Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
15. februar 2008

Fejl om ægtefæller

Henrik Grunnet, direktør i Udlændingeservice

I lørdags bragte Information artiklen 'Flere ægtefæller bliver familiesammenført'. Den bygger på en forkert udlægning af tal fra Udlændingeservice.

Stigningen i antallet af tilladelser til ægtefællesammenføringer i 2007 skyldes udelukkende, at Udlændingeservice har afgjort langt flere sager på dette område. Flere behandlede sager giver flere tilladelser. Andelen af tilladelser ud af det samlede antal afgørelser lå på samme niveau i 2007 som i 2006.

Den rigtige historie er, at Udlændingeservice har afgjort langt flere sager på grund af nyorienteringen, som blev indledt i 2006. Ansøgerne får en bedre og hurtigere service end tidligere. I 2007 har vi halveret sagsbehandlingstiden og fjernet pukler af sager, der havde hobet sig op. Vi lover max. tre måneders svartid i enkle sager, og det har vi overholdt i 97 pct. af sagerne i 2007. Rigtig mange får deres sag afklaret allerede efter 7-10 dage. Vi har indført ansøgningspakker, der langt bedre klargør krav om dokumentation. Mange flere forstår, hvad der skal til for at lykkes med ansøgningen. Uden den nyorientering ville det ekstra antal færdigbehandlede sager blot være blevet klaret på et senere tidspunkt - der er derfor ikke tale om en stigende tilstrømning af ægtefæller, men om en helt ny servicevirkelighed, som nu kan aflæses i statistikken.

Det er denne nye servicevirkelighed, der er den reelle historie bag tallene. Det er Udlændingeservice, som står bag det omfattende talmateriale, og vi ville meget gerne have hjulpet Information med at forklare sammenhængen, hvis Informations research havde omfattet en henvendelse til os.

Allesammen

Birgitte Gjøtz Petersen, Humble

Gud og hvermand,

Allah og enhver,

vi skal vel være her allesammen.

Sarte mimoser

Kenneth Kristensen Berth, (DF) Hvidovre

Man skulle tro, at Siumut-politikeren Lars-Emil Johansen var nybegynder i politik. Det skulle man i hvert fald tro, når Johansen nu 'truer' med at opgive sit mandat i Folketinget - tilsyneladende også på vegne af det kronisk hysteriske Inuit Ataqatigiit-medlem Juliane Henningsen.

Man fristes til at tage Johansen på ordet. Forlad blot sammen med Juliane Henningsen Folketinget, så vi kan få nogle fornuftige grønlandske politikere i Folketinget.

Hvor Grønland ville være henne uden de store årlige bloktilskud, som Danmark i årevis har sendt nordpå, er et godt spørgsmål. Derfor er det på sin plads med en smule taknemmelighed.

Fra dansk side har vi intet ønske om at ophæve Rigsfællesskabet. Fællesskabet skal være gensidigt forpligtende - hvis Grønland får enorme økonomiske udbytter af eventuelle olieforekomster i landet, skal Danmark naturligvis også have del heri. I øjeblikket ser det nærmest ud som om visse grønlandske politikere mener, at Danmark skal presses for den sidste femogtyveøre, mens grønlænderne spadserer hele vejen til banken med det fulde udkomme af øens måske kommende olieeventyr.

Studie-forlængelse

Julie Bengtson, København V

For nylig startede et nyt semester på landets videregående uddannelser, men vi er omkring 60 studerende fra RUC, der flere års studier er tvunget til at holde fri fra undervisningen, mens vi afventer en plads på journalistik.

Det har tidligere været muligt for studerende at læse kandidatmodulerne på deres andet fag, mens de ventede på optag på journalistuddannelsens bachelormodul. Men vi, der startede på RUC's basisuddannelser i 2005, må rette os efter adgangsbekendtgørelsen fra maj 2005, der sikrer adskillelse af bachelor- og kandidatuddannelserne, og den løsning eksisterer dermed ikke længere. Vi er derfor mange, der ikke kan gennemføre vores uddannelse på normeret tid. Denne situation er paradoksal i forhold til regeringens målsætning om, at studerende skal afslutte studierne hurtigere.

