steder, andre steder er det tydeligvis ikke. De vanvittige protester i den muslimske verden er nok desværre uden for Informations pædagogiske rækkevidde, men den situation, at danske medier rettede ind, fordi en tegner blev truet på livet, ville være utålelig.(bew)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jette hallstrøm

Jeg vil egentlig bare finde mail-adressen til Jer, så jeg kunne indsende et læserbev. Er I klar over hvor umuligt det er, at finde en mailadresse på sitet.

Ove Abildgaard

gift med Jette - vi holder Information sammen.

Casper Fryd Rækjær

Jeg (gen-)svarer bew i min blog. Men essensen er, at den form for pædagogik, som Information demonstrerer, er ikke egnet til at nå de målgrupper, som føler sig stødt af Muhammedtegningerne.

Og hvad er signalet så værd? Du kunne lige så godt have skrevet "Skrid ad Helvede til!"