I efteråret søgte to studerende om dispensation fra reglerne hos Universitets- og Bygningsstyrelsen for at kunne læse deres andet overbygningsfags kandidatmodul og dermed undgå studieforlængelse. Men de fik blankt afslag med henvisning til adgangsbekendtgørelsen. Det må således være vigtigere, at reglerne bliver overholdt, end at vi må vente på at kunne færdiggøre vores uddannelse, og dermed må arbejdsmarkedet vente lige så lang tid på vores tilstedeværelse.

Islamisk censur af fri viden

Uwe Max Jensen, Egå

Hver dag sin Muhammed-krise. Hvor fanatiske rettruende forsøger at påtvinge andre deres private religiøse dogmer.

I øjeblikket er det internetleksikonet Wikipedia, der er under pres for at fjerne billeder af Muhammed. En hjemmeside har påbegyndt en underskriftsindsamling for at få billederne fjernet. I skrivende stund har 124.043 skrevet under på opfordringen. Nummer 124.043 er Mohammad Junaid fra Indien.

Trods protesterne nægter Wikipedia (foreløbig?) at efterkomme kravet om islamisk censur af fri viden.

Foreløbig har Wikipedia fremlagt en manual, så den enkelte internetbruger kan konfigurere sin browser til ikke at vise billederne af Muhammed. Om det bliver enden på historien, eller der følger endnu et knæfald for islamisternes forsøg på at på-tvinge andre deres private billedforbud, vil tiden vise.

Under alle omstændigheder skal man nok ikke tage alle 124.043 underskrivere alt for seriøst. Således har både Allah, Muhammed, Ali og Muhammed Ali været på nettet for at skrive under på protesten mod Wikipedias Muhammed-billeder.

Af andre notabiliteter finder man Osama bin Laden (100.410) og Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste (101.353). Også Lars Vilks, der har tegnet Muhammed som en hund, har skrevet under på protesten. Lars Vilks (100.715) har i forbindelse med sin tilslutning til protesten skrevet følgende kommentar: "Fjern venligst disse billeder og erstat dem af nogle friske nye billeder udført i en moderne og grænseoverskridende stil."

Venstrefløjsavis

Mikkel Plum, Bergen

Det, der nok klarest beviser at Information er venstrefløjens avis, er når der fra bladets side tages initiativ til kritik af venstrefløjen eller avisens egne tidligere holdninger. Så kommer der hver gang en storm af rasende læserreaktioner.

Et godt eks. er bagsidelederen 9. september 1986, 10 år efter Mao død. Hans-Jørgen Nielsen skrev bl.a. om formanden: " ... den kulturrevolution han nedkaldte over sit folk med dens millioner af døde og torterede (...) var blot kulminationen på de foregående årtiers kampagner ..."

Han skrev videre: "Manden i krystalsarkofagen (...) er imidlertid ikke kun et lig i lasten for kineserne. Han burde også være det for store dele af den såkaldte 68-generation i Vesten (...) tavsheden blandt 68-intellektuelle er (...) forbløffende ..."

Han sluttede med følgende: "Det er der grund til at understrege på netop denne dag på netop denne plads i netop denne avis, hvor Mao jo i sin levetid undertiden blev mødt med en på det nærmeste apologetisk hyldest. Det her er også en dag, hvor denne plads i bladet passende kan udstille sin tilbørlige skam."

Lederen var ifølge svarene: uanstændig, skændig, reaktionær, infam, hyklerisk, opportunistisk, småborgerlig, selvfornægtende o.m.a. Og det var ingen hvemsomhelst, der skrev de værste ting: Ebbe Kløvedal Reich.

Æret være Hans-Jørgen Nielsens minde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her